Dato for udgivelse
10 Jan 2002 17:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. september 2001
SKM-nummer
SKM2002.12.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-0615-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattesvig, momssvig, pizzaria
Resumé

T, der drev et pizzaria, var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen med forsæt til skatteunddragelse ved for indkomstårene 1994 og 1995 at have afgivet urigtige oplysninger i sin selvangivelse, idet T i sine selvangivelser til skattemyndigheden havde udeholdt overskud af sin virksomhed med henholdsvis 86.875 kr. for 1994 og 176.340 kr. for 1995, hvorved han i alt unddrog det offentlige skatter på 123.364 kr. T var tillige tiltalt for overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven med forsæt til at unddrage staten bidrag ved for indkomstårene 1994 og 1995 at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet han undlod at selvangive overskud fra sin virksomhed som beskrevet i skatteforholdet, hvorved han unddrog bidrag med i alt 14.924 kr. T var endelig tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til at unddrage afgift ved i tiden 1. januar 1994 - 31. december 1995 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T undlod at angive afgift af det i skatteforholdet nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog statskassen afgift med i alt 64.915 kr. T blev i byretten frikendt, idet et flertal af de voterende stemte for frifindelse. Ved landrettens behandling af den indankede dom tiltrådte samtlige voterende i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, der ikke blev bestridt af T, at T's regnskabsførelse havde været så mangelfuld, at skattevæsenet havde været berettiget til at ansætte T's omsætning og overskud skønsmæssigt. Flertallet på 5 af de voterende udtalte bl a., at de af de grunde, der er anført af mindretallet i byrettens dom, fandt, at Told & Skats beregninger kunne lægges til grund for afgørelsen, og at det navnlig under hensyn størrelsen af de udeholdte beløb fandtes ubetænkeligt at anse det for bevist, at T i begge indkomstår havde haft forsæt til unddragelse af de af tiltalen omfattede skatter og afgifter. Disse 5 voterende fandt herefter i det hele T skyldig i overenstemmelse med tiltalen. Mindretallet på 1 voterende fandt det efter bevisførelsen for landsretten betænkeligt at anse det for bevist, at T med forsæt til at unddrage det offentlige skat havde afgivet de urigtige eller vildledende oplysninger for de 2 indkomstår, hvorfor denne voterende stemte for i det hele at frifinde T. Straffen efter den efter flertallet afsagte dom blev fastsat til betinget fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 200.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 24. september 2001, 9. afdeling, a.s. S-0615-01

Afsagt af landsdommerne:
Deleuran, Claus Bruun (kst.) og Niels Klitgaard (kst.) og med domsmænd

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(v/adv. Knud Sander)

-----------

Esbjerg Byrets dom af 21. februar 2001, 7.00777/2000

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 26. maj 2000. Sagen har oprindeligt været berammet til domsforhandling til foretagelse til den 25. september 2000, men det pågældende retsmøde blev omberammet p.g.a. manglende forkyndelse for tiltalte. Nyt domsforhandlingstidspunkt blev berammet til den 5. december 2000. Efter begæring fra forsvareren blev sagen ved domsforhandlingens begyndelse udsat på, at han kunne få lejlighed til nærmere at gennemgå sagen med tiltalte. Der blev herefter afholdt et forberedende møde i sagen ligeledes den 5. december 2000 for en nærmere tilrettelæggelse og evt. tilskæring af sagen. Sagen er herefter blevet domsforhandlet dags dato.

T er, efter berigtigelse af tiltalen under domsforhandlingen, tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, - skattesvig -

ved

for indkomstårene 1994 og 1995 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte i sine selvangivelser til X-by Kommune udeholdt overskud af sin virksomhed "N.N. Pizzabar", Y-by, med henholdsvis 86.875,00 kr. for 1994 og 176.340,00 kr. for 1995, hvorved han unddrog det offentlige skatter på i alt 123.364,00 kr., fordelt med 41.114,00 kr. for 1994 og 82.250,00 kr. for 1995,

2.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved

for indkomstårene 1994 og 1995 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte undlod at selvangive overskud fra sin virksomhed, som beskrevet i forhold 1, hvorved han unddrog afgift med i alt 14.924,00 kr. fordelt med 4.344,00 kr. i 1994 og 10.580,00 kr. i 1995,

3.

momslovens § 82, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, (tidligere § 35, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1)

ved

i tiden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1995 med forsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive afgift af det i forhold 1 nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog statskassen afgift med i alt 64.915,00 kr., fordelt med 21.250,00 kr. i 1994 og 43.665,00 kr. i 1995.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes frihedsstraf samt en tillægsbøde på ikke under 200.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Hvis han findes skyldig i forhold 1 har han erkendt, at det følger heraf, at han tillige findes skyldig i forhold 2 og 3.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af B.H., X-by kommunes revisionsafdeling. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt revisionsrapporter, udarbejdet af X-by kommune, Revisionsafdelingen, dækkende bl.a. indkomstårene 1994 og 1995. Det fremgår nærmere af rapporterne, hvorledes kommunen er kommet frem til de påståede udeholdte overskud for de nævnte indkomstår.

