Dato for udgivelse
05 Oct 2001 11:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
23. august 2001
SKM-nummer
SKM2001.412.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1884-0394
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Kursavancer- og tab
Resumé

Kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, gav adgang til tabsfradrag for ikke erhvervsmæssige tilknyttede terminskontrakter i tidligere års nettogevinst, beregnet på grundlag af resultatet af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter. En formalitetsindsigelse om manglende udsendelse af agterskrivelse blev ikke taget til følge.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 4, § 8 C, § 8 G og § 8 F (dagældende)

Skattestyrelsesloven § 3, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen A.D.2.18.4

A klager for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet alene har godkendt 17.117 kr. af fratrukket tab, 40.114 kr., ved ophør af terminsforretninger.

Det er oplyst, at klageren i 1995 har drevet selvstændig virksomhed samt forestået udlejning af en ejendom.

Der er for indkomståret 1995 indberettet til de stedlige skattemyndigheder, at klageren i 1995 har haft et tab på 40.114 kr. ved deltagelse i valutakurspulje.

Om tabets opståen er det oplyst, at klageren har deltaget i terminsforretninger gennem A/S B. Klageren har således sammen med en kreds af andre kunder i B A/S optaget valutalån i DM i en pulje. Terminsforretningerne er påbegyndt i 1991 og fortsat til 1995, hvor forretningerne er ophørt.

Det fremgår således af sagen, at klageren den 28. april 1992 indgik en aftale med B A/S om deltagelse i selskabets valutakurspleje, der var en puljeordning, og hvorefter klageren indgik aftale om, at B A/S overtog forvaltningen af et udlandslån i DM på i alt 84.765,59 i perioden 27.04.92 til 26.10.92.

Dispositionerne skulle i henhold til aftalen foretages efter bankens eget skøn og for klagerens regning uden forudgående underretning. Resultatet af klagerens andel af valutakursplejen, skulle afvikles over klagerens konto i B A/S. Af aftalen fremgår det videre, at formålet med valutakursplejen var at pleje DEM-lånet ved at indgå valutaforretninger i enhver valuta inden for en ramme op til 4 gange det ovenstående lånebeløb med det formål at søge at nedbringe klagerens låneomkostninger uden hensyntagen til de skattemæssige konsekvenser for klageren. Det fremgår i øvrigt af aftalen, at "valutaforretninger" i aftalen skal forstås som omfattende valutaspotforretninger, valutaterminsforretninger, valutaoptioner og FRA-forretninger.

Det er videre oplyst, at kursrisikoen ved deltagelse i valutakurspuljen samtidig er blevet afdækket således, at der er indgået terminskontrakter/optionsaftaler i valutaerne DEM/DK.

Klageren har herefter efterfølgende fornyet aftalen med banken hvert halve år frem til 1995, hvor valutakursplejeaftalen endelig ophører.

Ved brev af 29. november 1995 meddelte B A/S klageren, at banken pr. 28. november 1995 havde opgjort resultatet af kursplejen på udlandslånet i perioden 24.11.94 – 28.11.95 til et underskud på 49.548,99 kr. Banken meddelte videre, at en del af ovennævnte negative resultat af kursplejen var opstået ved bankens afdækning af risikoen for klagerens DEM lån. Af skattemæssige årsager ville den del blive afregnet som et tillæg til den nuværende DEM kurs, hvor fordelingen var opgjort således:

Kursdækning af DEM 9.434,76 kr.

Restbeløb 40.114,23 kr.

Banken meddelte således, at der ved udløb pr. 20/12 således forfaldt følgende beløb:

Restgæld DEM 82.694,75

a kurs 399,25

330.158,79 kr.

Rente i 22 dage DEM 379,02

a kurs 399,25

1.513,23 kr.

Ovennævnte restbeløb

 

40.114,23 kr.

I alt

 

371.786,25 kr.

B A/S har herefter for indkomståret 1995 indberettet klagerens andel af resultatet af kurspleje på valutalånet med et tab på 40.114 kr.

Ved brev af 13. december 1995 meddelte banken endvidere klageren følgende vedrørende den skattemæssige behandling af klagerens tab i valutakurspleje:

" For private erhvervsdrivende er hovedreglen, at gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

En Landsskatteretsafgørelse fra august 1995 vedr. valutakurstab på kurspleje konkluderer imidlertid, at når der er tale om gearede forretninger, og når disse foretages i andre valutaer end lånets hovedstol, betragtes forretningerne som et selvstændigt retsforhold. Derved kan fradrag for tab alene ske i henhold til kursgevinstlovens § 8 G, hvoraf fremgår, at tab kan fradrages i den udstrækning, der de forudgående 5 år har været nettogevinst i tilsvarende forretninger. Derudover kan tabet fremføres i 5 år og modregnes i gevinst i tilsvarende forretninger.

