Dato for udgivelse
05 Feb 2002 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. november 2001
SKM-nummer
SKM2002.63.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1662-0035
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Moms, båd, erhvervelse, brugt, Tyskland
Resumé

Et lystfartøj, der var indkøbt i Tyskland, måtte anses som brugt i momslovens forstand. Afgørende herfor var tidspunktet for transporten til Danmark. Der var derfor ikke momspligt efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Reference(r)

Momsloven § 11, stk. 1, nr. 2
Momsvejledningen 2001 D.9.1, D.9.2


Klagen skyldes, at Told- og Skattestyrelsen har stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse om, at A er pligtig her i landet at momsberigtige et lystfartøj købt i Tyskland i 1993.

Ifølge Kaufvertrag/Auftragsbestätigung købte klager ved kontrakt dateret af køber og sælger henholdsvis den 10. og 20. marts 1993 et brugt lystfartøj, Swan 36 af B. Købesummen var aftalt til 1.200.000 FIM med tillæg af 15 % tysk moms. Levering skulle foregå ca. 25. august 1993 i X, Tyskland. Handlen blev formidlet gennem et finsk bådværft C's danske repræsentant D.

Omtrent samtidig med indgåelsen af købsaftalen mellem B og klager blev der indgået en købekontrakt mellem C og B om levering af det samme fartøj som nyt til B. Købesummen var aftalt til 1.200.000 FIM, og levering skulle finde sted ultimo april 1993 i X, Tyskland, hvilket senere blev ændret til Y, Tyskland.

Lystfartøjet blev leveret til B i Y den 30. april 1993. I den forbindelse blev der betalt importmoms i Tyskland på 52.987,49 DM, svarende til 15 % af købesummen, som på grund af ændring af udstyr var korrigeret til 1.217.054 FIM.

Klager overtog fartøjet i X den 5. august 1993 og sejlede det til Danmark. På dette tidspunkt havde fartøjet sejlet 125 timer for motor.

B udstedte den 2. september 1993 en faktura til klager på 1.217.054 FIM med tillæg af 15 % tysk moms.

Det fremgår af sagen, at klager erhvervede førerbevis til lystfartøj primo juni 1993.

Ifølge told- og skatteregionen erhvervede klager i maj 1993 et lystfartøj bestemt til forbrug her i landet. Told- og skatteregionens afgørelse er baseret på følgende materiale:

Fax af 1. marts 1993 fra C til D.

Faxen indeholder et tilbud til hr. A på Swan 36 med levering midt i maj eller juni.

Fax af 2. marts 1993 fra C til D.

Faxen er er fremsendelsesskrivelse vedrørende kontrakt på Swan 36 til underskrift af kunden.

Fax af 2. marts 1993 fra D til C.

Skrivelsen refererer til Swan 36 og A, og omhandler regler vedrørende indkøb af nye og brugte både i EF.

Fax af 2. marts 1993 fra D til C.

Af faxen fremgår blandt andet følgende:

"Vi har nu talt med E og salget til ovennævnte kunde skal foregå på følgende måde.

1. C, Finland skriver kontrakt i henhold til aftale med os i dag og tilbud af 1.3.93 til A, til pris fim 1.200.000 incl.
  1. elektrisk ankerspil
  2. redningsflåde monteret over nedgang
  3. navn påsat (kunden oplyser navn snarest)
  4. leveret søsat og rigget i X
  5. levering: medio maj
2. Efter godkendelse af ovennævnte kontrakt udfærdiger C, Finland en identisk kontrakt mellem B som køber og C som sælger.
3. B udfærdiger samme kontrakt mellem sig selv som sælger og A som køber med den forskel, at prisen tillægges tysk moms, som B afregner med det tyske toldvæsen.

Alle beløb er i finmark og betalingerne foregår ligeledes i finmark. Der udstedes bankgaranti overfor A for hans indbetalinger til B, uden beregning for kunden. De beløb, der indbetales fra kunden til B skal umiddelbart efter modtagelse videresendes til C .

A overtager båden i X efter nærmere aftale."

Kopi af denne fax blev samme dag sendt til klager.

Internt memo af 4. marts 1993 af en revisor.

Memoet vedrører de momsmæssige konsekvenser af en situation, hvor et finsk værft bygger en sejlbåd, som i henhold til en kontrakt sælges til en agent i Tyskland. Agenten indgår samtidig med købet aftale med en dansk privatperson om videresalg af fartøjet. Sejlbåden transporteres fra Finland til Tyskland. Efter faktisk ibrugtagning i en periode overdrages båden til privatpersonen i Danmark.

Fax af 8. marts 1993 fra D.

Faxen indeholder rettelser til den oprindelige Sales contract, og vedrører ændring af køber fra klager til B, samt andre rettelser i forlængelse heraf.