Rettens bemærkninger:

Samtlige voterende udtaler:

Det er ubestridt, at tiltalte bl.a. for indkomstårene 1994 og 1995 ikke foretog fornøden daglig bogføring, og således ikke opfyldte de krav, der gælder for regnskabsføring i en virksomhed som den foreliggende. Herefter og efter de regnskabsoplysninger, der forelå, finder vi det - som også anerkendt af tiltalte - berettiget, at skattevæsenet ikke lagde de pågældende oplysninger til grund til brug for fastlæggelse af omsætningen/overskuddet i tiltales pizzabar, men i stedet fastsætte omsætningen/overskuddet skønsmæssigt.

To voterende udtaler herefter:

Efter tiltaltes forklaring, navnlig om melforbruget, finder vi ikke, at beregningerne i revisionsrapporterne sammenholdt med oplysningerne afgivet af vidnet, med fornøden sikkerhed kan lægges til grund til brug for en pådømmelse af tiltalte. Det fremstår herefter som uafklaret om, og i givet fald med hvilket beløb tiltalte har unddraget det offentlige skatter og afgifter, og vi stemmer allerede derfor for at frifinde tiltalte.

En voterende udtaler:

Efter indholdet af revisionsrapporterne, hvor der nærmere er redegjort for hvordan og efter hvilke parametre skattevæsenet har beregnet yderligere omsætning/overskud for tiltaltes pizzabar, "N.N. Pizzabar",Y-by, for bl.a. 1994 og 1995, sammenholdt med den afgivne vidneforklaring, finder jeg, at de fremkomne beregninger, hvor der bl.a. er taget højde for spild og svind, kan lægges til grund. Jeg finder således ikke, at tiltaltes forklaring kan føre til en anden vurdering.

Specielt for så vidt angår spørgsmålet om de 2.500 stk. pizzaæsker, som der ikke for beregningerne for 1994 eller 1995 er blevet taget hensyn til, bemærkes, at det efter det fremkomne må antages, at tiltalte og indehaveren af ""N.N Pizzabar" i X-by, tiltaltes bror A.A., først i 1996 drøftede forholdet omkring æskerne, hvorefter der blev taget højde for æskerne ved skattevæsenets beregning af antallet af solgte pizzaer for 1993 for de to "N.N." pizzariaer. Endvidere må det antages, at tiltalte - uanset at det, jf. herved også sammenkoblingen mellem "N.N." pizzariaerne, havde været nærliggende - ikke i sine drøftelser med skattevæsenet forud for retssagen har nævnt, at han i 1994 tilbageleverede æskerne til "N.N." i X-by. Jeg finder efter det anførte, at tiltaltes forklaring om, at han i 1994 tilbageleverede de 2.500 stk. pizzaæsker til "N.N." i X-by kan forkastes, og der er således heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattevæsenets beregning i relation til de anførte æsker.

Jeg finder, at straffen, der fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, lov om en arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, bør udmåles til hæfte i 30 dage.

Udgangspunktet i en sag som den foreliggende er, at straffen gøres ubetinget, men jeg finder det efter sagens omstændigheder, navnlig den siden udeholdelserne forløbne tid, forsvarligt at gøre hæftestraffen betinget på vilkår af straffri vandel i 1 år.

Jeg finder, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, tillige skal idømmes en tillægsbøde på 200.000 kr., med en forvandlingsstraf af hæfte i 60 dage.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 24. september 2001, 9. adeling, a.s. S-0615-01

Retten i Esbjerg har den 21. februar 2001 afsagt dom i sagen i 1. instans (7.00777/2000).

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, således at tiltalte idømmes frihedsstraf og en tillægsbøde på mindst 200.000 kr.

Tiltalte T har påstået stadfæstelse.

Der har også for landsretten været enighed om, at tiltalte for 1994 og 1995 ikke har opfyldt kravene i regnskabsbekendtgørelsen og skattebekendtgørelsen.