De forretninger, banken har indgået i puljerne, er dels en afdækning af risikoen på valutalånet, og er derfor foretaget i lånets hovedstol, DEM mod DKK, dels en række forretninger i USD mod DEM, hovedsageligt i form af optioner.

I 1994 og især i 1993 medførte de forretninger, der afdækker kursrisikoen store tab, der til gengæld blev tjent hjem via de forretninger, banken indgik i USD/DEM. Nettotallene fremgår af de afregninger, vi sendte til Dem de pågældende år.

Når vi opdeler resultaterne for de pågældende forretninger for de to år, opnår vi følgende:

  1. Underskud i forretninger, der afdækker valutarisikoen på lånet.
  2. Overskud i forretninger, der ikke direkte kan henføres til lånet.

Underskud, der kan henføres til pkt. 1 kan efter vor vurdering altid fratrækkes i henhold til kursgevinstlovens § 8 C, og tabsfradrag begrænses ikke af kursgevinstlovens § 8 G.

Overskud i forretninger i henhold til pkt. 2 beskattes i henhold til kursgevinstlovens § 8 C, og kan i henhold til ovennævnte redegørelse om beskatning iflg. § 8 G skattemæssigt fremføres og modregnes i tabet i 1995. For Dem har vi opgjort tallene således:

Resultat af afdækning af kursrisiko, jf. pkt. 1 ovenfor:

Forretninger medtaget i 1993 udbetalingerne:

Valutaterminer og købte optioner underskud kr. –18.610,82

Solgte optioner underskud kr. –2.229,70

Forretninger medtaget i 1994 udbetalingerne:

Valutaterminer og købte optioner underskud kr. –11.723,41

Solgte optioner overskud kr. 5.401,68

Resultat af optioner m.v., jf. pkt. 2 ovenfor:

Forretninger medtaget i 1993 udbetalingerne:

Overskud 33.957,36

Forretninger medtaget i 1994 udbetalingerne:

Overskud 7.304,97

For 1995 har vi i forbindelse med afregningen af underskuddet adskilt de 2 former for underskud, og medtaget udgiften til kursafdækning som et tillæg til den valutakurs, lånet kan indfries til.

For de kunder, der har deltaget i kursplejepuljen i 1991 og 1992 er der i disse sket udbetaling af overskud, der ligeledes kan danne grundlag for fradrag for tabet i 1995.

Når vi har opgjort solgte optioner særskilt, er det fordi disse forretninger ikke i samme udstrækning som valutaterminsforretninger og købte optioner kan siges at være en direkte afdækning af kursrisikoen på DEM-lånet.

Vi må imidlertid gøre opmærksom på, at der skattemæssigt ikke ligger faste regler for den afgrænsning, vi har foretaget ovenfor, hvorfor vi selvfølgelig ikke kan vide med sikkerhed, hvorledes Told og Skat vil vurdere de ovennævnte forretninger."

Det fremgår videre af sagen, at der i forbindelse med klagerens deltagelse i valutakursplejen i perioden fra 1992 til 1995 har været foretaget følgende udbetalinger til klageren:

     

1992

Udbetalt

3.018,07

1993

Udbetalt

4.894,58

8.222,26

1994

Udbetalt

206,74

776,50

Udbetalt i alt

 

17.118,15

Told- og Skatteregion fremsendte den 22. december 1997 et notat til den kommunale skatteforvaltning i klagerens hjemstedskommune, hvorefter regionen har redegjort nærmere for fradragsadgangen ved tab på afdækningsforretninger med B A/S. Af notatet fremgår følgende:

"En kreds af kunder i B A/S har optaget valutalån i en pulje. Lånet er optaget i DM. Kursrisikoen er samtidig afdækket således, at der indgås terminskontrakter/optionsaftaler i valutaerne DM/DKK. Denne afdækning omfatter op til 100 % af lånenes hovedstol, men har i perioder været mindre.

Derudover har de enkelte låntagere indgået aftale med banken om, at der skal indgås terminsforretninger/optionsforretninger i andre valutaer: DM/USD for et beløb op til 4 gange lånesummen.

Den førstnævnte kategori af finansielle instrumenter skal behandles efter kursgevinstlovens § 8 C, d.v.s. gevinster er skattepligtige og tab kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Den anden type kontrakter skal derimod behandles efter kursgevinstlovens § 8 G, d.v.s. at gevinster er skattepligtige og tab kan fradrages i tidligere indtægtsførte gevinster m.v.

Ifølge kursgevinstlovens § 8 G kan tab fratrækkes, hvis tabet ikke overstiger de seneste 5 forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2.

Hvis der yderligere er tab kan disse fratrækkes i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der ikke indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3.

Der skal sondres mellem om en kontrakt giver overskud eller ej.

Overskud beskattes altid uanset karakteren af kontrakten.

Hvis der derimod er tale om tab på kontrakten skal der ske en opdeling af kontrakterne i 3 grupper:

  • aktiebaserede kontrakter, § 8 F
  • øvrige kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning, § 8 C
  • øvrige kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning, § 8 G.

