Dato for udgivelse
14 May 2002 07:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. februar 2002
SKM-nummer
SKM2002.257.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-0935-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattesvig, momssvig, udeholdt omsætning, pizzarestaurant
Resumé

T, der havde drevet en pizzarestaurant, blev ved landsretten i overvejende grad dømt i overensstemmelse med den rejste tiltale. T blev dømt for at have have overtrådt skattelovgivningen og arbejdsmarkedsfondsloven henholdsvis med forsæt til skatteunddragelse og unddragelse af betaling af arbejdsmarkedsfondsbidrag ved for årene 1994, 1995 og 1996 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt og afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget til skattemyndighederne, idet T havde undladt fuldt ud at oplyse om indtægterne fra sin restaurant, hvorved det offentlige blev unddraget 160.000 kr. i skatter og 22.000 kr. i arbejdsmarkedsfondsbidrag. T blev tillige dømt for med forsæt til momsunddragelse at have overtrådt momslovgivningen ved som indehaver af førnævnte restaurant for perioden 1. november 1994 - 31. december 1996 at have afgivet urigtige momsangivelser til de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved statskassen blev unddraget 89.000 kr. i moms. T blev endelig dømt for overtrædelse af straffelovens § 302 ved som indehaver af restauranten i perioden 1. november 1994 - 31. december 1996 at have undladt at foretage effektive og jævnlige/daglige kasseafstemninger af kasseregnskabet. Landsretten ændrede byrettens dom, således at fængselsstraffen blev nedsat fra 60 dages ubetinget fængsel til betinget fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a
Straffeloven § 302, stk. 1, nr. 2
Straffeloven § 50, stk. 2
Bogføringsbekendtgørelsen § 22, stk. 1, jf. § 9, stk. 2. jf. bogføringsloven § 3, stk. 1


Vestre Landsrets dom af 13. februar 2002, 5. afdeling, a.s. S-0935-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(v/adv. Lars Henriksen)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Würtzen og Søren Ejdum (kst.) med domsmænd

----------

Herning Byrets dom af 22. marts 2001, SS2A.00086/00

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 27. januar 2000.

Tiltalte T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

   
 

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1994, 1995 og 1996 til .... Kommune med forsæt til skatteunddragelse af have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 419.727 kr., idet tiltalte som anført nedenfor undlod at oplyse om indtægter fra restauranten Italia Pizza i .....

 
       

a. 

indkomståret 1994:

40.063 kr.  

(skatteunddragelse

16.529 kr.)

 

b.

indkomståret 1995:

217.042 kr.  

(skatteunddragelse

101.477 kr.)

 

c.

indkomståret 1996:

162.622 kr.  

(skatteunddragelse

72.226 kr.)

   
 

hvorved det offentlige blev unddraget i alt 190.232 kr. i skat,

   

2.  

Lov om arbejdsmarkedsfond § 18 stk. 1 litra A, jf. stk. 2,

   
 

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1994, 1995 og 1996 til .... Kommune med forsæt til unddragelse af betaling af arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte angav sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 419.727 kr., idet tiltalte som anført i forhold 1 undlod at oplyse om indtægter fra restauranten Italia Pizza i ...., hvorved det offentlige som anført nedenfor blev unddraget i alt 26.133 kr. i arbejdsmarkedsbidrag:

 
 

a.

indkomståret 1994:

1.726 kr.

 

b.

indkomståret 1995:

13.023 kr.

 

c.

indkomståret 1996:

11.384 kr.

 

3.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

   
 

ved for perioden 1. november 1994 - 31. december 1996 som indehaver af restaurant Italia Pizza i ...., med forsæt til afgiftsunddragelse af have afgivet urigtige momsangivelser til Told- og Skatteregionen, idet tiltalte som anført i forhold 1 undlod at oplyse om en omsætning på i alt 419.727 kr. i restauranten og dermed som anført nedenfor angav den udgående moms for lavt med i alt 104.932 kr.:

 
 

a.

