Dato for udgivelse
20 Mar 2002 11:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.181.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-2159-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattesvig, indeholdelse, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag , feriepenge
Resumé

T, der drev hotel- og restaurationsvirksomheder var ved byretten i overvejende grad fundet skyldig i tiltalen, der omfattede skattekontrolloven, kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven og endelig ferieloven. Landsretten fandt ligeledes i overvejende grad T skyldig i tiltalen, men frikendte T i et forhold om overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven for som indehaver af de omhandlede virksomheder fra 1993 - 1997 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at indbetale arbejdsmarkedsbidrag med 9.118 kr. af de i forholdet med skattekontrolloven nævnte huslejeindtægter, idet loven om arbejdsmarkedsfonde først trådte i kraft den 2. juli 1993 og først har haft virkning for tiltalte fra og med indkomståret 1994, og tiltalen endvidere heller ikke omfattede afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget. Med nævnte ændring stadfæstede landsrettten byrettens dom, dog således at byrettens bestemmelse om en bødestraf på 79.000 kr. blev forhøjet til 95.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Kildeskatteloven § 74, stk. 2
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1
Ferieloven § 27, stk. 1, nr. 1


Vestre Landsrets dom af 21. december 2001, 3. afd., a.s. nr. S-2159-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(v/adv. Erik Haumann)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Würtzen og Helle Pagaard (kst.)

----------

Thisted Byrets dom af 10. april 2001, SS 84/2001

Anklageskrift er modtaget den 20. februar 2001

T er tiltalt for overtrædelse af:

1.
Skattekontrollovens § 13, stk. 1 - ved i selvangivelser for indkomstårene 1993 til 1997 til N.N. kommune med fortsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indtægt for lavt med 183.675,00 kr., idet han udeholdt indtægter erhvervet i forbindelse med udlejning af værelser og lejligheder på på Vest-by Kro, Vest-by, og C.C. Bodega, Fjordby, hvorved det offentlige blev unddraget 90.401,00 kr. i skat.

2.
Kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1 jf. § 46 - ved som indehaver og daglig leder af Vest-by Kro og C.C. Bodega, Fjordby fra 1996 til 1998 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at indeholde a-skat med 53.666,00 kr.

3.
Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18 stk. 2, jf. stk. 1,litra a og b, jf. § 11 - ved som indehaver og daglig leder af Vest-by Kro, Vest-by, og C.C. Bodega, Fjordby fra 1996 til 1998 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 8.761,00 kr.

4.
Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18 stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, litra a og b, jf. § 10 - ved som indehaver af Vest-by Kro og C.C. Bodega, Fjordby fra 1993 til 1997 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 9.118,00 kr. af de i forhold 1 nævnte udeholdte huslejeindtægter.

5.
Lovbekendtgørelse nr. 167 af 24. februar 1997 om ferie § 27 stk. 1, nr. 1 - ved som indehaver af Vest-by Kro, Vest-by trods påbud og uden rimelig grund at have undladt at yde J.A. tilgodehavende feriepenge på ialt 10.270,87 k.r., der var optjent i perioden fra 2. februar til 31. juli 1996.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen givet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11 og V.12.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Vedrørende forhold 1 og 4 har tiltalte selv forklaret, at han i samråd med sin revisor selv har udfærdiget kontoplanen, herunder med konto 4420 vedrørende huslejer. Han har i et vist omfang konteret indgående huslejer på denne konto, men har forklaret, at en del huslejeindbetalinger er indtægtsført over konto 1021, der vedrører salg af spiritus, medens andre er krediteret på balancekontoen 5600 indgåede debitorer, uden at han i forbindelse med en tidligere forfaldsdag har debiteret beløbene på konto 4420.

Med baggrund i at han selv har udfærdiget kontoplanen sammen med sin revisor, findes hans forklaring om kreditering af husleje over kontiene 1021 og 5600 i den særdeles upræcise regnskabsføring at måtte forkastes, og i det omfang det herefter findes godtgjort, at han har haft huslejeindtægter, der ikke er indtægtsført på konto 4420 findes han skyldig i forsætlig skatteunddragelse. Dette gælder således samtlige beløb tiltalte selv har oplyst var husleje, men som er krediteret på konto 1021 og 5600.