Den foreliggende situation drejer sig udelukkende om øvrige kontrakter og beskriver derfor ikke de aktiebaserede kontrakter.

I de foreliggende sager opstår spørgsmålet om, hvordan "nettogevinsten i tidligere år" efter kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2 skal forstås.

Enten skal gevinsterne opgøres for alle øvrige kontrakter, hvad enten disse har erhvervsmæssig tilknytning eller ej, eller også skal gevinsterne opgøres udelukkende på grundlag af kontrakter, der ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Fortolkning af § 8 G, stk. 2

I sig selv indeholder § 8 G, stk. 2 ingen antydning af at modregningen kun skal ske i en del af de øvrige kontrakter, de er omfattet af hovedreglen i § 8 C. Tværtimod indeholder bestemmelsen en afgrænsning i forhold til de aktiebaserede kontrakter, der aldrig kan være omfattet af § 8 G´s tabufradragsregel, jf. stk. 1.

Umiddelbart må resultatet da være, at modregning af underskud kan ske i alle de nettogevinster, der har været i de foregående 5 indkomstår, blot der ikke er tale om aktiebaserede kontrakter

Konklusionen må derfor være, at kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, giver adgang til tabsfradrag for ikke erhvervsmæssig tilknyttede kontrakter i tidligere års nettogevinst, beregnet på grundlag af summen af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige øvrige kontrakters resultat. Dette resultat støttes på en fortolkning af kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2 der ikke ordmæssigt giver noget grundlag for en fortolkning, der begrænser tabsfradraget til kun at kunne ske i de ikke erhvervsmæssigt tilknyttede øvrige finansielle kontrakter. Denne ordmæssige fortolkning støttes af kursgevinstcirkulæret, der meget klart støtter den ordmæssige fortolkning. Den indskrænkende fortolkning vil dernæst kunne være til ugunst for mange skatteydere, og må derfor af retssikkerhedsmæssige årsager forkastes."

Regionens henvisninger til cirkulære er til cirkulære 134 af 29.7.1992 om kursgevinstloven, pkt. 157-160.

Den kommunale skatteforvaltning meddelte herefter ved skrivelse af 9. marts 1998, at forvaltningen påtænkte at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 1995 med 26.015 kr. vedrørende valutakurspleje, idet forvaltningen således af det opgjorte tab på 40.114 kr. for 1995 alene ville godkende fratrukket 14.099 kr. Forvaltningen havde herved opgjort klagerens tabsfradrag vedrørende ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter således:

År

§ 8 C (+ erhv)

§ 8 G (- erhv)

Kurspleje (netto)

1991

   

0

1992

   

0

1993

- 20.841

33.957

13.116

1994

- 6.322

7.305

983

1995

 

- 40.114

- 40.114

Overskydende tab

   

- 26.015

Klagerens tabsfradrag i 1995 var således opgjort til 14.099 kr. jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, idet nettogevinsten i 1991 til 1994 var på i alt 14.099 kr. (eller 13.116 kr. + 983 kr.)

Forvaltningen anførte som begrundelse herfor, at i henhold til kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, kan tab på ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F (aktiebaserede finansielle kontrakter) fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. B A/S’s valutakurspleje har ikke omfattet kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 8 F.

Forvaltningen anførte videre, at overskydende tab således kan fremføres til modregning i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på øvrige kontrakter opnået hos klageren selv eller dennes ægtefælle, jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3. Tab vedrørende kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C (erhvervsmæssig tilknytning) er i 1995 fratrukket i klagerens regnskab i forbindelse med kursregulering på finanslån. Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven medregnes til kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Forvaltningen meddelte endvidere klageren, at såfremt han ikke kunne godkende ændringen var klageren indbudt til møde med forvaltningen inden den 24. marts 1998.

Klagerens revisor fremkom herefter ved brev af 6. april 1998 med indsigelser mod den påtænkte forhøjelse, og der blev i den forbindelse afholdt møde med skatteforvaltningen.

Den 15. april 1998 traf skatteforvaltningen afgørelse i sagen, og meddelte klageren, at der for så vidt angik det opgjorte tab på 40.114 kr. for indkomståret 1995 alene kunne godkendes fradrag herfor med 17.117 kr., svarende til nettogevinster på ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakterne for årene 1991 til 1995, som nu var opgjort til i alt 17.117 kr., mod tidligere opgjort 14.099 kr., og forvaltningen anførte som begrundelse herfor det tidligere anførte samt tillige, at revisors indsigelser ikke havde givet anledning til at ændre skatteforvaltningens opfattelse af fradrag for tab vedrørende valutakursplejen.

Klagerens revisor påklagede afgørelsen til skatteankenævnet, idet revisor efter det oplyste bl.a. anførte, at forvaltningens afgørelse måtte anses som ugyldig som følgende af manglende begrundelse, idet revisor anførte, at forvaltningen skulle have taget udtrykkelig stilling til indsigelserne i brevet af 6. april 1998.