Fax af 8. marts 1993 fra klager til D, samt sales contract af 2. marts 1993. Materialet udgør dels kommentarer og rettelser til dels Sales contract mellem C og B, dels kaufvertrag og dels brevet til E fra B.

I brevet bemærkes, at diverse ekstras skal faktureres efter nærmere aftale og betales af klager inden transport fra værftet. Endvidere fremgår det af brevet, at man skal tænke på udarbejdelse af en lejekontrakt mellem B og klager indeholdende en aftale om leje af båd og bådplads, forsikring, opsyn med fartøjet m.v.

I Sales contract mellem C og B anføres, at bruger af fartøjet er klager. Endvidere skal klager deltage i besigtigelse og godkendelse af fartøjet ved ankomst til Tyskland. Kontraktsummen udgør 1.200.000 FIM .

Fax af 9. marts 1993 fra D til B.

Faxen indeholder diverse rettelser til kontrakter m.v., og  det fremgår, at det finske værft tager ejendomsforbehold i fartøjet i 100 dage efter levering og godkendelse i X.

Annulleret kaufvertrag af 5. marts 1993 mellem B og klager samt kaufvertrag mellem samme parter af 10./20. marts 1993.

Skrivelserne omhandler en brugt sejlbåd. Prisen udgør 1.200.000 FIM eksl. moms. Betalingsbetingelserne henviser til kontrakt nr. 1683 mellem Nautor og Yacht-service. Betalingen skal ske til C" s bankkonto, og skal være foretaget senest ved færdiggørelsen af lystfartøjet. C yder en bankgaranti overfor klager på 1.200.000 FIM. Af den annullerede kaufvertrag fremgår leveringstidspunkt og -sted som maj 1993 i X.

Fax af 10. marts 1993 fra klager til D.

Vedrører returnering af kaufvertrag i underskrevet stand, som bekræftelse på at aftale accepteres, herunder vilkårene i Sales contract mellem C og B.

Fax af 11. marts fra C til klager.

Det finske værft bekræfter, at B vil levere fartøjet omkring den 25. august 1993.

Fax af 13. marts 1993 fra klager til C.

Her omtales diverse detaljer vedrørende handelen, herunder betaling. Det fremgår at klager endnu ikke har modtaget de originale underskrevne købsdokumenter fra D, men har forstået, at fartøjet vil være færdig den 23. april 1993.

Brev af 16. marts 1993 fra D til klager.

Vedrører underskrift på kaufvertrag m.v. Endvidere bekræfter D, at kopi af den nye Sales contract mellem C og B er fremsendt til klager.

Fax af 28. marts 1993 fra klager til C.

Omhandler aftale om besøg på det finske værft, hvor klager gerne vil se sejlbåden.

Fax af 30. april 1993 fra D til klager.

Kopi af forsikringspolice gældende fra 26. april 1993 med B som forsikringstager.

Fax af 31. marts 1993 fra klager til D.

Faxen omtaler valg af navn m.v., og samtidig anføres det, at hjemstavn Danmark ikke må påsættes.

Fremsendelse af 8. april 1993 af Order Confirmation fra B til D.

Order Confirmation vedrører handel mellem C og B. På følgesedlen er der anført "Original til A".

Fax af 21. april 1993 fra D til klager.

Kopi af faktura fra C til B med anmodning til klager om at betale restbeløb.

Fax af 28. april 1993 fra C til B.

Faxen vedrører praktiske spørgsmål om lystfartøjets ankomst til Tyskland, hvoraf det fremgår, at fartøjet skal leveres til klager i X den 6. maj 1993.

Fax af 9. maj 1993 fra klager til D.

Faxen er en liste over fejl og mangler, som klager har konstateret ved anvendelse af fartøjet. Endvidere er det anført, at vinterstativ og presenning ønskes til Danmark, og at klager den efterfølgende fredag er i Z for blandt andet at aftale nærmere om leje af bådplads.

Fax af 10. maj 1993 fra D til B.

Fremsendelse af mangelliste. Det nævnes, at kunden er overordentlig tilfreds.

Faktura af 3. juni 1993 fra B til klager.

Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "liegeplatzkosten für Ihre Swan 36 für die zeit von anfang Mai bis Ende Juni 1993".

Fax af 17. juni 1993 fra D til C.

Faxen vedrører et vinterstativ, som ved en fejl er returneret til Finland.

Faktura af henholdsvis 7. maj 1993 og 2. september 1993 fra  B til klager.

Fakturaen af 7. maj vedrører betaling af importmoms og klareringsomkostninger - udlæg som B har i forbindelse med import af sejlbåd fra Finland til Tyskland. Fakturaen af 2. september er en faktura på sejlbåden med tillæg af tysk moms.

