Dato for udgivelse
11 Jun 2002 07:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. november 2001
SKM-nummer
SKM2002.300.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-2510-97
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Selskabstømning, selvfinansiering, erstatning, ansvar
Resumé

Størstedelen af købesummen for et overskudsselskab, der blev tømt, blev berigtiget den 5/10 1992 ved træk af et a conto beløb på købers bankkonto. Samme dag blev størstedelen af selskabets likvide midler hævet og indsat på en nyoprettet konto for selskabet i købers bank, hvorfra et lidt større beløb den 23/10 1992 blev overført til købers konto. Køber overførte den 8/9 1993 restkøbesummen under forudsætning af, at overskudsselskabets resterende midler blev overført til købers konto, hvilket skete den 18/10 1993. Landsretten fandt - uanset den tidsmæssige udstrækning af forløbet - at sælger gennem disse dispositioner og deres indbyrdes sammenhæng havde stillet selskabets midler til rådighed for køber.

Sælger blev herefter efter de almindelige erstatningsregler anset for erstatningsansvarlig og dømt til at erstatte de tabte selskabsskatter

Reference(r)

Anparsselskabsloven § 84, stk. 2 (dagældende)


Parter

H1 ApS under konkurs v/kurator advokat Henrik Andersen
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig John Larsen)

mod

A
(Advokat Jørgen B. Jepsen).

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, C. Levy og. Helle Hastrup (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 28. august 1997, har sagsøgeren, H1 ApS under konkurs nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, tilpligtes at betale 3.050.106 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagen drejer sig om sagsøgtes eventuelle erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved sagsøgtes salg af et overskudsselskab.

Sagens omstændigheder

Den 1. september 1992 blev der mellem H1 Agentur ApS som sælger og G1 Agentur A/S som køber indgået en aftale om overdragelse af den af sælgeren hidtil drevne virksomhed inden for forsikringsmægling. Det er oplyst, at sagsøgte var eneanpartshaver i anpartsselskabet.

Af aftalen fremgår blandt andet følgende:

".....

AKTIVER:

Goodwill

5.000.000

.....

.....

Personalesommerhus

610.000

.....

.....

Aktiver i alt

8.253.917

   

PASSIVER:

 

Gældsbrev

5.000.000

.....

.....

Passiver i alt

6.569.652

   

.....

 

2.1. Overdragelsen sker med virkning fra den 1. september 1992.

.....

 

3.1. Købesummen er aftalt til forskellen mellem de overtagne aktiver og de overtagne passiver og fremkommer således:

Overtagne aktiver

8.253.917

Overtagne passiver

6.569.652

   

Købesum i alt

1.684.265

 

3.2. Købesummen berigtiges over parternes mellemregningskonto.

....."

Aftalen blev underskrevet af sagsøgte på vegne af både sælger og køber.

Den 1. september 1992 blev der udfærdiget et gældsbrev, hvorefter G1 Agentur A/S erkendte at skylde H1 Agentur ApS 5.000.000 kr.

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 1. september 1992 solgte sagsøgte den samlede anpartspost i H1 ApS (på daværende tidspunkt registreret som H1 Agentur ApS) til G2 ApS. I aftalen anføres bl.a.:

".....

1.1.

Eftersom sælger har afviklet driften i Selskabet og eftersom Selskabet derved kan overtages af køber uden andre forpligtelser, end de i nærværende aftale udtrykkeligt fastsatte, sælger sælger til køber og køber køber af sælger sidstnævntes samlede anpartspost i Selskabet, der nominelt andrager kr. 80.000,00.

   

1.2.

Den anførte indskudskapital, der ejes fuldt ud af Sælger, udgør Selskabets samlede indskudskapital.

   

Artikel 2 - Købesummen og dens betaling.

   

2.1.

Vederlaget for den i artikel 1 definerede anpartspost vil være at fastlægge i overensstemmelse med følgende principper:

   

2.2.