1. november - 31. december 1994:

10.016 kr.

 

b.

1. januar - 31. december 1995:

54.260 kr.

 

c.

1. januar - 31. december 1996:

40.656 kr.

 

4.

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

   
 

ved for perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996 som indehaver af restaurant Italia Pizza i ...., ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige momsangivelser til Told- og Skatteregionen, idet tiltalte angav den udgående moms for højt med 6.211 kr. og den indgående moms for højt med 39.638 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 33.427 kr. i moms.

 

5.

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 22 , stk. 1, jf. § 9, stk. 2,

   
 

ved i perioden 1. november 1994 - 31. december 1996 som indehaver af Italia Pizza i ...., at have undladt at foretage effektive og jævnlige/daglige kasseafstemningen af kasseregnskabet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af revisor V.1, revisor V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, skatterevisor, V.7, sagsbehandler V.8 og revisor V.9.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt 

Rettens bemærkninger

Tiltalte har benægtet de påsigtede forhold. Til støtte for påstanden er især gjort gældende, at de beregninger, Told og Skat har foretaget, er behæftet med så betydelige usikkerheder, så de ikke giver udtryk for tiltaltes omsætning og dermed indtjening. I stedet skulle tiltaltes egen bogføring trods manglerne være et mere rigtigt udtryk for omsætningen i tiltaltes forretning.

Retten må derfor indledningsvist tage stilling til, om tiltaltes regnskabsgrundlag bør tilsidesættes. Efter tiltaltes egen forklaring, er kravene i bogføringsbekendtgørelsen ikke overholdt. Efter bekendtgørelsen skal der føres kassebog, som dagligt skal afstemmes med kassen.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at tiltaltes kassebog var meget mangelfuldt ført. Det kan videre lægges til grund, at der ikke blev foretaget daglige effektive kasseafstemninger. Fra 1994 og 1995 foreligger der ingen kassestrimler. Tiltalte har først under sagens behandling i retten fremskaffet kassestrimler for en del af 1996. Selvom der nu foreligger kassestrimler for en del af den periode, der er rejst tiltale for, udelukker det ikke, at der var en del af omsætningen, der ikke blev slået ind på kasseapparatet. Efter revisors påtegning på tiltaltes regnskab for 1996 sammenholdt med revisors forklaring, og da det er konstateret, at der i et antal tilfælde har været negative kassebeholdninger i 1996, finder retten ikke, at der med kassestrimlerne er skabt dokumentation for, at hele omsætningen indgik i tiltaltes bogholderi. Herefter findes der at være så betydelige mangler ved tiltaltes bogholderi, så regnskabsgrundlaget for hele den periode, der er rejst tiltale for, ikke kan danne grundlag for opgørelsen over hans omsætning. Regnskabet, som er udarbejdet på grundlag af tiltaltes regnskabsgrundlag, kan herefter heller ikke danne grundlag for opgørelsen over hans indkomst og deraf følgende ansættelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Af samme grund kan det heller ikke danne grundlag for opgørelsen over momstilsvaret.

Domsmandsretten er enig med anklagemyndigheden i, at det på denne baggrund er forsvarligt at foretage en beregning af omsætningen i tiltaltes forretning med udgangspunkt i den dokumentation, der foreligger for de indkøb, som er sket. Domsmandsretten finder dog, at der ved den straffemæssige vurdering af en sådan beregning kan ske en fuldstændig prøvelse af alle forudsætning for og elementer i en sådan beregning. I det omfang tiltalte ikke har bestridt forudsætningerne, findes disse dog uprøvet at kunne lægges til grund.

Omsætningsberegningen baserer sig på en beregning af tiltaltes vareforbrug, idet forbruget er beregnet som hans indkøb reguleret for forskydninger i varelageret. Varekøb er dokumenteret i sagen med bilag fra leverandørerne og kan derfor umiddelbart lægges til grund. Tiltalte har da heller ikke bestridt, at varekøbet svarer til dokumentationen.