Faktura af 7. maj 1993 fra B til C.

Fakturaen udgør 4.000 DM med tillæg af moms, og vedrører levering af Swan 36.

Told- og skatteregionen har efterfølgende konstateret, at betalingen for sejlbåden er foregået direkte fra klager til det finske værft.

Told- og Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse om, at klager er pligtig her i landet at momsberigtige det i Tyskland erhvervede lystfartøj.

Styrelsen har som begrundelse anført, at styrelsen på baggrund af det i sagen foreliggende vedrørende køb af den omhandlede Swan 36 anser klager for at have haft råderet som ejer over lystfartøjet fra tidspunktet for leveringen fra det finske værft, hvorved klager har erhvervet fartøjet som nyt i Tyskland med det formål at benytte det i Danmark.

Styrelsen har lagt vægt på følgende forhold:

  1. I marts 1993 hvor klager formelt indgik aftale med den tyske agent om købet, var det pågældende fartøj endnu ikke bygget færdigt.
  2. Klager købte ikke en hvilken som helst brugt Swan 36, men derimod en Swan 36,  med bestemt byggenummer, hvorved fartøjet var individualiseret allerede under konstruktionen.
  3. Klager gennemgik fartøjet og påpegede en række mangler i forhold til den oprindelige aftale i maj 1993, på hvilket tidspunkt fartøjet endnu ikke opfyldte betingelserne for at være brugt.
  4. I Sales contract mellem det finske værft og den tyske agent er klager anført som bruger af fartøjet.
  5. I salgsaftalen mellem klager og den tyske agent, som blev indgået samtidig med aftalen mellem agenten og det finske værft, er fartøjet identificeret som det fartøj, der har det bestemte byggenummer.

Det er styrelsens opfattelse, at da fartøjet i salgsaftalen var nøje identificeret, har det ikke muligt for den tyske agent at disponere over fartøjet i perioden frem til den formelle udstedelse af faktura til klager på samme måde, som en egentlig  ejer af fartøjet ellers ville kunne. Agenten kunne eksempelvis ikke sælge fartøjet til anden side, idet fartøjet var identificeret som værende bestemt til klager, og det må lægges til grund, at såfremt agenten havde solgt fartøjet til anden side og tilbudt klager en identisk Swan 36, ville denne have kunne påberåbe sig bristede forudsætninger fra agentens side.

Styrelsen har på denne baggrund fundet, at det må lægges til grund, at fartøjet er erhvervet som nyt med det formål at benytte det i Danmark, og at handlingerne "overdragelse af rettigheden til som ejer at råde over fartøjet" og "forsendelsen eller transporten af fartøjet" er så nært knyttet sammen, at klager må anses at have foretaget en afgiftspligtig erhvervelse, for hvilken det påhviler denne at betale moms i Danmark efter nugældende momslovs § 11, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, jf. § 22.

Klagers advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klager ikke er momspligtig i Danmark af det omhandlede køb af lystfartøj.

Til støtte for påstanden har advokaten gjort gældende, at klager har erhvervet lystfartøjet som brugt og at der derfor skulle betales moms i Tyskland.

Advokaten har anført, at det er korrekt, at der er en sammenhæng mellem værftets salg af fartøjet til værftets tyske agent, og dette selskabs videresalg af fartøjet til klager, og at købesummen ved disse to salg er identiske. Imidlertid har klager alene accepteret at købe fartøjet som brugt - og dermed at denne kan benyttes af andre i en 3-måneders periode - for at spare forskellen mellem den danske og tyske moms. Dette forhold har ingen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms i Danmark eller Tyskland.

Det afgørende for hvilket land, der har beskatningsretten er, hvor godet fysisk indføres i EU. Finland var på daværende tidspunkt ikke medlem af EU. Videre er det i sagen ubestridt, at det er med rette, at B har betalt tysk importmoms af fartøjet ved dens levering i Y.

Advokaten har anført, at det ikke er korrekt, at klager skulle have fået fartøjet leveret i forbindelse med dets ankomst til Tyskland. Klager har ikke haft ejerbeføjelse over en ny båd fra april 1993, men derimod over en brugt båd fra og med leveringen i august 1993.

Imidlertid er det hverken købet eller leveringen af en båd i Tyskland - hvad enten den er ny eller brugt - der udløser dansk moms. Der skal ikke svares dansk moms, dersom en i Danmark bosiddende privatperson køber en ny båd i et andet land til privat benyttelse der, idet der ikke foreligger en afgiftspligtig erhvervelse i Danmark.

Ved erhvervelse i momslovens forstand forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land, jf.  6. momsdirektiv, art. 28a, stk. 3, og den nugældende momslovs § 11, stk. 2.