Ved brev af 27. maj 1998 meddelte skatteankenævnet, at skatteankenævnet fandt, at den kommunale skatteforvaltnings afgørelse måtte anses som ugyldig, idet skatteforvaltningen i sin afgørelse ikke tog stilling til, hvorfor de anførte argumenter i indsigelsen mod den påtænkte ansættelse ikke ændrede skatteforvaltningens opfattelse.

Den kommunale skatteforvaltning traf herefter på ny afgørelse i sagen ved brev af 11. juni 1998, idet forvaltningen herved fremkom med en uddybende begrundelse i relation til revisors indsigelser. Den kommunale skatteforvaltning meddelte således, at der alene kunne godkendes delvis fradrag for tabet i 1995 på 40.114 kr., idet tabet alene kunne godkendes fradraget med 17.117 kr. svarende til beskattede nettogevinster for årene 1991 – 1994, og som følge heraf var klagerens indkomst forhøjet med 22.997 kr.

Forvaltningen havde da opgjort klagerens tabsfradrag vedrørende ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter således:

År

§ 8 C (+ erhv)

§ 8 G (- erhv)

Kurspleje (netto)

1991

   

0

1992

   

3.018

1993

- 20.841

33.957

13.116

1994

- 6.322

7.305

983

1995

 

- 40.114

- 40.114

Overskydende tab

   

- 22.997

Klagerens tabsfradrag i 1995 var således opgjort til 17.117 kr., jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, idet nettogevinsten i 1991 til 1994 er på i alt 17.117 kr. (eller 3.018 kr. + 13.116 kr. + 983 kr.)

Forvaltningen anførte som begrundelse herfor i det væsentligste det tidligere anførte. Forvaltningen anførte således, at overskydende tab kan fremføres til modregning i de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på øvrige kontrakter opnået hos klageren selv eller dennes ægtefælle, jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3.

Forvaltningen anførte videre, at det fremgår af B A/S’s brev af 13. december 1995 til klageren, at de forretninger, banken har indgået i puljerne dels er afdækning af risikoen på valutalånet, foretaget i lånets hovedstol, DEM mod DKK, dels en række forretninger i USD mod DEM, hovedsageligt i form af optioner.

Førstnævnte forretninger afdækker op til 100 % af lånenes hovedstol, men har i perioder været mindre, jf. notat udarbejdet af told- og skatteregionen. Disse forretninger skal behandles efter kursgevinstlovens § 8 C (erhvervsmæssig tilknytning), dvs. gevinster er skattepligtige og tab kan fradrags i den skattepligtige indkomst.

Sidstnævnte forretninger vedrører terminsforretninger/optionsforretninger i andre valutaer, DM/USD, for et beløb på op til 4 gange lånesummen, jf. regionens notat. Disse forretninger skal behandles efter kursgevinstlovens § 8 G (ikke erhvervsmæssig tilknytning). Ifølge Landsskatterets kendelse gælder, at når der er tale om gearede forretninger og/ eller når disse er foretaget i andre valutaer, end lånets hovedstol, betragtes forretningerne som værende af spekulativ karakter, idet der vedrørende disse forretninger er opstået en særskilt risiko set i forhold til risikoafdækning af udlandslånet. Disse forretninger har dermed ikke tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, uanset om valutalånet har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. TfS 1995.751.

Skatteforvaltningen fandt herefter ikke, at klageren havde fuld fradragsret på øvrige (= ikke aktiebaserede, jf. cirkulære om kursgevinstloven pkt. 157) kontakter. De indgåede finansielle kontrakter (forretninger) skulle, jf. ovenstående opdeles i forretninger med erhvervsmæssig tilknytning og forretninger uden erhvervsmæssig tilknytning, selvom udlandslånet har erhvervsmæssig tilknytning.

Forvaltningen anførte videre, at forvaltningen anså "nettogevinster" i kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, som resultatet af såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige øvrige (= ikke aktiebaserede, jf. cirkulære om kursgevinstloven pkt. 157) kontrakter for de 5 senest forudgående indkomstår. Forvaltningen anførte herved, at det ikke fremgår af cirkulære til kursgevinstloven pkt. 158 eller kursgevinstloven § 8 G, stk. 2, at der ved den nævnte nettoopgørelse i pkt. 158 ikke skal medregnes tab på erhvervsmæssige kontrakter ved opgørelse af "nettoopgørelsen". Af kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2 fremgår det, at kun nettogevinster som omfattes af § 8 F ikke skal medregnes. Der er ingen antydning af, at modregningen kun skal ske i den del af de øvrige (ikke aktiebaserede, jf. cirkulære om kursgevinstloven pkt. 157) kontrakter, der er omfattet af hovedreglen i kursgevinstlovens § 8 C.

Denne afgørelse blev herefter påklaget til skatteankenævnet.