Ved vurderingen af forskydningerne i varelageret kan det lægges til grund, at tiltaltes varelager i starten af den periode, der er rejst tiltale for, var 0 kr. idet han startede pizzeriaet og ikke overtog noget varelager fra en tidligere forretning.

Ved udgangen af både 1994 og 1995 er der 2 forskellige opgørelser over tiltaltes varelager. Begge år udleverede tiltalte en lagerliste til sin revisor, som denne herefter brugte ved udarbejdelsen af årsregnskaberne. I 1997, efter Told og Skat havde indledt efterforskning, afleverede tiltalte imidlertid andre lagerlister til Told og Skat. Allerede fordi det forekommer ulogisk, at lagerlister, tiltalte først fremkommer med i 1997, skulle være mere korrekte end de lagerlister, han kort efter udløbet af et år afleverer til sin revisor, er der en formodning for, at det er de først fremkomne lagerlister, der er de korrekte. Denne formodning bestyrkes af flere forhold. For det første har tiltalte i hele perioden haft et ensartet mønster for sine varekøb. Han har med korte intervaller indkøbt mindre mængder af alle varer. Dette indicerer, at han kontinuerligt har indkøbt varer efter behov. For det andet har han forklaret, at han måtte låne af familie og venner for at finansiere driften, ligesom han måtte sælge sine musikinstrumenter for at skaffe likvid kapital. Det forekommer herefter ikke troværdigt, når tiltalte forklarer, at han i samme periode købte især pizzakasser og mel til lager. For eksempel har tiltalte i 1996 indkøbt ialt 16.800 pizzaæsker 26 x 26. Hvis tiltaltes senest afleverede lagerliste er korrekt, svarer det til, at lageret på 6.832 æsker bestod af alle indkøb foretaget efter den 26. juli 1996. Hans lager af calzoneæsker bestod af 1.310, hvilket svarede til indkøb fra 23. august 1996. De samlede indkøb i 1995 svarer nogenlunde til indkøbene i 1996. Der blev i 1995 købt 4.125 kg. mel, mens der i 1996 blev købt 4.200 kg. I de lagerlister, tiltalte afleverede til revisor, var der ved udgangen af både 1994 og 1995 et lager på 250 kg. mel, mens der på de senest afleverede lagerlister i 1995 var et lager på 900 kg., hvilket var 400 kg. mere end i 1994.

Retten finder herefter, at der ved beregningen af lagerforskydningerne i 1994 og 1995 skal tages udgangspunkt i de lagerlister, tiltalte afleverede til sin revisor.

For så vidt angår lageret ved udgangen af 1996 finder retten indledningsvis anledning til at bemærke, at Told og Skat foretog ransagning hos tiltalte den 29. november 1996. Da han indleverede sit regnskab for 1996, var han derfor gjort bekendt med, at Told og Skat efterforskede i hans omsætning. Han har derfor også haft anledning til at tro, at hans lager havde betydning for den igangværende efterforskning.

