Boet skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.033.700 kr. i 2021 (2.966.200 kr. i 2020).

Ved bedømmelsen af om boet skal betale dødsboskat, skal:

  • En ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, holdes uden for boets aktiver, hvis den ikke er solgt til andre end arvinger.
  • En eventuel restskat eller overskydende skat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden, holdes uden for både aktiver og nettoformue.

Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.

Eksempel

Eksemplet viser, hvilke værdier der holdes uden for ved bedømmelse af, om dødsboet er fritaget for at betale skat. I eksemplet indgår restskat for bobeskatningsperioden (dødsboskat) og udlodning af en fast ejendom, der er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. 

Dødsdag den 1. august 2020
Skæringsdag den 1. december 2020
Aktiver og
passiver på skæringsdagen
Aktiver Nettoformue
Andre aktiver fx bank 400.000 400.000 400.000
Ejendom, der holdes udenfor 3.000.000 0 3.000.000
Aktiver, der afgør dødsboets skattefrihed   400.000  
Gæld i ejendom  500.000   500.000
Privat kassekredit   75.000    75.000
Dødsboskat holdes udenfor i nettoformuen  20.000    0
Nettoformue, der afgør dødsboets skattefrihed     2.825.000

Når du beregner, om boet skal betale dødsboskat eller ej, skal du huske at bruge beløbsgrænserne for det år, som du lægger skæringsdagen i.

Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld. Skæringsdagen kan tidligst ligge på dødsdagen. I et privat skiftet bo, er den seneste skæringsdag 1-årsdagen efter dødsdagen. I et bobestyrerbo, er den seneste skæringsdag derimod 2-års dagen efter dødsdagen. Læs mere i afsnittet Bobestyrerboer.

Med til formuen regner Skattestyrelsen alt, hvad der er i boet på skæringsdagen, samt det der allerede er udloddet som arv.

Når du opgør værdien af aktiverne, skal du ikke trække eventuel gæld fra.

Længstlevende ægtefælle

Når afdøde var gift, og der var fælleseje i ægteskabet, skal du kun regne afdødes boslod, og afdødes eventuelle særeje med, når du beregner henholdsvis aktiver og nettoformue. Du skal ikke medregne længstlevendes særeje.

Afdødes boslod er som udgangspunkt halvdelen af formuefællesskabet.

Skifte af et uskiftet bo

Når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skiftes, skal begge ægtefællers bodele (delingsformue) opgøres. Halvdelen af hver bodel overføres til den anden ægtefælle. Det overførte bliver sammen med den halvdel, ægtefællen har beholdt, til det, der kaldes ægtefællens boslod. Hvis den ene ægtefælles bodel er negativ, skal der ikke overføres nogen del af denne gæld til den anden ægtefælle.

Reglen gælder også, når der sker skifte af et uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan afdødes og længstlevende ægtefælles bodele (se ordlisten) lægges sammen. I eksemplet indgår udlodning af en fast ejendom, der kunne sælges skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Afdødes bodel

Længstlevendes bodel

Formuefællesskabet
Andre aktiver fx bank 1.000.000 2.000.000 3.000.000
Ejendom, der holdes udenfor 3.000.000 5.000.000 8.000.000
Aktiver i alt 4.000.000 7.000.000 11.000.000
Gæld i ejendom -1. 500.000  -3.500.000 -5.000.000
Nettoformue i alt 2.500.000  3.500.000 6.000.000

Ægtefællernes delingsformue - formuefællesskabet - udgør i alt 6.000.000 kr. Førstafdødes boslod er halvdelen af formuefællesskabet, eller 3.000.000 kr. Da førstafdødes delingsformue er på i alt 2.500.000 kr., skal der overføres 500.000 kr. fra længstlevende til afdøde. Det kaldes boslodsudveksling.

Boslod Afdøde
Halvdelen af aktiverne i formuefællesskabet 5.500.000
Halvdelen af ejendomme, der holdes udenfor -4.000.000
Aktiver, der afgør dødsboets skattefrihed 1.500.000
Nettoformue, der afgør dødsboets skattefrihed  3.000.000

Ved bedømmelsen af om der skal betales dødsboskat, skal overskydende skat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden, også holdes uden for både aktiver og nettoformue.

Hvis den ene ægtefælles bodel (nettoformue) er negativ, skal nettoformuen ikke deles med halvdelen til hver. Der kan kun ske boslodsudveksling af positiv formue.

Læs mere i Den juridiske vejledning afsnit C.E.3.1.5.1. Her er også eksempler med negativ formue og eksempler, når afdøde efterlader sig både særbo og fællesbo.