Dato for udgivelse
11 Jun 2002 08:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.301.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-1194-98
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, fordeling, direktør, aktionær, køberbank
Resumé

Et ægtepar, der ejede og beherskede et overskudselskab, som blev solgt og tømt, blev efter de almindelige erstatningsregler pålagt at erstatte de tabte selskabsskatter, bl. a. fordi landsretten antog, at der forelå selvfinansiering, selvom saldoen på købers konto, hvorfra betalingen skete, oversteg købesummen, før selskabets likvider blev indsat. Retten tillagde ej heller en erklæring fra køber om, at hans hensigter med at erhverve selskabet var lovlige, nogen betydning.

Banken, der medvirkede på købersiden ved købesummens berigtigelse blev ligeledes solidarisk med sælgerægteparret pålagt at erstatte skattevæsenets tab, idet retten bl. a. lagde vægt på, at banken, der havde medvirket i en række tilsvarende transaktioner i forbindelse med andre sælgeres salg af overskudsselskaber, burde have indset, at de gensidigt betingede pengeoverførsler var ensbetydende med, at selskabet blev erhvervet for dets egne midler.

Landsretten fordelte ansvaret mellem parterne indbyrdes i overensstemmelse med de retningslinier, som Højesteret fastsatte i Thrane-sagen (TfS 1999,897 HD):

Reference(r)

Aktieselskabsloven § 115
Dansk rets almindelige erstatningsregel


Parter

H1 A/S under konkurs v/kurator, advokat Jørgen B. Elmer
(Kammeradvokaten v/advokat Rasmus Anberg

mod

A
(Selv)

og

B
(Selv)

og

F1 A/S
(Advokat Robert Mikelsons)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Chr. Bache og Lindqvist (kst.).

Denne sag drejer sig om erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved salg af et overskudsselskab (selskabstømning). Sagen omhandler spørgsmålet om et eventuelt ansvar for selskabets ledelse og for købers bank samt om den indbyrdes fordeling af et eventuelt ansvar.

Under sagen, der er anlagt den 1. maj 1998, har sagsøgeren, H1 A/S under konkurs, endeligt nedlagt påstand om, at de sagsøgte in solidum til sagsøgeren skal betale 3.869.220 kr. med tillæg af procesrente af 4.436.562 kr. fra den 22. oktober 1997 for så vidt angår de sagsøgte 1) A og 2) B og fra den 19. november 1997 for så vidt angår sagsøgte 3) F1 A/S alt til den 24. maj 2000, og med tillæg af procesrente af 3.869.220 kr. fra den 25. maj 2000, til betaling sker.

De sagsøgte 1), A, og 2), B, har overfor sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb, og over for sagsøgte 3) F1 A/S nedlagt påstand om, at denne tilpligtes at friholde de sagsøgte 1) og 2) for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som de sagsøgte 1) og 2) måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Sagsøgte 3), F1 A/S, har overfor sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse, og over for sagsøgte 1) A og 2) B nedlagt påstand om, at disse tilpligtes at friholde sagsøgte 3) for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som sagsøgte 3) måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Sagens omstændigheder

A ejede i 1993 samtlige aktier i G1 A/S (holdingselskabet), der igen ejede alle aktierne i G2 A/S (datterselskabet). Hun var bestyrelsesmedlem i begge selskaber.
B var bestyrelsesmedlem og enedirektør i begge selskaber. Holdingsselskabets bestyrelse bestod af A, B og TH, mens datterselskabets bestyrelse bestod af A, B og advokat LJ.

I foråret 1993 overvejede B at fusionere holding- og datterselskabet, men han blev bekendt med, at der kunne være nogen skattemæssige fordele ved i stedet at sælge datterselskabet som overskudsselskab. Han diskuterede denne mulighed med selskabernes rådgivere, advokat LJ og revisor KL. Advokat LJ påtog sig at indhente tilbud på datterselskabet fra mulige købere.

I en telefaxskrivelse af 18. maj 1993 fra advokat LJ til revisor KL hedder det:

"Vedr. salg af aktier i G2 A/S

Jeg har talt med direktøren for H1 ApS og bedt ham sende en redegørelse for, hvortil køber vil anvende selskabet. Han anførte, at han gerne ville sende en sådan på betingelse af, at jeg ikke overgav den til andre. Jeg meddelte ham, at jeg under disse omstændigheder ville foretrække, at den blev sendt til Dem, og jeg beder Dem snarest give mig meddelelse, såfremt den giver anledning til bemærkninger (De skulle modtage den pr. telefax i løbet af det næste kvarters tid eller mindre)."

På et møde den 18. maj 1993 mellem B, advokat LJ og revisor KL, blev det besluttet at sælge datterselskabet som overskudsselskab til H1 ApS (køberen). Dette selskab ejedes af MJ. Overdragelsesaftalen blev straks på mødet underskrevet af B og faxet til MJ. Af overdragelsesaftalen fremgår det blandt andet:

"....

Aktieoverdragelsesaftale

 1.

Overtagelse

 
       
 1.1

Overtagelsen finder sted på grundlag af den af selskabets revisor pr. 15.05.1993 udarbejdet balance.

       
 1.2

Selskabets balance d. 15.05.1993 har følgende indhold:

       
 

Egenkapital

 

Kr. 3.714.127,00

 

Aktuel skat

 

Kr. 3.970.078,00

       
 2.

Købesummens fastsættelse

       
 2.1

Købesummen for indskudskapitalen i selskabet fastsættes til selskabets indre værdi (Egenkapitalen) i henhold til ovennævnte balance med tillæg af 85 % af den aktuelle skat for skatteåret 1994/95.

       
 2.2

Købesummen for indskudskapitalen kan herefter opgøres som følger:

       
 

Egenkapital,

Kr. 3.714.127,00

 
 

kurs 100

 

Kr. 3.714.127,00

   
 

Skat

Kr. 3.970.078,00

 
 

kurs 85

 

Kr. 3.374.566,30

 

Købesum i alt

 

Kr. 7.088.693,30

 

Som anført i købesummen for aktierne i selskabet betaler køber bl.a. for skatterne i selskabet.

 ...      
 4.

Købesummens berigtigelse

       
 4.1

Den opgjorte købesum, kr. 7.088.693,30 berigtiges kontant ved påkrav, ved at købesummen overføres via nationalbanken til en af sælgers anvist konto. Købesummens betaling sker betinget af, at der fra selskabets pengeinstitut overføres via nationalbanken selskabets midler til en af købers anvist konto, oprettet i selskabets navn. Beløbet som skal overføres til købers konto er kr. 7.684.205,00. Selskabet kan kun disponere over det overførte beløb ved sin lovligt valgte ledelse, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket må anføres ved overførslen til den nye konto.

 ...      
 11.

Købers indeståelse vedrørende selskabets skat

       

11.1

Køber indestår sælger for, at selskabet i aftalen særskilt specificerede forpligtelser vedrørende skat - skyldig eller udskudt skat - behørigt berigtiges, f.eks. ved at køber lægger en ny aktivitet ind i selskabet, således at den skattemæssige påvirkning heraf neutraliserer skatten for indeværende og de nærmeste følgende indkomstår.

..."

Købesummen skulle berigtiges via køberens pengeinstitut, F1s .... afdeling, hvor PH var filialchef. Hun og advokat LJ havde i den anledning en telefonsamtale om, hvorledes pengeoverførslerne skulle ske i praksis. PH havde fra en tidligere pengeoverførsel mellem F1 og F2 Bank en skrivelse fra F2 Bank, som advokat LJ kunne bruge som paradigma. Denne skrivelse faxede hun den 22. juni 1993 (i anonymiseret form) til advokat LJ. I skrivelsen hedder det, idet slettet tekst er angivet med [ ]:

"...
15/6-93
...

Handel mellem [ ] og MJ, H1 Aps.

Vi kan hermed meddele at der overføres kr. [ ] til Deres kunde MJ, H1 under forudsætning af at De overfører kr. [ ] til vor kunde [ ] konto i F2 Bank, [ ] Beløbet skal indsættes på konto nr. [ ]

Vi ser frem til at modtage beløbet.

Med venlig hilsen

F2 Bank"

Herefter udarbejdede advokat LJ et udkast til, hvorledes pengeoverførslen i nærværende sag skulle ske. Af udkastet, som den 22. juni 1993 blev faxet til F1, fremgår det:

"...

Vedr.: G1 - H1

F2 Bank tænkte sig ikke godt om, da de sendte Dem brevet af 15.06.93. Det er jo klart, det solgte selskabs midler ikke kan overføres til MJ eller H1, men derimod til en konto for selskabet hos Dem. Jeg foreslår følgende tekst:

"Handel mellem G1 A/S og H1 ApS.

Vi kan herved meddele, at der overføres kr. xx til en konto for G2 A/S, reg.nr. A/S...... under forudsætning af, at De overfører kr. xx til vor kunde, G1 A/S' konto xx.

Vi bemærker for god ordens skyld, at det beløb, der således overføres til Dem til kredit for G2 A/S, reg.nr. A/S ......, kun kan disponeres af selskabets lovligt valgte ledelse, der er anmeldt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen"

Såfremt De måtte have bemærkninger, hører jeg gerne fra Dem snarest.

..."

Den 23. juni 1993 faxede advokat LJ en skrivelse til F1, hvori det blandt andet anføres:

"...

Vedr: G1 - H1

I forlængelse af min telefaxskrivelse af g.d. må jeg meddele Dem, at jeg ved udfærdigelse af telefaxskrivelsen beklageligvis ikke har været opmærksom på aktiehandelsafgiften, der i.h.t overdragelsesaftalens pkt. 13.3. samtidig med købesummens berigtigelse skal indbetales af hver af parterne med halvdelen til hver.

Den foreslåede tekst ændres derfor som følger:

..."

Samme dag faxede MJ et "Notat om permanent neutralisering af skattetilsvar" til B. I notatet omtales to modeller for eliminering af overskudsselskabers skatter. MJ faxede tillige samme dag følgende erklæring til B:

"A/S G1

Undertegnede MJ Direktør og ejer af H1 ApS, vil herigennem bekræfte at H1 ApS/MJ har til hensigt i enhver henseende at overholde gældende dansk lovgivning i forbindelse med køb af aktierne i G2 A/S

København den 23.06.1993

MJ"

Begge skrivelser blev afsendt fra F1, .... afdelings telefax.

Holdingselskabets pengeinstitut, F3, faxede den 24. juni 1993 en skrivelse til F1, hvori det hedder:

"...

G1 A/S - H1

Under henvisning til behagelig telefonsamtale g.d. samt telefax af 23.6.1993 til Dem fra advokat LJ kan bekræftes, at vi d.d. på foranledning af G1 A/S vil overføre

kr. 7.684.205,00

til Dem (regnr. xxxx) over Nationalbanken til kredit for konto G2 A/S, reg.nr. ..... u/ændring til H1 ApS under forudsætning af, at De først overfører

kr. 7.124.136,30

til G1 A/S konto xxxx 1 via F3s kontonr. 2 i Nationalbanken.

Vi imødeser venligst omgående Deres accept og advisering.

..."

Beløbet 7.124.136,30 kr. svarer til den aftalte købesum på 7.088.693,30 kr. med tillæg af den i skrivelsen af 23. juni 1993 fra advokat LJ omtalte aktiehandelsafgift.

Senere samme dag gennemførtes pengetransaktionerne, hvorefter F1 på MJs foranledning straks overførte hele indeståendet på overskudsselskabets konto til H1 ApS' egen konto og derfra videre til en konto for H1 ApS i en bank, F4, i Schweiz.

I en telefaxskrivelse fra MJ til F1, att. PH, der er sendt fra Schweiz den 24. juni 1993, kl. 12.07, heddet det herom:

"VEDR.: H1

Du bedes venligst overføre de penge som står på konto nr. 3, tilhørende G2 A/S under navne-ændring til H1 af 23. juni 1993 A/S, til H1 ApS konto, konto nr. 4.

Derefter bedes du overføre pengene til F4, som aftalt. Beløbet som skal overføres er kr. 7.998.787 - omkostninger."

Saldoen på H1 ApS' konto i F1 var herefter 300,88 kr.

I følge et fremlagt generalforsamlingsprotokollat af 23. juni 1993 afholdtes denne dag generalforsamling, hvor hele den samlede indskudskapital var repræsenteret af MJ, der var dirigent. På generalforsamlingen blev vedtaget nye vedtægter, hvorefter selskabet tegnes af en direktør eller af den samlede bestyrelse.

Overskudsselskabet, der i forbindelse med handlen ændrede navn til H1 A/S, blev erklæret konkurs den 3. februar 1994, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 22. september 1993 havde begæret selskabet tvangsopløst på grund af manglende ledelse. Det er oplyst, at der ikke er aktiver i boet, og at skattevæsenet er eneste kreditor.

