Dato for udgivelse
11 Jun 2002 07:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
2. november 2001
SKM-nummer
SKM2002.295.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2828-96
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Selskabstømning, selvfinansiering, erstatning, regresfordeling, fravigelse, normalfordeling
Resumé

Sælgers dødsbo blev i medfør af reglerne i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5 i forbindelse med en selvfinansieret overdragelse af et overskudsselskab dømt til at tilbageføre et beløb svarende til skattemyndighedernes tab af selskabsskatter med renter efter selskabsskatteloven. Dødsboet blev endvidere pålagt at erstatte boomkostninger m.v.
I den indbyrdes ansvarsfordeling blev det pålagt dødsboet, at bære sælgers berigelse ved salget. Retten bestemte endvidere, at selskabets likvidator, der som advokat medvirkede for sælger ved selsskabssalget og selskabets bank, der medvirkede på samme måde, og som begge var adciteret under sagen, solidarisk skulle friholde dødsboet for det beløb, der oversteg berigelsen. Advokaten og banken skulle i deres indbyrdes opgør bære hver halvdelen af dette beløb. Fravigelsen fra normalfordelingen fastlagt i Thrane-sagen (TfS 1999.897 HD) skyldes, at sælger på salgstidspunktet var repræsenteret ved hustruen, som var uden kendskab til forretningsmæssige forhold.
Det udtales i dommen, at sælger hæfter for sine rådgivere, samt at hæftelsen efter den dagældende § 84, stk. 5 i anpartsselskabsloven er objektiv

Reference(r)

Dansk rets almindelige erstatningsregel (Culpa reglen)
Anpartsselskabsloven § 84, stk. 2 og 5 (dagældende)


Parter

H1 ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg
(Kammeradvokaten v/ advokat Jacob Pinborg)

mod

1)Boet efter A v/B
(Advokat Carsten Mathiesen)

adcit. 1) Landsretssagfører NN
(Advokat Søren Lundsgaard)

adcit. 2) F1 A/S
(Advokat Ole Lund-Thomsen).

Afsagt af landsdommerne

Niels Boesen, K. Wiingaard og Gerd Sinding (kst.)

Denne sag er rejst mod sælgeren, nu sælgerens bo, af et overskudsselskab og dennes rådgivere med krav om tilbageføring af selskabets midler i henhold til den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 5 eller erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler.

Under sagen, der er anlagt den 1. november 1996, har H1 ApS under konkurs nedlagt endelig påstand om, at dødsboet efter A skal betale 840.630 kr. med tillæg af renter på 1% pr. påbegyndt måned af 662.622 kr. fra den 1. april 1996 til den 31. oktober 1998 og med tillæg af renter på 0,6% pr. påbegyndt måned af 662.622 kr. fra den 1. november 1998, til betaling sker, og at dødsboet endvidere tilpligtes at anerkende, at dødsboet skal erstatte konkursboet omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4.

H1 ApS under konkurs har subsidiært påstået dødsboet dømt til betaling af 657.622 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, og mere subsidiært til betaling af 340.241 kr. med tillæg af procesrente + 2% fra den 6. november 1991, til betaling sker.

Dødsboet efter A har heroverfor påstået frifindelse.

Dødsboet efter A har den 16. september 1998 adciteret landsretssagfører NN og F1 A/S, og har over for disse adciterede nedlagt endelig påstand om, at de tilpligtes principalt solidarisk, subsidiært alternativt, at friholde dødsboet for ethvert krav, som dødsboet måtte blive pålagt at betale til H1 ApS under konkurs ud over 199.277 kr.

Landsretssagfører NN har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. Han har endvidere over for F1 A/S nedlagt selvstændig påstand om, at F1 A/S tilpligtes at friholde ham for ethvert beløb, som han måtte blive dømt til at betale dødsboet efter A.

F1 A/S har over for dødsboet efter As påstand påstået frifindelse. F1 A/S har endvidere over for landsretssagfører NN nedlagt selvstændig påstand om, at han tilpligtes at friholde F1 A/S for ethvert beløb, som F1 A/S måtte blive dømt til at betale dødsboet efter A.

Landsretssagfører NN og F1 A/S har påstået frifindelse i forhold til de påstande, de har nedlagt over for hinanden.

Sagens nærmere omstændigheder

A var i sin tid eneanpartshaver i H1 Trading ApS (nu H1 ApS under konkurs). Selskabet havde adresse hos landsretssagfører NN, men blev i øvrigt drevet fra Tyskland, hvor A var bosat. Efter at A var blevet ramt af alvorlig sygdom, blev det i foråret 1991 besluttet at lade selskabet træde i likvidation. Til likvidator i selskabet valgtes landsretssagfører NN.

Efter at have indrykket proklama i Statstidende i anledning af likvidationen modtog landsretssagfører NN flere henvendelser om køb af selskabet. Blandt andet modtog NN et købstilbud vedrørende selskabet fra G1 Holding A/S, på grundlag af hvilket han indledte forhandlinger med G1 Holding A/S, der var repræsenteret ved SK.