Klagerens revisor anførte over for skatteankenævnet, at der i kursgevinster kun skal ske modregning af tab på ikke erhvervsmæssige kontrakter, og at der derfor ikke som sket ved skatteforvaltningens ansættelse skal modregnes tab på erhvervsmæssige kontrakter, der i alle tilfælde vil være fradragsberettigede. Det var derfor revisorens påstand, at det selvangivne tab vedrørende valutakurspleje 40.114 kr. skulle godkendes som fradragsberettiget for indkomståret 1995. Revisoren anførte videre, at der for så vidt angår 1992 netto er indtægtsført 3.018 kr., og dette beløb kan formentlig også opdeles i et fradragsberettiget tab og en skattepligtig § 8 G fortjeneste, hvilket indebærer, at det tab, der i henhold til § 8 C egentlig uden reduktioner skulle fratrækkes bliver endnu større end anført i klagen. Klageren har ingen mulighed for at se beløbets sammensætning. En opdeling af den i 1992 indtægtsførte nettogevinst kan tydeliggøre den urimelighed der sker, ved at modregne § 8 C fortjeneste i de enkelte års erhvervsmæssige § 8 C tab, og revisoren anmodede derfor om, at der foretoges en opdeling af den i 1992 indtægtsførte nettogevinst.

Ved kendelse af 26. november 1998 har skatteankenævnet stadfæstet den kommunale skatteforvaltnings afgørelse. Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført, at det er nævnets opfattelse, at told- og skatteregions notat er udtryk for retstilstanden vedrørende beskatning af terminsforretninger.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, bestemmer, at det er årets samlede nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, der skal lægges til grund ved opgørelse af de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. Uanset de af klagerens revisor fremførte synspunkter er det således skatteankenævnets opfattelse, at den af den kommunale skatteforvaltning anførte begrundelse er gældende praksis.

Skatteankenævnet har videre anført, at for så vidt angår det af revisoren anførte om nettotabet for 1992 på 3.018 kr., er det formentlig korrekt, at beløbet kan opdeles i et tab og en gevinst. Denne opdeling er imidlertid ikke mulig, idet B A/S ikke har oplyst en sådan specifikation.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens kapitalindkomst for 1995 nedsættes med 22.997 kr., svarende til godkendelse af det selvangivne fradrag på 40.114 kr., jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at klageren i 1987 optog et udlandslån hos B A/S. Klageren drev på det tidspunkt en virksomhed med tømmerhandel og udlandslånet skulle bruges til en tilbygning til tømmerhandlen med det formål bl.a. at vise køkkenudstillinger m.v. Efter det af repræsentanten oplyste blev klageren i 1992 kontaktet af B A/S med tilbud om, at man ved hjælp af valutaterminskontrakter kunne begrænse kurstabene, samt at man ved hjælp af optioner kunne opnå nogle fortjenester til nedbringelse af den samlede ydelse på udlandslånet. Klageren var naturligvis interesseret i at slippe så billigt som muligt fra betalingerne på hans udlandslån, hvorfor han den 27. april 1992 underskrev aftalen, der lader B A/S overtage forvaltningen af valutalånet.

Til støtte for den principale påstand har revisor principalt bl.a. gjort gældende, at de stedlige skattemyndigheders fortolkning af cirkulæret vedrørende kursgevinstloven ikke er i overensstemmelse med lovens hensigter og intentioner, idet man bruger cirkulæret til at begrænse et tabsfradrag, uanset at der er sket beskatning af de tidligere års gevinster. Det er af myndighederne accepteret, at en del af kurstabet er relateret til klagerens erhverv, hvorfor man også må acceptere, at der er fuld fradrag for dette tab, uanset hvorledes de øvrige kontrakter falder ud. Der må derfor være fuld fradragsret for 27.163 kr., svarende til de opgjorte tab på erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter for årene 1993 og 1994 på henholdsvis 20.841 kr. og 6.322 kr.

Klageren opnår imidlertid ikke fradrag for de 27.163 kr., idet han for 1993 og 1994 selvangiver 13.116 kr. og 983 kr. som indtægt, idet nettobeløbet på grund af den opgørelsesmåde, som B A/S afregner på, er ført til indtægt som en kursgevinst.

Revisoren har for så vidt angår det selvangivne vedrørende valutakurspuljen for de tidligere år oplyst, at klageren den 22. oktober 1992 modtog afregning fra banken, ifølge hvilken, der er nettokursgevinster på kursplejen på 3.018,07 kr. Beløbet modregnes ved bogføringen i renteudgifterne 19.692,73 kr. på udlandslånet, således at der netto bogføres en renteudgift på 16.674,66 kr.

Endvidere er der i 1992 bogført en valutakursgevinst på 1.882, som følge af, at kursen på DM var faldet i forhold til optagelsestidspunktet 1/1-92.

