Dato for udgivelse
14 May 2002 07:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
6. november 2001
SKM-nummer
SKM2002.256.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18.afdeling, S-0980-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Momssvig - handel med finguld - Menneskeretskonventionen
Resumé

T.1, der er bosiddende i Sverige, og T.4 blev dømt for med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have overtrådt momslovgivningen i en sag med flere andre tiltalte om salg af finguld ved 23 guldhandeler i tiden 21.06.95 - 21.08.95 til ædelmetalopkøbere. De tiltalte lod sig udbetale i alt 1.691.724 kr. i moms, hvoraf der intet blev angivet og afregnet over for Told & Skat. Sagen var oprindelig rejst med tiltale for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, men ved sagens behandling for byretten blev der under henvisning til retsplejelovens § 929, stk. 1, jf. § 908, stk. 4, subsidiært nedlagt påstand om, at det påtalte forhold tillige blev henført under momslovgivningens straffebestemmelser. Retten fandt det alene godtgjort, at T.1 og T.4 var skyldige i overtrædelse af momsloven. Også landsretten tiltrådte, at forholdene med føje som forsætlig momsunddragelse var henført under momsloven, og at guldtransaktionerne kunne henføres til et samarbejde mellem T.1 og T.4. Der var for begge de tiltaltes vedkommende tale om udmåling af tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, og under hensyn til den formildelse, der skulle ske i anledning af, at Menneskeretskonventionens artikel. 6, stk. 1, måtte anses som overtrådt og dermed også under hensyn til den tid, der var forløbet siden de strafbare forhold blev begået for nu mere end 6 år siden, samt længden af de straffe, som de tiltalte tidligere var idømt, for T.1´s vedkommende 2 år og for T.4´s vedkommende 4 år, fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udmåle nogen tillægsstraf i form af fængsel. Eftersom T.1 ved Københavns Byrets dom af 4. december 1998 som stadfæstet ved Højesterets dom af 22. august 2001 var udvist med indrejseforbud gældende til den 1. januar 2009, fandt landsretten ikke grundlag for på ny at træffe bestemmelse om udvisning. Landsretten stadfæstede herefter dommen, således at de tiltalte ikke blev ikendt tillægsstraf i form af fængsel, men at begge de tiltalte hver skulle betale en tillægsbøde på 300.000 kr. Byretsdommens betemmelse om udvisning af T.1 udgik, men bestemmelsen om konfiskation af 6 guldbarrer á 1 kg samt 14.560 DM blev stadfæstet. Det blev endvidere tiltrådt, at T.1 og T.4 in solidum skulle betale Told & Skat en erstatning på 1.691.724 kr. for den unddragne afgift.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3
Straffeloven § 50, stk. 2
Straffeloven § 89
Menneskeretskonventionen artikel 6, stk. 1


Østre Landsrets dom af 6. november 2001, 18. afdeling, a.s. S-0980-00

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(v/adv. Niels Ulrik Heine.e. o.) og

T.4 (v/adv. Erik Gaarn e.o.)

Afsagt af landsdommerne

Kallehauge, Ulla Langholz og Gunst Andersen med domsmænd

----------

Københavns Byrets dom af 20. december 1999, 14579/1997.

Ved anklageskrift af 8. juli 1997 rejste Politidirektøren i København tiltale mod T.1, T.2 , T.3, T.4, T.5 og T.6, for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, for de 5 førstnævntes vedkommende og for dokumentfalsk efter straffelovens § 171 for de 3 sidstnævntes vedkommende.

Sagerne mod de tiltalte T.2 og T.5 blev udskilt til særskilt behandling som følge henholdsvis af sygdom og ophold i udlandet, medens tiltalen mod tiltalte T.6 senere er frafaldet.

Denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, vedrører således alene de tiltalte T.1, T.3 og T.4, mod hvem tiltalen er sålydende:

1.