I anledning af købstilbudene blev der udarbejdet en resultatopgørelse for selskabet for perioden 1. juli 1991 - 21. oktober 1991 med tilhørende balance pr. 21. oktober 1991. Af balancen fremgår følgende:

"Aktiver

                       

Driftsmidler

 

0

 

Anlægsaktiver i alt

 

0

 
   

Mellemregning med anpartshaver A:

     

saldo 1/7-1991

(13.891)

   

tilgodehavende tysk moms, der overføres til hr. A

6.419 

   

tilgodehavende salgssum for maskiner DM 90.081 a 3,86, der overføres til hr. A

 347.713 

340.241

 


Merværdiafgift

 

9.020

 

Bankindestående incl. investeringsfondsmidler

 

1.814.490

 

Beregnede renter heraf

 

     10.976

 


Omsætningsaktiver i alt

 

2.174.727

 


Aktiver i alt

 

2.174.727

 


Passiver

     


Selskabskapital

 

80.000

 

Overført overskud:

     

overført fra tidligere år

1.387.998 

   

overført årets resultat

69.367 

   

periodens resultat

31.794 

1.489.159

 
   

Egenkapital i alt

 

1.569.159

 


Hensættelse til eventualskat pr. 30/6-1991

 

243.428

 

(i forbindelse med afhændelse af maskiner i perioden bliver kr. 143.944 heraf til aktuel skat)

 

 

 


Hensættelser i alt

 

-243.428

 

Skyldigt revisionshonorar

 

3.000

 

Forudbetalinger fra kunder

 

0

 

Selskabsskat:

     

saldo 1/7-1991

339.652 

   

+ forøgelse i perioden

19.488 

359.140

 


Gæld i alt

 

362.140

 


Passiver i alt

 

2.174.727

"

I en skrivelse af 23. oktober 1991 fra SK til landsretssagfører NN hedder det herefter:

"Vedr.: H1 Tradinq ApS

I fortsættelse af behagelig telefonsamtale d.d. fremsendes vedlagt endelig anpartsoverdragelsesaftale underskrevet i 2 eksemplarer.

Som grundlag for beregning af den endelige overdragelsessum er anvendt den af revisor pr. 21.10.1991 udfærdigede balance.

Som det fremgår af aftalen, andrager selskabets egenkapital kr. 1.569.159, hvortil skal lægges overkurs stor kr. 155.000, hvorefter den samlede købesum andrager kr. 1.724.159.

Denne overdragelsessum reduceres efter aftale med PI med kr. 340.241, udgørende mellemregningskonto med anpartshaveren.

Nettokøbesummen for selskabet andrager således kr. 1.383.918, hvilket beløb vil blive fremsendt efter sælgers nærmere instruktioner på betingelse af, at de oplyste konti i F2 og F1 gøres disponible for køber.
....."

Af sagens oplysninger fremgår, at den nye ledelse i selskabet afholdt ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober 1991, hvorunder det blandt andet blev besluttet at ændre selskabets navn til H1 ApS.

I en skrivelse af 30. oktober 1991 fra SK til F1 A/S, der var pengeinstitut for H1 Trading ApS, hedder det:

"Vedr.: H1 Trading ApS

I henhold til aftale med landsretssagfører NN tillader jeg mig vedlagt at fremsende i check

kr. 1.383.918,00,

udgørende overdragelsessummen vedrørende G1 Holding A/S' køb af den samlede anpartskapital, stor nom. kr. 80.000,- i H1 Trading ApS.

Beløbet fremsendes på betingelse af, at følgende konti

 

xxxx

1,

 

xxxx

2,

 

xxxx

3,

 

xxxx

4,

 

xxxx

5 og

 

xxxx

6

opgøres og tilskrives renter, og derefter samlet overføres til F2, ....., .... ...., reg.nr. xxxx til kredit for konto nr. 7.

Det samlede indestående på ovennævnte konti er oplyst til kr. 1.814.229,57 excl. renter.

Til brug ved frigivelsen af beløb, indestående på investeringsfondskonti, vedlægges anmeldelse i underskrevet stand."

Som svar på dette brev og en efterfølgende telefonsamtale tilskrev F1 A/S herefter, ved telefax af 31. oktober 1991, SK således:

"Vi skal herved bekræfte dagens telefonsamtale angående Deres brev af 30.10.1991 til os.

Vi accepterer modtagelsen af de i brevet nævnte papirer. Det er aftalt at check stor kr. 1.383.918,- opbevares af F1 A/S, ...., indtil vi modtager godkendelse fra landsretssagfører NN, til at ekspedere sagen.

For en ordens skyld beder vi Dem fremsende ny kopi af form. 5464 "Anmeldelse for udbetaling af Investeringsfond", idet underskriften er faldet ud på den kopi vi har modtaget.

Med venlig hilsen

F1 A/S"

Den 1. november 1991 underskrev landsretssagfører NN og SK anpartsoverdragelsesaftalen med blandt andet følgende indhold:

"Mellem undertegnede anpartshaver i H1 Trading ApS, reg.nr. x.xxx (i det følgende kaldet "sælger") og G1 Holding A/S (i det følgende kaldet "køber") er indgået følgende aftale om overdragelse af den nominelle anpartskapital, stor kr. 80.000 i H1 Trading ApS.

1.

Overtagelsesdag

1.1  

 Overtagelsen finder sted pr. 4.11.1991.

2.          

Købesummens fastsættelse

.....


2.4

Købesummen fastsættes til den af selskabets revisor endeligt opgjorde indre værdi for selskabet pr. overtagelsesdagen med tillæg af kr. 155.000,. På grundlag af den anslåede indre værdi pr. overtagelsesdagen på kr. 1.569.159 er købesummen således anslået til kr. 1.724.159, skriver kroner enmillionsyvhundredetotifiretusindeethundredefemtini 00/100.

2.5

Købesummen fastlægges endeligt pr. overtagelsesdagen på baggrund af den af sælgers revisor udarbejdede endelige opgørelse, indeholdende en fuldstændig periodisering af selskabets indtægter og udgifter pr. overtagelsesdagen. Sælgers revisor forsyner den udarbejdede endelige opgørelse, indeholdende resultatopgørelse og balance, med revisionspåtegning.

 
 

Det i pkt. 2.4 anførte tillæg på kr. 155.000,er endeligt aftalt, og der foretages således ikke regulering heraf, selv om den indre værdi ifølge revisors endelige opgørelse måtte afvige fra den anslåede indre værdi.


.....

