Dato for udgivelse
19 Mar 2002 16:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.174.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1814-0111
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ejendom, landbrug, afskrivning, grundlag, nedrivning
Resumé

En landbrugsejendom var bebygget med en ”blandet bygning”, bestående af et stuehus og en lade. I 1998 blev laden nedrevet fuldstændigt, og der opførtes en ny lade sammenbygget med stuehuset. I 1999 blev der udført kloakering omkring laden samt behandling af de udvendige mure. Laden ansås først for fuldført i 1999, og der kunne ikke straksafskrives.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 22 (dagældende)
Afskrivningsloven § 16


A klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at skatteankenævnet ikke har godkendt straksafskrivning på ny lade.

Det er oplyst, at klageren ejer en landbrugsejendom, der ved udgangen af 1997 bl.a. var bebygget med en "blandet bygning" bestående at et stuehus og en lade. I indkomståret 1998 blev laden nedrevet fuldstændigt og efterfølgende blev der opført en ny lade sammenbygget med beboelsen. I 1999 foretoges kloakering omkring laden og de udvendige mure blev behandlet med Scalcem.

Skatteankenævnet har ikke anset klageren berettiget til straksfradrag og derved henset til, at der ikke foreligger en ombygning/forbedring af en bestående bygning, idet hele den erhvervsmæssige del af den "blandede bygning" blev nedrevet førend opførelse af den nye lade, jf. dagældende afskrivningslovs § 21. Den nye bygning er endvidere først anset fuldført i indkomståret 1999. Der er derved henset til, at det af bilaget til den af bygningsinspektøren godkendte tegning fremgår, at det allerede i planlægningsfasen har været meningen, at den nye lade-og garagebygning skulle vandskures. Efter skatteankenævnets opfattelse er facadebehandlig med Scalcem at sidestille med behandling med vandskuring.

Klagerens revisor påstår for Landsskatteretten, at klageren er berettiget til straksfradrag og afskrivning i 1998 og 1999 som selvangivet.

Til støtte herfor er anført følgende:

"Skatteankenævnet påstår, at der ikke er noget beregningsgrundlag for straksfradrag, idet ladebygningen er nedrevet.

Påstanden er ikke korrekt, idet det er afskrivningsgrundlaget ved årets begyndelse, der er beregningsgrundlaget.

Der er i dette tilfælde tale om en ladebygning, der var sammenbygget med stuehuset og afskrevet efter fordeling af etagemeter.

Ifølge Ligningsvejledningen fra 1998 s. 198 er det underordnet, om det er den afskrivningsberettigede del af bygningen eller den ikke afskrivningsberettigede del af bygningen, der forbedres eller ombygges.

Der er derfor ingen tvivl om, at "stuehusandelen" af den sammenbyggede ejendom "bærer beregningsgrundlaget" med over, uanset om laden er nedrevet i årets løb.

Der er i 1998 således også kun afskrevet på den forholdsvise del af laden, svarende til 220/493 af byggeomkostningen på 456.470 kr.

For øvrigt er der desuden en staldbygning, der bidrager med et beregningsgrundlag på kr. 117.000.

På grund af den særlige regel for sammenbyggede ejendomme, er der i 1996 taget straksfradrag for en forholdsmæssig del af en investering i loftsetagen på stuehuset, som der tillige afskrives forholdsmæssigt på.

Det kan således ikke benægtes, at der er bygningsdele, der som nævnt ikke er nedrevet og som kan "bære" beregningsgrundlaget med over, selv om laden er nedrevet.

Ligningsvejledningen fra 1998 EG 4.1.10.3 side 201 giver mig klar medhold i min påstand.

Skatteankenævnet påstår, at bygningen ikke er færdiggjort i 1998.

Bygningen er færdiggjort og færdigmeldt i 1998, ligesom den er taget i brug til et afskrivningsberettiget formål i 1998.

Skatteyder har ganske vist i sin byggeanmeldelse anført, at bygningen skulle vandskures udvendig. Begrebet vandskures er for så vidt forældet, idet bygninger nu bliver færdiggjort med en trykket fuge og efterfølgende behandlet med en tyk maling. Det oprindelige udtryk for vandskuring, dækkede over en grov oversmøring med en mørtelblanding, f.eks. ved hjælp af en kost og derefter malet eller kalket. Bygningen er således aldrig vandskuret, men blot overfladebehandlet med tyk maling (Scalcem)."

Landsskatteretten bemærker for så vidt angår spørgsmålet om fra hvilket indkomstår, der kan påbegyndes ordinær afskrivning, at retten ligesom skatteankenævnet må lægge til grund, at en bygning først kan anses fuldført, jf. dagældende afskrivningslovs § 22, som gældende for indkomståret 1998 og afskrivningslovens § 16 som gældende for indkomståret 1999 og følgende år, på det tidspunkt, hvor opførelsen af de bygningsdele, der normalt hører til en bygning, er tilendebragt, herunder som i det foreliggende tilfælde at de normale afløbsforhold er etableret med tagafløbsbrønde og dræntilslutninger.

Retten kan endvidere tiltræde, at den pågældende facadebehandling med Scalcem betragtes som en naturlig del af den samlede opførelse.

Den nye lade er derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke fuldført førend i indkomståret 1999.

De foretagne ansættelser vedr. afskrivning for indkomstårene 1998 og 1999 vil derfor være at stadfæste.

Endelig skal Retten bemærke, at der som følge af, at byggeriet først anses fuldført i indkomståret 1999, ikke er grundlag for straksfradrag i hverken 1998 eller 1999. For 1998 gælder at straksfradrag først kan ske når forbedringer/tilbygninger er fuldført, jf. dagældende afskrivningslovs § 21 og for 1999 er straksfradrag udelukket idet beregningsgrundlaget er 0 som følge af at erhvervsdelen var totalt nedrevet i 1998, jf. afskrivningslovens § 18. Ansættelserne stadfæstes derfor.