I 1993 er der bogført et valutakurstab på 11.307,73, som følge af DM stigning fra 383,71 til 397,05, medens der som resultat af kurspleje er direkte indtægtsført i regnskabet 8.222,26 kr., medens 4.894,58 er modregnet i første halvårs rentebetaling.

I 1994 er der ifølge opgørelser udbetalt i alt 983,24, der er indtægtsført i regnskabet som renter af kurspleje, meden der er udgiftsført en kursreguleringsudgift på 2.042 vedrørende udlandslånet.

Nettobeløbet af kursplejen har i 1992-1994 været indtægtsført med i alt 17.118,15, men dette beløb dækker over optionsindtægter i henhold til § 8 G på 41.262,33, svarende til indtægter ved ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter i 1993 og 1994 på henholdsvis 33.957 kr. og 7.305 kr., hvortil kommer et ukendt beløb på mindst 3.018,07 i 1992, hvilket i alt giver 44.280,44 kr. Heroverfor står valutaterminsudgifter i henhold til § 8 C på mindst 27.162,25 kr., der altid vil være fradragsberettigede, men som på grund af modregningen i § 8 G beløbene ikke fratrækkes i 1992-1994, jf. B A/S’s skrivelse af 13. december 1995.

I 1995 udskilles 9.434,76 kr., som en særskilt gruppe ( §8 C), der kan fratrækkes direkte i indkomsten, medens det øvrige beløb 40.114 betragtes som uden erhvervsmæssig tilknytning (§ 8 G), og kan kun fratrækkes i tidligere indtægter. Dette er accepteret af skattevæsnet og af told- og skatteregionen.

På tilsvarende måde har B A/S i skrivelse af 13. december 1995 opgjort de tab, der kan henføres til § 8 C og § 8 G, og da 27.162,25 kr. vedrører § 8 C, og altså har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og dette beløb ikke er omfattet af § 8 G, stk. 1, vil der således altid være fuld fradragsret for beløbet.

§ 8 G beløbet på 44.280,44 er blevet beskattet dels gennem modregning i banken af de fradragsberettigede § 8 C beløb på 27.162,25 kr., og dels ved modregningen i regnskaberne for 1992-1994 for de resterende 17.118,15 kr.

Der er efter revisorens opfattelse sket den fejl, at man fra B A/S side har blandet æbler og pærer og solgt dem som frugt. Æblerne ( 8 C) til 27.162,25 kr. skulle være oplyst og fratrukket for sig, idet de overhovedet ikke kommer ind under reglerne vedrørende § 8 G. Pærerne ( § 8 G) til 44.280,40 skulle være oplyst og beskattet for sig med 44.280,40, idet det alene er disse kontrakter, der kan blive tale om at anvende tabsbegrænsningen i § 8 G, stk. 2, på.

Revisoren har videre oplyst, at klageren i årene 1991 til 1995 har haft indtægter ved 2 erhvervsvirksomheder samt ved deltagelse i kommanditselskab, og klageren har her i årene 1991 til 1994 selvangivet i henhold til virksomhedsskatteordningen. Dette har betydet, at de anførte kurstab og –gevinster alle er medregnet i den skattepligtige personlige indkomst som renteudgifter og renteindtægter (finansieringsbeløb), uanset at alene beløbene i henhold til § 8 C skulle have været medregnet under virksomhedsskattelovens finansieringsudgifter med - 27.162,25, medens beløbene i henhold til § 8 G skulle have været opført under kapitalindkomsten med 44.280,40.

Desværre har B A/S i disse år kun oplyst nettotallene, der så er blevet bogført på finansieringskontoen. Da kursgevinst på solgte optioner m.v. er kapitalindkomst, medens kurstab i forbindelse med afdækning af erhvervslånene er virksomhedsindkomst, vil det være urimeligt at modregne disse 2 helt forskellige indkomstarter, og det kan ikke have været meningen med kursgevinstloven, at reducere et fradrag i erhvervsindkomsten på grund af en fortjeneste i kapitalindkomsten.

I 1995 er regnskabet opgjort efter kapitalafkastordningen, og her er renterne principielt kapitalindkomst med fradrag i den personlige indkomst af et beløb svarende til kapitalafkastbeløbet. Her er kurstabet i henhold til § 8 G opført som kapitalindkomst med – 40.114 kr., og da der i de tidligere år burde være indtægtsført 44.280,40 kr. som kapitalindkomst, vil der være fradragsret for hele beløbet som sket.

Det er revisors opfattelse, at kursgevinstloven ikke har haft til hensigt at begrænse fradrag i henhold til § 8 C (erhvervsmæssige), men derimod at skabe lighed mellem tab og gevinster på øvrige ikke erhvervsmæssige kontrakter. Dette understreges af lovteksten i § 8 C, der fastslår fradragsret og skattepligt for alle kontrakter, dog med henvisning til §§ 8 D, 8 F og 8 G, hvor § 8 C omfatter kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning, § 8 F omhandler aktiebaserede kontrakter og § 8 G omhandler kontrakter, der ikke er omfattet af § 8 F (aktiebaserede) og som ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed (§ 8 C).

