Dato for udgivelse
08 Mar 2002 14:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.144.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, S-1813-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattesvig, momssvig, udeholdte indtægter, urigtige momsangivelser, tillægsstraf
Resumé

T var tiltalt for med forsæt til skatte- og bidragsunddragelse at have overtrådt henholdsvis skattelovgivningen og arbejdsmarkedsfondsloven ved for indkomstårene 1994 og 1995 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 230.341 kr., idet han udeholdt indtægter fra konsulentvirksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget 99.641 kr. i skat og staten blev unddraget 11.468 kr. i bidrag. T var endelig tiltalt for med forsæt til momsunddragelse at have overtrådt momslovgivningen ved i perioden 1. april 1994 - 30. september 1996 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 47.256 kr. i moms. T var ved byretten fundet skyldig i den rejste tiltale, men ved landsrettens behandling af den indankede dom fandt retten vedrørende skatteforholdet efter bevisførelsen og tiltaltes erkendelse for landsretten, at den ikke selvangivne indkomst kunne beregnes til ca. 123.000 kr. og at det fandtes uden rimelig tvivl, at unddragelsen var sket med forsæt til skatteundragelse, og T blev dermed i dette omfang fundet skyldig i skatteforholdet for et unddraget skattebeløb, som landsretten skønsmæssigt fastsatte til ca. 40.000 kr., medens T i det ovenfor angivne omfang, som der var ført bevis for, blev fundet delvis skyldig i forholdet med arbejdsmarkedsfondsbidrag og bidragsunddragelsen fastsat til ca. 5.000 kr. T blev vedrørende momsforholdet også efter bevisførelsen for landsrettten fundet skyldig som sket. Landsretten stadfæstede med de nævnte ændringer dommen, men straffede T med en bøde på 170.000 kr. som en tillægsstraf til en dom af 1. oktober 1998.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1
Straffeloven § 61


Vestre Landsrets dom af 10. december 2001, 10. afdeling, a.s. S-1813-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(v/adv. Torben Oxbøll)

 

Afsagt af landsretsdommerne

Kristian Petersen, Poul Hansen og Bente Sørensen (kst.) med domsmænd.

----------

Kolding Byrets dom af 8. juni 2001, SS 212/00

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 1. april 2000.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 13, stk. 1,
ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1994 og 1995 til N.N. kommune med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 230.341 kr., idet han udeholdt indtægter ved konsulentvirksomhed m.v., i indkomståret 1994 ialt 215.341 kr. og i indkomståret 1995 15.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 99.641 kr. i skat,

2

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1 a,
ved for indkomstårene 1994 og 1995 i sine selvangivelser til N.N. kommune med forsæt til at unddrage staten bidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved staten blev unddraget 11.468 kr. i bidrag, og

3

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. april 1994 til 30. september 1996 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 47.256 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte er tidligere straffet

den 1. oktober 1998 ved retten i Kolding med fængsel i 8 måneder for straffelovens § 284, jf. § 276, jf. § 285, stk. 3, betinget med et års prøvetid og udførelse af samfundstjeneste i 60 timer.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1 og V.2 fra N.N. skatteforvaltning samt V.3 og V.4 Told og Skat.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt bl.a. revisionsrapport fra N.N. kommunes skatteforvaltning.

Rettens bemærkninger

Ved vidnerne, V.1's, V.2's, V.3's og V.4's forklaringer findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet, dog at der i forhold 1 alene er unddraget 82.683 kr. i skat.

Straffen fastsættes til hæfte i 14 dage, jf. straffelovens § 89, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, lov om arbejdsmarkedsforhold § 18, stk. 2, jf. stk. 1 a og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Tiltalte betaler en tillægsbøde på 136.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er hæfte i 30 dage.

Retten har lagt vægt på vidnernes forklaringer om, hvorledes beregningerne af både indtægter og fradrag er foretaget. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de skøn, der er foretaget i forbindelse hermed:

Til omkostningsafgørelsen nedenfor bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til sagsomkostninger forud for tiltalerejsningen i nærværende sag.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal straffes med hæfte i 14 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 136.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 10. december 2001, 10. afdeling, a.s. S-1813-01

Retten i Kolding, 1. afdeling, har den 8. juni 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 212/00) .

Tiltalte har påstået delvis frifindelse og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har til støtte for sin påstand om delvis frifindelse særligt gjort gældende:

1) At det bestrides, at han har haft en indtægt på 70.000 kr. i relation til udgiften på 55.623 kr.- til L.J. Da anklagemyndigheden ikke har bestridt, at han har afholdt udgiften på £ 5.600, svarende til de 55.623 kr., skal den skattepligtige indkomst nedsættes med forhøjelsen på 14.377 kr., og fradragene forhøjes med 55.623 kr.

2) At det bestrides, at han har haft en indtægt på 37.000 kr. svarende til udgiften til køb af det selskab, der senere blev solgt via Morsø Bank. Indtægten på 41.000 kr. skal derfor nedsættes til 4.000 kr., da anklagemyndigheden ikke har bestridt, at de 37.000 kr. er betalt.

3) At telefonudgifterne er medtaget som fradrag med et alt for lille beløb.

4) At der også skal medtages fradrag for andre udgifter, navnlig rejseudgifter, efter landsrettens skøn, idet tiltalte ikke er i besiddelse af dokumentation for disse udgifter.

5) At de regnsæt, der blev solgt til A.A. Trav er taget retur og fakturabeløbet er tilbagebetalt eller også fik han aldrig betaling. Indtægten skal derfor ikke medregnes, eller der skal indrømmes tiltalte et tilsvarende fradrag.

