Erstatnings- og forsikringssummer behandles som salgssummer. Efter EBL § 10 er der dog mulighed for at udskyde beskatningen under visse betingelser. Ved udskydelse af beskatningen efter EBL § 10 skal der også ske udskydelse af beskatningen af genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven.

Såfremt den skattepligtige i anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af EBL § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter EBL § 9, vælge at udskyde beskatningen, jf. EBL § 10, stk. 1.

Der stilles krav om, at de genopførte bygninger eller installationer skal findes på samme ejendom som de skaderamte bygninger. Det er ikke en betingelse, at der genopføres bygninger eller installationer af samme art som de beskadigede, se dog nedenfor om EBL § 10, stk. 5.

Med genopførelse af den beskadigede ejendom sidestilles ombygning af eksisterende bygning, se dog nedenfor om EBL § 10, stk. 9. Køb af en erstatningsejendom kan derimod ikke sidestilles med genopførelse, skd. 1974.29.176.

Genopførelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således at fristen tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er endeligt fastsat.

Skatterådet havde anset en skatteyder for indkomstskattepligtig af en lovliggørelseserstatning på 4.000 kr., som udgjorde en særskilt post i den til ham udbetalte brandskadeerstatning. Det var oplyst, at nogle driftsbygninger på klagerens landbrugsejendom var blevet ødelagt ved brand. Bygningerne, der havde været forsikret til fuld- og nyværdi, var meget gamle og med kampestensfundament, som ikke gik helt ned til frostfri dybde. De opfyldte derfor ikke de nugældende bygningsreglementer, og ved genopførelsen var der stillet krav om, at de nye bygninger skulle opfylde de nugældende krav. Det var af den grund, at den nævnte lovliggørelseserstatning var blevet udbetalt. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå omstændigheder, der medførte, at lovliggørelseserstatningen skattemæssigt skulle behandles anderledes end branderstatningen i øvrigt, TfS 1984, 7 LSR.

Se også SKM2009.446.SR., hvorefter en erstatning modtaget som følge af en hævet ejendomshandel var omfattet af EBL § 2 og skulle beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Som følge af dette kunne den opnåede avance i forbindelse med erstatningen genanbringes efter reglerne i EBL § 6A.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne for genopførelse forlænges efter tilladelse fra skatteministeren.

TfS 1998, 639 LSR. En fortjeneste, der var opnået ved modtagelse af en brandskadeerstatning, var skattepligtig, idet der ikke var foretaget genopførelse inden for tidsfristen i ejendomsavancebeskatningsloven, og idet der ikke fandtes grundlag for efter ansøgning herom at meddele fristforlængelse efter lovens bestemmelser.

Overskydende beløb
EBL § 10, stk. 3, indeholder bestemmelser om regulering, hvis der ikke sker genopførelse for hele erstatnings- eller forsikringsbeløbet. Hvis dette er tilfældet, skal det ikke anvendte beløb trækkes fra anskaffelsessummen i det år, hvor skaden er sket. Fradraget er maksimeret til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Overstiger det ikke anvendte beløb anskaffelsessummen, beskattes dette i det indkomstår, hvor genopførelse senest skulle være sket.

Ved opgørelsen af en ejendoms anskaffelsessum skal der efter EBL § 5, stk. 4-8, tages højde for foretagne afskrivninger og den skattemæssige behandling heraf. Dette sker også i relation til forsikringsbeløb. Ifølge EBL § 10, stk. 3, skal forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter AL § 24, stk. 5, ikke påvirke anskaffelsessummen. Det skyldes, at der i afskrivningsloven gøres endeligt op med overskydende forsikringsbeløb.

I EBL § 10, stk. 4, fastsættes det, at den skattepligtige ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan medregne følgende ved opgørelse af den regulerede anskaffelsessum:

  • anskaffelsesudgifter, der var afholdt, før skaden skete,
  • vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt, før skaden skete, i det omfang de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2,
  • beløb, der dækker værdien af eget arbejde, hvis skadelidte er blevet beskattet heraf, jf. TfS 2000, 393 TSS,
  • beløb, hvormed de afholdte udgifter til genopførelse overstiger forsikrings- eller erstatningssummen, og
  • udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter EBL § 5, stk. 2.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den genopførte ejendom beregnes faste tillæg og forbedrings- og vedligeholdelsestillæg efter EBL § 5, stk. 1 og 2, på sædvanlig vis.

Disse regler om opgørelse af anskaffelsessummen er uafhængige af, om der kan afskrives på den pågældende ejendom.