5

Selskabets pengeinstitut

   

5.1        

Sælger sørger for, at selskabets midler senest pr. den 4.11.1991 efter betaling af købesummen, jævnfør punkt 3.0, indestår som kontant indestående på bankkonto i anerkendt pengeinstitut, og jævnfør separat aftale.

   

5.2

Efter overførslen af købesummen til den af sælger anviste konto er køber v/SK legitimeret til at disponere over de selskabet tilhørende konti i overensstemmelse med den af revisor udfærdigede balance.

Ligeledes den 1. november 1991 tilskrev landsretssagfører NN ved telefax F1 A/S således:

"Vedr.: H1 ApS.

Venligst opgør alle konti pr. 4. november 1991 og overfør:

  1. Differencen mellem totalsaldoen og kr. 1.813.932,00 overføres til min klient konto i F2 A/S xxxx 8.

  2. Restbeløb kr. 1.813.932,00 overføres til SK i henhold til dennes instruktion af 20. oktober 1991, forudsat der er sikkerhed for honorering af den fremsendte check stor kr. 1.383.918,00."

Den 6. november 1991 opgjorde banken herefter sit engagement med H1 Trading ApS og tilskrev i den forbindelse landsretssagfører NN således:

"Vedr. opgørelse af engagement med H1 Trading ApS.

Vi har dags dato opgjort ovennævntes engagement iht. Deres instrukser, som følger:

Aftaleindskud

nr. 6

kr.

1.600.000,00

+ rente til d.d.

 

-

8.699,17


Foliokonto

 

nr. 5

-

42.339,54

+ rente til d.d.

 

-

457,66


Investeringsfond

 

nr. 2

-

17.400,00

+ rente til d.d.

 

-

1.059,13


Investeringsfond

 

nr. 3

-

56.500,00

+ rente til d.d.

 

-

3.444,91


Investeringsfond

 

nr. 4

-

57.000,00

+ rente til d.d.

 

-

3.439,77


Investeringsfond

 

nr. 1

-

38.633,00

+ rente til d.d.

 

-

       2.352,43

     

I alt

   

kr.

1.831.325,61

ovf. til SK

kr.

1.813.932,00

   

- returneret check

-

1.383.918,00

-

 -430.014,00

   

Provenu til F2, konto xxxx 8

kr.

1.401.311,61

Valuta konto nr. 9 er ophævet og provenu indsat på foliokonto nr. 5. Diverse kontoudskrifter i forbindelse med ophævelse fremsendes senere."

Af et under sagen fremlagt kontoudtog fra F2 vedrørende kontonummer xxxx 7 tilhørende SK fremgår følgende posteringer i perioden 30. oktober 1991 - 1. november 1991:

"

30.10

30.10

IFLG. MEDDELELSE
KONTO TIL KONTO

           


6.508.909,00


6.576.183,03+

30.10

30.10 

OVERFØRES

5.879.968,00

   

696.215,03+

01.11

01.11

UDBETALING

595.988,00

 

100.227,03+

...."

Af sagens oplysninger fremgår videre, at selskabet blev videresolgt til G2 Holding ApS den 28. februar 1992. I købsaftalen vedrørende dette salg er det oplyst, at selskabets egenkapital pr. 31. december 1991 udgjorde 1.537.365 kr. Selskabet blev videresolgt på ny til G3 ApS den 16. marts 1992. I købsaftalen vedrørende dette salg er det oplyst, at egenkapitalen pr. 31. december 1991 udgjorde 80.365 kr. Det fremgår endelig, at selskabet i en kort periode har været ejer af ejendommen matr. nr. ... ....., ejl. ..., der er en parkeringskælder.

Selskabet blev den 19. november 1992 begæret tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og blev herefter den 15. april 1994 taget under likvidation. Den 11. juli 1994 blev der afsagt konkursdekret over selskabet. Bortset fra de krav, der er rejst under denne sag, og et muligt krav på købesummen vedrørende den ovennævnte ejendom, er boet uden midler. Passiverne i boet udgøres af krav på selskabsskatter, hvortil kommer boomkostninger. 

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af landsretssagfører NN, wirtschaftsprüfer (statsautoriseret revisor) SO og privatkunderådgiver RJ.

NN har forklaret, at han har varetaget interesserne i Danmark for H1 Trading ApS gennem mange år. Selskabet blev i hovedsagen drevet fra Tyskland, men havde adresse her i Danmark af toldmæssige årsager. Hans opgave var at overvåge, at alt gik rigtigt til i Danmark. Han havde mest at gøre med hr. As sekretær, fru LL, og den danske revisor, GS fra ..... I 1989 blev hr. A syg og deltog herefter ikke i driften.

