Dato for udgivelse
05 Nov 2001 16:40
Dato for afsagt dom/kendelse
1. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.498.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
244/2000
Dokument type
Dom
Emneord
Underretningspligt, varsling, forhøjelse, agterskrivelse, begrundelse ændret,
Resumé

Skattemyndigheden udsendte agterskrivelse den 18. april 1997 om en forhøjelse på kr. 540.000,-. Skattemyndighedens afgørelse af 23. juli 1997, som fulgte en efterfølgende "agterskrivelse", der var for sen i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., angik beskatningen af det samme beløb. Uanset at den skatteretlige vurdering afveg fra den, der var foretaget i den første agterskrivelse, fandt Højesteret, at skattemyndighedernes underretningspligt efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, var opfyldt med den første agterskrivelse, der var rettidig i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 1. pkt.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1 (dagældende)
Skattestyrelsesloven § 3, stk. 4
Processuelle regler 2001 E.3.5.2 og G.3.2.2.2


Parter:
A
(advokat Erik Ellebye Aagesen)
mod
Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 15. maj 2000, 20. afdeling.

Afsagt af dommerne:
Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Torben Melchior, Børge Dahl og Engholm Jacobsen.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger.

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 35.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter