Dato for udgivelse
10 Jan 2002 17:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2002.15.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, S-0497-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Lønmodtager, kildeskat, A-skat, indeholdelse, dokumentfalsk
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af kildeskattelovgivningen ved som lønmodtager med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have ladet sig udbetale A-indkomst i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1997 med i alt 1.321.558 kr. med viden om, at der ikke var sket indeholdelse af A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med 733.732 kr. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk efter straffeloven ved i marts 1997 og i januar 1998 overfor sin arbejdsgiver at have gjort brug af et totalt forfalsket skattefritagelsesdokument, hvorefter arbejdsgiveren ikke indeholdt A-skat i 1997. T var endelig tiltalt i 3 andre forhold efter straffeloven omfattende ulovlig omgang med hittegods og dokumentfalsk. Under landsrettens behandling af den indankede dom havde T vedrørende forholdet vedrørende A-skat og det totalt forfalskede skattefritagelsesdokument forklaret som for byretten, idet han dog havde tilføjet, at han i Sverige var omfattet af en skattefritagelsesordning for personer, der påtænkte at starte selvstændig virksomhed. Også efter bevisførelsen for landsretten blev T af de i byretsdommen anførte grunde fundet skyldig efter anklageskriftet. Landsretten fandt straffen passende udmålt og fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 6 måneder og pålagt at betale et erstatningsbeløb på 103.383 kr. til en bank.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 75 stk. 1, jf. § 74, stk. 2
Straffeloven § 172 stk. 1, jf. § 171 stk. 1 og § 277


Østre Landsrets dom af 4. oktober 2001, 19. afdeling, a.s. S-0497-01

Afsagt af landsdommerne:
V. Rønne, Lars Lindencrone Petersen og Henrik Waaben (kst.) med domsmænd)

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(v/adv. Gunnar Weber e. o.)

København Byrets dom af 5. januar 2001, 10. afdeling, 22897/00

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 11. september 2000 rejst tiltale mod T for

1. (I)

Kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2

- ved som lønmodtager hos A.V - A/S i X-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have ladet sig udbetale A-indkomst i perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. december 1997 med i alt 1.321.558 kr. med viden om, at der ikke var sket indeholdelse af A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med 733.732 kr.

2. (II og III)

Straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, stk. 1 - dokumentfalsk

- ved i marts 1997 og i januar 1998 overfor sin arbejdsgiver, A.V - A/S i X-by at have gjort brug af et totalt forfalsket skattefritagelsesdokument, hvorefter arbejdsgiveren ikke indeholdt A-skat i 1997.

3 (IIIA)

Straffelovens § 277

- ulovlig omgang med hittegods - ved den 24. november 1999, på sin bopæl i Y-by, at have tilegnet sig de i forholdene 4 og 5 nævnte checks tilhørende A.Z. og som ved en fejl var vedlagt nogle papirer, tiltalte havde fået fra A.Z.

4 (IA)

Straffelovens § 172, stk. 1, jfr. § 171 - dokumentfalsk

- ved den 26. november 1999 overfor personalet i BG Bank, Y-by at have gjort brug af en falsk check nr. .... med Unibank kontonr. .... stor 84.600 kr., som var underskrevet med falskt navn.

5 (IIA)

Straffelovens § 172, stk. 1, jfr. § 171 - dokumentfalsk

- ved den 21. december 1999 overfor personalet i BG Bank, Y-by, at have gjort brug af en falsk check nr. .... med Unibank kontonr. .... stor 18.783 kr., som var underskrevet med falskt navn.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Der er endvidere nedlagt påstand om erstatning på vegne BG Bank, Y-by, for et beløb af 103 .383 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold.

Der er afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne V.1. og V.2, begge Københavns kommunes skatteforvaltning, udlandskontoret. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har ad forhold 1 og 2 været fremlagt skattefritagelsesdokumenter samt blanket vedrørende "forespørgsel om bopælsforhold".
Endvidere har været forevist de i forhold 4 og 5 omhandlede checks.

