Dato for udgivelse
11 Jun 2002 08:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.304.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
KA afdeling, B-0512-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Insolvens, likvidationsbo, overdragelse, indeståelsesaftale, fejladresseret tilsigelse, restanceopgørelse
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt tredjemand, der uden forbehold havde betalt penge på vegne et likvidationsbo, efterfølgende kunne kræve disse tilbagebetalt. Landsretten udtalte hertil, at eftersom der mellem likvidationsboet og tredjemand lå en indeståelse fra tredjemand om at ville betale likvidationsboets gæld, samt at pengene var blevet betalt uden forbehold, kunne disse ikke kræves tilbagebetalt. Herudover udtalte landsretten, at den ikke fandt, at pengene var blevet betalt under trussel om udlæg.

Reference(r)

Retsplejeloven § 478, stk. 2
Inddrivelsesloven § 3
Inddrivelsesloven § 11

 


Parter

H1 ApS
(advokat Claus Thorsen)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, ved Told- og Skatteregion Århus
(Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Eva Staal og Dorte Jensen

Retten i Århus, 7. afdeling, har den 22. februar 2001 afsagt dom i 1. instans (BS 7-4323/2000).

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Told- og Skatteregion Århus, har påstået dommen stadfæstet.

A har supplerende forklaret, at anparterne i det gamle selskab oprindelig blev ejet af tre personer med 1/3 hver, men CM købte alle anparterne før overdragelsen til det nye selskab. Da det nye selskab modtog udlægsbegæringen, ringede hun til Peder Porse og bad ham sende indkaldelsen til likvidator. Det ville han ikke og i stedet for selv at sende indkaldelsen til likvidator, lod hun det nye selskab betale restancen, fordi hun ikke ønskede at få besøg af pantefogden. Hun var klar over, at CM, hvis beløbet skyldtes, på grund af indeståelsen i overdragelsesaftalen, ville komme til at betale restancen, hvis der ikke var penge i likvidationsboet.

CM har forklaret, at han først så udlægsbegæringen, da A havde betalt beløbet. Han deltog i den afsluttende generalforsamling den 19. maj 1998, hvor han godkendte regnskabet med forbehold for to krav fra Told & Skat på henholdsvis godt 25.000 kr. og godt 10.000 kr. Han ved ikke, hvorfor det kun er forbeholdet vedrørende de godt 10.000 kr., der er nævnt i referatet fra generalforsamlingen. Han har set referatet uden at gøre indsigelse. Han mente ikke, at likvidationsboet skyldte Told & Skat noget i april 1998. Han gik ud fra, at der ikke var noget til hinder for at slutte likvidationen og så afklare mellemværendet med Told & Skat bagefter.

Peder Porse har forklaret, at han i dag er fuldmægtig i Told- og Skatteregion Århus, hvor han i 1998 var told- og skattefoged. Indkaldelser til udlægsforretninger bliver udskrevet automatisk fra indstævntes debitor- og restancesystem. Før indkaldelserne sendes ud, undersøger en medarbejder, at der ikke er foretaget indbetalinger eller sket andet, som bevirker, at restancen ikke skal søges inddrevet. Han går ud fra, at brevet af 18. november 1997 fra likvidator har været på sagen. Han har flere gange talt med A, men han kan ikke huske, at hun kontaktede ham efter modtagelsen af indkaldelsen i april 1998, og der er ikke et notat herom på sagen. Det ville ikke have noget formål at true et selskab i likvidation med konkurs eller udlæg, og han var klar over, at man ikke kunne foretage udlæg i det nye selskab for det gamle selskabs gæld. A må derfor have misforstået ham, hvis hun har fået det indtryk, at der ville blive foretaget udlæg hos det nye selskab, hvis hun ikke betalte restancen. Indkaldelsen til det gamle selskab i likvidation blev sendt til ....gade 9, fordi alene likvidationen var blevet registreret i systemet, men ikke likvidators adresse. Han tror ikke, at han i april 1998 var bekendt med overdragelsesaftalen. Han kan ikke i dag redegøre for, hvordan restancen er beregnet. Told & Skats interne kontospecifikationer var dengang - selv for ansatte i Told & Skat - vanskelige at forstå, og der er nu indført et andet system. Da det nye selskab senere krævede tilbagebetaling af de godt 25.000 kr., undersøgte man hos indstævnte sagen grundigt og fastholdt, at der havde været en restance, da udlægsbegæringen blev sendt ud. Told & Skat afskrev et rente- og gebyrbeløb på ca. 10.000 kr. Når det af kontospecifikationen fremgår, at der er tale om afskrivning af en "uerholdelig fordring" er der tale om en indtastninsfejl.

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellantens direktør betalte uden indsigelser den 20. april 1998 det beløb, som indstævnte havde opgjort restancen til. Ifølge referatet fra den afsluttende generalforsamling i det gamle selskab var det alene opkrævningen af rente- og gebyrbeløbet, der blev drøftet. Senere protesterede appellanten over for indstævnte mod, at udlægsbegæringen mod det gamle selskab var blevet sendt til den adresse, hvorfra det gamle selskab havde drevet virksomhed og mod opgørelsen af kravet. I et brev af 19. oktober 1998 fastholdt indstævnte, at kravet var korrekt opgjort. Herefter og i øvrigt efter det, der er oplyst for landsretten vedrørende opgørelsen af kravet, er der ikke grundlag for at antage, at kravet ikke bestod på betalingstidspunktet.

Indkaldelsen til udlægsforretningen den 21. april 1998 var stilet til H1 ApS i Likvidation, og den blev sendt til den adresse, hvorfra selskabet havde drevet virksomhed, fordi likvidators adresse ikke var blevet registreret i Told & Skats edb-system. I stedet for at sende indkaldelsen videre til likvidator valgte A at lade det nye selskab betale restancen. Efter de forklaringer, der er afgivet af A og Peder Porse sammenholdt med formuleringen af indkaldelsen til udlægsforretningen og punkt 8.3. om indeståelse i aftalen om overdragelse af den virksomhed, som det gamle selskab havde drevet, kan det ikke lægges til grund, at det nye selskab betalte, fordi Peder Porse havde givet udtryk for, at der ville blive foretaget udlæg i det nye selskab, hvis restancen ikke blev betalt. Der er herefter, og da beløbet er betalt uden forbehold, ikke grundlag for at appellanten kan kræve tilbagebetaling af beløbet, og landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, H1 ApS, betale til indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Told- og Skatteregion Århus, med 8.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.