Advokaten har anført, at det afgørende for den danske momspligt er varens fysiske tilstedeværelse i Danmark, og har i den forbindelse henvist til bemærkningerne til lovforslaget til den nugældende momslovs § 11, stk. 2, samt til Lars Loftager Jørgensens momsloven med kommentarer, p. 139. Advokaten har videre anført, at det følger af sammenhængen mellem den nugældende momslovs §§ 11, 22 og 25, at det er varens tilstand - som ny eller brugt - ved den fysiske flytning til Danmark, der er afgørende for momspligten.

Da det er ubestridt, at den omhandlede båd var brugt i direktivets forstand i august 1993, da den blev afhentet af klager i Tyskland har der ikke foreligget en momspligtig erhvervelse i Danmark.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, og har som begrundelse herfor henvist til, at klagers køb af det omhandlede lystfartøj i Tyskland anses som en levering. Det er styrelsens opfattelse, at det på baggrund af de faktiske oplysninger om handelsforløbet må lægges til grund, at klager har erhvervet fartøjet som nyt. Endvidere, at købers hensigt på købstidspunktet var vedvarende at anvende fartøjet i Danmark, hvor køber er etableret og har fast bådeplads.

Under begrebet erhvervelse i den i henhold til 6. momsdirektiv gældende overgangsordning for afgiftsopkrævningen mellem medlemsstaterne falder typisk leverancer, hvor der tidsmæssigt er sammenfald mellem handlingerne, levering og forsendelse  m.v. Hvor disse handlinger imidlertid tidsmæssigt er forskudt, men handlingerne alligevel på baggrund af de faktiske omstændigheder må anses at være tæt knyttet sammen, finder begrebet ligeledes anvendelse.

Da fartøjet efter 3 måneder og 100 timers brugstid transporteres til klager i Danmark foreligger der ikke en ny levering, idet der ikke på dette tidspunkt sker overdragelse af retten til som ejer at råde over et gode. Det er derfor styrelsens opfattelse, at leveringen og erhvervelsen er sammenfaldende.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at det på tidspunktet for leveringen ligeledes må lægges til grund, at det var åbenbart for sælger, at fartøjet skal transporteres til Danmark, hvor fartøjet vedvarende skal anvendes af køber. Opholdet i Tyskland må som følge af det arrangerede handelsforløb anses for at indgå i transporttiden til køber, og hvorved leveringen i Tyskland opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. 6. momsdirektivs artikel 28c, stk. 1, litra b.

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til 6. momsdirektiv, Artikel 28a, stk. 1, litra b, skal der svares merværdiafgift af erhvervelser inden for Fællesskabet af nye transportmidler mod vederlag i indlandet af afgiftspligtige personer eller ikke-afgiftspligtige juridiske personer, når disse personer er omfattet af undtagelsen i litra a), andet afsnit, eller af enhver anden ikke-afgiftspligtig person.

Efter direktivets artikel 28a, stk. 2, litra a, forstås der ved transportmiddel bl.a. både, der er over 7,5 meter lange. Sådanne transportmidler betragtes efter samme bestemmelses litra b ikke som nye, når følgende to betingelser er opfyldt samtidig:

  1. Levering foretages senere end tre måneder efter datoen for første ibrugtagning.
  2. Transportmidlet har sejlet mere end 100 timer. 

Det er efter bestemmelsen overladt til medlemsstaterne at fastsætte, hvorledes ovennævnte betingelser kan anses for opfyldt.

Bestemmelserne er gennemført i Danmark ved dagældende momslovs § 1, stk. 3, og § 11, stk. 1, nr. 2 i den nugældende momslov, der er sålydende:

"Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 4."

§ 11, stk. 4 er sålydende:

"Ved nye transportmidler i stk. 1, nr. 2 forstås:

(...)

2) Både på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når den har sejlet højst 100 timer."

Efter § 11, stk. 2, forstås ved erhvervelse af en vare, erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.

Efter § 22, stk. 1, er stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land her i landet, når varen befinder sig her i landet efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.

Uanset om klageren måtte anses at have erhvervet og fået leveret den omhandlede båd på et tidligere tidspunkt end i august 1993, finder Landsskatteretten, at § 11, stk. 4, nr. 2, sammenholdt med § 11, stk. 2, og § 22, må forstås således, at det er tidspunktet for transporten af båden til Danmark, der er afgørende for, om båden kan anses som ny eller brugt i momslovens forstand.

Da båden i august 1993, da den blev sejlet til Danmark, ubestridt opfyldte betingelserne for at blive anset som brugt, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at anse klageren som momspligtig efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Klagerens påstand herom tages derfor til følge.