F1 afgav den 3. juni 1994 en redegørelse til Finanstilsynet vedrørende bankens rolle i forbindelse med selskabstømning. I redegørelsen hedder det om bankens relationer til H1 ApS og MJ:

"...

Vi kan oplyse at MJ var registreret som, direktør i H1 ApS (ApS reg.nr. ......., SE nr. ........) som i perioden 30/4 - 22/12 1993 førte en indlånskonto i en af vore afdelinger. Vi har gennemgået samtlige transaktioner over kontoen. Forløbet er noget atypisk i forhold til de øvrige indberettede sager, idet indbetalingerne for størstedelens vedkommende er modtaget i checks udstedt til det handlede selskab fra forskellige pengeinstitutter og endosseret af MJ som tegningsberettiget, der som dokumentation har fremlagt kopier af anmeldelser til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen for hans dispositionsret i selskaberne. På basis heraf har MJ i de fleste tilfælde anmodet om udstedelse af checks til diverse beneficianter, der ud fra det efterfølgende må antages at være sælgere af selskaber.
Vor viden om de enkelte handler er derfor yderst begrænset. Vi har af samme årsag foretrukket at udarbejde en fuldstændig kontoudskrift forsynet med tekstoplysninger på basis af de fremfundne underliggende bilag.
...
Forbindelsen med MJ opstod da en af vore kunder, OJ, stod overfor solvent likvidation af sit selskab, H2 ApS, hvilket selskab blev købt af H1 ApS og iøvrigt ændrede navn til H1ApS ..... Betalingen for selskabet blev modtaget fra F5 Bank, .... som den 30/4 1993 pr. telefax anmodede os om at trække beløbet kr. 9.360.000,- i mellemregning til benefice for OJ. På basis af træk på kr. 9.360.000,- på OJs konto og kr. 806.656,- på H2 ApS konto, blev vi anmodet om at udstede en check, stor kr. 10.166.656,- o/ H1 ApS.

MJ anmodede om oprettelse af en konto i H1 ApS' navn, hvorpå checken blev indsat. Ønsket om kontooprettelse skal ses på baggrund af at MJ havde privat bopæl på ....vej 104.

..."

F1 har i september 1999 udarbejdet en kommenteret oversigt over transaktionerne på H1 ApS' konto i perioden fra den 17. maj 1993 til den 19. maj 1993. Heri hedder det blandt andet, idet JM står for MJ:

"...

Oversigten er således nærmest at opfatte som et korrigeret og kommenteret kontoudtog som efter bedste overbevisning og efter foreliggende oplysninger viser den faktiske transaktionsrækkefølge.

Det bemærkes at der i oversigten er benyttet oplysninger som ikke forelå for banken i 1993, men er kommet bankens kundskab fra 1994 og efterfølgende, bl.a. sammenhængen mellem udstedte og modtagne checks.
...
Den 17. maj 1993
...
Udstedt bankchecks på JM's anmodning ved træk på kontoen:
kr. 790.684,00 til DE (DE ApS)
kr. 522.271,00 til LJ (LJ ApS)
Checkene udleveret til JM uden betingelser af nogen art fra bankens side. JM har ikke oplyst formål.
...
Den 18. maj 1993
...
Omkring kl. 11.00 kommer JM i .... afd. medbringende to checks som indsættes på kontoen:
kr. 909.128,00 udstedt af F2 Bank, .... til DE ApS
kr. 608.153,00 udstedt af F2 Bank, ..... til LJ ApS
Begge indsætninger er bogført kl. 11.07. JM foreviser dokumentation for at han er tegningsberettiget i de to selskaber checkene er udstedt til i form af anmeldelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.

Herefter anmoder JM om udstedelse af en bankcheck ved træk på kontoen:
kr: 8.995.338,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til CH. (CH ApS)
Checken udleveres til JM ligesom anført under 17/5
...
Omkring kl. 12.45 kommer JM igen i .... afd. medbringende en check som indsættes på kontoen:
kr. 8.794.361,00 udstedt af F6 Bank til CH ApS c/o H1 ApS
Indsætningen er bogført kl. 12.48. JM foreviser dokumentation for tegningsberettigelse i lighed med det ovenfor anførte.

Herefter anmoder JM om udstedelse af to bankchecks ved træk på kontoen:
kr. 3.694.760,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til BJ (BJ ApS)
...
Omkring kl. 14.00 kommer JM for 3. gang denne dag i banken medbringende to checks som indsættes på kontoen:
kr. 3.944.386,00 udstedt af F2 Bank til BJ ApS
...
Herefter anmoder JM om udstedelse af.tre bankchecks ved træk på kontoen:
kr. 1.961.764,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til HO (HO ApS)
kr. 1.312.063,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til CJ (CJ ApS)
...
Checkene udleveres til JM ligesom anført under 17/5
...
Omkring kl. 15.30 kommer JM for 4. gang denne dag i banken medbringende to checks som indsættes på kontoen:
...
kr. 1.362.063,00 udstedt af F2 Bank til CJ ApS
Indsætningen er bogført kl. 15.38
JM forviser dokumentation for tegningsberettigelse i begge selskaber i lighed med det anførte.
...
Den 19. maj 1993
...
Omkring kl. 12 kommer JM i banken medbringende 4 checks som indsættes på kontoen:
...
kr. 542.488,32, udstedt af F7-banken, .... til HO ApS kr. 1.669.962,00 udstedt af samme til samme

..."

Under sagen er der dokumenteret uddrag af de afgivne forklaringer i Østre Landsrets dom af 3. januar 2001 i sagen B-1302-98 (H1 af 30.04.93 ApS under konkurs mod OB og F1 A/S). Sagen vedrørte den ovenfor nævnte overdragelse af H2 ApS, i hvilken forbindelse kontoen for H1 i F1s .... afdeling blev oprettet. Af dombogen fremgår det blandt andet:

"...

OB har forklaret, at han ... startede med et personlig ejet selskab, men senere gik han over til at drive sin forretning i selskabsform under navnet H2 ApS.