Det bemærkes videre, at Told og Skat ved ransagningen ikke fik oplysninger om andre lagervarer end de, der befandt sig i baglokalet. Oplysningerne om et lager i en nærliggende garage tilhørende udlejer er først fremkommet, efter straffesagen er indledt. Tiltalte har ikke oplyst om lageret i forbindelse med afhøringer hos Told og Skat. Der er derfor en formodning for, at tiltaltes forklaring ikke er sand. Tiltaltes revisor på det pågældende tidspunkt, V.2, har om lager og køb til lager ingen erindring om, om han eller en anden i revisionsfirmaet havde drøftelser med tiltalte om dette emne. Udlejer V.3 har forklaret, at tiltalte benyttede en del af den pågældende garage til opbevaring af papir, konserves og andre ting, der stod på paller. Vidnet kom dog ikke så tit i garagen. Han forklarede, at Told og Skat ved besøget i forretningen den 29.november 1996 var interesseret i tiltaltes lager. Han viste dem lageret i baglokalet, men fortalte ikke om garagen. Vidnet V.4, der fungerede som chauffør for tiltalte, var bekendt med, at tiltalte opbevarede mel og pizzaæsker i garagen. Vidnet, skatterevisor V.7 , har forklaret, at han under besøget den 29. november 1996 udtrykkeligt spurgte til tiltaltes lager. Udlejer, vidnet V.3, påviste alene baglokalet, hvor lageret blev talt op. Der blev ikke talt om andre lagre. Ved gennemgangen af købsbilagene må det konstateres, at tiltalte eller hans ansatte købte 125 kg. mel henholdsvis den 1. og 8. november 1996 samt 300 kg. den 22. november 1996. Af den mest anvendte pizzaæske, 26 cm., har tiltalte eller hans ansatte den 1. november 1996 købt 400 stk. Den 8. november 1996 er der købt 400 stk. hos Beauvais og 100 stk. hos Dagrofa. Den 15.november er der købt 400 stk., og den 22. november er der købt 800 stk. Endelig er der den 29. november 1996 købt 200 stk. Tiltalte var på ferie den 29. november 1996 og har forklaret i retten, at han havde fyldt lageret op, så der var til en uge. Indkøbsmønsteret tyder ikke på, at tiltalte havde et lager i en størrelsesorden svarende til 1.250 kg. mel og 6.832 pizzaæsker, som er de oplysninger, tiltalte nu mener, der skal lægges til grund. Indkøbsmønsteret i november 1996 svarer ganske nøje til de indkøb, tiltalte hidtil har foretaget i den tid, han har haft forretningen.

Retten finder efter en samlet vurdering, at det forekommer særdeles tvivlsomt, om tiltalte den 29. november 1996 havde et lager af mel og pizzaæsker af nogen betydning for sagen. Som eksempel på, at tiltaltes lagerliste ved udgangen af 1996 forekommer utroværdig, har anklagemyndigheden peget på, at der ved udgangen af 1996 var et lager på 305 pizzaæsker mrk. XL. Indkøbet af disse var i 1996 kun på 100.

Et andet eksempel er, at tiltalte den 3. januar 1997 købte 10 sække mel og 300 pizzaæsker. Dette forekommer ulogisk, hvis der var et større lager af de pågældende varer.

Retten finder herefter, at tiltaltes forklaring om størrelsen af lageret ved udgangen af 1996 skal tilsidesættes.

Forsvaret har gjort gældende, at lagerlisten ved salget af forretningen pr. 30. juni 1997 har betydning for sagen. Anklagemyndigheden har dels peget på, at det er konstateret, at ikke alle indkøb i 1997 figurerer i tiltaltes bogholderi, dels på, at vidnet V.7 under sin vidneforklaring har forklaret, at det i 1997 var muligt at købe de nødvendige varer, herunder pizzaæsker som kontantkøb hos leverandører, der herefter ikke registrerede salget.

Retten finder herefter, at forsvarets beregninger af, at tiltaltes varelager var, som han forklarede, bør tilsidesættes.

Der er herefter ikke dokumenterede eller sandsynliggjorte oplysninger om tiltaltes lager ved udgangen af 1996. Da tiltaltes økonomi var dårlig, som ovenfor nævnt, og da hans indkøb i 1996 var meget varieret, har disse nærmest haft karakter af indkøb efter behov. Retten finder det herefter bevist, at tiltalte ved udgangen af 1996 ikke havde noget stort lager. Told og Skat har ved beregningerne taget udgangspunkt i, at lageret svarede til lageret ved udgangen af 1995. Retten finder, at der ved denne beregningsmetode er forudsat, at tiltaltes forbrug svarede til hans indkøb. Uanset usikkerheden ved denne forudsætning for beregningerne af tiltaltes omsætning, findes den at kunne lægges til grund.

Vedrørende det forudsatte svind finder retten efter en samlet bedømmelse, at der i beregningerne fra Told og Skat er taget tilstrækkeligt hensyn til det svind, der har været.

Efter anklagemyndighedens berigtigelse af anklageskriftet, hvorefter der lægges en gennemsnitlig salgspris på 40 kr. pr. pizza til grund, findes der også ved denne del af forudsætningerne for beregningerne af omsætningen at være taget tilstrækkeligt hensyn til de forklaringer, der foreligger om priser og rabatter.

Herefter findes tiltalte skyldig i forhold 1 til 3 som beskrevet i det berigtigede anklageskrift.

Vedrørende forhold 4 bemærkes, at tiltalte rent faktisk har afgivet urigtige momsangivelser. Hensyn til omstændighederne og beløbenes størrelse findes det imidlertid betænkeligt, at fastslå, at tiltalte har udvist en strafbar uagtsomhed i denne forbindelse. Tiltalte frifindes derfor for dette forhold.

Vedrørende forhold 5 har tiltalte erkendt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder især at overtrædelserne har stået på i flere år samt størrelsen af de unddragne beløb. Uanset oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og om den tid, sagen har været under behandling hos anklagemyndigheden m.v., findes der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, lov om en arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 1, litra a, jf. stk. 2, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, jf. § 9, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr., jf. § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 13. februar 2002, 5. afdeling, a.s. S-0935-01

Retten i Herning, 2. afdeling, har den 22. marts 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 2A.00086/00).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse i forhold 1-3 samt idømmelse af en bøde for forhold 5, som også for landsretten erkendes.

Subsidiært har tiltalte nedlagt påstand om idømmelse af en bøde for samtlige forhold under anbringende af at have handlet uagtsomt med hensyn til forhold 1-3, og idet forhold 5 erkendes.

Mere subsidiært har tiltalte nedlagt påstand om, at straffen helt eller delvist gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har - efter sin endelige påstand - påstået skærpelse.

Kriminalforsorgen, København, har foretaget en personundersøgelse af tiltalte i medfør af retsplejelovens § 808. Herom foreligger en erklæring af 14. januar 2002, hvor tiltalte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste, og det anbefales, at han - efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse - skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling.