Beslutningen om likvidation af selskabet blev truffet, fordi der ikke længere var brug for selskabet i Danmark. Der blev ikke ved beslutningen om likvidation truffet beslutning om salg af selskabet, men da han indrykkede proklama, modtog han en del købstilbud, som han forelagde revisor. Han modtog blandt andet et tilbud fra SK, som han havde stor tillid til fra tidligere forretninger. Han modtog første gang henvendelse fra SK vedrørende salget ved et brev af 23. september 1991. Han havde omtrent samtidig fået et andet tilbud via revisoren, og han forelagde derfor også SKs tilbud for revisoren. Tilbuddene forelagdes endvidere for fru C via fru LL. Han anbefalede fru C at tage imod tilbuddet fra SK, idet han havde kendskab til ham. Fru C accepterede tilbuddet, hvilket han herefter ringede og meddelte SK. Som reaktion herpå modtog han brevet af 23. oktober 1991 fra SK. Han var helt tryg ved handelen. Alle transaktioner vedrørende handelen foregik mellem den 23. og den 30. oktober 1991. Han sendte papirerne videre til selskabets revisor, der skulle sørge for, at alle kreditorer blev betalt. Anpartsoverdragelsesaftalen fik han tilsendt fra SK, efter at der var indgået telefonisk aftale om salget. Han anså den skriftlige aftale som en formalitet, og den gav ikke anledning til særlig drøftelse. Købesummen blev 340.241.kr. mindre end oprindeligt aftalt, idet der var en mellemregningskonto med hr. A. Han erindrer ikke, om han var særlig opmærksom på dette. Det talmæssige blev i det hele taget overladt til revisor. Han har ikke efter sit brev til F1 af 1. november 1991 givet nogen anden instruks vedrørende afregning af købesummen, og han erindrer overhovedet ikke at have været i kontakt med F1 i perioden 1. november - 6. november 1991. SK pressede på for at få handlen gennemført hurtigt, og han selv forstod faktisk ikke, hvorfor han ikke før 6. november 1991 hørte noget fra F1, idet SK allerede havde betalt 30. oktober 1991. Han erindrer ikke at have modtaget skrivelsen fra banken af 6. november 1991, eller at den gav ham anledning til at foretage sig noget. Han erindrer ikke at have hæftet sig ved den returnerede check, der er nævnt i brevet. Han erindrer ikke at have talt med SK om, hvad han skulle anvende selskabet til, men han forventede, at det skulle videresælges. Han husker ikke, om han diskuterede afviklingen af salget med hr. As tyske repræsentant.

Der blev holdt et møde den 24. september 1991. Han erindrer ikke nøjagtig, hvem der var til stede, men det var vist revisor og en anden. Anpartsoverdragelsesaftalen blev ikke diskuteret på mødet - alene at der skulle ske kontant afregning. Han erindrer ikke, hvornår han blev bekendt med resultatopgørelsen pr. 21. oktober 1991. Han erindrer ej heller om den endelige anpartsoverdragelsesaftale er forskellig fra det udkast til aftalen, han oprindelig modtog, og han erindrer ligeledes ikke, hvem der har tilføjet de håndskrevne rettelser i aftalen, men det er ikke vidnets håndskrift. Han har ikke haft nogen regnskabsmæssige drøftelser med sin klient eller dennes repræsentanter.

Han havde tidligere beskæftiget sig med køb og salg af selskaber, men ikke med køb og salg af overskudsselskaber. Han interesserede sig blot for at "få penge i kassen" til sin klient. Han bekymrede sig ikke nærmere om det praktiske ved gennemførslen af betalingen, men han lagde vægt på, at der var sikkerhed for betalingen, inden selskabets midler blev stillet til rådighed for køber.

RJ har forklaret, at han er privatkunderådgiver i F1 i ..... I 1991 var vidnet filialchef i bankens filial i ...., hvor der var 12-13 personer ansat. Vidnet husker godt sagen fra 1991. Det var ikke sædvanligt at have den slags sager. H1 Trading ApS var en sædvanlig indlånskunde. Kontakten til selskabet var via fru LL i Tyskland. Banken havde ikke kontakt med landsretssagfører NN. Forud for brevet fra SK den 30. oktober 1991 havde der været en forespørgsel i sagen den 10. oktober 1991, og banken havde sendt en opgørelse over indeståender på kontiene. Da banken den 31. oktober 1991 modtog brevet af 30. oktober 1991, blev der ringet til SK, således som det også fremgår af bankens telefax af 31. oktober 1991. Der blev, såvidt vidnet erindrer, ikke ringet til fru LL i Tyskland. Den 1. november 1991 modtog banken herefter et brev fra landsretssagfører NN. Man undrede sig over vendingen "forudsat der er sikkerhed for honoreringen", idet det ikke var en sædvanlig vending. Det blev diskuteret i banken, hvordan man skulle forholde sig. Det blev blandt andet overvejet, om man skulle hæve checken i den lokale afdeling af F2, men dette blev dog opgivet. Det tjente ikke noget formål at ringe og høre, om der var dækning, idet dette ikke gav nogen sikkerhed for, at der var dækning for checken, når den skulle hæves. I anledning af ekspeditionen måtte banken fremskaffe fuldmagt fra landsretssagfører NN for hans ret til at disponere på selskabets vegne, idet banken ikke lå inde med sådan fuldmagt. Der blev sendt nogle telefaxmeddelelser herom, og omkring den 5. november 1991 forelå fuldmagten, og banken kunne gøre selskabets konti op, således som det fremgår af bankens brev af 6. november 1991. Banken undrede sig over, at checken udstedt af SK skulle returneres. Man havde ikke været ude for noget lignende før og drøftede det internt i banken. Problemet blev ikke drøftet med andre i F1koncernen og vist heller ikke med landsretssagfører NN eller andre uden for banken. Der er difference mellem det opgjorte beløb i SKs brev af 30. oktober 1991 og opgørelsen af 6. november 1991. Differencen har formentlig været drøftet telefonisk med landsretssagfører NN. Bankens opgørelse af 6. november 1991 gav ikke anledning til henvendelser til banken fra landsretssagfører NN.

Banken fik ikke kopi af anpartsoverdragelsesaftalen i forbindelse med sagen, men muligvis af et generalforsamlingsreferat. Banken havde heller ikke kendskab til selskabets regnskaber eller lignende i forbindelse med sagens ekspedition i 1991. 