I foråret 1993 overvejede han et generationsskifte, men da man forventede en væsentlig skærpelse af aktieavancebeskatningsloven i maj 1993, foreslog hans gamle skolekammerat, statsautoriseret revisor SJ ham at sælge selskabet i stedet for at likvidere det.
...
Han havde løbende kontakt med bankbestyrer PH i F1. Han fortalte hende, at hun ville blive kontaktet af SJ, og at det drejede sig om salg af hans selskab.
...
Mødet i banken den 30. april 1993 var arrangeret af SJ og PH. Han mødtes med SJ uden for banken kl. 14. På mødet skulle handlen fuldbyrdes. MJ, som han ikke tidligere havde truffet eller talt med, ville også være til stede.
I mødet deltog MJ, PH, SJ og vidnet. MJ havde medbragt anmeldelse af det nye selskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Så var formalia i orden. MJ gennemlæste aftalen meget nøje og kommenterede den. Aftalen blev i det hele taget gennemgået meget grundigt, så alle tilstedeværende kunne følge med i forløbet. Alle havde mulighed for at læse aftaleudkastet, men han husker ikke, om de alle sad med et udkast foran sig. PH så også udkastet.
...
SJ har forklaret, at han ... blev revisor for sin gamle skolekammerat, OJ i forbindelse med denne handel.
...
Vidnet kontaktede F1 og talte med bankbestyrer PH. Der blev ført nogle telefonsamtaler og sendt nogle faxer, så hun havde tallene inden mødet. Tallene lå fast inden mødet. Han husker ikke nærmere detaljer om deres samtaler forud for mødet, men han forklarede PH, hvad det hele gik ud på. Det lod dog til, at hun kendte alt til fremgangsmåden.
...
I mødet deltog MJ, OJ, PH og vidnet.
...
MJ fremviste under mødet et generalforsamlingssreferat vedrørende det netop solgte selskab og en anmeldelse af det nye selskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
...
Vidnet oplæste hele aftalen side for side for de andre tilstedeværende. MJ studerede teksten meget nøje og satte sin underskrift på hver enkelt side. Den fulde købesum var nu kommet, og aftalen blev underskrevet. Pengene skulle være på selskabets konto, men han ved egentlig ikke, hvor de 9.360.000 kr. endte. Det blev ikke diskuteret, og det fremgår heller ikke af hans papirer, på hvilken konto pengene blev sat ind. PH kendte imidlertid aftalen og må formodes at have fulgt den.

..."

Efter anlæg af nærværende sag er holdingselskabet, G1 A/S, gået konkurs. Den 9. maj 2000 afsagde landsretten udeblivelsesdom over konkursboet i overensstemmelse med sagsøgerens daværende påstand om betaling af 4.436.562 kr. med tillæg af renter. Den 24. maj 2001 modtog sagsøgeren en dividende på 567.341,94 kr. fra konkursboet, hvorefter påstanden mod de resterende sagsøgte blev nedsat tilsvarende.

Til brug for en eventuel indbyrdes fordeling af ansvaret mellem de sagsøgte har F1 herefter opgjort sælgerens berigelse mv. således (gengivet med hele kronebeløb):

                       

Overkurs, jf. overdragelsesaftalen

3.374.566 kr.

Forrentning af overskudsbeløbet, jf. Højesterets dom i Thrane-sagen, dvs. 4,125 % p.a. fra datoen for modtagelsen af købesummen (24.06.1993) til stævningsdatoen (01.05.1998) ialt 1746 dage

675.124 kr.


Berigelse ialt

4.049.690 kr.

modtaget fra G1 A/S

(567.342 kr)

Resterende berigelse

3.482.348 kr.


Resterende skattekrav

3.869.220 kr.


Til fordeling blandt de erstatningspligtige (restkravet)

386.872 kr.


Fordeles med halvdelen til sælgersiden og halvdelen til F1, dvs. til hver.

193.436 kr.

Forklaringer

Sagsøgte B har forklaret, at hans revisor KL i foråret 1993 foreslog at fusionere holding- og datterselskabet, idet man så kunne spare en del omkostninger. Han var selv fra aviserne bekendt med, at man på grund af de udskudte skatter kunne opnå en god pris for datterselskabet ved i stedet at sælge det som overskudsselskab. Efter at have diskuteret et sådant salg nogle gange med advokat LJ og revisor KL, holdt de tre et møde den 18. maj 1993, hvor de fastlagde de nærmere betingelser for salget. Advokat LJ havde kontakt til en køber, MJ, fra H1 ApS. Advokat LJ oplyste på mødet, at selskabet ikke måtte finansiere sit eget salg, og at man skulle sikre sig, at selskabet ikke efterfølgende blev tømt, da dette ville være ansvarspådragende. De diskuterede, hvorledes man kunne sikre sig mod, at selskabet blev tømt, og de blev herefter enige om at afkræve MJ en redegørelse for hans hensigter med selskabet. Overdragelsesdokumentet blev underskrevet med det samme på mødet den 18. maj 1993 og faxet til MJ. Salget hastede, fordi han havde hørt, at der den 19. maj 1993 ville komme skatteændringer, således at det ikke længere var attraktivt at sælge overskudsselskaber. Revisor KL modtog senere MJs redegørelse for hensigterne med selskabet. Redegørelsen blev gennemgået af revisionskontorets skatteafdeling, som mente, at køberens model til neutralisering af overskudsselskabets udskudte skatter var lovlig. Dette stolede han på. Advokat LJ skulle sørge for, at salget ikke skete ved selvfinansiering, og det skulle præciseres over for F1. Ved salget fik holdingselskabet som følge af underskud heri reelt et tab på ca. 600.000 kr., idet afskrivningsgrundlaget ikke blev udnyttet. Hans daværende hustru, A, ejede alle aktierne i holdingselskabet. Dette skyldtes alene et skattearrangement, som involverede et pantebrev i hendes landbrugsejendom. Det var meningen, at aktierne senere skulle have været overdraget til ham, men det nåede de ikke. A var på intet tidspunkt involveret i salget af selskabet. Salget af selskabet har ikke været behandlet i bestyrelsen.

Sagsøgte A har forklaret, at hun er uden egentlig uddannelse. Hun har passet et landbrug gennem 12 år og har herefter arbejdet på kontor. Hun har ikke nogen økonomisk indsigt, og hun kom kun med i bestyrelsen for selskabet, fordi det var et familieforetagende, og fordi der "jo skulle sidde nogen". Hun overlod hele driften af selskabet til sin daværende mand, B, som hun havde fuld tillid til. Hun så selskabets regnskaber og var med til generalforsamlingerne sammen med bl.a. advokat LJ og hendes daværende mand, men selskabets økonomiske forhold blev aldrig drøftet. Hun hørte først om overdragelsen, da medierne omtalte selskabet i forbindelse med selskabstømning. Hun mener ikke at have underskrevet nogen papirer i forbindelse med handlen. Det var først ved parternes skilsmisse, hun blev opmærksom på, at hun ejede aktierne i holdingselskabet. Hun havde dog muligvis underskrevet nogle papirer i banken herom, dengang de købte selskabet.