Vedrørende de enkelte lejere bemærkes, at disses forklaringer har været særdeles upræcise, også med baggrund i det lange tidsforløb, ligesom det bemærkes, at retten ikke finder at kunne af vise at de enkelte lejere ikke har boet på "Vest-by Kro"/"C.C. Bodega" i de fulde perioder, hvor de folkeregistermæssigt har været opført på adresserne. Dette vedrører specielt de fiskere som har været anført med adressen "Vest-by Kro"

For så vidt angår de enkelte lejere bemærkes:

D.S. skyldte ifølge tiltalte selv 8.000 kr. i husleje, men har ifølge tiltalte ikke betalt nogen del af beløbet. Det fremgår af nogle af de fundne bilag, at D.S. er registreret for arbejde på kroen i et antal timer med en løn på 50,00 kr. i timen. Det er tillige oplyst, at D.S's indtægt administrativt er forhøjet med de 8.000 kr. uden at hun har påklaget dette. Det kan herefter lægges til grund, at tiltalte har modtaget det omhandlede beløb i form af "sort arbejde" uden skattebetaling og uden indtægsføring af huslejebeløbet. Det forhold at timesedlerne er udfærdiget af tiltaltes daværende hustru, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat for tiltalte, der ifølge sin forklaring forestod hele bogholderiet.

V.8 har ifølge tiltalte betalt husleje med 3.000 kr. indtægtsført over kontierne 5600 og 1021. Han har herudover ifølge sin egen forklaring nogle gange været dørmand, og har herfor afregnet med enten tiltalte eller dennes daværende kone. Uden præcise oplysninger vedrørende dette forhold kan det lægges til grund, at tiltalte for "sort arbejde" vedrørende V.8 mindst har modtaget 1.000 kr. som ikke indtægtsført husleje. Tiltalte findes herefter vedrørende husleje for ham at være skyldig i skatteunddragelse vedrørende mindst 4.000 kr.

O.J. har ifølge den af tiltalte fremlagte redegørelse betalt husleje over konto 5600 og 1021 med et beløb på i alt 20.650 kr. i årene 1996 og 1997. Tiltalte findes, jævnfør de foranførte generelle betragtninger, skyldig i skatteunddragelse vedrørende et beløb på 19.650 kr. som anklagemyndigheden har begrænset tiltalen til.

For J.I har tiltalte registreret betaling af 7.000 kr. angiveligt vedrørende husleje over konto 5600 med 6.200 kr. og over konto 1021 med 800 kr. Tiltalte findes ligeledes skyldig vedrørende dette beløb.

H.C. har i 1996-97 ifølge folkeregistret været bosiddende på " Vest-by Kro" og tiltalte har oplyst, jf. bilag 7-2, at huslejen er indtægtsført over konto 5600 med 8.500 kr. og konto 1021 med 8.000 kr. Tiltalte findes vedrørende ham skyldig i skatteunddragelse vedrørende det samlede huslejebeløb på 16.500 kr.

Vedrørende P.B. har tiltalte i bilag 7-2 oplyst, at der i 1995 er indtægtsført husleje over konto 5600 med 4.300 og over konto 1021 med 4.700 kr. Tiltalte findes herefter for P.B skyldig i skatteunddragelse vedrørende 9.000 kr.

Vedrørende P.S. har tiltalte oplyst husleje indtægtsført med 2.400 kr. på konto 5600 og 3.600 kr. på konto 1021. Tiltalte anses skyldig vedrørende beløbet 6.000 kr.

For D.I. har tiltalte indtægtsført husleje over 5600 med 2.300 kr., og 1021 med 5.200 kr. jævnfør bilag 7-2 og kalendernotater. Tiltalte anses skyldig vedrørende beløbet 7.500 kr.

V.6 er ifølge tiltaltes oplysninger krediteret for husleje i 1997 med 5.400 kr. over konto 1021. Tiltalte findes skyldig vedrørende dette beløb.

H.D. er for husleje i 1996-97 ifølge tiltalte krediteret for 5.000 kr. på konto 5600 og på 1021 med 5.600 kr. Tiltalte findes skyldig vedrørende dette beløb.

V.5 har ifølge sin forklaring boet 3 måneder på "C.C. Bodega" til en månedlig husleje på 1.000 kr. Beløbet er ikke indtægtsført og tiltalte findes skyldig i skatteunddragelse vedrørende 3.000 kr.

Tiltalte har vedrørende C. F. oplyst at have modtaget husleje med 9.000 kr. over konto 5600. Anklagemyndigheden har vedrørende hende alene krævet domfældelse vedrørende et beløb på 5.500 kr., for hvilket beløb tiltalte anses skyldig.