Tiltalte og vidnet B.H. har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han startede forretningen i 1993 og gik konkurs i slutningen af 1999. Forretningen var åben fra kl. 11-22 på hverdage. Revisor var behjælpelig med at tegne en arbejdsskadeforsikring i 1993. I forretningen blev der kun solgt "ud af huset". I 1993 arbejdede tiltalte alene. Året efter blev der ansat en medarbejder. Tiltalte gjorde ikke kassen op hver dag. Tiltalte betalte regninger med beløb fra kassen. Kassebeholdningen stemte altid med Z-bonen. Tiltalte instruerede sine medarbejdere om at afstemme kassen, når han ikke selv var til stede ved lukketid. De indkomne beløb fra pizzasalget gik altid i kassen. Tiltalte og broderen købte ikke pizzaæsker ind sammen. De har imidlertid lånt æsker og andet af hinanden. Æskerne blev opbevaret på lageret i Y-by. De 2.500 æsker blev i 1993 lånt ad flere gange. De blev leveret tilbage i 1994. Antallet var registreret af revisor, som fik alle papirerne. Tiltalte blev ikke spurgt herom under møderne ved kommunen. En del af pizzaæskerne gik til spilde bl.a. på grund af falske bestillinger og for sent afhentede pizzaer. Der skal bruges ca. 200 gram mel til en klump dej til én pizza. Svindet har nok været mindst ½ kg mel pr. dag. Tiltalte skød ikke midler i virksomheden i 1995, men kunne leve af forretningen. Medarbejderne fik den løn, de skulle have. Driften ophørte i slutningen af 1999. Skattevæsenet har ikke haft indvendinger mod tiltaltes regnskab for årene 1996-1999. Tiltalte havde ikke specielle forudsætninger for at drive selvstændig virksomhed - ligesom broderen spurgte hans revisor til råds. Det skete jævnligt, at tiltalte måtte kassere en portion dej. Tiltalte gav ofte sodavand til forretningens gæster i 1994 og 1995.

B.H. har supplerende forklaret, at kontrollen blev foretaget, fordi bruttoavancen i dele af pizzabranchen var påfaldende lav. Den bør ikke være mindre end 60%. Beregningsmetoden for omsætningen blev ændret fra 1994 til 1995. Melforbruget indgik nu med større vægt. Vidnet vidste ikke om de 2.500 pizzaæsker, som tiltalte skulle have lånt af sin bror, var tilbageleveret. I opgørelsen for 1995 gik man ud fra et melforbrug på 145 gram til en dejklump. Der er foretaget fradrag for svind ud over det anførte ½ kg om dagen. Fradraget er foretaget ud fra den enkelte forretnings omsætning. Under møderne har tiltalte ikke oplyst om et større svind på mel end antaget af kommunen. Vidnet mente ikke, at der var grundlag for at foretage et fradrag for mere end en pizzaæske pr. dag.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Samtlige voterende udtaler:

I overensstemmelse med byrettens bevisresultat, der ikke er bestridt af tiltalte, tiltrædes det, at tiltaltes regnskabsførelse har været så mangelfuld, at skattevæsenet har været berettiget til at ansætte tiltaltes omsætning og overskud skønsmæssigt.

5 voterende udtaler herefter:

Af de grunde, der er anført af mindretallet i byrettens dom, finder vi, at de beregninger, der er foretaget af Told & Skat kan lægges til grund for afgørelsen. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om særdeles detaljerede analyser, hvori der ved en række beregninger er skønnet til fordel for tiltalte. Hertil kommer, at tiltaltes indsigelser mod skattevæsenets beregninger har været meget lidt konkrete, til dels indbyrdes modstridende og i det hele uunderbyggede.

Det findes navnlig under hensyn til størrelsen af de udeholdte beløb ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte i begge indkomstår har haft forsæt til unddragelse af de skatter og afgifter, der er omfattet af tiltalen.

Vi finder herefter i det hele tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

1 voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for landsretten finder jeg det betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte med forsæt til at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildredende oplysninger til brug ved skatteansættelsen eller skatteberegningen for indkomstårene 1994 og 1995. Jeg stemmer således for i det hele at frifinde tiltalte.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage. Under hensyn bl.a. til det, der er anført i byrettens mindretals begrundelse, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget som nedenfor fastsat. I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, skal tiltalte betale en tillægsbøde på 200.000 kr. med forvandlingsstraf som fastsat nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t:

Tiltalte T straffes med fængsel i 30 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.