Genanbringelse i anden ejendom
EBL § 10, stk. 5, indeholder regler om genanbringelse i en anden ejendom end den skaderamte. Når en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer genopførelse på den skaderamte ejendom, eller hvis der genanbringes på en anden ejendom, der tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed med den skaderamte, kan reglerne anvendes.

Det er muligt at foretage genopbygning dels på den skaderamte ejendom og dels på en anden. Det er dog ifølge EBL § 10, stk. 6, i disse tilfælde en betingelse, at der foretages genopførelse indenfor lovens frister, samt at hele forsikringsbeløbet anvendes hertil.

Som efter EBL § 6 A er der mulighed for efterfølgende at anmode om anvendelse af reglen i forbindelse med ansættelsesændringer. Anmodning herom skal fremsættes senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

I EBL § 10, stk. 7 og 8, er der givet regler om opgørelse af ejendommens anskaffelsessum, når genanbringelse sker på en anden ejendom. Der er bestemmelser om fordeling af den skaderamte ejendoms anskaffelsessum og om fordeling af udgifter, der overstiger forsikringssummen. Hvis der genopføres på flere ejendomme, sker der en forholdsmæssig fordeling efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på den enkelte ejendom.

Mulighederne for genanbringelse efter EBL § 10 er begrænset, som det er sket i EBL § 6 A. Det fremgår af EBL § 10, stk. 9, at forsikringssummer m.v., der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen, ikke kan genanbringes i bygninger, der tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

Genanbringelse i erhvervsejendom-
me, der ændrer klassifikation
Ved § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006 er der gennemført regler om, at fortjeneste, der efter § 10 i ejendomsavancebeskatningsloven er anbragt i en erhvervsejendom, der har ændret klassifikation til en ejerbolig, hvor fortjenesten er skattefri efter parcelhusreglen, beskattes, når den omklassificerede erhvervsejendom afstås, jf. nærmere herom i afsnit E.J.1.7. Tilsvarende er der gennemført regler for beskatning af fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der er genanbragt i en ny erhvervsejendom, hvor boligandelen efter genanbringelsen er forøget, jf. afsnit E.J.2.3.3.3.   

Reglerne har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Reglerne gælder dog ikke for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. Reglerne gælder heller ikke for ejendomme, i det omfang boligandelen er forøget før den 15. december 2005.   

EBL § 10 gælder for såvel afskrivningsberettigede som ikke afskrivningsberettigede ejendomme, og er tilpasset afskrivningsloven. Genanbringes en erstatnings- eller forsikringssum vedrørende en afskrivningsberettiget ejendom, kan der kun ske udskydelse af beskatningen efter EBL § 10, hvis der samtidig sker udskydelse af beskatningen af genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven.

SKM2002.574.LSR. En skatteyders ejendom med tilhørende bygninger blev beskadiget ved orkanen den 3. december 1999, idet der skete omfattende skader på 2 staldbygninger samt mindre skader på et maskinhus og en farestald, og en lade blev totalskadet. Skatteyder fik efterfølgende udbetalt en stormskadeerstatning på i alt 1.387.980 kr., som han fordelte på de enkelte bygninger på ejendommen. Landsskatteretten fandt, at AL § 24 og EBL § 10 skulle finde anvendelse samtidig, idet AL § 24 er en tvungen ordning. Kendelsen blev indbragt for Vestre Landsret, der opretholdt skattemyndighedernes opfattelse, jf. SKM2003.583.VLR.

SKM2008.99.ØLR. En gårdejer havde i forbindelse med decemberstormen i 1999 genopført en del af en driftsbygning i form af et anneks med kontor, badeværelse, fyrrum, vaskerum og et mindre arkivrum. Imidlertid blev den nye driftsbygning sammenbygget med stuehuset på gården, og henset til kvaliteten af det nye byggeri sammenholdt med den omstændighed, at den nye bygning var sammenbygget med stuehuset, fandt skattemyndighederne, at der var tale om en udvidelse af sagsøgerens privatbolig. Forsikringssummen vedrørende den gamle driftsbygning var således efter skattemyndighedernes opfattelse anvendt til genopførelse af en privat bolig, hvilket udløste beskatning efter både afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Landsretten fandt - efter en besigtigelse af ejendommen - at den nyopførte bygning ikke udgjorde en integreret del af sagsøgerens private bolig, hvorfor lokalerne derfor fandtes at tjene til drifts- og erhvervsmæssige formål. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at statuere beskatning i medfør af afskrivningslovens § 24, stk. 5, og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 9.

Der henvises til afsnit E.C.4.7.1, hvor der nærmere er redegjort for spørgsmålet om beskatning af genvundne afskrivninger.