Tiltalte og vidnet V.7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ved starten af virksomheden købte stort ind, men senere købte han ind efter, hvad han havde råd til. Den 31. december 1994 talte han varelageret op, idet han havde forstået på sin kæreste, at dette var skik og brug her i landet. Det er ikke tiltalte, der har skrevet sedlen med beløbet på 25.000 kr., og det må være revisor, som har skrevet den efter hans oplysninger til denne om, hvad han skønnede, at varelageret var værd. Listen dateret den 10. januar 1995 er udtryk for et skøn. Listen, som han skrev i forbindelse med optællingen, afleverede han først til skattevæsenet den 28. februar 1997. Det var på grund af travlhed, at han ikke tidligere fik givet den til revisor. Trods sin travlhed søgte han at bogføre korrekt, men revisor blev ikke tilfreds med det. I 1995 mente revisor, at forretningen ikke ville kunne svare sig og burde lukkes, men han forsøgte desuagtet at søge omsætningen forøget, navnlig ved brug af bonuskort. Han mener at have leveret flere bonuspizzaer end den ene pr. dag, som myndighederne har regnet med. 7-8 pct. af produktionen blev foræret bort på denne måde. Det er rigtigt, at han forsøgte at bygge et lager op, idet han havde for vane at købe ind i små mængder, efterhånden som han fik lidt penge til overs. Ved på denne måde at spare sammen ville han sikre sin forretning mod risici. Han lånte penge af familie og venner for at klare sig selv til hverdag, og lånene havde i og for sig ikke noget at gøre med hans forretning. Varelagerfortegnelsen pr. 31. december 1995 var udtryk for et skøn. Revisor havde bedt om en liste, som ville svare til en lagerværdi på ca. 25.000 kr. Selve optællingslisten havde han lagt til side og det var først efter, at myndighederne havde indledt deres undersøgelser, at han den 28. februar 1997 gav listen til skatteforvaltningen. Den store forskel på antallet af pizzaæsker i de to opgørelser skyldes, at han ikke nærmere redegjort for antallet af de forskellige typer æsker, da han besvarede revisors spørgsmål. Han er nu studerende og sparer fortsat småbeløb sammen. I det omfang myndighederne ikke har hans kassestrimler, er disse sandsynligvis blevet kasseret; han interesserede sig ikke særligt for dem. I forbindelse med at han satte sin forretning til salg, fordi den ikke gik så godt, overvejede han ikke at nøjes med at bruge de varer, han efterhånden havde fået på lageret, men han fortsatte derimod med at indkøbe til dette. XL-pizzaer blev oftest solgt i 26 cm-æsker. I 1996 fik han både et nyt kasseapparat og et nyt edb-system. Når kassestrimlerne for 1996 vedrørende maj-juli først er fremkommet under domsforhandlingen for byretten, er det fordi, hans advokat da bad ham om at fremkomme med alt, hvad han havde af oplysninger. At han fandt dem, havde også noget at gøre med, at han flyttede til Århus. Når strimlerne er dateret med årstallet 00, skyldes at det nye kasseapparat forblev 0-stillet, hvad angik årstal, da han tog det i brug. Han har ikke bemærket de negative kassebeholdninger. Da han i 1997 solgte pizzariaet for 150.000 kr., blev han med køberen enig om, at denne skulle købe lageret. De opgjorde derfor varelageret og blev derefter enige om prisen herfor på 5.000 kr. Fra et tidspunkt i 1997 brugte han nok af varelageret for at holde prisen nede på forretningen, som han nu gerne ville have solgt. Han blev dog som nævnt ved med at købe pizzaæsker ind indtil slutningen af juni måned. Han havde i foråret 1997 vanskeligt ved at betale sine leverandørregninger. Det var nødvendigt at købe 20 cm-æsker, når de kunne fås, da de var en sjælden vare. Han kunne ikke lade varer gå tilbage til leverandørerne i forbindelse med salget af pizzariaet. Det kan godt passe, at den arbejdskraft, han havde ansat i 1995, har svaret til ca. et halvt årsværk. Han havde ikke haft med regnskaber at gøre, før han påbegyndte pizzariaet i ..... Budgettet blev udarbejdet af revisor med henblik på at opnå banklånet. Han indrettede selv forretningen. Han brugte ikke megen tid på revisor eller papirarbejde, og revisor rykkede ham ofte for bilag. Det var ved et møde hos revisor V.1, at revisoren bad om oplysninger om varelageret, og han skønnede da på baggrund af sin optælling, at værdien var ca. 25.000 kr. Det foreliggende driftsbudget for tiden fra 1. august 1995 til 31. juli 1996 er sikkert udarbejdet af revisor i løbet af 1995 i forbindelse med deres drøftelser om, hvorvidt forretningen kunne fortsætte. Revisor V.9 havde han ikke meget at gøre med, idet det var revisor V.2 som tog sig af hans sag, mens han benyttede dette revisionsfirma. V.2 havde travlt med at få regnskabet afsluttet i rette tid, og han udarbejdede den lagerliste, som han afleverede til V.2, mens denne ventede. Alle salg blev registreret i kasseapparatet. Han er ud af en familie af handlende, og han hjalp til i faderens forretning, da han var dreng. Her blev han opmærksom på nødvendigheden af at have et lager, og da han begyndte for sig selv her i landet, holdt han sig dette efterretteligt. I 1995 havde han huslejeudgifter på mellem 1.000 og 2.500 kr. om måneden. Bilerne havde han købt på kredit ydet af et diskonteringsfirma. Om skattevæsenets omsætningsopgørelse har tiltalte forklaret, at American deep pan pizzaer bages af færdiglavede, frosne bunde købt udefra. De blev leveret til kunderne i 24 eller 26 cm æsker. Lasagne blev bagt i en stor bakke, hvorfra de enkelte portioner blev skåret ud og efter opvarmning i en ovn leveret til kunderne i en aluminiumsbakke emballeret i stanniol og en papæske, så man ikke brændte sig på dem. På samme måde blev forholdt med andre pastaretter. Pizzaposer er bæreposer af plastic.