T.1, T.3 og T.4:

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2,

ved i tiden fra den 21. juni 1995 til den 21. august 1995 i 23 tilfælde jf. bilag I og bilag II, i forening med T.2 og T.5, hvis sager er udskilt til særskilt behandling, ved salg af i alt 102.750 gr. finguld til N.N. Metal A/S, og til Handelsaktieselskabet P.P. Metal, gennem firmaet O.S A/S, svigagtigt at have formået personalet hos N.N. Metal A/S og personalet hos Handelsaktieselskabet P.P. Metal, til at udbetale sig i alt 8.458.621,88 kr. incl. moms 1.691.724,38 kr., idet de fortav, at de ikke agtede over for TOLD*SKAT at afregne moms af guldet, som før salg af de tiltalte var indført til Danmark fra Tyskland uden samtidig eller senere angivelse for TOLD*SKAT, alt hvorved TOLD*SKAT blev påført et formuetab svarende til momsbeløbet.

2.

T.4:

dokumentfalsk efter straffelovens § 171,

ved i forening med T.5, hvis sag er udskilt til særskilt behandling, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at have gjort brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold, idet de tiltalte i juni 1995 til Styrelsen fremsendte en anmeldelse vedrørende O.S. A/S forsynet med falsk underskrift, angiveligt hidrørende fra V.14, hvilken anmeldelse dannede grundlag for registrering.

Bilag I.

nr.

dato for levering til
N.N. Metal

mængde finguld (type)

moms udbetalt
N.N. Metal

pris incl. moms

                             

 1.

21. juni 1995

1500 gr.

24.918,75

124.593,75

                                      

 2.

26. juni 1995

4000 gr.
(barrer)

65.850,00

329.250,00

         

 3.

27. juni 1995

2250 gr.
(barrer)

37.040,63

185.203,13

         

 4.

28. juni 1995

1000 gr.
(barrer)

16.500,00

82.500,00

         

 5.

3. juli 1995

8500 gr.
(barrer)

137.508,75

687.543,75

         

 6.

12. juli 1995

2500 gr.
(barrer)

41.218,75

206.093,75

         

 7.

14. juli 1995

6000 gr.
(barrer
austr. nuggets)

98.445,00

492.225,00

         

 8.

20. juli 1995

2500 gr.
(barrer)

40.643,75

203.218,75

         

 9.

26. juli 1995

3000 gr.
(barrer)

48.982,50

244.912,50

         

10.

28. juli 1995

3000 gr.
(barrer)

48.345,00

241.725,00

         

11.

3. august 1995

3000 gr.
(barrer)

48.397,50

241.987,50

         

12.

7. august 1995

6000 gr.
 (barrer)

97.275,00

486.375,00

         

13.

9. august 1995

6000 gr.
(barrer)

98.400,00

492.000,00

         

14.

11. august 1995

3000 gr.
(barrer)

49.785,00

248.925,00

         

15.

14. august 1995

5000 gr.
(barrer)

83.400,00

417,000,00

         

16.

15. august 1995

2000 gr.
(barrer
austr. nuggets)

33.700,00

168.500,00

         

17.

17. august 1995

6000 gr.
(barrer)

103.320,00

516.600,00

         

18.

21. august 1995

8000 gr.
(barrer
austr. nuggets)

137.780,00

                  

684.900,00

                     

   

guld i alt

73250 gr.

   
   

moms i alt

1.211.510,63

 

(totalbeløb incl. moms)

   

6.057.553,13

 

Bilag II.

 
   

nr.

dato for levering til P.P. Metal

mængde finguld(type)

moms udbetalt
af P.P. Metal

pris incl. moms

         

19.

   6. juli 1995

8500 gr.
(Degussa barrer)

137.636,25

688.181,25

         

20.

  10. juli 1995

6000 gr.
(Degussa barrer)

98.235,00

491.175,00

         

21.

  12. juli 1995

6000 gr.
(Deguesa barrer)

98.840,00

494.700,00

         

22.