PH har forklaret, at hun i 1993 var filialchef i F1s .... afdeling. Hun går ud fra, at hun i juni 1993 blev ringet op af advokat LJ, og at han spurgte til, hvorledes en pengetransaktion skete i praksis. Hun husker det dog ikke nærmere. Hun faxede ham et eksempel herpå, som hun havde fra en tidligere pengeoverførsel fra F2 Bank. Advokat LJ faxede hende herefter den 22. juni 1993 et udkast til en pengeoverførsel, som vedrørte en af hendes kunder, H1 ApS. Hun vidste ikke, at transaktionen vedrørte en selskabshandel. Hun lagde ikke mærke til udkastets passus om, at det var "det solgte selskabs midler", som skulle overføres. Hun hæftede sig kun ved, at der skulle oprettes en selvstændig konto for selskabet, hvortil pengene skulle overføres. Hun har ikke set nogen overdragelsespapirer, hensigtserklæringer, redegørelser eller lignende i forbindelse med transaktionen. Hun husker ikke at have set advokat LJs rettelsesskrivelse af 23. juni 1993, men hun ville ikke have hæftet sig ved, at der skulle betales aktiehandelsafgift i forbindelse med pengeoverførslerne. Hun læser nogen gange brevene lidt løseligt og koncentrerer sig kun om, hvilke beløb der skal overføres. Begge pengeoverførsler fandt sted den 24. juni 1993, efter at hun havde fået bekræftelsen fra F3. Transaktionen skete gennem Nationalbanken, for at overførslerne kunne få valør samme dag. Senere samme dag bad MJ om, at pengene blev overført til H1 ApS' egen konto og derfra overført til en konto i Schweiz. I den forbindelse har hun set et generalforsamlingsprotokolat som dokumentation for, at MJ kunne råde over selskabets konto. Hun tænke ikke nærmere over, at overførslerne var gensidigt betingede, idet der tit sker betingede pengeoverførsler indenfor bankverdenen. Hun kan dog ikke nævne andre eksempler på gensidigt betingede pengeoverførsler i samme valuta. Hun havde i 1993 ikke hørt om selskabstømning eller om salg af overskudsselskaber - kun om handel med underskudsselskaber. MJ blev kunde i banken i april 1993 i forbindelse med, at han havde bankforretninger med en af hendes faste kunder, OJ, som ejede H2 ApS. Der blev holdt et møde mellem disse parter i banken den 30. april 1993, men hun vidste ikke, at mødet vedrørte overdragelse af OJs selskab. Hun deltog kun sporadisk i mødet og så ikke nogen overdragelsesdokumenter mv. På det tidspunkt var hun alene bekendt med, at OJ overvejede at likvidere sit selskab. I forbindelse med mødet oprettede hun en konto for selskabet H1 ApS, hvor MJ var tegningsberettiget. Kontoen var en indlånskonto uden mulighed for kredit. Hun lagde ikke mærke til de efterfølgende bevægelser på kontoen, men kontrollerede alene, at der var dækning på kontoen, når der skulle udstedes checks. Kontoen blev aldrig overtrukket. Hun lagde ikke mærke til, om der var sammenhæng mellem ud- og indbetalingerne på kontoen. Hun opfattede bevægelserne som helt almindelige bankforretninger og tænkte slet ikke på, at der kunne være tale om selskabshandler. Når der skulle indsættes checks på kontoen, der var udstedt til andre selskaber, blev der hver gang forevist en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende det pågældende selskab som dokumentation for, at indsættelsen kunne ske direkte på H1 ApS' egen konto. Hun har set skrivelsen af 24. juni 1993 fra F3, men husker ikke den telefonsamtale, der er nævnt heri. Pengeoverførslen den 24. juni 1993 var den første overførsel til H1 ApS' konto fra et andet selskabs konto, idet alle tidligere indsættelser på kontoen var sket med checks. Hun kendte ikke noget nærmere til MJs eller H1 ApS' økonomiske forhold. Der var tidligere overført penge til den schweiziske bank, F4. MJ sagde vistnok, at han handlede med cigaretter på Malta. MJ sad tit i banken, og han fik jævnligt lov til at bruge deres skrivemaskiner eller fax. Hun har ikke set, hvad han i disse anledninger har skrevet eller faxet. Hun kan dog se, at han har skrevet en fuldmagt af den 23. juni 1993 vedrørende betalingen af de 7.124.136,30 kr. på bankens papir. Foreholdt en række af de betalinger, der er omtalt i bankens kommenterede oversigt af september 1999, har hun forklaret, at de ikke fremstår som vedrørende selskabshandler. En gang imellem læser hun måske tingene lidt løseligt.

Advokat LJ har forklaret, at han forinden mødet med B og revisor KL den 18. maj 1993 havde læst en artikel i Advokaten, hvori der blev advaret mod handel med overskudsselskaber. Det anbefaledes i artiklen, at man afkrævede køberen en garanti for, at denne ville overholde gældende lov i forbindelse med køb af selskabet. Selv kunne han ikke forstå artiklens anbefaling, da en sådan garanti jo ikke ville være meget værd, hvis køberen alligevel var uhæderlig. Han blev dog enig med revisor KL om at afkræve køberen, MJ, en sådan garanti samt at afkræve MJ en redegørelse for, hvorledes han ville eliminere skatterne i selskabet. På mødet den 18. maj 1993 blev overdragelsesaftalen udarbejdet og straks underskrevet. Ifølge B hastede salget, fordi der muligvis ville komme et lovindgreb den 19. maj 1993, som hindrede handel med overskudsselskaber. De havde ikke på det tidspunkt modtaget den krævede redegørelse fra MJ, men det anså han ikke for at være noget problem, idet man altid senere kunne nægte at gennemføre handlen, hvis redegørelsen ikke fremkom. Han hørte herefter ikke noget til sagen, før han omkring den 22. juni 1993 blev ringet op af filialchef PH fra F1, der ville have oplyst, hvorledes pengeoverførslerne skulle ske. PH sendte ham et paradigma, som banken havde benyttet ved en tidligere lignende overførsel fra F2 Bank. Det var hans indtryk, at PH vidste, at der var tale om en selskabshandel. Han lavede på grundlag af paradigmaet et udkast til pengeoverførslerne, hvoraf det fremgik, at selskabets aktiver ikke blev overført direkte til køberens egen konto, men til en konto for selskabet i købers bank. Dette udkast faxede han til banken den 22. juni 1993. Den 23. juni faxede han en rettelse af udkastet, idet han havde glemt at tage hensyn til, at køberen ifølge overdragelsesaftalen tillige skulle betale aktiehandelsafgift. Da MJ den 23. juni 1993 endnu ikke havde redegjort for, hvorledes han ville anvende selskabet, rykkede B telefonisk MJ herfor og oplyste, at handlen ikke ville blive til noget, hvis de ikke modtog redegørelsen. De modtog herefter redegørelsen samme dag, og den blev straks gennemgået af skatteafdelingen i revisor KLs firma. Skatteafdelingen sagde god for den ene af MJs skattemodeller - den såkaldte portugisiske vaskemaskine. B fastholdt, at MJ tillige skulle afgive en lovlighedserklæring, hvorefter de modtog en sådan pr. fax. De diskuterede overkursens betydning, idet han kort tid forinden havde fået oplyst fra en advokatkollega, at sælgeren automatisk ville være i ond tro, hvis overkursen var højere end 60-65 pct. De blev dog enige om, at kursen ikke kunne være afgørende, hvorfor de besluttede at gennemføre handlen. Han kørte herefter tilbage til sit kontor og lavede et generalforsamlingsprotokollatet, hvorefter overskudsselskabet skiftede bestyrelse og skiftede navn til Centra Invest A/S. Det var B, der foretog alle dispositioner og underskrev alle papirer i forbindelse med handlen. A deltog således på ingen måde i salget af selskabet.