SO har forklaret, at han arbejder som statsautoriseret revisor i Tyskland og har kendt hr. A i mange år. Vidnet har arbejdet med H1 Trading ApS. Selskabet var oprindeligt et fiskegrossistfirma, men blev senere et investeringsselskab. Selskabet havde ingen ansatte i Danmark. Vidnet kendte landsretssagfører NN, men han erindrer ikke, hvornår han lærte ham at kende. I 1989 blev hr. A syg. Han fik gentagne hjerneblødninger og døde i 1999. Efter den første hjerneblødning kunne hr. A ikke varetage sin forretninger. Forretningerne blev herefter varetaget af fru C på grundlag af en generalfuldmagt. Fru C er husmor. Hun er 73 år i dag. I 1991 traf fru C beslutning om, at selskabet skulle ophøre. Fru C bestemte, at landsretssagfører NN skulle varetage likvidationen, idet han gennem længere tid havde varetaget selskabets interesser i Danmark, og hun havde tillid til ham. Spørgsmålet om salg af selskabet blev drøftet med landsretssagfører NN. Der blev holdt et møde i København i september 1991, hvor også en revisor fra Coopers & Lybrand var til stede. Fru C var ikke til stede. Landsretssagfører NN sagde på mødet, at det ville være let at sælge selskabet og at finde en køber til det. På mødet blev der ikke talt om, at et salg ville give mere end en likvidation, men at man på grund af investeringsfondsmidlerne kunne få en merpris for selskabet. Der blev ikke nævnt navne på eventuelle købere på mødet, men blot sagt, at det ville være nemt at finde en køber. Fuldmagten af 24. september 1991 må være udstedt efter mødet i København. Vidnet husker ikke, hvem der har formuleret fuldmagten. Mødet med landsretssagfører NN fandt sted den 13. september 1991. Der var kun tale om et møde. Vidnet var kun i ringe omfang involveret i sagen, efter at beslutningen om salg blev truffet. Vidnet modtog hurtigt et udkast til kontrakt. Vidnet taler ikke dansk og kan ikke bruge et dansk kontraktudkast til noget, men han har tillige modtaget en oversættelse af kontraktsudkastet, som er identisk med eksemplaret han fik forevist i retten, dog bortset fra nogle håndskrevne rettelser.

Vidnet havde ikke bemærkninger til kontraktsudkastet. Vidnet erindrer ikke at have drøftet spørgsmålet om betaling for hr. As "aktionærlån" (mellemregningskontoen) i virksomheden. Vidnet kontaktede gentagne gange landsretssagfører NN for at rykke for betaling for selskabet. Vidnet erindrer ikke, hvornår pengene faktisk blev betalt, men det var vist ca. 1/4 år efter handlen. Der blev ikke givet nogen begrundelse for den manglende betaling. Vidnet er sikker på, at spørgsmålet om mellemregningen med hr. A har været drøftet og afklaret forud for salget.

Landsretssagfører NN oplyste ikke, hvorfor man kunne få en merpris på grund af investeringsfondsmidlerne, og det blev vist heller ikke diskuteret, hvad køberne af selskabet ville med det. Fru C og hendes rådgivere var enige om, at selskabet skulle likvideres eller sælges, og at salg var det nemmeste. Landsretssagfører NN fik fuldmagt til at forestå alle ekspeditioner i forbindelse med salget. Skrivelsen af 1. november 1991 nævnt i brevet af 20. januar 1992 erindrer vidnet intet om.

Parternes procedure

H1 ApS under konkurs har til støtte for sin påstand anført, at A den 6. november 1991 modtog hele købesummen direkte fra selskabet i strid med forbudet i den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, og at dødsboet derfor i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, er forpligtet til at tilbagebetale hele det modtagne beløb til sagsøgeren.

Det beløb, som konkursboet kan kræve tilbagebetalt svarer som udgangspunkt til den betalte købesum 1.724.159 kr. med tillæg af rente svarende til procesrente + 2% fra den 6. november 1991, til betaling sker. De principale påstande er udtryk for, at konkursboet har begrænset sig til kun at kræve tilbagebetaling af de beløb, som er tilstrækkelige til at dække kreditorkravene i boet og boomkostningerne, og der er rigeligt dækning for disse krav inden for det beløb, som konkursboet egentlig kunne kræve tilbagebetalt.

Den samlede købesum på 1.724.159 kr. blev erlagt ved to forskellige dispositioner.

For så vidt angår 340.241 kr. blev købesummen erlagt ved, at det solgte selskab opgav sin fordring af samme størrelse på A. Herved stillede selskabet midler til rådighed i forbindelse med købesummens betaling i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2. Det følger af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, at dødsboet skal tilbageføre beløbet, da den ulovlige beslutning blev truffet af landsretssagfører NN på vegne A (nu dødsboet), og da der hverken kan ske tilbagebetaling fra G1 Holding A/S eller SK personligt.

Den resterende del af købesummen udgjorde 1.383.918 kr., som A modtog direkte af selskabets kassebeholdning. Den 6. november 1991 blev alle selskabets konti i F1 A/S opgjort. Retten til at disponere over selskabets likvide beholdning skulle overgå til selskabets nye ledelse, når restkøbesummen var betalt til sagsøgte, men sådan blev der ikke forholdt. I stedet blev i alt 1.401.311,61 kr. overført direkte fra F1 A/S til en konto i F2, som tilhørte landsretssagfører NN, og 430.014 kr. blev overført til SKs personlige konto i F2. Herefter var selskabet tømt. Restkøbesummen, 1.383.918 kr., var indeholdt i det beløb, som F1 A/S sendte til landsretssagfører NN, og som landsretssagfører NN modtog på vegne af sagsøgte. Restkøbesummen blev således betalt med selskabets egne midler i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, og dødsboet indestår herfor i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5.

Såfremt dødsboet ikke måtte være omfattet af hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, skal konkursboet have medhold i den subsidiære påstand, idet A ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser.

Ansvaret skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. herved den dagældende anpartsselskabslovs §110.

Dødsboet hæfter tillige for As rådgiveres fejl. Det uforsvarlige forhold består især i, at A lod samtlige selskabets midler udbetale til sig selv og SK i forbindelse med overdragelsen, således at selskabet herefter var uden aktiver.

A indså eller burde have indset, at han herved overtrådte eller i hvert fald medvirkede til overtrædelse af forbudet i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2. På trods heraf gjorde A intet for at afværge den betydelige risiko for tab, som han dermed påførte skattevæsenet i relation til den skattebyrde, som var opstået i hans ejertid. Hvis dødsboet vil hævde, at selvfinansieringen var ufarlig for skattevæsenet, påhviler det dødsboet at føre bevis herfor.

Hertil kommer, at salget af selskabet, der var uden forretningsmæssig aktivitet, og hvis eneste aktiv var en pengebeholdning, ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition, at A uden begrundelse opnåede et merprovenu i forhold til egenkapitalen på ca. 26% af skattetilsvaret, at han intet gjorde for at undersøge køberens planer for betaling af selskabets skyldige og latente skatter, at han måtte indse, at der ville være en særlig stor risiko for tab for skattevæsenet, hvis købesummen blev betalt af selskabets egne midler, hvilket måtte fremstå som en overordentlig nærliggende for ham, og at han intet gjorde for at afværge skattevæsenets tabsrisiko.

Skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet, der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter, ved den ulovlige udbetaling af selskabets midler til køberen blev ude af stand til at betale selskabets skattetilsvar. Hele tabet er endvidere en adækvat følge af As handlinger og undladelser ved overdragelsen. Dette gælder også for så vidt angår den del af tabet, der vedrører efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelser.

Dødsboet efter A har til støtte for sin påstand anført, at det ikke er afdøde As (eller dennes rådgiveres) dispositioner og undladelser, der har påført konkursboet tab, idet anparterne i H1 ApS 4 måneder efter overdragelsen til G1 Holding A/S blev videreoverdraget til G2 Holding ApS, i hvilken forbindelse egenkapitalen blev opgjort til kr. 1.537.365. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at dette ikke var en reel overdragelse, og dødsboet hæfter ikke for ansvarspådragende dispositioner, som senere erhververe af anparterne måtte have gjort sig skyldig i.

Afdøde A deltog ikke på nogen måde i overdragelsen af anparterne i H1 ApS under konkurs og i tilrettelæggelsen af betalingen for anparterne, hvilket han var afskåret fra på grund af svær sygdom. Under de foreliggende specielle forhold, hvor anpartsoverdragelsen alene blev gennemført på grund af en fuldmagt til likvidator, landsretssagfører NN, hæfter dødsboet ikke for de ansvarspådragende handlinger, som landsretssagfører NN måtte have gjort sig skyldig i. Dødsboet hæfter under ingen omstændigheder for det tab, som er påført konkursboet, fordi anpartskøbernes bankforbindelse, F1 A/S, i strid med de banken meddelte instruktioner og i strid med bestemmelserne i overdragelsesaftalen, gennemførte en udveksling af betalingsmidlerne på en sådan måde, at der skete ulovlig selvfinansiering i medfør af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2.

Det bestrides, at sagsøgte, der alene var anpartshaver i H1 ApS, er omfattet af hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Til støtte for sin påstand i relation til konkursboets subsidiære påstand har boet efter A anført, at A ikke ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser, selv om landsretten måtte nå til den konklusion, at dødsboet hæfter for landsretssagfører NNs eventuelle fejl.

Det gøres i den forbindelse gældende, at landsretssagfører NN ikke havde mistanke om, at køber ville tilegne sig det solgte selskabs midler uden at reservere det fornødne beløb til betaling af de på overdragelsestidspunktet latente skatter, og at G1 Holding A/S agtede at erhverve anparterne i H1 ApS ved ulovlig selvfinansiering. Ved vurderingen af dødsboets eventuelle erstatningsansvar må der tages hensyn til, at den beskedne overkurs på 26% af skattetilsvaret var så lav, at der ikke var særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for en mulig tilsidesættelse af skattevæsenet interesser.

Vedrørende opgørelsen af kravet har boet efter A anført, at den del af det af konkursboet krævede skattebeløb på 662.622.kr., som udgøres af krav vedrørende efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelser svarende til 217.600 kr., ikke er et adækvat tab. Konkursboet kan ikke kræve andet end sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, og dødsboet kan ikke dømmes til at erstatte omkostninger i forbindelse med konkursens indtræden og boets behandling samt likvidationsomkostninger og retsafgift.

Til støtte for sine påstande over for landsretssagfører NN har dødsboet anført, at landsretssagfører NN har handlet culpøst og derved ansvarspådragende overfor dødsboet, såfremt det måtte vise sig, at konkursboet får medhold i de mod dødsboet i hovedsagen nedlagte påstande, idet det i enhver henseende var NN, der stod for aftaleindgåelsen og gennemførelsen af aftalen, herunder den måde hvorpå finansieringen af anpartskøbet blev gennemført. A eller dennes hustru C havde ingen som helst mulighed for at gennemskue eventuelle risici ved en anpartsoverdragelse som den foreliggende, idet man var uden kendskab til dansk lovgivning, herunder bestemmelsen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84.