I § 8 G, stk. 1, anføres det, at tab på kontrakter, der ikke er omfattet af § 8 F (aktiebaserede) og som ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed (§ 8 C) alene kan fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. De i denne sag omhandlede kontrakter betragtes ikke som erhvervsmæssige og er heller ikke omfattet af § 8 F, hvorfor de må anses for omfattet af § 8 G. I stk. 2 anføres, at tab på en § 8 G kontrakt kan fratrækkes i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. Denne formulering har formentlig bevirket, at man derved har ment, at man også ved opgørelsen skal medregne tab på kontrakter, der er fuldt fradragsberettigede i henhold til § 8 C.

Ved at fortolke loven således sker der imidlertid en stramning af reglerne for fradrag for tab på erhvervsmæssige kontrakter, som efter revisorens opfattelse ikke har været hensigten med reglerne i kursgevinstbeskatningslovens. I indledende bemærkninger til cirkulære om kursgevinstloven anføres det side 4, punkt 2, 3. punktum, at "Der er tale om en generel symmetrisk beskatning, idet gevinst og tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for alle skattepligtige". Dette har hele tiden været tilfældet for kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning (§ 8 C).

I punkt 2, andet afsnit anføres det, at "Den generelle fradragsret for tab på finansielle kontrakter er begrænset i to tilfælde o.s.v…." For personer begrænses fradragsretten desuden for finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til den skattepligtige erhvervsmæssige virksomhed". Det er altså kun for finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsvirksomheden, at der kan ske begrænsning i fradragsretten.

Den af den kommunale skatteforvaltning foretagne fortolkning medfører, at det erhvervsmæssige tab, som klageren har haft i årene 1993 og 1994 på i alt 27.163 kr., og som er fuldt fradragsberettiget, på grund af den af forvaltningen foretagne modregning bliver reduceret til 17.117 kr. Der er altså et beløb på 10.046 kr. lidt på erhvervsmæssige kontrakter med fuld fradragsret, der ikke kan fratrækkes. Dette har ikke været lovens hensigt, idet der alene skulle ske begrænsninger i de ikke erhvervsmæssige kontrakter.

De ikke-erhvervsmæssige kontrakter har givet overskud som er beskattet i 1993 og 1994 på i alt 41.262 kr., og da der i 1995 kun er et tab på 40.1114 kr. må der være fuld fradrag for dette tab, idet der i de tidligere år er sket beskatning af et større beløb, end der fratrækkes.

Revisoren har derfor fastholdt, at man ud fra cirkulærets punkt 158, 2. punktum modsætningsvis kan udlede, at der i gevinsten kun skal modregnes tab på ikke erhvervsmæssige kontrakter, og at der derfor ikke som sket i nærværende sag, skal modregnes tab på erhvervsmæssige kontrakter, der i alle tilfælde vil være fradragsberettigede. De på side 56 og 57 anførte eksempler vedrører da også kun ikke erhvervsmæssige kontrakter. Såfremt det havde været meningen, at tab på § 8 C kontrakter skulle medregnes, ville det være nødvendigt at aktivere tab på § 8 C kontrakter, idet de jo kun kunne fratrækkes i et efterfølgende års gevinst, hvis der ikke i de tidligere år havde været gevinst på § 8 C kontrakter eller andre kontrakter i henhold til § 8 G. Imidlertid fratrækkes tab på kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning (§ 8 C kontrakter) løbende år for år, og det er derfor ikke korrekt at medtage disse tab ved opgørelsen af de nettogevinster, der i henhold til § 8 G danner grundlag for et efterfølgende års tabsbegrænsning.

På side 58 i cirkulære om kursgevinstloven er der udarbejdet en oversigt over reglerne for fradrag for øvrige (ikke aktiebaserede) finansielle kontrakter. I øverste rubrik er der ud for personer, hvor kontrakten har erhvervsmæssig tilknytning anført: "fuld fradragsret § 8 C". Dette må betyde, at der i alle situationer skal gives fuld fradrag for de kontrakter, der falder ind under § 8 C. Dette vil for klagerens vedkommende sige, at der skal ydes fradrag for tabene i 1995 med 6.322, for 1993 med 20.841 kr., og for 1992 med et ukendt beløb, idet det åbenbart ikke er muligt for skattemyndighederne at gøre dette beløb op.

Da cirkulærets ordlyd således kan fortolkes på forskellig vis, må det være rimeligt at antage, at der ikke skal ske forringelser for personer med erhvervsmæssige kontrakter, hvorfor klagerens indkomst skal ansættes til det selvangivne.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten herefter subsidiært påstået, at ansættelsen for 1995 er ugyldig.