Revisor KL har forklaret, at ved salget af datterselskabet skulle aktiviteterne overdrages til holdingselskabet, der derved fik nogle nye afskrivningsmuligheder. Samtidig fik man en overpris for datterselskabets skatter, hvorfor salget som en helhed var en skattemæssig fordel for holdingselskabet. De holdt et møde den 13. eller 14. maj 1993 med henblik på vurdering af datterselskabets varelager og maskiner samt for at lave et perioderegnskab. Om aftenen den 18. maj mødtes han med B og advokat LJ på dennes kontor for at lave overdragelsespapirerne færdige. Salget hastede nu på grund af rygter om, at man snart ikke længere kunne handle med overskudsselskaber. Han modtog først omkring den 23. juni 1993 køberens redegørelse for hensigterne med selskabet. Han sendte den straks videre til selskabets skatteafdeling, som oplyste, at den ene af skattemodellerne - den portugisiske vaskemaskine - så lovlig ud. A deltog ikke i nogen af møderne vedrørende salget af selskabet. Der udløstes ikke skat hos holdingselskabet i forbindelse med handlen.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden over for A og B gjort gældende, at disses ansvar følger af, at de på uforsvarlig måde tilsidesatte deres forpligtelse til at afværge skattevæsenets tabsrisiko i forbindelse med deres medvirken ved salget af selskabet. Salget var ikke en normal forretningsmæssig disposition, men udelukkende skattemæssigt betinget. De sagsøgte eller deres rådgivere burde have indset, at overprisen på 85 pct. blev betalt med henblik på at undgå eller udskyde betalingen af selskabets skatter, men de sagsøgte gjorde intet reelt for at imødegå risikoen for, at selskabets skatter ikke blev betalt. De sagsøgte må identificeres med deres rådgivere. Købesummens betaling var ifølge overdragelsesaftalen betinget af, at der samtidigt skete overførsel af selskabets aktiver, hvorfor det fremstod som en nærliggende mulighed, at selskabets midler anvendtes til finansiering af købesummen, hvilket også rent faktisk skete. Selvfinansieringsforbudet overtrådtes allerede derved, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen, uanset om denne kunne have betalt købesummen med sine egne midler. As ansvar følger særskilt af, at hun havde givet B generalfuldmagt til at drive seleskabet, hvorfor hun er ansvarlig for dennes dispositioner.

Sagsøgeren har overfor F1 gjort gældende, at denne på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser ved at medvirke til køberens overtrædelse af selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. F1 vidste eller burde have vidst, at de betalinger, som banken bistod med, omhandlede opkøb af et overskudsselskab eller i hvert fald opkøb af et selskab. Banken burde have indset, at det var købesummen for selskabet og selskabets midler, der blev overført, samt have forudset, at selskabets midler straks efter handlen ville blive overført til køberens egen konto. Banken var eller burde have været bekendt med, at de midler, der stod på H1 ApS' konto, stammede fra andre selvfinansierede selskabserhvervelser. Da banken intet gjorde for at afværge den åbenbare risiko, som transaktionen indebar for kreitorerne, er banken erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab. Sagsøgeren har nærmere anført, at banken burde have indset, at de mange tidligere bevægelser på H1 ApS' konto alle vedrørte køb af overskudsselskaber, da transaktionerne var indbyrdes forbundne, og da der ved hver pengeoverførsel blev forevist en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Banken tilsidesatte advokat LJs instruks, idet ændringerne i selskabets ledelse ikke var anmeldt til Erhvervs- og Selskabssstyrelsen, inden overførslen af selskabets midler i denne sag fandt sted. Det må lægges til grund, at PH vidste, at det oprindelige indskud på H1 ApS' konto stammede fra opkøbet af H2 ApS i april 1993. Det følger endvidere klart af advokat LJs skrivelser til banken af 22. og 23. juni 1993, at der var tale om en selskabshandel, og at det var købesummen og det købte selskabs midler, som skulle overføres. I skrivelserne advares der imod, at selskabets midler stilles til rådighed for køberen, men banken tillod alligevel, at dette efterfølgende skete. Alle de tidligere købte selskabers midler blev straks indsat på H1 ApS' egen konto, hvorfor banken burde have forudset, at dette også ville blive tilfældet i nærværende handel. F1 er ansvarlig, selv om PH tilsyneladende bevidst har undladt at interessere sig for, hvad de mange transaktioner vedrørte.

De sagsøgte A og B har overfor sagsøgeren til støtte for deres principale og subsidiære påstand gjort gældende, at de ikke havde særlig anledning til at være opmærksomme på en eventuel risiko for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. De vidste ikke og burde ikke have indset, at selskabets skatter ikke lovligt ville blive udskudt eller elimineret. Videre burde de ikke have indset, at der kunne ske selvfinansiering i strid med aktieselskabsloven, hvortil kommer, at der rent faktisk ikke skete selvfinansiering, idet H1 ApS havde tilstrækkelige midler på sin egen konto til at finansiere købesummen. De opnåede ikke nogen andel i den erlagte overkurs, idet hele købesummen blev indbetalt til holdingselskabet.