Til støtte for sine påstande overfor adciterede F1 A/S har dødsboet anført, at F1 A/S ligeledes er ansvarlig for ethvert tab, ud over den af A opnåede berigelse, som dødsboet måtte blive dømt til at betale til konkursboet i hovedsagen, idet banken har handlet culpøst, dels ved ikke i forbindelse med betalingsudvekslingen at have fulgt den af landsretssagfører NN afgivne instruks, dels ved, selv om man måtte have fulgt denne instruks, at have medvirket til en overtrædelse af anpartsselskabslovens § 84. Det gøres gældende, at F1 A/S vidste, at købesummen for de i sagen omhandlede aktier blev betalt af selskabets midler, og at banken i denne forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Over for både landsretssagfører NN og F1 A/S har dødsboet om opgørelsen af dødsboets krav anført, at mellemværendet mellem A og Unicom A/S svarende til 340.241 kr. ikke skal medregnes i den af A opnåede berigelse. Såfremt der ikke i forbindelse med overdragelsen af anparterne var sket modregning af de pågældende 340.241 kr., havde A modtaget yderligere 340.241 kr. kontant af G1 Holding A/S. Hverken A, dennes hustru C eller dennes tyske rådgiver blev inddraget i overvejelserne om denne modregning, og berigelsen overstiger ikke det opnåede tillægsbeløb til købesummen på 155.000 kr. med tillæg af renter heraf svarende til 44.277 kr. Det bestrides således, at der i tabsopgørelsen skal ske fradrag for aktionærlånet og at der skal tages hensyn til for lidt afsat skat eller sparede likvidationsomkostninger. Landsretssagfører NN og F1 A/S' erstatningsansvar over for dødsboet omfatter tillige krav på betaling af selskabsskatterenter og boomkostninger.

Ved ansvarsfordelingen påberåber dødsboet sig en "ukyndighedsstatus", idet A og C overhovedet ikke deltog i indgåelsen af anpartsoverdragelsesaftalen og gennemførelsen heraf, hvilket A på grund af svær sygdom også var ude af stand til. Der er således ikke nogen grund til at lade dødsboet bære nogen del af sagsøgerens tab, udover den af ham opnåede berigelse.

Landsretssagfører NN har til støtte for sin påstand anført, at han ikke i forbindelse med sin rådgivning af A eller i øvrigt i forbindelse med sin sagsekspedition har udvist nogen til erstatning forpligtende adfærd.

Han selv bærer ikke noget "endeligt erstatningsansvar", allerede fordi dødsboet måtte blive anset erstatningsansvarlig over for konkursboet. As øvrige rådgivere og generalbefuldmægtigede hustru havde godkendt salget, og han selv hæfter ikke for uheldige konsekvenser af dette på noget objektivt grundlag, men alene ud fra den for ham som advokat gældende professionelle culpanorm. Han har ikke handlet culpøst.

Han har ikke haft nogen mistanke om eller nogen anledning overhovedet til at nære mistanke om, at køberen efter købet ville tilegne sig det solgte selskabs midler uden at reservere det fornødne beløb til betaling af de på overdragelsestidspunktet latente skatter.

Han havde ingen anledning til eller grundlag for at forudse køberens ulovlige selvfinansiering og selskabstømning, og han har derfor heller ikke handlet uagtsomt - med "burde viden" om den risiko for selskabet og for A som sælger, som overdragelsen senere viste sig faktisk at have indebåret.

Hans instruks om betalingstransaktionerne faktiske gennemførelse var i nøje overensstemmelse med gældende regler.

Han kendte ikke og modtog ingen som helst underretning om købers instruks til F1 A/S, som førte banken til at medvirke til og faktisk gennemføre den af køberen tilsigtede selvfinansiering og selskabstømning.

Det kan ikke lastes ham selv som erstatningspådragende uagtsomhed, at han ikke forudså, at køberen ville og kunne basere sin erhvervelse på en aftale med banken om gennemførelsen af en groft ulovlig finansiering. Han har således ikke medvirket til selvfinansieringen.

Hvis det i hovedsagen måtte blive lagt til grund, at berigtigelsen af saldoen på mellemregningskontoen, 340.241 kr., har været i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs 84, stk. 2, gøres det over for dødsboet gældende, at dødsboet ikke har lidt noget hertil svarende tab, selv om dødsboet måtte blive dømt i hovedsagen.

Hvad angår den øvrige del af købesummen - svarende til den af vekselerer SK returnerede check 1.383.918 kr. gøres det gældende, at hans egen manglende reaktion på meddelelsen fra F1 A/S om "returneret check", ikke kan tilregnes ham som en erstatningspådragende undladelse, og at denne undladelse i hvert fald ikke har været kausal i forhold til den nu af sagsøgeren hævdede selvfinansiering og selskabstømning, som var fuldbyrdet ved F1 A/S' skrivelse af 6. november 1991.

Subsidiært gøres det over for F1 A/S gældende, at banken må bære det fulde ansvar for den hævdede selskabstømning og derfor over for ham være pligtig at friholde ham.

Til støtte for dette regresansvar henvises til, at F1 A/S -i overensstemmelse med køberen og skjult for ham - har handlet i åbenbar strid med hans instruktion og derved har muliggjort den selvfinansiering og selskabstømning, som dødsboet nu drages til ansvar for i hovedsagen.

Det må for F1 A/S have stået aldeles klart, at banken ved at returnere køberens check som uindløst og ved i stedet at sende ca. 1,3 mio. kr. af selskabets midler til ham gennemførte en ulovlig selvfinansiering i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. F1 A/S har handlet med fuld viden om, at selskabets midler blev anvendt til betaling af købesummen og dermed forsætligt.

Der er af Højesteret taget stilling til ansvarsfordelingen for sager som den foreliggende. Det kan ikke anerkendes, at A, som var bistået såvel af dansk som tysk revisor, ved ansvarsfordelingen skulle kunne påberåbe sig "ukyndighedsstatus". Banken har ved sin lodrette tilsidesættelse af hans instruks og sin forsætlige medvirken til gennemførelse af køberens selvfinansiering og selskabstømning handlet så groft, at den endeligt bør bære det fulde tab.

F1 A/S har til støtte for sin påstand anført, at der ikke er noget ansvarsgrundlag for banken, idet den fulgte den af As advokat afgivne instruks. Den 30. oktober 1991 var der dækning for købesummen på køberens konto med F2. As advokat blev fuldt orienteret om ekspeditionen og rejste ikke dengang indsigelser om, at der ikke skulle være handlet i overensstemmelse med disse instruktioner.