Skatterevisor V.7 har i tilknytning til skattevæsenets omsætningsopgørelse for 1994 supplerende forklaret, at tiltalte ikke ved kontrolbesøget eller senere har afleveret kassestrimler vedrørende dette år. Varelageret var primo 0. Ultimolageret er opført efter den lagerliste, tiltalte havde afleveret til sin revisor. Den anden lagerliste, som tiltalte afleverede den 28. februar 1997, afveg ikke meget herfra. Revisor V.2 oplyste imidlertid på forespørgsel, at det var den førstnævnte liste, som var brugt til regnskabet. I oktober-november 1997 havde skatteforvaltningen indhentet tiltaltes regnskabsmateriale. Det var først ved mødet den 28. februar 1997, at tiltalte blev gjort bekendt med skatteforvaltningens omsætningsopgørelser. Med hensyn til 1995 benyttede skattevæsenet også den liste, som tiltalte havde givet revisor, da den senere afleverede opgørelse, hvorefter lageret var langt større, efter forvaltningens opfattelse var konstrueret for at fremkalde det indtryk, at årsomsætningen havde været lavere, end hvis den lageropgørelse, som revisor havde fået, blev lagt til grund. Endvidere tydede det ikke på, at pizzariaet havde økonomisk grundlag for at have et stort varelager. Hertil kom, at der ikke ville være plads til et realistisk privatforbrug, hvis der ikke, som angiveligt efter regnskabet, var blevet solgt musikudstyr i 1995. Med hensyn til 1996 har skatteforvaltningen kun modtaget 1 lagerliste, som tiltalte afleverede. Antallet af pizzaæsker købt siden juli måned skulle således være købt til lager, og det anså forvaltningen ikke for troværdigt, også henset til indkøbsmønstret. Opgørelsen blev derfor tilsidesat som usandsynlig. I stedet blev lagerværdien ansat til 25.000 kr., og i omsætningsopgørelsen er regnet med, at der er solgt svarende til mængden af de i årets løb indkøbte pizzaæsker m.v. Der var en lang række negative kassebeholdninger i 1996, som viser, at der er udtaget mere af kassen, end der er redegjort for i bogføringen. Forvaltningen har anmodet om at få kassestrimler, men har kun fået nogle, som skulle vedrøre 1996. De er imidlertid dateret "00", og tiltalte har oplyst, at det skyldes, at kasseapparatet var i uorden. Datoerne og klokkeslættene på strimlerne stemmer på en række punkter ikke med datoer og klokkeslæt for pizzariaets åbningstider, ligesom der f.eks. er fredage, hvor der slet ikke har været kassestrimler. Kassestrimlerne kan være rekonstruerede, så de passer med den stedfundne bogføring. Med hensyn til 1997 er der modtaget kopier af 19 indkøbsfakturaer fra Dagrofa og Beauvais til tiltalte, som ikke fremgår af tiltaltes regnskabsmateriale. Når der er selvangivet mere end den beregnede omsætning, skyldes det efter vidnets opfattelse, at primovarelageret er for stort eller at der er indkøbt pizzaæsker, som ikke er bogført. I omsætningsopgørelsen er ufo-æsker medregnet i antallet af calzoneæsker. Hvad angår det i omsætningsopgørelserne forudsatte om, at der er udleveret 360 gratis pizzaer på grundlag af bonuskort, har forvaltningen i mangel af dokumentation antaget, at der er udleveret 1 om dagen. I det omfang Calzone er leveret i en pizzaæske, er mængden af disse regnet med 2 gange i omsætningsopgørelsen for 1995. Mængden af lasagneretter er opgjort efter forbruget af lasagneplader. I det omfang lasagne måtte være solgt i calzoneæsker, er mængden af disse også medregnet 2 gange i omsætningsopgørelserne.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han nu siden 1. september 2001 har læst til cand.merc. ved Handelshøjskolen i København. Før da han læste til HA i Århus. Han skal være forskningsassistent indtil sin eksamen, og han er stillet i udsigt, at han derefter kan fortsætte med henblik på at opnå en Ph.D.-grad.