  18. juli 1995

6000 gr.
(nuggets)

97.890,00

489.450,00

         

23.

   1. august 1995

3000 gr.
(nuggets)

47.512,50
                    

237.562,50
                     

   

guld i alt

29500 gr.

   
   

moms i alt

 

480.213,75

 

(totalbeløb incl. moms)

   

2.401.068,75

Anklagemyndigheden har nedlagt pestand om ubetinget fængselsstraf, udmålt i år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde, i alt svarende til det unddragne afgiftsbeløb, fordelt mellem de tiltalte.

Anklagemyndigheden har yderligere i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, nedlagt påstand om konfiskation af 6 guldbarer á 1 kg, som den 24. juli 1995 blev taget i bevaring af politiet, samt - efter de samme bestemmelser - nedlagt påstand om konfiskation, subsidiært påstand om beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 801, stk. 1, nr. 2, af 14.560 DM, der ligeledes den ovenfor nævnte dag blev taget i bevaring af politiet.

Endelig har anklagemyndigheden for så vidt angår tiltalte T.1 nedlagt påstand om udvisning i medfør af den dagældende udlændingelov - lov nr. 226 af 8. juni 1983, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995, § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 4, jf. § 32, med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum.

Herudover har anklagemyndigheden på vegne Told & Skat, endeligt nedlagt påstand om, at de tiltalte én for alle og alle for én pålægges erstatning, svarende til det unddragne momsbeløb på 1.691.722,- kr.

Under henvisning til retsplejelovens § 929, stk. 1, jf. 908, stk. 4, har anklagemyndigheden subsidiært nedlagt påstand om, at forhold 1 henføres under den dagældende momslovs § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr 2, jf. § 57, stk. 1.

Såfremt domsmandsretten måtte finde, at forholdet bør henføres under momsloven, har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., bringes i anvendelse.

De tiltalte har alle nægtet sig skyldige.

De tiltaltes forsvarer har principalt påstået sagen afvist under henvisning til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskeretskonvention, subsidiært påstået frifindelse under angivelse af, enten at tiltalens rigtighed ikke er godtgjort eller som en følge af den anførte overtrædelse af den pågældende artikel i Menneskeretskonventionen, mest subsidiært formildelse som følge heraf.

De tiltaltes forsvarer har endvidere nedlagt påstand om frifindelse overfor påstandene om konfiskation/beslaglæggelse.

Endelig har forsvarerne nedlagt påstand om frifindelse, vedrørende anklagemyndighedens påstand om subsidiært at henføre forhold 1 under momslovgivningen, under angivelse af, at der ikke formelt under sagens behandling har været nedlagt en sådan påstand, der først blev fremsat i forbindelse med proceduren.

Advokat Niels Valdal har som kurator i O.S. A/S under konkurs, nedlagt påstand om erstatning overfor de tiltalte, opgjort endeligt til 1.873.126,88 kr. ligesom han har protesteret mod påstandene om konfiskation/beslaglæggelse af guldbarrerne og de 14.560 DM, som han for begges vedkommende har påstået udleveret til konkursboet.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte T.4, medens de tiltalte T.1 og T.3 ikke har ønsket at udtale sig.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af politiassistent V.1, politiassistent V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15 og V.16.

Forklaringerne er alle gengivet i retsbogen, hvortil henvises.

Sagens bilag er dokumenteret i fornødent omfang.

I forbindelse med anklagemyndighedens forelæggelse af sagen under et retsmøde den 13. november 1998 rejste forsvarerne indsigelse imod, at anklagemyndigheden dokumenterede bilag, der stammede fra en ransagning den 24. juli 1995 i forbindelse med de tiltalte T.2 og T.1's indrejse i Danmark via Rødby Havn den dag, ligesom bilagene heller ikke efter forsvarernes opfattelse kunne anvendes som bevismiddel.