A har supplerende anført, at hun ikke tog aktivt del i firmaets ledelse eller vidste, at selskabet blev solgt, hvorfor hun ikke kan gøres erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab. Hun havde fuld tillid til sin daværende mand, B, samt til firmaets rådgivere, advokat LJ og revisor KL. Ingen af disse oplyste hende om salget eller om deres betænkeligheder omkring salget. At hun havde overladt driften af firmaet til sin mand indebærer ikke, at hun derved havde givet ham fuldmagt til at sælge selskabet, eller at hun iøvrigt kan gøres ansvarlig for en så usædvanlig disposition som et salg heraf.

B har supplerende anført, at han forsøgte at sikre skattevæsenet mod tab, idet han insisterede på en redegørelse fra køberen om dennes hensigter med selskabet, forinden salget blev gennemført. Det er ikke tidligere sket, at en direktør er blevet dømt i en selskabstømmersag, når denne ikke samtidig har været ejer af selskabet.

De sagsøgte har overfor F1 gjort gældende, at denne er nærmere til i det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte endeligt at bære en eventuel erstatning. F1 har handlet uforsvarligt ved at overføre selskabets midler til H1 ApS' egen konto i strid med advokat LJs instruks, idet ændringerne i selskabets ledelse ikke var anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, inden overførslen fandt sted, og banken har dermed muliggjort, at der kunne ske selskabstømning. F1 har tidligere bistået H1 ApS og MJ med opkøb af en række overskudsselskaber, hvorfor banken havde et meget bedre kendskab til de betalingstransaktioner, der foretages i forbindelse med selskabshandler. At F1 er blevet frifundet i andre sager, er ikke afgørende for bedømmelsen af dens ansvar i nærværende sag. De sagsøgte har endvidere ikke opnået nogen berigelse ved salget, idet hele købesummen blev indbetalt til holdingselskabet, som senere er gået konkurs.

F1 har til støtte for påstanden overfor sagsøgeren anført, at banken ikke har handlet uforsvarligt, men alene har efterkommet en sædvanlig anmodning om pengeoverførsel. Banken havde intet kendskab til, hvad transaktionen vedrørte, herunder om der var tale om handel med et overskudsselskab. Erhvervelsen af selskabet skete ikke ved selvfinansiering, idet H1 ApS havde tilstrækkelige midler på sin egen konto til at finansiere købesummen. Banken betingede ikke pengeoverførslen af, at midlerne blev indsat på køberselskabets konto. Såfremt der forelå selvfinansiering, havde banken således ikke anledning til eller mulighed for at konstatere dette. Det bestrides, at de tidligere transaktioner på H1 ApS' konto har nogen betydning for bankens ansvar under nærværende sag. Filialchef PH har ikke haft en sådan viden eller burde viden om H1 ApS' forhold eller om den konkrete transaktion, at banken kan ifalde erstatningsansvar.

F1 har nærmere anført, at den ikke var bekendt med, at H1 ApS købte overskudsselskaber, eller at pengene på H1 ApS' konto stammede fra sådanne erhvervelser. Særligt kan det ikke lægges til grund, at PH var bekendt med, at pengene på kontoen stammede fra købet af H2 ApS. Banken havde ikke særlig anledning til at interessere sig for indholdet af advokat LJs skrivelser udover for at konstatere, hvilke beløb, der skulle overføres. Banken har ligeledes ikke haft anledning til at interessere sig for, om der var sammenhæng mellem de tidligere transaktioner på H1 ApS' konto. Transaktionen den 24. juni 1993 var den første betingede pengeoverførsel fra kontoen, hvorfor banken ikke burde have indset, at pengene efterfølgende ville blive overført fra selskabets konto til H1 ApS' egen konto.

Til støtte for påstanden overfor A og B har banken anført, at disse er nærmest til endeligt at bære det fulde tab. Banken havde kun få oplysninger om pengeoverførslerne, mens B kendte alt til baggrunden for salget og til indholdet af overdragelsesaftalen. Der var ikke tale om en normal forretningsmæssig disposition, men om skatteplanlægning fra sælgerens side. Subsidiært må disse sagsøgte forlods fralægge sig den berigelse, som de har opnået ved salget. Dette gælder direkte for så vidt angår A, der ejede holdingselskabet, men gælder også B, der var selskabets reelle leder og på salgstidspunktet var gift med selskabets ejer. Restbeløbet bør derefter deles lige mellem sælger- og købesidens parter.

Landsrettens begrundelse og resultat

På foranledning af advokat LJs skrivelse af 23. juni 1993 og F3s bekræftelse af 24. juni 1993 blev købesummen for overskudsselskabet på i alt 7.124.136,30 kr. den 24. juni 1993 trukket af F1 på H1 ApS' konto og via Nationalbanken overført til sælgeren G1 A/S' pengeinstitut. Denne overførsel var betinget af, at sælgerens pengeinstitut samme dag via Nationalbanken overførte overskudsselskabets pengebeholdning på 7.684.205,00 kr. til banken. Efter modtagelsen af denne pengebeholdning og indsættelse heraf på en konto i overskudsselskabets navn blev selskabets midler senere samme dag efter instruks fra MJ overført til H1 ApS' egen konto. Herved blev selskabets midler stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne i selskabet i strid med forbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. At der på H1 ApS' konto, forinden overførslerne fandt sted, var et indestående større end købesummen, kan ikke gøre nogen forskel heri.

Det må efter bankens redegørelse af 3. juni 1994 til Finanstilsynet samt bankens kommenterede oversigt over transaktionerne på H1 ApS' konto lægges til grund, at der i perioden forud for den 23. juni 1993 skete adskillige udbetalinger fra H1 ApS' konto i form af bankchecks udstedt til en række enkeltpersoner, og at der typisk samme dag - eller dagen efter - af MJ skete indsættelser på kontoen i form af checks på større beløb udstedt til de pågældende personers selskaber. Disse checks blev indsat på H1 ApS' konto mod forevisning af anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf MJs tegningsberettigelse fremgik. Under disse omstændigheder har det været nærliggende for banken at antage, at disse transaktioner vedrørte opkøb af overskudsselskaber.

Af advokat LJs skrivelse til banken af 22. juni 1993 fremgår det, at der er tale om en handel mellem G1 og H1, og at det er "det solgte selskabs midler", som skal overføres. Af advokat LJs skrivelse til banken af 23. juni 1993 fremgår det, at der samtidig med købesummens berigtigelse skal betales aktiehandelsafgift med halvdelen til hver part. Henset til de forudgående transaktioner på H1 ApS' konto, burde F1 i hvert fald herefter have indset, at transaktionen i nærværende sag vedrørte køb af et overskudsselskab, og at de overførte beløb udgjorde henholdsvis det købte selskabs midler og købesummen for selskabet.

