For at en investeringsforening kan kvalificeres som udloddende, skal foreningen opgøre en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Det følger af LL § 16 C, stk. 2, at minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i LL § 16 C, stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Indtægter

I beregningen af minimumsudlodningen indgår der efter LL § 16 C, stk. 3, følgende indtægter:

  1. Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.
  2. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.
  3. Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16.
  4. Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, og gevinst på gæld omfattet af KGL § 6.
  5. Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i KGL §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i KGL § 31, stk. 2 - 4 og KGL § 32, stk. 2 og 3.
  6. Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter PSL § 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af ABL § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 3, nr. 6 ændret. Herefter har den følgende ordlyd: Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6. Baggrunden for ændringen er de udloddende investeringsforeningers opgørelse af deres minimumsudlodning, for så vidt angår realiserede aktieavancer. Ændringen har virkning for gevinst og tab på aktier ejet i 3 år eller mere, som investeringsforeningen realiserer i indkomståret 2010 eller senere.
  7. Gevinst på aktier opgjort efter ABL § 19 samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.
  8. Gevinst efter ABL § 22, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
  9. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af PSL § 4 a, stk. 2.
  10. Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

I SKM2001.360.LR fastslog Ligningsrådet, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier i deres aktiebeholdning, når 25 pct.-grænsen i ABL § 21 opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Fradrag
I det samlede nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16 og tab på aktier opgjort efter ABL § 19. For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter ABL § 22, stk. 3. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er henvisningen til ABL § 22, stk. 3, ændret til ABL § 22, stk. 2. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Et negativt beløb opgjort efter LL § 16, stk. 4, 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter LL § 16C, stk. 3, nr. 6.

Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.

Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 10.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter LL § 16 C, stk. 3 og 4. Dette fradrag fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1.-3. pkt.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 5. pkt.,
  4. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 6. pkt.

Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter LL § 16 C, stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter LL § 16 C, stk. 3 - 5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i LL § 16 C, stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

I henhold til LL § 16 C, stk. 7, kan skattepligtige efter KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening under visse betingelser nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

I SKM2007.121.SR blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3 kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om, at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterrådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de opgældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark.

Udskydelse og nedrunding
En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. De nævnte beløb, der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Eksempel: I år 1 opgøres en minimumsudlodning på 1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct., der skal udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11 pct. kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06 pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten. Hvis minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2 og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Eventuelle omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Regulering af udlodningen
I LL § 16 C, stk. 8-10 er der en bestemmelse om udlodningsregulering. Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsreguleringen foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser; ved udtræden sker der indløsning.

Hvis de udloddende foreninger vil bevare deres status som udloddende skal de gennemføre udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Reguleringen fungerer således, at i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer, som en del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne, nedsættes tilsvarende.

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der f.eks. være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. andelsbevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter f.eks. er 209, skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både nye og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af det stammer fra en eventuelt tidligere indbetalt overkurs. Hvis der er tab på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skulle nye medlemmer betale 191 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget, jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne om at lægge udlodningsreguleringen til grund for de skattemæssige opgørelser, at de 9 kr., der udbetales til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

Hvis der i forannævnte overskudssituation foregår indløsning, udbetaler foreningen 209 kr. til de udtrædende medlemmer. Den enkelte kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., således at der opstår en avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 kr. også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (dvs. 4,50 kr.) ske i kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4,50 kr. foregår i aktieindkomsten.

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Ny tekst startDet bemærkes, at fra og med indkomståret 2010 skal også aktier ejet i 3 år eller mere udloddes. Tab på aktier ejet i 3 år eller mere på salgstidspunktet der opstår i indkomståret 2010 eller senere er derfor fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt.Ny tekst slut Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

Hvis der er tab i foreningen ved indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i antallet af beviser.

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved emission/indløsning inden udlodningen, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning efter udlodningen er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lign. sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Udlodningsreguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger, idet det følger af LL § 16 C, stk. 8, 3.- 4. pkt., at forøgelse af tab dog ikke sker, såfremt foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Summarisk opgørelse af minimums-udlodningen
Det følger af LL § 16 C, stk. 15, at en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2, kan vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 23, stk. 2. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. Bestemmelserne i LL § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke, når der vælges summarisk opgørelse af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 15. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 15, blevet til stk. 14. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Beslutning om beskatning efter LL § 16 C, stk. 15 - fra og med indkomståeret 2010 stk. 14 - skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2006.

Oplysning skal sendes til SKAT. Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til SKAT om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. LL § 16 C, stk. 3, oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation. Ny tekst startVed lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 12, som fra og med indkomståret 2010 bliver stk. 11, ændret således, at oplysningerne om minimumsudlodningen skal indsendes til SKAT inden 2 måneder efter foreningen årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.Ny tekst slut

Af LL § 16 C, stk. 13, følger det, at hvis oplysninger eller dokumentation efter LL § 16 C, stk. 12, ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. SKL § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. SKL § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter LL § 16 C, stk. 12, 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter ABL § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 13, blevet til stk. 12 og stk. 12 er blevet til stk. 11. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Af LL § 16 C, stk. 14, følger det, at gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, ligeledes beskattes efter reglerne i ABL § 19, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. ABL § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i LL § 16 C, stk. 13, er overskredet. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 14, blevet til stk. 13 og stk. 13 er blevet til stk. 12. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

I år, hvor dokumentationen er forsinket eller utilstrækkelig, ændrer foreningen status til investeringsselskab med virkning for det år, som dokumentationen vedrører, og de følgende år. Det er ens for danske og udenlandske foreninger, og skyldes, at de udenlandske foreninger ikke er under dansk jurisdiktion i øvrigt.

Hvis foreningen vælger at skifte fra at være udloddende til at være investeringsselskab er den bundet lige så længe som ved statusskift på grund af fejl. Der kan af ordensmæssige grunde ikke skiftes status med virkning for år, hvor rettidig meddelelse er indsendt eller burde være indsendt.

Foreningerne skal dele udlodningerne op i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit beløb i overensstemmelse med kravene i LL § 16 C, og foreningen skal kunne redegøre for indkomstens sammensætning i foreningen og sammenhængen med udlodningen.