Ved denne domsmandsrets kendelse af 15. januar 1999 (retsbogen side 26-29) blev indsigelsen ikke taget til følge og et kæremål herom til Østre Landsret blev afvist den 25. januar 1999, jf. retsplejelovens § 968, stk. 2.

Tiltalte T.1 er ikke tidligere straffet her i landet, dog bemærkes, at han ved Københavns Byrets dom af 4. december 1998 blev idømt fængsel i 2 år for overtrædelse af den dagældende momslovs § 35, stk. 3, jf. stk. 1, pkt. 4 og 6, jf. § 20, jf. den nugældende lov § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. Han blev endvidere idømt en tillægsbøde på 30 millioner kroner, subsidiært hæfte i 6 måneder, samt udvist af Danmark med indrejseforbud gældende indtil 1. januar 2009 og idømt erstatning. Ved dommen blev der konfiskeret guld. Sagen er anket af denne tiltalte med påstand om frifindelse. Ankedommen forventes afsagt i foråret 2000.

Tiltalte T.3 er tidligere straffet, senest

ved     

Københavns Byrets dom af 28. august 1995 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf . § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 89, med en betinget dom uden straffastsættelse. Prøvetid i 2 år.

 

ved

Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. oktober 1996 efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, med fængsel i 1 år 9 måneder. Der er i nærværende dom ikke taget stilling til den betingede dom af 28. august 1995.

 
 

Stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 18. februar 1998, dog blev fængselsstraffen nedsat til 1 år. Løsladt på prøve den 19. juli 1999 med en prøvetid i 2 år. Reststraffen andrager 125 dage.

 

ved

Københavns Byrets dom af 5. november 1999 efter straffelovens § 289, jf. toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, og jf. til dels stk. 3 jf. stk. 2, med fængsel i 1 år. Denne dom er efter det oplyste upåanket.

 

Tiltalte T.4 er tidligere straffet, senest

ved      

Retten på Frederiksbergs dom af 22. april 1994 efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 10, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, med fængsel i 2 år . Konfiskation af en tåregasspray. Løsladt på prøve den 11. august 1995. Prøvetid i 2 år. Reststraffen andrager 248 dage.

 

ved

Østre Landsrets ankedom af 18. februar 1998 efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 89, med fængsel i 2 år. Retten til at være optaget i Revisorregisteret og til at udøve anden selvstændig revisionsvirksomhed frakendt indtil videre

Domsmandsretten bemærkninger

Det må lægges til grund, at politiets efterforskning af denne sag startede med den ovenfor omtalte ransagning i Rødby Havn den 24. juli 1995 og det må antages, at denne efterforskning var tilendebragt i det væsentlige ved udgangen af 1995. Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale den 8. juli 1997. På det tidspunkt var den tidligere sag mod tiltalte T.1 blevet endeligt udskilt og påbegyndt den 4. juni 1997, i hvilken der blev afsagt dom den 4. december 1998. I et retsmøde i den sag den 25. august 1997 begærede blandt andre tiltalte T.1's forsvarer denne sag kumuleret med den tidligere sag, men retten afviste dette ved en kendelse samme dag. I et retsmøde den 1. december 1997 blev denne sag herefter berammet til påbegyndelse i efteråret 1998.

Om den tidligere sags forløb for tiltalte T.1's vedkommende henvises i det hele til udskriften af dommen af 4. december 1998, side 13-14.

Domsmandsretten finder herefter, at der er forløbet omkring 1½ år, hvor der ikke i det væsentlige er foretaget efterforskning af politiet indtil tiltalerejsningen og over 1 år, hvor man i denne sag måtte afvente behandlingen af den tidligere sag mod tiltalte T.1.

Det findes herefter godtgjort, at tidsforløbet i sagen, navnlig også for de tiltalte T.3 og T.4's vedkommende, der i hvert tilfælde har været uden indflydelse herpå, indebærer en krænkelse af Menneskeretskonventionens art. 6, stk. 1.

