Der er mange ting, der ændrer sig, hvis det ender med en ”no deal”-Brexit den 31. oktober 2019. Her har vi samlet en række vigtige informationer, så din virksomhed kan blive bedre rustet til at sælge varer og ydelser til Storbritannien efter Brexit.

Registrering som eksportør

Hvis din virksomhed eksporterer varer til Storbritannien, og du ikke har eksporteret varer til lande uden for EU før, skal din virksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.

Registreringen er nødvendig for at kunne eksportere og lave eksportangivelser.

Læs mere om registrering som eksportør.


Eksportangivelse

Varer, der skal eksporteres til et land uden for EU, skal angives i eksportsystemet e-Export. Du kan gøre det selv eller få en speditør eller transportør til at gøre det for dig.

Læs mere om eksport til lande uden for EU og IT-systemer til eksport.

Din virksomhed skal have et EORI-nummer, for at eksportere varer til et land uden for EU.

Læs mere om EORI-numre.


Toldbevillinger og særlige procedurer

For virksomheder med faste eller hyppige eksportforsendelser til Storbritannien kan det være en fordel at ansøge om relevante toldbevillinger. Bevillingerne kan give adgang til en eller flere fordele i toldlovgivningen, for eksempel mere simple toldprocedurer.

Læs mere om toldbevillinger.

Hvis din virksomhed for eksempel sender varer til reparation eller forarbejdning i Storbritannien og efterfølgende skal have dem retur igen, vil handlen blive betragtet som først en eksport og så en reimport af den samme vare. Du kan søge en bevilling til Passiv forædling for at forenkle denne proces.

Læs mere om Særlige procedurer.


Varebestemmelser

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser for nogle varetyper, for eksempel lægemidler, fødevarer, levende dyr m.m., som skal angives i eksportsystemet e-Export i forbindelse med eksport.

Læs mere om varebestemmelser i Den juridiske vejledning.


Blanketter, dokumenter og koder

Du skal bruge en række blanketter, dokumenter og koder til at lave selve toldangivelsen i eksportsystemet. Hvilke blanketter, dokumenter og koder, der er relevante for din virksomhed, kommer an på, hvilken type vare virksomheden eksporterer.

Læs mere om blanketter, dokumenter og koder.

Du skal være opmærksom på, at Storbritannien kan stille krav til dokumentation for varens oprindelsesland i form af et oprindelsesbevis, når de forlader EU.

Læs mere om varens oprindelse.

EU har derudover udsendt et notat om varens oprindelse i forbindelse med Brexit.


Toldkontrol

Du skal være opmærksom på, at varer, der sendes mellem EU-lande, ikke bliver udsat for toldkontrol. Der er derimod toldkontrol af udvalgte varer, som bliver eksporteret fra Danmark til et land uden for EU. Det betyder, at når Storbritannien forlader EU, kan der blive foretaget toldkontrol af udvalgte varer til Storbritannien.

Din virksomhed kan sælge varer og ydelser uden moms ved eksport til lande udenfor EU, hvis du kan dokumentere, at de er sendt ud af EU.

Læs mere om momsfritagelse i Den juridiske vejledning.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du fortsat har salg til Storbritannien, efter de har forladt EU, skal du ikke længere indberette til EU-salg uden moms i TastSelv Erhverv. Her skal du i stedet følge reglerne for eksport.

Momsfrie salg af varer og ydelser til lande uden for EU skal indberettes i rubrik C i momsangivelsen.

Læs mere om moms ved handel med lande uden for EU.


One stop moms

Hvis du har solgt One stop moms-ydelser (teleydelser og elektroniske ydelser og radio- og tv-spredningstjenester, der sælges til private forbrugere) til Storbritannien, og de bliver leveret efter den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019), kan du ikke indberette dem via One stop moms (OSM). Dette skyldes, at Storbritannien ryger ud af ordningen, når de forlader EU.

Du kan forsat indberette og rette via One stop moms-systemet, for One stop moms-ydelser leveret til og med Brexit.
Du skal dog være opmærksom på, at Skattestyrelsen tilbageholder indberetninger, rettelser og betalinger til Storbritannien, indtil vi ved, hvordan Storbritannien vil modtage data, eller der bliver lavet en fælles aftale mellem Storbritannien og alle EU-lande.
Alternativt kan du sende dine oplysninger direkte til Storbritannien. Du kan kontakte de britiske skattemyndigheder (HMRC) om One stop moms på vat2015.contact@hmrc.gov.uk.

Du skal også være opmærksom, hvis din virksomhed er registreret for One stop moms i Danmark og har oplyst et fast forretningssted i Storbritannien. Salget fra det faste forretningssted i Storbritannien hører ikke længere under One stop moms-ordningen efter Brexit, og det skal ikke registreres via One stop moms-ordningen.
Du skal derfor bede Skattestyrelsen om at slette forretningsstedet fra din registrering.

Læs mere om One stop moms.