Tiltalte er tidligere straffet
ved Københavns byrets dom af 28. marts 1994 efter straffelovens § 172 stk. 1 jf. § 171, § 285 stk. 1 jf. § 276 og jf. § 278 stk. 1, nr. 3 med fængsel i 3 måneder, betinget, prøvetid 2 år,

samt ved Københavns byrets dom af 7. marts 1997 efter straffelovens § 285 stk. 1 jf. § 279 med fængsel i 6 måneder, betinget, på vilkår om samfundstjeneste i 100 timer, prøvetid 6 måneder og tilsyn af kriminalforsorgen.

Domsmandsrettens bemærkninger:

Ad forhold 1 og 2:

Indledningsvist lægges det til grund, at tiltalte i de omhandlede 2 skatteår har haft en indtægt som beskrevet i tiltalen, og således, at der ikke er betalt skat heraf hverken i Danmark eller Sverige.
Efter bevisførelsen herunder vidnet V.1's forklaring lægges det til grund, at tiltalte på et møde i oktober 1995 blev orienteret om reglerne for at kunne få skattefritagelse i Danmark, herunder at der krævedes et grænsegængerbevis fra de svenske myndigheder. Endvidere lægges det til grund, at tiltalte ikke kunne være af den opfattelse at skatteforvaltningen i Danmark selv ville foretage sig noget i den anledning.
Det er ubestridt af tiltalte, at denne lod sig udbetale A-indkomst fra sin arbejdsgiver i 1996 og 1997 uden at der blev indeholdt skat heraf svarende til de i tiltalen nævnte beløb, og endvidere at tiltalte for skatteåret 1997 selv udfærdigede et falsk skattefritagelsesdokument, der blev benyttet overfor arbejdsgiveren.

På denne baggrund finder domsmandsretten det ubetænkeligt, at anse tiltalte for skyldig i overensstemmelse med tiltalen, og herunder at anse det for bevist at det i forhold 1 omhandlede er forøvet med forsæt.

Ad forhold 3-5:

Domsmandsretten lægger til grund, at det forholder sig som forklaret af tiltalte i retsmødet den 20. juni 2000.
Herefter og sammenholdt med de i sagen fremlagte checks finder retten tiltalte skyldig i ulovlig omgang med hittegods og i dokumentfalsk som beskrevet i tiltalen.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 172 stk. 1 jf. § 171 stk. 1, straffelovens § 285 stk. 2 jf. § 277 og kildeskattelovens § 75 nr. 1 jf. § 74, stk. 2 og jf. tildels straffelovens 89 til fængsel i 6 måneder.

Domsmandsretten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Den nedlagte erstatningspåstand tages - efter retsformandens bestemmelse - til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Gunnar Weber.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage betale 103.383 kr. til BG Bank, Y-by

----------

Østre Landsrets dom af 4. oktober 2001, 19. afdeling, a.s. S-0497-01

Københavns Byrets 10. afdelings dom af 5. januar 2001 (22897/00) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte, der vedrørende forhold 1 og 2 har forklaret som for byretten, idet han dog har tilføjet, at han i Sverige var omfattet af en skattefritagelsesordning for personer, der påtænkte at starte selvstændig virksomhed. Vedrørende forhold 3-5 har tiltalte forklaret, at han var af den opfattelse, at A.Z. muligt ville låne ham et beløb på omkring 100.000 kr. A.Z. havde selv underskrevet de to omhandlede checks, herunder med angivelse af beløbene.

Der er i landsretten endvidere afgivet forklaring af vidnet V.1, der i det væsentlige har forklaret som for byretten.

Den i byretten af vidnet V.2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.

Landsretten forkaster således som åbenlyst utroværdig tiltaltes i landsretten efter dimitteringen af vidnet A.Z. afgivne forklaring, hvorefter grunden til, at han i byretten den 20. juni 2000 erkendte at have begået dokumentfalsk, var for at beskytte A.Z.

Straffen findes passende udmålt. Der findes ikke grundlæg for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om erstatning.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t:

Københavns Byrets 10. afdelings dom i sagen mod T, stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.