Dødsboet må identificeres med sin advokat, der selv fastlagde vilkårene i anpartsoverdragelsesaftalen. Det fremgår, at A havde et aktionærlån i selskabet, og at det om dette aktionærlån direkte var aftalt, at det ikke skulle betales til selskabet før overdragelse. Dette aktionærlån på 340.241 kr. var således aftalt nettoafregnet. Der er hverken ansvarsgrundlag for banken eller årsagsforbindelse til bankens ekspeditionsmåde vedrørende dette beløb.

Anpartsoverdragelsesaftalen indeholdt i øvrigt bestemmelse om afregning som mellemformssag, og ekspeditionen i banken foregik præcist som anvist af landsretssagfører NN. Den påståede selskabstømning fremgår således af selve aftalen og er ikke en følge af bankens ekspeditioner.

Under alle omstændigheder må dødsboet forlods friholde landsretssagfører NN og F1 A/S for den af A opnåede berigelse.

F1 A/S kan i givet fald alene gøres ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler og ikke efter dagældende § 84 i anpartsselskabsloven, og F1 A/S skal således frifindes, idet en eventuel mindre ekspeditionsfejl fra bankens side under alle omstændigheder er ubetydelig i forhold til det ansvar, der påhviler dødsboet og landsretssagfører NN i henhold til den indgåede aftale. Sagen havde ikke været anderledes, hvis køberchecken var blevet hævet.

Landsrettens bemærkninger

Ved salget af anparterne i H1 ApS blev købesummen delvist betalt ved udligning af As mellemregningskonto med selskabet. Forbudet mod selvfinansiering i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, blev herved overtrådt. Ligeledes blev forbudet mod selvfinansiering overtrådt, da selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen, uden at denne samtidig hermed erlagde en købesum.

De dispositioner, der førte til overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet, blev truffet af landsretssagfører NN og F1 A/S.

Da A må identificeres med sine rådgivere, og da det er ubestridt, at tilbageførsel i henhold til den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, ikke kan finde sted, indestår dødsboet efter A herefter for selskabets tab i overensstemmelse med samme lovs § 84, stk. 5.

Da hæftelsen efter den nævnte bestemmelse er objektiv, vil der herefter være at give H1 ApS under konkurs medhold i sin principale påstand.

I det indbyrdes forhold mellem parterne finder landsretten, at dødsboet forlods må aflægge sig sin berigelse til konkursboet. Ved udligningen af mellemregningskontoen, der på handelstidspunktet blev opgjort til 340.241 kr., blev dødsboet frigjort for forpligtelsen til senere at skulle erlægge dette beløb. Beløbet må derfor henregnes til berigelsen, der herefter kan opgøres til i alt 610.147,62 kr., idet den talmæssige opgørelse af beløbet i øvrigt er ubestridt, og idet der i beløbet indgår for lidt afsat skat med 55.054 kr., hvortil kommer renter med 15.726,70 kr., hvorimod et kontrollovstillæg på 5.000 kr. ikke indgår.

Udgangspunktet ved fordelingen af det resterende erstatningsbeløb er en ligedeling mellem dødsboet og dødsboets rådgivere. Da sælgerens repræsentant på handelstidspunktet imidlertid var enken efter A, C, der var husmor og uden kendskab til forretningsforhold, findes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at dette udgangspunkt må fraviges, således at dødsboet skal friholdes for betaling af nogen del af dette beløb, der herefter skal betales af landsretssagfører NN og banken in solidum.

I det indbyrdes forhold mellem landsretssagfører NN og banken finder landsretten derimod ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter disse parter hver især skal bære halvdelen af det resterende erstatningsbeløb.

Landsretten har herved lagt vægt på, at såvel NN som banken ved deres medvirken under handlen bidrog til overtrædelse af selvfinansieringsforbudet. NN navnlig ved indgåelse af aftalen om overdragelse af anparterne den 1. november 1991 og ved sin instruktion til banken af samme dato, banken ved forud for opgørelsen af selskabets konti fra køberen af selskabet at have modtaget en check på 1.383.918 kr., der, imod hvad der må antages at være sædvanligt, ikke blev indløst, men ifølge aftale med køberen blot opbevaret af banken, indtil selskabets konti kunne opgøres, hvorefter den blev returneret tilligemed en del af provenuet ved opgørelsen af kontiene. Det må formodes, at handlen ikke kunne være gennemført, hvis banken havde forsøgt at indløse checken, idet der efter det oplyste ikke var dækning for denne på køberens konto efter den 30. oktober 1991.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Dødsboet efter A skal til H1 ApS under konkurs betale 840.630 kr. med tillæg af rente, 1% pr. påbegyndt måned af 662.622 kr. fra den 1. april 1996 til den 31. oktober 1998 og 0,6% pr. påbegyndt måned af 662.622 kr. fra den 1. november 1998, til betaling sker.

Dødsboet efter A skal endvidere anerkende, at dødsboet skal erstatte H1 ApS under konkurs omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt likvidationsomkostninger og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4.

Landsretssagfører NN og F1 A/S skal solidarisk friholde boet efter A for, hvad dødsboet af det idømte beløb betaler til H1 ApS under konkurs udover 610.147,62 kr. med rente som ovenfor angivet.

Dødsboet efter A skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til H1 ApS under konkurs.

Landsretssagfører NN og F1 A/S skal friholde dødsboet efter A for, hvad dødsboet betaler i sagsomkostninger udover 55.000 kr.

I øvrigt betaler ingen af sagens parter sagsomkostninger til nogen anden part.

I det indbyrdes forhold mellem landsretssagfører NN og F1 A/S hæfter disse parter hver for halvdelen af det idømte beløb og sagsomkostningerne.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.