Til støtte herfor har klagerens revisor gjort gældende, at den oprindelige kendelse for 1995 ved skatteankenævnets afgørelse af 27. maj 1998 blev anset for ugyldig, idet skatteankenævnet samtidig pålagde skatteadministrationen at genoptagelse ansættelsen for 1995, således at skatteadministrationen i sin afgørelse tager stilling til, hvorfor de anførte argumenter i klagen ikke ændrer skatteadministrationens opfattelse. Efter revisorens opfattelse har skatteankenævnet ikke myndighed til at pålægge skatteadministrationen at genoptage sagen, og selv om skatteadministrationen af egen drift havde genoptaget sagen er den efter revisorens opfattelse alligevel ugyldig, idet der efter skatteankenævnets kendelse af 27. maj 1998 må startes helt forfra på sagsbehandlingen med agterskrivelse, mulighed for forhandling osv. Skatteadministrationen fremsender imidlertid blot den 11. juni 1998 en ny kendelse, hvori der er taget stilling til de i den første sag af revisor anførte argumenter, uden at fremsende agterskrivelse og uden at give mulighed for mundtlig eller skriftlig indsigelse, hvilket klart er i strid med skattestyrelseslovens regler om sagsbehandling mv.

Revisoren har videre anført, at han først i forbindelse med klagen til Landsskatteretten blev opmærksom på, at de formelle regler ikke var overholdt f.s.v.a. forvaltningens afgørelse nr. 2.

I anledning af klagen til Landsskatteretten har skatteankenævnet over for Landsskatteretten anført vedrørende revisors subsidiære indsigelse om ugyldighed, at skatteadministrationen og dels skatteankenævnet i væsentligt omfang har informeret klagerens revisor om alle sagens faktiske forhold, herunder kopier af alle relevante dokumenter i sagen, og at skatteankenævnet ved den første påstand om eventuel ugyldighed har imødekommet klagerens bemærkninger om manglende stillingtagen til de fremførte argumenter. Endvidere har der under sagens behandling været telefonisk kontakt mellem klagerens revisor og skatteankenævnets sekretær adskillige gange for at sikre, at klageren og dennes revisor fuldt ud har været informeret om sagens indhold, og det er skatteankenævnets opfattelse, at klagerens revisor i samtale med skatteankenævnets sekretær har tilkendegivet, at sagens forløb er godkendt og tiltrådt.

Landsskatteretten skal udtale:

Ad sagens formalitet:

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens afgørelse af 11. juni 1998 som ugyldig, idet reglerne i skattestyrelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, og i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, må anses for overholdt.

Retten har i denne forbindelse særligt lagt vægt på, at skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, om fremsendelse af agterskrivelse ikke i nærværende sag kan medføre, at skatteforvaltningens afgørelse er ugyldig - selvom forvaltningen ikke fremsendte en ny agterskrivelse før den traf afgørelsen af 11. juni 1998. Der er herved henset til, at klageren/revisoren allerede var bekendt med sagens faktiske oplysninger og forvaltningens hovedsynspunkter.

Retten har endvidere lagt vægt på, at skatteforvaltningens behandling af genoptagelsessagen opfylder kravene i skattestyrelsesloven og forvaltningsloven. Der er herved særligt henset til, at genoptagelsessagen vedrørte en problemstilling, som forvaltningen allerede havde behandlet, hvorfor kravene til sagsbehandlingens omfang er opfyldt, hvorved bemærkes, at forvaltningen ved afgørelsen af 11. juni 1998 har uddybet begrundelsen og taget stilling til indsigelserne i brevet af 6. april 1998 mod den påtænkte ansættelse.

Ad sagens realitet:

Landsskatteretten bemærker, at efter den dagældende kursgevinstlov, lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som ændret ved lov nr. 1121 af 21. december 1994, § 4 er det fastsat, at gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter som omfattes af § 8 C medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet som vederlag i næring, eller fordringen i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. I kursgevinstlovens § 8 C er det videre fastsat, at gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Retten bemærker herefter, at det i kursgevinstlovens § 8 G er fastsat, at for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. Efter § 8 G, stk. 2 kan tab på kontrakt, som nævnt i stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. - Det bemærkes i denne forbindelse videre, at det følger af cirkulære til kursgevinstloven, cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 158, at ved nettoopgørelsen efter § 8 G, stk. 2, kan tab fradrages uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og uanset om den tabsgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type.

Landsskatteretten er på baggrund af ovenstående bemærkninger enig med skattemyndighederne og told- og skatteregionen i, at kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2, giver adgang for tabsfradrag for ikke erhvervsmæssige tilknyttede kontrakter i tidligere års nettogevinst, beregnet på grundlag af resultatet af såvel erhvervsmæssige som ikke erhvervsmæssige kontrakter. Da retten endvidere kan tilslutte sig skattemyndighedernes opgørelse af det fradragsberettigede tab i indkomståret 1995 på i alt 17.117 kr., vil den påklagede skatteansættelse være at stadfæste.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter