Dato for udgivelse
23 May 2002 11:38
SKM-nummer
SKM2002.276.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/01-317-00197
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Arbejdsmarkedsbidrag, støtte, Team Danmark, roere
Resumé

En told- og skatteregion traf afgørelse om, at personer som modtager støtte fra Team Danmark ikke var omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c.

Reference(r)

Arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c
A-skattevejledningen 2002 A.2.2

Redaktionelle noter

24. maj 2002 er der foretaget rettelse i 1. afsnit - *)


En told- og skatteregion har truffet afgørelse om, at Team Danmark støtte ikke*) var omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c.

Støtten blev af Team Danmark ydet til nogle sportsfolk som ét samlet beløb, der blev udbetalt i månedsvise rater. Der var knyttet visse nærmere individuelle betingelser til støtten, og støtten fra Team Danmark ophørte, såfremt sportsfolkene ikke fortsat opfyldte betingelserne.

Regionen fandt, at det var en betingelse for bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra c, at støttebeløbet havde karakter af vederlag for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, og at vederlaget ikke kunne henføres til selvstændig virksomhed.

Bidragspligten afhang således af, om støtten var betaling for en konkret personlig arbejdsindsats. Regionen fandt ikke, at dette var tilfældet og derfor heller ikke, at den af Team Danmark ydede støtte var omfattet af bidragspligten.