I Selskabet vil pr. overtagelsesdagen alene forefindes bankindestående, ligesom der pr. denne dato vil være afsat fuld skat af alle ubeskattede indtægter respektiv reserver.

   

2.3.

På dette grundlag fastsættes købesummen til et beløb svarende til 65% af den udskudte skat samt 100% af egenkapitalen.

   

2.4.

Med de her angivne principper for købesummens fastlæggelse vil denne tilnærmelsesvis kunne beregnes pr. overtagelsesdagen som følger:

   
                                                                                                    

Egenkapital i henhold til balance pr. 15.9.1992 ca.                   

kr. 4.800.000

65% af den udskudte skat ca. kr. 2.200.000 udgør

kr. 1.430.000

 

 

Anslået pris

kr. 6.230.000

   

2.5.

Den nøjagtige fastlæggelse af købesummens størrelse afgøres endeligt på grundlag af en af Selskabets revisor pr. overdragelsesdagen udarbejdet opgørelse over egenkapitalen.

.....

 

2.7.

Købesummen erlægges kontant, når det reviderede regnskab pr. overtagelsesdagen foreligger udarbejdet.

.....

 

4.1.

Anparterne leveres til Køber pr. overtagelsesdagen i behørig transporteret stand.

.....

 

4.3.

I forbindelse med købesummens erlæggelse udleveres til køber forhandlingsprotokol, revisionsprotokol samt anpartsfortegnelse, idet Køber samtidig erklærer at ville hemmeligholde alt, hvad han gennem dette materiale måtte blive gjort bekendt med.

   

4.4.

Ved overdragelsen af Selskabets anpartspost fratræder den siddende direktion, bestyrelse samt generalforsamlingsvalgte revisor.

   

4.5.

Køber forpligter sig til på den første ekstraordinære generalforsamling i Selskabet, der vil skulle afholdes umiddelbart efter overtagelsen af Selskabets anparter, at rekonstruere Selskabets direktion, bestyrelse samt drage omsorg for, at ny revisor for selskabet udpeges.

.....

 
   

Artikel 5 - Sælgers indeståelser.

   

5.1.

Sælger garanterer, at ethvert krav mod Selskabet .... vil blive opfyldt og betalt af sælger straks ved forfaldstid i indtil 5 år.

.....

Vedrørende de første betalingstransaktioner i forbindelse med sagsøgtes salg af H1 ApS fremgår, at der den 5. oktober 1992 overførtes ved check 7.000.000 kr. af selskabets egne midler fra en konto i F2 Bank tilhørende H1 ApS (tidligere H1 Agentur ApS) til en nyoprettet konto med kontonummer xxxx-xxxxxx-x tilhørende selskabet i F1 Bank.

Af en udskrift vedrørende kontonummer xxxx-xxxxxx-x i F1 Bank tilhørende G2 ApS fremgår, at der den 5. oktober 1992 blev hævet en check, stor 6.230.000 kr. Det er oplyst, at dette beløb udgjorde á conto betaling af købesummen for H1 ApS.

Det fremgår endvidere af skrivelse af 23. oktober 1992 fra F1 Bank, og af H1 ApS' kontoudskrift i F1 Bank, at dette selskabs indestående på 7.590.056 kr. den 23. oktober 1992 blev overført til G2 ApS' konto i F1 Bank; samme dag blev H1 ApS' konto i banken ophævet.

I regnskab for perioden 1. januar til 31. august 1992 for H1 Agentur ApS anføres blandt andet:.

".....

Periodens resultat

3.947.983

   

Balance pr. 31. august 1992.

 
   

AKTIVER

 

......

 
   

Anlægsaktiver:

 

.....

 

Gældsbrev, G1 A/S nom. kr. 5.000.000 á kurs 80

4.000.000

....

 

Anlægsaktiver i alt

4.000.000

   

Omsætningsaktiver:

 

Tilgodeh. vedr. overdragelse

1.684.265

.....

 

Tilgodehavender i alt

1.684.265

Likvide midler:

 

Indestående i pengeinstitutter

5.109.634

Omsætningsaktiver i alt

6.793.899

   

AKTIVER I ALT

10.793.899

   

PASSIVER

 

.....

 

Indskudskapital

80.000

.....

 

Overført resultat i alt

7.685.930

EGENKAPITAL I ALT

7.765.930

   

HENSÆTTELSER

 

Hensat til eventualskat

41.684

.....

 

HENSÆTTELSER I ALT

41.684

   

GÆLD

 

Kortfristet gæld

 

Skyldig selskabsskat

2.986.285

   

GÆLD I ALT

2.986.285

   

PASSIVER I ALT

10.793.899

.....

REVISIONSPÅTEGNING

 

.....

 

København, den 10. februar 1993

 

Revisionsfirma R1

 

TJ

 

statsautoriseret revisor

 

.....

 

NOTER

 

.....

 

Personalesommerhus

 

Bogført værdi af solgte anlægsaktiver

1.673.997

Salgspris

610.000

Tab

1.063.997

....."

Af et tillæg dateret den 23. februar 1993 til anpartsoverdragelsesaftalen mellem sagsøgte og G2 ApS fremgår blandt andet følgende:

"Artikel 1
1.1.    Anpartsoverdragelsesaftalens artikel 2 vedrørende købesummen og dens betaling kan med henvisning til artikel 2.5. endeligt opgøres som følger:

Egenkapital i henhold til pr. 31.8.1992 andrager

kr. 7.765.930,00

67% af udskudt skat kr. 3.027.969,00 udgør

kr. 2.028.739,00

 

Samlet købesum

kr. 9.794.669,00

....."

Af et udateret notat på Revisionsfirma R1s brevpapir fremgår blandt andet følgende om beregning af endelig købesum for H1 Agentur ApS (H1 ApS):

 

"Skattepligtig indkomst 1991/92 ifølge overdragelsesregnskab

 

7.858.646

 

Lejeværdi 1/7 1991-30/6 1992 .

50.000

 
 

Lejeværdi 1/7 1992-31/8 1992 .

8.333

      58.333

 

Skattepligtig indkomst i alt 1991/92

 

7.916.979

 

Skat, 38% af 7.916.900

 

3.008.422

 

Heraf afsat i overdragelsesregnskab pr. 31. august 1992

2.986.285

 

Yderligere skat

 

22.137

 

Egenkapital ifølge overdragelsesregnskab

7.765.930

 

Tilgodehavende leje

 

83.333

 

Yderligere skat 1989/90

 

-2.855

 

Yderligere skat 1990/91 (leje 1/1- 1/7 1991), 38% af 25.000

      -9.500

     

7.836.908

 

Yderligere skat, jf. ovenstående

 

-22.137

 

Egenkapital pr. 31. august 1992

 

7.814.771

 

+ 67% af (3.008.422+41.684)

 

2.043.571

 

Købesum i alt

 

9.858.342

   
 

Regulering af købesum for H1 Agentur ApS (H1 ApS).

 
 

G2 ApS betaler

 

Købesum i alt til betaling

 

9.858.342

 

Tidligere betalt

 

6.230.000

 

Yderligere betales

 

3.628.342

 

+ renter 10/2-31/8 1992 8%

 

   161.260

 

I alt

 

3.789.602

       
 

A betaler

   
 

Egenkapital pr. 31. august 1992

 

7.814.771

 

Skyldige skatter

 

  3.050.106

 

I alt til betaling

 

10.864.877

 

Tidligere betalt

 

  7.000.000

 

Yderligere betales

 

3.864.877

 

+ renter 10/2-31/8 1992, 8% p.a.

 

     171.772

 

A betaler til G2 ApS

4.036.649

....."