EMCS ved handel med Storbritannien

Hvis din virksomhed er godkendt til at kunne handle med punktafgiftspligtige varer, skal du bruge EU-forsendelsessystemet EMCS som normalt frem til Brexit. Læs mere om EMCS.

Efter Brexit kan du ikke længere bruge EMCS ved handel med Storbritannien, da Storbritannien derefter vil få status som et land uden for EU. Herefter skal du i stedet følge toldreglerne ved forsendelser af punktafgiftspligtige varer mellem Danmark og lande uden for EU. Læs mere om import til lande uden for EU eller om eksport af varer til lande uden for EU her på siden.

Har du åbne forsendelser i EMCS til og fra Storbritannien?
Skattestyrelsen anbefaler, at du får sikret dig, at der bliver kvitteret for modtagelse af alle åbne forsendelser i EMCS før den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019). Dette skyldes, at virksomheder i Storbritannien efter Brexit ikke vil have adgang til at bruge EMCS. Læs mere her om kvittering af forsendelser i EMCS.

Hvis du sælger punktafgiftspligtige varer til en britisk virksomhed og anvender EMCS til at registrere dine forsendelser, kan du læse de mest stillede spørgsmål og svarene herpå længere nede på siden.

Eksport

Hvis din virksomhed i forvejen sælger varer til lande uden for EU, er din virksomhed allerede registreret som eksportør. Fremover skal du dog også lave en eksportangivelse af varer til Storbritannien i eksportsystemet (e-Export). Læs mere om eksport.

Du skal også skrive værdien af salget i momsangivelsens rubrik C. Læs mere om moms ved handel med lande uden for EU.

Din virksomhed skal være registreret som eksportør. Er din virksomhed det ikke i forvejen, skal du gøre det på virk.dk. Læs mere om registrering som eksportør.

Du skal derudover lave en eksportangivelse af dine varer i eksportsystemet (e-Export). Læs mere om eksportsystemet og hvordan du får adgang.

Du skal også skrive værdien af salget i momsangivelsens rubrik C.

EORI-nummeret er et EU-nummer, som viser, at du er eksportør. Når du bliver registreret som eksportør, får du det automatisk tildelt. EORI-nummeret er dit CVR-nummer med DK foran.

Nej, din virksomhed skal fremover have bevilling til Passiv forædling.
Du skal søge bevillingen via en blanket. Det er Toldstyrelsen, der udsteder bevillingen. Læs mere om bevilling til Passiv forædling. Når du har bevilling til Passiv forædling, kan du nøjes med at betale told af fragt og reparationsudgifter, når varen kommer retur efter reparation.

En varekode er koden for din specifikke vare. Koden har 8 cifre, når du eksporterer varen.Du kan få hjælp til at finde varekoden på vita.skat.dk. Læs mere om varekoder og hvordan du finder dem.

Momsfrit salg til EU-lande

Hvis du har haft momsfrit salg til en britisk virksomhed til og med 31. oktober 2019, skal du fortsat indberette via din normale momsindberetning og via EU-salg uden momsTastSelv Erhverv. Du skal dog være opmærksom på, at det kan også være før, hvis det ender med "no deal"-Brexit inden den 31. oktober.

Hvis du vil sælge momsfrit til Storbritannien fra 1. november 2019 skal du følge reglerne for told ved eksport. Du skal dog være opmærksom på, at det kan også være før, hvis det ender med "no deal"-Brexit inden den 31. oktober.
Du kan læse mere om reglerne for told ved eksport her på siden.

Efter Storbritannien er trådt ud af EU, vil du ikke længere kunne se de britiske virksomheders momsnumre via Vies-on-the-Web.
Ved momsfrie salg inden Brexit bør du derfor sørge for at tjekke, om virksomhederne er registreret for moms samtidig med, at du sælger til dem.

Hvis du vil sælge momsfrit til Storbritannien efter den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019), skal du følge reglerne for told ved eksport.
Du kan læse mere om reglerne for told ved eksport her på siden.

One stop moms

Efter Brexit træder Storbritannien ud af One stop moms-ordningen. Derfor kan du ikke længere indberette de salg, du laver i Storbritannien efter den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019) via One stop moms-systemet.

Har du salg til andre EU-lande, kan du forsat indberette det via One stop moms-systemet som normalt.

Hvis du skal forsætte med at sælge One stop moms-ydelser til Storbritannien efter Brexit, gælder i stedet de generelle told- og skatte- og momsregler for salg til lande uden for EU. Læs mere om reglerne her på siden.

Du kan med fordel afmelde din virksomhed fra One stop moms-ordningen, så du undgår at skulle nulindberette. Læs mere om, hvordan du afmelder din virksomhed fra One stop moms-ordningen.

Hvis du skal forsætte med at sælge One stop moms-ydelser til Storbritannien efter Brexit, gælder i stedet de generelle told- og skatte- og momsregler for salg til lande uden for EU. Læs mere om reglerne her på siden.

One stop moms-ydelser leveret til Storbritannien til og med d. 12. april 2019 kan indberettes i One stop moms-systemet i TastSelv Erhverv frem til fristen d. 20. juni 2019.
Skattestyrelsen tilbageholder dog indberetninger, rettelser og betalinger til Storbritannien, indtil vi ved, hvordan Storbritannien vil modtage data, eller der bliver lavet en fælles aftale mellem Storbritannien og alle EU-lande.

Hvis du har solgt One stop moms-ydelser, der bliver leveret til Storbritannien efter d. 12. april 2019, gælder i stedet de generelle told- og skatte- og momsregler for salg til lande uden for EU. Læs mere om reglerne her på siden.

Du kan stadig indberette og rette tidligere indberetninger af salg til Storbritannien, der er sket før Brexit via One stop moms.

Skattestyrelsen anbefaler dog, at du laver dine rettelser så tidligt som muligt og inden den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019). Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er indgået en aftale mellem EU-landene og Storbritannien om processen med at overføre rettelser.

Efter Brexit tilbageholder Skattestyrelsen indberetninger, rettelser og betalinger til Storbritannien, indtil vi ved, hvordan Storbritannien vil modtage data, eller der bliver lavet en fælles aftale mellem Storbritannien og alle EU-lande.

Alternativt kan du sende dine oplysninger direkte til Storbritannien. Du kan kontakte de britiske skattemyndigheder (HMRC) om One stop moms på vat2015.contact@hmrc.gov.uk.

På nuværende tidspunkt har EU ikke indgået en aftale med Storbritannien om processen med at overføre betalinger. Derfor er vi i Skattestyrelsen usikre på tidshorisonten for udbetalinger.

Under spørgsmålet Jeg har rettelser til indberetninger af salg…, kan du læse mere om, hvordan du bør rette før og efter Brexit.

Salget fra det faste forretningssted i Storbritannien hører ikke længere under One stop moms-ordningen efter Brexit, og det skal ikke registreres via One stop moms-ordningen. Du skal derfor bede Skattestyrelsen om at slette forretningsstedet fra din registrering.

Nye regler vedrørende salg fra forretningsstedet i Storbritannien, skal du fremover få fra de britiske myndigheder.

Punktafgifter - EMCS

Ja.

Skattestyrelsen anbefaler, at du overvejer, om det er realistisk, at din forsendelse vil nå at krydse grænsen til Storbritannien inden kl. 24:00 (CEST) på den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019). Dette bør du overveje, før du opretter din forsendelse i EMCS til en britisk virksomhed. Læs mere om hvilke muligheder du har, under spørgsmålet: Hvordan skal jeg bruge EMCS, hvis min forsendelse til en britisk virksomhed ikke når at krydse grænsen til Storbritannien inden kl. 24:00 (CEST) på den mulige skæringsdato for Brexit?

Har din forsendelse ikke krydset grænsen til Storbritannien inden kl. 24:00 (CEST) den 12. april 2019, skal varerne i forsendelsen behandles som toldpligtige varer. Står du i denne situation skal du foretage en destinationsændring i EMCS. Du skal tage stilling til, om forsendelsen skal:

  • returneres til dig (dvs. afsender).
  • omdirigeres til et EU-land.
  • fortsætte til Storbritannien som en eksportforsendelse. Dette kræver, at du laver en eksportangivelse.

Skattestyrelsen anbefaler, at du orienterer den britiske virksomhed om det valg, du har foretaget i EMCS fx via mail. Dette skyldes, at den britiske virksomhed ikke kan modtage beskeder via EMCS efter den 12. april 2019.

Du bør hurtigst muligt tage kontakt til Skattestyrelsen. Du skal herefter fremsende dokumentation for, at forsendelsen er modtaget af den britiske virksomhed før kl. 24:00 (CEST) på den mulige skæringsdato for Brexit (som lige nu er sat til den 31. oktober 2019). Når Skattestyrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation, vil din sag blive behandlet. Du vil herefter få af vide, om din forsendelse vil blive registeret som modtaget i EMCS.

Nej. Du skal i stedet følge toldreglerne.

Din forsendelse er markeret med blå skrift i oversigtsbillederne i EMCS efter Brexit, hvis din forsendelse er klassificeret som en åben forsendelse, hvor en britisk virksomhed er registreret part i forsendelsen, som modtager eller oplagshaver.

Du skal anvende EMCS på normal vis, men Skattestyrelsen anbefaler, at du sikrer dig, at der som minimum følger en fysisk kopi af det Elektronisk Administrative Dokument (e-AD), som du har oprettet i EMCS, med din forsendelse. Dette dokument er tilstrækkeligt bevis for, at din forsendelse ikke skal toldbehandles, når grænsen til EU krydses igen, efter afsluttet transit i Storbritannien.


Har du spørgsmål om told?


Har du spørgsmål om moms?


Har du spørgsmål om punktafgifter?