Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i Momsvejledningen.

I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for SKATs kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (lov nr. 442 af 9. juni 2004), der er trådt i kraft den 1. januar 2005, omfatter al offentlig forvaltning.

For SKATs vedkommende har loven konsekvenser for kontrolarbejdet, idet den væsentligste del af SKATs udgående kontrol er omfattet af lovens kapitel 1, § 1, stk. 1, hvorefter der som hovedregel skal ske skriftlig underretning af den part, som tvangsindgrebet er rettet mod. Loven indebærer endvidere, at parten har ret til at fremkomme med indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet, og at SKAT har pligt til at realitetsbehandle evt. indsigelser og - i givet fald - skriftligt at begrunde, hvorfor indsigelsen ikke har ændret SKATs beslutning.

Loven betyder hverken en indskrænkning i eller en udvidelse af de berørte myndigheders beføjelser til at foretage udgående kontrol (tvangsindgreb), men fastsætter alene nogle regler for myndighedernes adfærd ved beslutningen om og gennemførelsen af et tvangsindgreb mv., herunder hvordan en myndighed skal forholde sig, når den før eller under et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold og ved myndighedens anvendelse af oplysningspligter ved mistanke om strafbare forhold (forbud mod selvinkriminering).

I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte afgiftslov.

OmfangSKAT er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

PrivatboligenDer kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at SKAT ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, og til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

RegnskabsmaterialeEftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

KorrespondanceBegrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

EdbI virksomheder, der bruger edb ved regnskabsførelsen, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1.

Varsling Lov om retssikkerhed foreskriver som hovedregel, at der forud for tvangsindgreb efter § 1, stk. 1, skal ske skriftlig underretning af den part, som beslutningen om tvangsindgrebet vedrører, med mindst 14 dages varsel, jf. lovens § 5, stk. 2.

Underretningen skal indeholde oplysninger om

  1. tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
  2. retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. FVL § 8
  3. hovedformålet med indgrebet
  4. det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. FVL § 24.

Indsigelse Parten har endvidere inden en af myndigheden fastsat frist, der som udgangspunkt ikke må være kortere end 7 dage, ret til at fremsætte indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet.

Hvis forvaltningsmyndigheden fastholder tvangsindgrebet, skal dette skriftligt begrundes over for parten senest ved indgrebets gennemførelse, jf. lovens § 5, stk. 3.

Undtagelse fra varsling Hovedreglen om underretning om tvangsindgreb kan fraviges efter lovens § 5, stk. 4, hvis

  1. øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes ved forudgående underretning
  2. hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
  3. hvis det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
  4. øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
  5. forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Hvis en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden forudgående underretning, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden underretning, jf. lovens § 5, stk. 5.

I det omfang et tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, skal parten senest ved tvangsindgrebets gennemførelse have skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet med oplysninger som de i lovens § 5, stk. 2, nr. 1- 4 nævnte, samt en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående underretning.

Meddelelsen kan dog efter omstændighederne gives mundtligt, men parten har i så fald krav på efterfølgende at få en skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter tvangsindgrebets gennemførelse og besvares snarest muligt.

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på de 14 dage som følge af, at udbetaling normalt skal inden for 21 dage. I stedet skal den skriftlige underretning om tvangsindgrebet senest ske på stedet. 

Påbud og daglige bøder Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 er der fra 1. januar 2009 skabt mulighed for at give et påbud om overholdelse af nærmere anførte regler, samt mulighed for at pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves, i bl.a. chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven samt i opkrævningsloven. Se om daglige bøder i P.3 i Processuelle regler på SKATs område.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være SKAT behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv. 

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på SKATs forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

SKAT kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til SKAT. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen. 

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor SKAT samt om SKATs adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter.

LeverandørerEfter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give SKAT oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

KunderEfter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.

EftersynSKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

SKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT er endvidere efter toldlovens § 11, stk. 1-2, berettiget til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land.

Hvis der i forbindelse med indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, er SKAT berettiget til at tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 1. Tilsvarende gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Efter toldlovens § 84, stk. 1, kan SKAT også tilbageholde et evt. befordringsmiddel, der har været benyttet til indførsel af varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter.

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give SKAT enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt. tilbagebetaling.

BistandEfter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder politiet SKAT bistand efter de regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart SKAT adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politidirektør, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

RansagningRansagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet efter retsplejelovens ransagningsbestemmelser.

Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT med henvisning til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:

  • politiet leder ransagningen
  • politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet
  • ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
  • ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKAT er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos SKAT om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten.

Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet. Efter skatteforvaltningslovens § 31 er udgangspunktet, at varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere skal fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen, foretages senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der henvises nærmere herom til vejledningen Processuelle regler på SKAT`s område, afsnit G.1.2.

Efter udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde, jf. skatteforvaltningslovens § 32 og Processuelle regler på SKAT`s område, G.1.2.4-1.2.11. For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige overgangsregler, se Processuelle regler på SKAT`s område, G.1.2.13.

Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen, A.11.

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, se A.11.2. Ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 er reglerne om forrentning ændret. Se A.11.2.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

 

 

Med lov nr. 1344 af 19. december 2008 er der i chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven skabt mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan indføre et særligt lovliggørelsesmærke, fx et klistermærke, stempel eller lignende, på varer, som er ulovligt indført og eventuelt har været beslaglagt, hvis varerne efterfølgende lovliggøres ved betaling af afgift mv.

På den måde kan man ved en senere kontrol i samme virksomhed adskille tidligere kontrollerede og lovliggjorte varer fra andre og eventuelt nye ikke afgiftsberigtigede varer.

SKAT har endnu ikke udnyttet muligheden for at indføre en sådan mærkningsordning, ved fastsættelse af administrative regler herom.