Det anførte findes imidlertid ikke at bevirke, at denne sag bør afvises eller de tiltalte frifindes som følge heraf, hvorfor forsvarernes påstande herom ikke tages til følge.

Derimod findes krænkelsen at have betydning for en eventuel strafudmåling, jf. nedenfor.

Ad forhold 1

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der i den periode, der er omfattet af bilag 1 og 2 til anklageskriftet, er sket guldhandler mellem O.S. A/S på den ene side og selskaberne N.N Metal A/S og Handelsaktieselskabet P.P. Metal på den anden side, på de anførte tidspunkter med de anførte guldmængder og til de respektive angivne priser, hvorved der i alt skete en omsætning på i alt 8.458.621,88 kr. incl. moms, hvoraf momsen udgør 1,692.724,38 kr. Det må endvidere lægges til grund, at O.S. A/ S, der oprindeligt hed Entreprenørfirmaet Hansen A/S , i perioden har været momsregistreret hos Told & Skat, men at der ikke er sket angivelse af den pågældende omsætning og heller ikke er sket betaling af moms af denne omsætning, hvorved selskabet eller personerne bag det uberettiget har oppebåret momsbeløbet.

Det må endvidere lægges til grund, at der ikke er fundet købsnotaer, udgiftsbilag eller bogføringsmateriale for driften af selskabet på dets adresse ....

Efter oplysningerne om de priser, der generelt købes og sælges guld for, sammenholdt med det ovenfor anførte om selskabets forhold i øvrigt, finder domsmandsretten det utvivlsomt godtgjort, at selskabet skulle anvendes til at drive en virksomhed, der ikke var baseret på en sædvanlig drift, idet formålet med driften alene var at sælge guld, der var indkøbt uden afgift og sælge det i Danmark med moms uden at angive handlerne over for de danske myndigheder, hvorved der - ved ikke at afregne momsen - ville opstå et overskud på handlerne, som personerne bag selskabet herefter kunne tilegne sig.

Efter bevisførelsen, herunder, vidneforklaringerne fra V.12, V.13, V.14 og V.15, finder domsmandsretten det utvivlsomt godtgjort, at de tre førstnævnte personer, der blev registreret i selskabet over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, intet har haft med selskabet eller dets daglige drift at gøre, men alene har været indsat pro forma for at sløre, hvem der reelt stod bag selskabet.

Det må af de ovenfor anførte grunde endvidere ligge fast, at de personer, der reelt stod bag selskabet, har deltaget i guldhandlerne gennem selskabet med viden om de rette forhold og derved med forsæt til at unddrage statskassen momsbeløbet.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvor O.S. A/S fik sit guld fra og hvem der reelt har stået bag selskabet, finder domsmandsretten efter bevisførelsen følgende godtgjort:

Tiltalte T.1 blev i forbindelse med ransagningen den 24. juli 1995 i Rødby fundet i besiddelse af dokumenter, der viste, at han havde en forbindelse til O.S. A/S, idet han blandt andet var i besiddelse af en checkkopi med tilknytning til selskabet, ligesom han var indehaver af en udlandskonto hos Deutsche Bank i Lübeck, fra hvilken der ifølge oplysninger fra de tyske myndigheder var afviklet guldkøb med checks, der vedrørte O.S., i en periode og i en mængde, der tilnærmelsesvis passer med en række handler, omfattet at tiltalen. Det må endvidere lægges til grund, at guld kan købes i Tyskland uden afgift og frit sælges i Danmark. Det må endelig lægges til grund, at han blev fundet i besiddelse af notater over guldsalg (bilag 7-6, 7-8, 7-9 og 7-10), hvoraf det ene (7-8) er stilet til "T.5, T.3, T.4"

Som følge heraf og da han også efter tiltalte T.4's forklaring er set flere gange i selskabets kontorlokale, finder domsmandsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte T.1 på den anførte måde har deltaget i de omhandlede guldhandler gennem O.S. A/S med økonomisk udbytte.