For D.K. findes bevisførelsen ikke at kunne medføre domfældelse.

R.P., der er brodersøn til tiltalte, har forklaret, at han har boet i en lejlighed ved "C.C. Bodega" i det tidsrum han havde folkeregistereadresse der, og dette er i tiltaleperioden 4 måneder. Han mener, der var oprettet huslejekontrakt. Foreholdt sin forklaring til politirapport om at have betalt husleje med 2.500 kr. månedligt kan han ikke på nuværende tidspunkt huske, hvorvidt han betalte husleje. Det findes ubetænkeligt at statuere, at tiltalte har unddraget skattebetaling for 10.000 kr. vedrørende nevøen.

Tiltalte findes herefter i forholdene 1 og 5 skyldig i forhold til et unddraget huslejebeløb på ialt 112.150 kr.

Told og Skat har efter proceduren oplyst, at bødepåstanden med baggrund i en fejl i skatteberegningen egentlig burde have været 20.000 kr. højere. Da forsvareren ikke har haft lejlighed til at tage stilling til dette forhold, udmåles bøden alene som om der ikke havde været den nævnte fejl i skatteberegningen.

Vedrørende forhold 2 og 3 anføres:

Tiltalte har som tidligere anført oplyst, at han selv forestod hele regnskabsføringen. De regnskabsbilag, han modtog fra bestyrerne, har været markant upræcise. Uanset at de fleste af bilagene med udbetaling/kreditering af sort løn er ført enten af bestyrerne eller tiltaltes daværende ægtefælle, finder retten det med hele karakteren af regnskabsføring ganske ubetænkeligt at statuere, at tiltalte til fulde har været klar over anvendelsen af den sorte arbejdskraft, jævnfør også vidnet V.8's forklaring om, at den (sorte) løn han modtog som dørmand blev afregnet med henholdsvis tiltalte og H.V. (den tidligere ægtefælle).

For så vidt angår M.I. findes det ved forhold 2 bilag 3, side 1 og 2 godtgjort, at han har været ansat hos tiltalte med betaling af "sort løn" på ialt 7.700 kr. Det bemærkes herved, at M.I's indtægt er administrativt forhøjet uden at forhøjelsen er bestridt af ham.

For V.10 har tiltalte ikke villet bestride, at V.10 har arbejdet 54 timer på "C.C. Bodega", men tiltalte har ikke været bekendt med dette.

For D.S. og V.8 henvises til bemærkningerne under forhold 1 og 4.

Det inddragne beløb i forhold 2 og 3 fastsættes herefter til mindst 19.400 kr.

Vedrørende forhold 5 bemærkes, at tiltalte allerede forinden han indbragte spørgsmålet om feriepenge for Arbejdsministeriet var krævet for feriepengebeløbet. Ved ikke straks efter Arbejdsministeriets afgørelse af 12. maj 1998 at have udbetalt feriepenge findes han skyldig i overtrædelse af ferieloven.

Thi kendes for ret

Straffen fastsættes til en bøde på 79.000 kr., jf. Skattekontrollovens § 13, stk. 1, Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 46, Lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b, jf. § 10 og 11 og Ferielovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 21. december 2001, 3. afd., a.s. nr. S-2159-01

Retten i Thisted har den 10. april 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 84/2001).

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-4 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 4 således, at "indeholde" ændres til "indbetale".

