Dato for udgivelse
20 Mar 2002 08:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.175.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-2140-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Overtrædelse af registeringsafgiftsloven, varebil, manglende adskillelse, frifindelse, færdselslovens udstyrsbekendtgørelse
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2, jf. bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. § 8, stk. 3, samt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, ved den 19. december 2000 at have ført sin varebil registreret på nedsat afgift, ad Burkal Kirkevej i Saksborg, 6360 Tinglev, selvom køretøjet ikke var i lovlig stand, idet der ikke var monteret adskillelse mellem fører- og varerum. T blev ved byretten alene fundet skyldig i den del af tiltalen, der vedrørte overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2. Byretten fandt vedrørende overtrædelsen af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, at der ikke i bestemmelsen er anført et forbud mod benyttelse af køretøj uden adskillelse mellem fører- og varerum. Retten fandt herefter ikke, i hvert fald efter de bestemmelser, der var rejst tiltale efter, at der ved en sådan benyttelse var sket nogen registreringsafgiftslovmæssig overtrædelse, sammenholdt med straffelovens § 1, men alene en færdselslovsmæssig overtrædelse som anført ovenfor. T blev herefter frifundet ved byretten for den del af tiltalen, der vedrørte overtrædelse af registreringsafgiftsloven, og straffet for færdselslovsovertrædelsen med en bøde på 500 kr. Ved landsrettens behandling af den indankede dom fandtes det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at der ikke var monteret nogen adskillelse mellem fører- og varerum i T´s bil, da han den 19. december 2000 blev noteret af politiet, og det blev derfor tiltrådt, at T var fundet skyldig i den rejste tiltale vedrørende færdselslovgivningen. Landsretten udtalte vedrørende overtrædelsen af registreringsafgiftsloven bl. a., at efter lovens § 5, stk. 1, er de biler, der er omfattet af en lempeligere afgift, bl a. afgrænset ved, at de "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport", og at den omstændighed, at adskillelsen mellem fører- og varerum ikke var monteret, fandtes ikke i sig selv at medføre, at køretøjet faldt uden for den afgrænsning, der er beskrevet i lovens § 5. stk. 1. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført vedrørende denne del af tiltalen, kunne landsretten tiltræde, at T var frifundet for overtrædelse af registreringsafgiftsloven og stadfæstede i det hele den indankede dom.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 27. stk. 1, nr. 4, jf. § 5
Færdselsloven § 67, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 3. december 2001, 3. afdeling, a.s. S-2140-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(v/adv. Erik Johannsen)

Afsagt af landsdommerne

Helle Bertung, Kurt Rasmussen og Bente Thanning (kst.)

----------

Tønder Byrets dom af 21. juni 2001, SS221/01

Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2001. Sagen blev påbegyndt domsforhandlet den 19. april 2001, hvor den blev udsat på vidneafhøring. Sagen er herefter blevet færdigdomsforhandlet den 14. juni 2001.

T er, således som tiltalen er berigtiget under domsforhandlingen, tiltalt til straf for overtrædelse af

færdselslovens § 67, stk. 2, jf. bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv § 8, stk. 3 samt lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5,
ved tirsdag den 19. december 2000 kl. 17.41 at have ført varebil ...., der er registreret på nedsat afgift, ad Burkal Kirkevej i Saksborg, 6360 Tinglev, selv om køretøjet ikke var i lovlig stand, idet der ikke var monteret adskillelse mellem fører- og varerum.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vicepolitikommissær V.1, Rigspolitiets Færdselsafdeling, København. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Efter den afgivne vidneforklaring finder retten det bevist, at der ikke i tiltaltes køretøj var monteret adskillelse mellem fører- og varerum, og der er herefter sket en overtrædelse af § 8, stk. 3, 1. pkt. i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv., således at køretøjet ikke var i lovlig stand. Tiltalte er herefter skyldig i den del af tiltalen, der vedrører overtrædelse af færdselslogens § 67, stk. 2, og § 8, stk. 3 i den nævnte bekendtgørelse.

Der er i øvrigt, under angivelse af at køretøjet var registreret på nedsat afgift, rejst tiltale for overtrædelse af § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5 i registreringsafgiftsloven. Det fremgår af disse bestemmelser, at det er strafbart, at anvende bl.a. et køretøj registreret på nedsat afgift til befordring af personer uden for førerrummet, jf. herved lovens § 5, stk. 2. Der er ikke i bestemmelsen anført et forbud mod benyttelse af køretøj uden adskillelse mellem fører- og varerum. Retten finder herefter ikke, i hvert fald efter de bestemmelser der er rejst tiltale efter, at der ved en sådan benyttelse er sket nogen registreringsafgiftslovsmæssig overtrædelse, smh. straffelovens § 1, men alene en færdselslovmæssig overtrædelse som anført ovenfor. Tiltalte frifindes herefter for den del af tiltalen der vedrører overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Straffen fastsættes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 67, stk. 2 og bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv § 45, stk. 1, jf. § 8 , stk. 3, 1. pkt. til en bøde på 500 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 4 dage.

Thi kendes for ret

Tiltalte,T, straffes med en bøde på 500 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 4 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 3. december 2001, 3. afdeling, a.s. S-2140-01

Retten i Tønder har den 21. juni 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 221/01) .

Procesbevillingsnævnet har ved skrivelse af 20. august 2001 meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse af straffen.

Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnet, vicepolitikommissær V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han købte bilen, der er en VW Golf årgang 1986 på gule plader, i sommeren 2000. Der er 3 døre i bilen, og der er fast bund belagt med et gulvtæppe i varerummet. Da han blev stoppet, var det mørkt. Der var tonede ruder i bilen, og det var derfor meget svært at se ind i varerummet. Det var i øvrigt svært for politimanden at læse tiltaltes kørekort.

V.1 har supplerende forklaret, at han ved standsningen af bilen konstaterede, at der ikke var nogen adskillelse mellem fører- og varerum, og at der ikke lå noget gods i varerummet. I den notesbog, som han har brugt som grundlag for politirapporten, har han udover tiltaltes og bilens data noteret: "minus adskillelse". Han mener, at han noterede ca. 4 personer den pågældende aften. Han skrev rapporten nogle dage senere.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at der ikke var monteret nogen adskillelse mellem fører- og varerum i tiltaltes bil, da han den 19. december 2000 blev noteret af vicepolitikommissær V.1. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven og bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. som sket.

Efter § 5, stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. er de biler, der er omfattet af en lempeligere afgift, bl.a. afgrænset ved, at de "utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport". Den omstændighed, at adskillelsen mellem fører- og varerum ikke er monteret, findes ikke i sig selv at medføre, at køretøjet falder uden for den afgrænsning, der er beskrevet i lovens § 5, stk. 1. Heller ikke det forhold, at afgiftspligten i lovens § 1, stk. 1, er knyttet til registreringspligten efter færdselsloven, kan - som det er gjort gældende af anklagemyndigheden - føre til, at køretøjer, der er indrettet i strid med bl.a. udstyrsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, alene som følge heraf ikke kan anses at opfylde betingelserne for afgiftsnedsættelse. Herefter og i øvrigt af de grunde som byretten har anført vedrørende denne del af tiltalen, kan landsretten tiltræde, at tiltalte er frifundet for overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Det tiltrædes, at bøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s   f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.