For så vidt angår tiltalte T.3 må det lægges til grund, at det var ham, der foranledigede, at vidnet V.12 formelt blev indsat i bestyrelsen. Herefter og henset til forklaringerne fra vidnerne V.5 samt V.10 og V.11, samt efter indholdet af bilag 7-8 finder domsmandsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at denne tiltalte tillige deltog i de anførte handler med personligt økonomisk udbytte.

Med hensyn til tiltalte T.4 må det lægges til grund, at han har deltaget i arbejdet i selskabet og foranledigede, at vidnet V.13 formelt blev indsat i selskabet som direktør.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder domsmandsretten det ubetænkeligt at tilsidesætte denne tiltaltes forklaring om sin forbindelse med selskabet herunder, at han kun arbejdede med selskabets EDB-materiel, ligesom det ikke findes godtgjort, at selskabet reelt blev solgt til tyskeren Klaus Meyer, som ingen kender eller kan finde.

Herefter og efter indholdet af vidneforklaringerne fra V.5, V.10, V.13 og V.16 samt bilag 7-8 finder domsmandsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at denne tiltalte tillige deltog i de anførte handler med økonomisk udbytte.

Af de grunde, der er anført i Københavns Byrets dom af 25. september 1995, (sag nr. 20559/1992), tiltrådt i Østre Landsrets ankedom af 1. oktober 1997 og i Københavns Byrets dom af 4. december 1998, (sag nr. 24214/1996), vedrørende tiltalte T.1, finder domsmandsretten ikke, at der herved er sket en overtrædelse af straffelovens § 279, hvorfor de tiltalte for så vidt vil være at frifinde herfor.

Derimod finder domsmandsretten, at de tiltalte ved at have handlet som anført, har gjort sig skyldig i forsætlig momsunddragelse, og derved overtrådt de bestemmelser i momslovgivningen, som anklagemyndigheden efter sin subsidiære påstand har påstået forholdet henført under. Det bemærkes, at domsmandsretten ikke finder sig afskåret fra at henføres forholdet under denne lovgivning i betragtning af, at materialet fra Told & Skat, der danner grundlag for den subsidiære påstand, under domsforhandlinger har været i forsvarernes besiddelse siden den 16. december 1998.

Ad forhold 2

Efter indholdet af tiltalte T.4's egen forklaring må det lægges til grund, at han varetog alle dispositioner i forbindelse med selskabet, herunder foranledigede udfyldt anmeldelsesblanketter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Herefter og efter indholdet af den af vidnet V.14 afgivne forklaring, der lægges til grund, findes tiltalte T.4 herefter skyldig i dette forhold.

Straffene for de tiltalte skal efter det anførte fastsættes efter den dagældende momslov, lovbekendtgørelse nr. 375 af 18. maj 1994, som ændret ved § 10 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., for tiltalte T.4's vedkommende tillige efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. Straffene for de tiltalte T.3 og T.4's vedkommende fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, for tiltalte T.3's vedkommende tillige som en samlet straf med dom af 28. august 1995, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Domsmandsretten finder ikke, at strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., efter sagens karakter og omfang bør finde anvendelse ved fastsættelsen af straffene i nærværende sag.

Straffen fastsættes for så vidt angår tiltalte T.1 til fængsel i 4 måneder, for så vidt angår de tiltalte T.3 og tiltalte T.4 til fængsel hver i 4 måneder.

Domsmandsretten har, ved fastsættelsen af straffene, for alle de tre tiltaltes vedkommende taget hensyn til den krænkelse af Menneskeretskonventionens art. 6, stk. 1, som er fastslået ovenfor.

Efter sagens karakter og omfang er der ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvis betingede.

Den nu idømte straf for tiltalte T.4's vedkommende omfatter i henhold til straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1, ikke reststraffen ved prøveløsladelsen af 11. august 1995.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes de tiltalte hver en tillægsbøde på kr. 300.000 med en forvandlingsstraf på hæfte i 60 dage.