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke er enig i, at der har været en bruttoomsætning på 230.341 kr., idet han bestrider indtægterne som angivet i forbindelse med nedlæggelse af sin påstand. Vedrørende A.A. Trav blev regnsættene leveret, men kvaliteten viste sig at være meget ringe. Han måtte derfor betale fakturabeløbet tilbage til A.A. Trav eller også undlod A.A. Trav at betale. Der blev ikke udstedt en kreditnota i forbindelse hermed. L.J. er en aktiv handelsmand, som han fik kontakt med. Han og L.J. havde forskellige kontakter i Rusland, men de fik ingen indtægter fra Rusland. Han kan ikke nærmere angive, hvor han havde de 37.000 kr. fra, som han betalte for det selskab, der blev videresolgt via Morsø Bank. Det hidrører muligvis fra et lån fra en bekendt, uden at han dog kan angive nærmere herom. Han er ikke i stand til at dokumentere sine udgifter yderligere end sket. Telefonsamtalerne er gået til alle dele af verden med henblik på at skabe erhvervskontakter, hvilket dog ikke lykkedes. Han har heller ikke dokumentation for sine rejseudgifter til Rusland. Rejserne gav ikke noget udbytte, uanset han har foretaget ca. 10 rejser af typisk 3-4 dages varighed. Han forsøgte i Rusland at undersøge, hvad der kunne være et marked for. Han har også haft rejser til Spanien og til Tyskland i erhvervsøjemed. Han har ingen bogholderimæssig uddannelse. Han og hans familie havde en større gæld, og der var mange kreditorer, der krævede betaling i denne periode. De indtægter, som det lykkedes ham at skaffe, var imidlertid ikke tilstrækkelige, hvorfor han besluttede at lukke konsulentvirksomheden. Han skylder nu L.J. ca. 120.000 kr. Han lånte rettelig 75.000 kr. af L.J. Resten er tilskrevne renter. Han fik råd fra en revisor, da han skulle udfærdige en selvangivelse. Han har afviklet den samfundstjeneste, han blev idømt den 1. oktober 1998.

Overassistent V.1 har supplerende forklaret, at Skatteforvaltningen bad tiltalte komme med yderligere dokumentation for sine påståede udgifter, men han gav udtryk for, at han ikke havde yderligere dokumentation. Hun kan ikke nærmer angive, hvad den skønnede indtægt på 70.000 kr. skulle vedrøre, eller hvor den skulle komme fra. Hun kan ikke specificere telefonudgifterne nærmere end sket i en skrivelse af 14. september 2000 til Politimesteren i Kolding, der er fremlagt for byretten. Tiltalte har ikke dokumenteret nogle af de udgifter til rejser, som han har angivet at have haft.

V.4 har supplerende forklaret, at de unddragne 82.683 kr. i forhold 1 ikke kan relateres konkret til de ikke angivne 230.341 kr. De 82.683 kr. var det, som tiltalte rent faktisk kom til at betale for 1995, hvor de fremførte underskud var brugt op.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder efter bevisførelsen ikke, at det er bevist eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad til at kunne danne grundlag for en domfældelse for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, at tiltalte må have haft en indtægt på 70.000 kr. i relation til udgiften på £ 5.600 til rådgivning fra L.J. Det er ubestridt, at tiltalte har afholdt udgiften £ 5.600, og at udgiften er fradragsberettiget.

Landsretten finder heller ikke, at anklagemyndigheden har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har haft en ikke angiven skattepligtig indkomst på 37.000 kr., der har finansieret indkøb af det selskab, der blev videresolgt via Morsø Bank.

Det er ubestridt af tiltalte, at han har solgt og leveret de omhandlede regnsæt til A.A. Trav. Det findes ikke alene ved tiltaltes egen forklaring at kunne lægges til grund, at handlen er ophævet, og at det alene beror på en fejl, at der ikke er udstedt en kreditnota.

Tiltalte har trods opfordring ikke været i stand til nærmere at dokumentere, at han har ret til yderligere fradrag for telefon-, rejse- eller andre udgifter end allerede indrømmet ham.

Da tiltalte i øvrigt har erkendt at have undladt at angive sin skattepligtige indkomst i 1994 og 1995 for lavt med et beløb, der herefter beregnes til ca. 123.000 kr., og da det findes uden rimelig tvivl, at unddragelsen er sket med forsæt til skatteunddragelse, er tiltalte i dette omfang skyldig i forhold 1.

Anklagemyndighedens repræsentant har ikke på landsrettens forespørgsel kunnet oplyse størrelsen af det unddragne skattebeløb under disse omstændigheder. Beløbet må herefter ansættes skønsmæssigt af landsretten og fastsættes til ca. 40.000 kr.

I det ovenfor angivne omfang er der endvidere ført bevis for, at tiltalte er delvis skyldig i forhold 2. Unddragelsen fastsættes til ca. 5.000 kr.

Det i forhold 3 angivne unddragne momsbeløb har alene relation til de unddragne beløb, der er erkendt af tiltalte samt til fakturaen til A.A. Trav. Det tiltrædes på denne baggrund, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 som sket.

Straffen fastsættes herefter som en tillægsstraf til dommen af 1. oktober 1998 til en bøde på 170.000 kr., jf. straffelovens § 61, stk. 1, og princippet i § 61, stk. 2, nr. 4.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 170.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.