Da de mange tidligere checks var udstedt til en række forskellige selskaber, men straks indsat på H1 ApS' egen konto, burde banken endvidere have forudset, at også dette selskabs midler umiddelbart efter transaktionen ville blive overført til H1 ApS' konto, således som det skete.

Herefter, samt da pengeoverførslerne var gensidigt betingede, burde banken have indset, at købet af selskabet reelt ville blive finansieret med selskabets egne midler, og banken har derfor på uforsvarlig måde medvirket til den ulovlige selvfinansiering. Da banken ikke gjorde noget for at afværge den heraf følgende risiko for tilsidesættelse af kreditorernes interesser, findes banken at være erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

B tog initiativet til salget, idet han mente, at dette var en skattemæssig fordel for holdingselskabet, ligesom han var bekendt med, at der kunne opnås en merpris for skattetilsvaret i datterselskabet. Salget havde således ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, men var overvejende skattemæssigt betinget. Ved salget opnåedes en merpris på 3.374.566 kr., svarende til 85 pct. af den beregnede skat. B blev oplyst om, at merprisen var begrundet i, at køberen gennem skattetænkning ville eliminere selskabets skatter. Under disse omstændigheder var der anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Denne risiko forsøgte advokat LJ og B at imødegå ved at afkræve køberen en erklæring om, at hans hensigter med selskabet var lovlige. Advokat LJ var dog fuldt klar over, at denne erklæring ikke ville have nogen virkning, hvis køberen ikke agtede at respektere den. Det må samtidig have stået B og advokat LJ klart, at risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser ville være særlig stor, hvis købesummen blev betalt med selskabets egne midler. Den i overdragelsesaftalen betingede samtidighed mellem på den ene side overførslen af selskabets kontante indestående og på den anden side overførslen af købesummen bevirkede, at det måtte fremstå som en nærliggende mulighed, at der ville ske selvfinansiering. B gjorde imidlertid ikke noget reelt for at afværge skattevæsnets risiko. På denne baggrund findes der ved salget at være handlet uforsvarligt over for skattevæsenet.

Da B tog initiativet til at sælge selskabet under de ovenfor nævnte omstændigheder, da han var enedirektør i såvel holding- som datterselskabet, samt da han ubestridt var selskabernes reelle leder, ligesom han var gift med holdingselskabets eneejer, findes han at være personligt erstatningsansvarlig for skattevæsnets tab.

A var eneaktionær i holdingselskabet og bestyrelsesmedlem i såvel holdingselskabet som det solgte selskab. Det er ubestridet, at A i det hele overlod sine beføjelser som bestyrelsesmedlem i de to selskaber til sin mand, og at hun således reelt ikke deltog i bestyrelsesarbejdet.

Det må antages, at hun, hvis hun havde varetaget sine bestyrelsesopgaver, derved ville være blevet bekendt med overvejelserne om og effektueringen af overdragelsen, der fandt sted i tiden fra omkring midten af maj til slutningen af juni 1993. Det bemærkes herved, at overdragelsen stod i forbindelse med overførelse af datterselskabets aktiviteter til holdingselskabet og bl.a. indebar, at hun udtrådte af bestyrelsen for datterselskabet. Det bemærkes endvidere, at der ikke er tilvejebragt oplysninger om de nærmere forretningsgange i selskabet, herunder nærmere oplysninger om generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, referater heraf samt om udfærdigelse og underskrift af regnskaber. Det er heller ikke oplyst, at hun, da hun senere blev opmærksom på overdragelsen, tog afstand fra den eller fra, at hun ikke var blevet forelagt beslutningen herom.

Det må endvidere antages, at A efter karakteren af dispositionerne i forbindelse med selskabsoverdragelsen havde haft anledning til som bestyrelsesmedlem i begge de involverede selskaber at sætte sig nærmere ind i omstændighederne ved og vilkårene for overdragelsen, der indebar en betydelig merpris for datterselskabet i forhold til dettes aktiver. Det forhold, at det som følge af hendes fuldstændige mangel på deltagelse i bestyrelsesopgaverne ikke nu kan fastlægges hvilke nærmere oplysninger, som hun i givet fald var blevet meddelt, findes ikke at kunne føre til, at hendes forhold vurderes på grundlag af andre oplysninger end dem, der var ledelsen i øvrigt bekendt.

På den baggrund, og da overdragelsen må anses for gennemført i hendes og ægtefællens økonomiske interesse, findes A ved fuldstændigt at have undladt at varetage sine opgaver som bestyrelsesmedlem at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun derved har pådraget sig et medansvar for det skete salg af selskabet. A er derfor erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Ved erstatningsbyrdens fordeling internt mellem de sagsøgte må der tages udgangspunkt i de principper, der er fastlagt ved Højesterets dom af 24. november 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000 side 365). F1s opgørelse af sælgerens berigelse til 3.482.348 kr. lægges herved til grund.

Under hensyn til Bs og As forhold til holdingselskabet findes disse sagsøgte forlods at burde bære et beløb svarende til den del af holdingselskabets berigelse, som ikke er dækket ved betaling fra holdingselskabets konkursbo. Disse sagsøgte skal derfor forlods bære det anførte beløb på 3.482.348 kr.

Det resterende beløb på 386.872 kr. skal deles ligeligt mellem banken og de ansvarlige deltagere på sælgersiden, idet der efter karakteren af ansvar for de sagsøgte på sælgersiden ikke er grundlag for at fravige det udgangspunkt, som er angivet i ovennævnte Højesteretsdom. A og B vil således in solidum skulle bære 193.436 kr. og F1 A/S 193.436 kr.

Som sagen er forelagt, er der ikke anledning til at tage stilling til det indbyrdes forhold mellem A og B.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

A, B og F1 A/S skal til H1 A/S under konkurs in solidum betale 3.869.220 kr. med procesrente af 4.436.562 kr. fra den 22. oktober 1997 for så vidt angår A og B, og fra den 19. november 1997 for så vidt angår F1 A/S, alt frem til den 24, maj 2000, samt med tillæg af procesrente af 3.869.220 kr. fra den 25. maj 2000.

I det indbyrdes forhold skal A og B in solidum bære 3.675.784 kr., og F1 A/S skal bære 193.436 kr., begge beløb med renter som foran anført.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte in solidum betale 200.000 kr. til sagsøgeren. I det indbyrdes forhold bærer A og B in solidum 190.000 kr. heraf og F1 A/S 10.000 kr.

I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til nogen anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.