Ved fastsættelsen heraf er der taget hensyn til den af hver af de tiltalte tilsigtede økonomiske gevinst ved kriminaliteten, idet bemærkes, at det ikke er muligt for domsmandsretten på det foreliggende grundlag at foretage en nærmere fordeling mellem de tiltalte, hvorfor der her - som ved fastsættelsen af straffene - er taget udgangspunkt i, at de tiltalte hver på deres måde har deltaget på lige fod i kriminaliteten.

De tiltalte skal én for alle og alle for én betale sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

De nedlagte konfiskationspåstande tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt uanset indsigelsen fra kurator i O.S. A/S under konkurs.

Den nedlagte udvisningspåstand tages til følge som nedenfor bestemt.

Efter retsformandens bestemmelse tages den af Told & Skat, ...., nedlagte påstand om erstatning på det unddragne afgiftsbeløb til følge som nedenfor bestemt, medens erstatningskravet mod de tiltalte fra O.S. A/S under konkurs henvises til civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T.1 straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 300.000, forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud gældende indtil 1. juli 2004.

Tiltalte T.3 straffes med en samlet straf og tillægsstraf på fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 300.000, forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte T.4 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 300.000, forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Vilkårene for prøveløsladelsen af 11. august 1995 ændres ikke.

Hos de tiltalte konfiskeres 6 guldbarrer á 1 kg samt 14.560 DM.

De tiltalte skal én for alle og alle for én betale sagens omkostninger, dog udreder de salæret til deres respektive forsvarere således:

Tiltalte T.1 betaler kr. 117.500 + moms til den beskikkede forsvarer, advokat Niels Ulrik Heine, hvoraf der tidligere er udbetalt kr. 90.000 + moms, tiltalte T.3 betaler kr. 98.500 + moms til den beskikkede forsvarer, advokat Mogens Popp-Madsen, hvoraf der tidligere er udbetalt kr. 83.000 + moms, medens tiltalte T.4 betaler kr. 97.500 + moms til den beskikkede forsvarer, advokat Erik Gaarn, hvoraf der tidligere er udbetalt kr. 82.000 + moms, ligesom han endeligt udreder salæret på ialt kr. 32.000 + moms, der er udbetalt til den tidligere forsvarer, advokat Jens Chr. von der Maase.

De tiltalte skal én for alle og alle for én inden 14 dage betale kr. 1.691.722 til Told & Skat, ....

----------

Østre Landsrets dom af 6. november 2001, 18. afdeling, a.s. S-0980-00

Københavns Byrets 7. afdelings dom af 20. december 1999 (14579/1997) er anket af T.1 med påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mest subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har ved skrivelse af 23. maj 2000 endeligt påstået skærpelse overfor tiltalte T.1.

Anklagemyndigheden har anket Københavns Byrets 7. afdelings dom af 20. december 1999 (14579/1997) i sagen mod T.4 med påstand om skærpelse.

Advokat Erik Gaarn har på vegne T.4 anket med påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse og mest subsidiært om formildelse.

De tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring i landsretten.

Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnerne V.17, V.5, V.6, V.7, V. 8, V.10, V.11, V.13, V.16, V.14, V.9 og V.12, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

De i byretten af vidnerne V.3, V.4 og V.15 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Landsrettens bemærkninger

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at sagen uden at det skyldes de tiltalte - er trukket så længe ud, at art. 6, stk. 1, i Menneskeretskonventionen må anses som overtrådt. For begge de tiltalte drejer det sig om en død periode på 1 1/2 år regnet fra årsskiftet 1995/96, hvor efterforskningen i alt væsentligt var afsluttet, frem til den 8. juli 1997, hvor der blev rejst tiltale. For tiltalte T.4's vedkommende drejer det sig endvidere dels om 1 år, hvor denne sag afventede gennemførelse af den første guldsag rejst imod medtiltalte T.1, dels om yderligere 1 år fra november 2000 til november 2001, hvor denne sag har været udsat som følge af tiltalte T.1's anke til Højesteret i dennes tidligere sag. Selvom der har været tale om en betydelig forsinkelse finder landsretten ikke grundlag for at tage forsvarernes påstand om afvisning, subsidiært frifindelse til følge, men finder, at overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens art. 6, stk. 1, må medføre formildelse af en eventuel forskyldt straf.