Tiltalte og vidnerne V.5, V.8, V.11 og V.12 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har haft virksomhederne siden 1988-1989. Før den tid var han kaptajn i handelsflåden, og han kender ikke mere til bogholderi, end hvad han har lært under sin søfartsuddannelse. Omsætningen har i den omhandlede periode været ca. 5 mio. kr. om året, hovedsageligt fra salg af øl og spiritus. Han modtager tjenerbilagene, kontrollerer dem, tæller pengene og overfører summerne til en dagseddel. Ved månedsskrifterne makuleres tjenerbilagene. For perioden 17. november 1996 til 26. juni 1997 er der i kraft af ransagningen dog tjenerbilag i behold, og han må antage, at ingen mangler, men er ikke sikker herpå. Kassebeholdningerne har været større, end hvad der skulle følge af salget, og han mener ikke, at merbeholdningerne kan hidrøre fra andet end huslejeindbetalinger, for hvilke der ikke er udstedt kvitteringer. Han havde instrueret tjenerne om at oplyse ham om lejebetalingerne, men ikke om at notere dem på tjenerbilagene. Til politiet har han den 3. juni 1998 alene forklaret, at i det omfang lejebetalinger blev noteret af tjenerne, skete det formentlig på tjenerbilagene. Når han førte beløb som de om handlede på konto 1021 og ikke på 4420 skyldtes det, at han ikke på det aktuelle tidspunkt vidste, at det drejede sig om husleje, og konto 1021 blev benyttet som opsamlingskonto. De indbetalinger, som han registrerede på debitorkonto 5600, er efter hans opfattelse tillige opført på konto 1021 som en driftsindtægt. Hans regnskab var i virkeligheden et rent årsregnskab, og han må fastholde, at lejeindtægterne er regnskabsført som driftsindtægter. Udlejningen betragter han som en slags kundepleje. Han har ikke råd til at have en bogholder. Tjenerne, som normalt ikke lægger deres drikkepenge i kassen, er selv ansvarlige for kassemangler. Beløb på f.eks. 4.000 kr. er for stort til at kunne være drikkepenge. Med hensyn til forhold 2-3 har tiltalte supplerende forklaret, at han godt vidste, at V.10 hjalp hans svigermor på C.C. Bodega, og at V.10 nok har modtaget et beløb herfor, men det har ikke været som ansat af tiltalte. Det er rigtigt, at M.I. har passet børn for hans hustru, men dette har ikke haft noget at gøre med tiltaltes virksomhed. D.S. betalte ikke sin husleje, og de aftalte, at hun skulle arbejde gælden af i grillen, men så rejste hun bort. V.8 har aldrig været ansat hos tiltalte, men hans kone kan en enkelt gang have bedt ham om at hjælpe til.

V.5 har supplerende forklaret, at hun - så vidt hun erindrer - betalte 1.000 kr. i husleje, men hun husker ikke, hvorledes og til hvem det skete.

V.8 har supplerende forklaret, at han har betalt husleje. Det skete, når han var i land og til den, der stod i baren, idet han sagde, at pengene var til T. Han arbejdede som dørmand, og derfor blev han godskrevet for sin huslejegæld. Det kan godt passe, at han ved en lejlighed er blevet godskrevet for 1.000 kr. i den skyldige husleje for sit arbejde ved døren, men det kan også godt være, at han er blevet betalt. Han skylder stadig tiltalte 4.000 kr.

V.11, Told- og Skatteregionen, har supplerende forklaret, at man godt kan føre et kreditsalg ind på konto 5600 og en modpostering på en driftskonto, f.eks. konto 4420, men det er ikke konstateret ved gennemgangen, at dette er sket. Posteringer af huslejen på konto 5600 har således ikke haft resultatvirkning. Der er ikke noget i det materiale, der var i behold, der indikerer, at positive kassedifferencer i alle tilfælde er opført som driftsindtægter. Tværtimod har tiltalte oplyst, at tjenerne havde ansvaret for kassedifferencer.

Revisor V.12 har supplerende forklaret, at hvis hun havde været klar over, at der var tale om huslejeindtægter, havde hun sørget for, at de var blevet omposteret til huslejekontoen. Hvis balancen viser et overskud ved årets slutning, posteres der en tilsvarende større driftsindtægt, uanset om den kan identificeres. Det er sket ved en enkelt lejlighed. Det er rigtigt, at tiltalte løbende førte et rent kasseregnskab, hvorefter hun bearbejdede dette til et årsregnskab. Hun ser ikke dagsedler og tjenerbilag. Avancen for spiritus og øl svarer til en normal fornuftig drift.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig V.11's forklaring, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Ad forhold 2 og 3:

Af de grunde, som byretten har anført, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig efter tiltalen med hensyn til et indeholdelsesgrundlag på 19.400 kr., og det lægges til grund, at det ikke indeholdte a-skattebeløb udgør 10.831 kr., og at det ikke indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, udgør 1.637 kr.

Ad forhold 4:

Lov nr. 448 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsfonde trådte i kraft den 2. juli 1993 og har efter lovens § 22, stk. 3, jf. § 7, stk. 3, først haft virkning for tiltalte fra og med indkomståret 1994. Tiltalen omfatter endvidere ikke afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, jf. § 18, stk. 1, litra a. Herefter frifindes tiltalte i dette forhold.

Straffen, som for forhold 3 og 5 fastsættes efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. § 11, og ferielovens § 47, stk. 1, jf. den indtil 1. januar 2000 gældende § 27, stk. 1, nr. 1, fastsættes til en bøde på 95.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 95.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.