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltaltes bog- og regnskabsføring for de af tiltalen omfattede perioder er så mangelfuld, at den hverken kan danne grundlag for ansættelsen af hans indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag eller for opgørelsen af momstilsvaret. Det tiltrædes på samme måde, at der i stedet har måttet foretages en beregning af omsætningen i tiltaltes forretning efter den dokumentation, der foreligger for vareindkøb. Det tiltrædes dernæst af samme grunde, som byretten har anført, at det er lagt til grund, at varelageret ved periodens begyndelse i 1994 var 0, og at det ved udgangen af årene 1994 og 1995 er ansat til den værdi, som tiltalte ved udløbet af regnskabsårene oplyste til sin revisor, samt at det ikke er bestyrket, at tiltalte ved udgangen af 1996 i garagen havde et lager af mel og pizzaæsker af nogen betydning for sagen, og at tiltaltes for landsretten gentagne forklaring om lagerets størrelse ved udgangen af 1996 derfor skal tilsidesættes. Under disse omstændigheder findes det, ligeledes af de af byretten anførte grunde, forsvarligt, at det ved skattevæsenets omsætningsberegninger er lagt til grund, at lageret ved udgangen af 1996 har svaret til ultimolageret i 1995. Hvad angår forudsætningerne i øvrigt for skattevæsenets omsætningsberegninger for de omtalte regnskabsår, har tiltalte ikke bestridt størrelsen af det antagne svind eller den gennemsnitlige salgspris på 40 kr. inkl. moms pr. pizza, som er forudsat. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte forudsætningen om, at der på grundlag af bonuskort er udleveret 1 pizza pr. dag. Med hensyn til de indsigelser, som tiltalte under domsforhandlingen for landsretten har fremsat om, at der i omsætningsberegningerne for nogle af salgsvarernes vedkommende er regnet med omsætning såvel på grundlag af forbruget af råvarer som af emballage, hvorved den beregnede omsætning er blevet fordoblet, findes der efter bevisførelsen at måtte bortses fra det beregnede salg af American deep pan pizza i alle 3 år således, at den samlede unddragelse i forhold til tiltalen nedsættes til 160.000 kr. i forhold 1, 22.000 kr. i forhold 2 og 89.000 kr. i forhold 3, eller i alt 271.000 kr. i forhold 1-3.

Under hensyn til unddragelsens størrelse og til at tiltalte først er fremkommet med de af ham påberåbte lageropgørelser efter, at myndighedernes undersøgelse var indledt, findes det også for landsretten bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage sig betalingen af de omhandlede skatter og afgifter. Landsretten finder herefter, at tiltalte er skyldig i forhold 1-3 i det anførte omfang foruden i forhold 5.

Under hensyn til unddragelsens størrelse nedsættes fængselsstraffen til fængsel i 40 dage. Det bemærkes, at straffen i forhold 5 fastsættes i medfør af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2, jf. bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 (bogføringsbekendtgørelsen), § 22, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, jf. bogføringslovens § 3, stk. 1.

Tillægsbøden, der fastsættes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedsættes til 250.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Efter oplysningerne om tiltaltes særdeles gode personlige forhold og under hensyn til den tid, der er gået, siden de strafbare forhold er begået, findes det undtagelsesvis forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste og psykiatrisk behandling, jf. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 6, og § 62 som nedenfor bestemt.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres således, at fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 40 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen,

at tiltalte efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse undergiver sig ambulant psykiatrisk behandling, og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.

Tillægsbøden nedsættes til 250.000 kr. Forvandlingsstraffen ændres til fængsel i 50 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.