Ad forhold 1

Landsretten lægger på samme måde som byretten til grund, at der via selskabet O.S. A/S er blevet afsat guld for i alt 8.458.621,88 kr. incl. moms, heraf udgjorde momsen 1.691.724,38 kr., hvilken moms ikke er blevet afregnet til Told og Skat. Det er under sagen ubestridt, at tiltalte T.1har købt guld i Deutsche Bank, Lübeck, som det fremgår af de under sagen dokumenterede bilag vedrørende 42 kg guld. På grundlag af disse bilag finder landsretten det bevist, at tiltalte T.1 har leveret guld til O.S. A/S, hvorfra han har modtaget banknoterede checks, som har dannet grundlag for hans efterfølgende guldkøb, som er foregået 7 gange vedrørende 6 kg og 1 gang vedrørende 8 kg guld i Tyskland.

Der er sådan tæt forbindelse mellem de ialt 23 guldhandler, der foregik fra den 21. juni til den 21. august, deres finansiering og den fremgangsmåde, der blev fulgt, vedrørende i alt 102,75 kg guld, at alle disse køb og salg må anses som et samlet hele.

Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltrædes det, at disse guldtransaktioner kan henføres til et samvirke mellem tiltalte T.1 og tiltalteT.4.

Det tiltrædes endvidere, at forholdene med føje som forsætlig momsunddragelse er henført under den dagældende momslov, som anført i byrettens dom, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 18. maj 1994 af momsloven som ændret ved lov nr. 1093 af 21. december 1994, § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

Ad forhold 2

Efter den stedfundne bevisførelse anses det ikke med den for domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte T.4 med viden om, at V.14's underskrift var falsk, har fremsendt en anmeldelse vedrørende O.S. A/S til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forsynet med denne underskrift. Tiltalte T.4 frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Vedrørende strafudmålingen bemærkes, at der for begge de tiltaltes vedkommende er tale om udmåling af en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Under hensyn til den formildelse, der skal ske i anledning af, at Menneskerettighedskonventionen, art. 6, stk. 1, må anses som overtrådt og dermed også under hensyn til den tid, der er forløbet siden de strafbare forhold blev begået for nu mere end 6 år siden, samt længden af de straffe som de tiltalte tidligere er idømt, for T.1's vedkommende 2 år og for T.4's vedkommende 4 år, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udmåle nogen tillægsstraf i form af fængsel.

Der findes derimod ikke grundlag for at undlade at idømme en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, som det er fast praksis i sager om momsunddragelse.

Det tiltrædes, at bøden er fastsat til 300.000 kr. for hver af de tiltalte. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

Byrettens bestemmelse om konfiskation tiltrædes i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Da tiltalte T.1 ved Københavns Byrets dom af 4. december 1998 som stadfæstet ved Højesterets dom af 22. august 2001 er udvist med indrejseforbud gældende til den 1. januar 2009 finder landsretten ikke grundlag for på ny at træffe bestemmelse om udvisning.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrædes det, at de tiltalte T.1 og T.4 in solidum betaler erstatning med 1.691.724,38 kr. til Told og Skat.

Iøvrigt stadfæstes dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Københavns Byrets 7. afdelings dom i sagen mod T.1 og T.4 ændres, således at de tiltalte ikke ikendes tillægsstraf i form af fængsel.

De tiltalte betaler hver en tillægsbøde på 300.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Dommens bestemmelse om udvisning af tiltalte T.1 udgår.

Iøvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.