I skrivelse af 7. september 1993 fra Revisionsfirmaet R1 til F1 Bank A/S blev følgende anført:

"Vedr.: G2 ApS's køb af H1 ApS.
Jeg skal hermed anmode Dem om i morgen onsdag at overføre kr. 3.789.602 via Danmarks Nationalbank til

F2 Bank A/S
....
.....
Kontonr. xxxx-xxxxxx
.....
fra G2 ApS's kontonr. xxxx-xxxxxx-x

Overførslen skal foretages under forudsætning af, at der fra F2 Bank A/S overføres kr. 4.036.649 til kontonr. xxxx-xxxxxxx tilhørende H1 ApS.
....."

Parterne er enige om, at kontoen med kontonummer xxxx-xxxxxxx i F1 Bank var en anden nyoprettet konto tilhørende selskabet H1 ApS.

Af allonge af 8. september 1993 til gældsbrev oprindeligt kr. 5.000.000 mellem G1 Agentur A/S og H1 ApS (tidligere H1 Agentur ApS) fremgår følgende:

"Nærværende gældsbrev transporteres herved til A, c/o G1 Agentur A/S,
.....
For transporten er vi fyldestgjort.
.....
H1 ApS, LL, sign."

Det fremgår af advis af 8. september 1993 fra F2 Bank, at banken samme dag debiterede sagsøgtes konto 4.036.749 kr., og at beløbet excl. et bankgebyr på 100 kr. blev overført til H1 ApS, kontonummer xxxx-xxxxxxx i F1 Bank.

Det fremgår ligeledes af skrivelse af 8. september 1993 fra F1 Bank, at banken fra konto nr. xxxx-xxxxxx-x, tilhørende G2 ApS, samme dag hævede 3.789.602 kr. og overførte beløbet til sagsøgtes konto i F2 Bank. Det er ubestridt, at der herved skete en overførsel af restkøbesummen til sagsøgte.

Det fremgår endvidere af en advisering af 18. oktober 1993 fra F1 Bank A/S til G2 ApS, at et beløb på 4.076.596,44 kr. samme dato blev indbetalt af H1 ApS til kontonummer xxxx-xxxxxx-x i F1 Bank tilhørende G2 ApS. Det er ubestridt, at dette var overskudsselskabets midler, der således blev overført til køberselskabet.

Af årsregnskabet for 1992 for H1 ApS, fremgår blandt andet:

"Ledelsens årsberetning.

Selskabets virksomhed bestod indtil 31. august 1992 i mæglervirksomhed inden for forsikringsbranchen. Selskabets virksomhed omfatter nu leasingvirksomhed.
.....

Selskabet er i 1992 erhvervet af G2 ApS , og er nu et 100% ejet datterselskab heraf.

Balance pr. 31. december 1992.

AKTIVER

.....

 

Materielle anlægsaktiver:

Leasingudstyr

32.892.780

.....

.....

 

Tilgodehavender:

 

Mellemregning moderselskab

7.486.623

Mellemregning A

3.793.899

.....

.....

 

AKTIVER I ALT

47.782.131

 

PASSIVER

 

.....

.....

 

Langfristet gæld:

 

Gæld, USD 5.215.771

32.627.253

.....

.....

 

Kortfristet gæld:

 

Mellemregning datterselskab

4.368.974

.....

.....

 

PASSIVER I ALT

47.782.131

....."

I følge udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H1 ApS trådte selskabet i likvidation den 1. januar 1995. Den 27. oktober 1995 blev selskabet erklæret konkurs. I kurators redegørelse af 16. januar 1995 i medfør af den dagældende konkurslovs § 116 anføres bl.a.:

"Om årsagen til konkursen skal jeg anføre, at G2 ApS blev erhvervet den 1. januar 1989 af RB. Herefter erhvervede G2 ApS en stribe datterselskaber (overskudsselskaber). Selskaberne købte leasingaftaler af amerikanske selskaber på "sale and lease back" vilkår (fortrinsvis EDB-udstyr m.v.) - angiveligt med det formål at eliminere de skatter, der påhvilede selskaberne ved erhvervelsen.

Told- og Skattestyrelsen og Rigspolitichefens rejsehold har igennem en længere periode efterforsket sagerne, efter det kunne konstateres, at selskaberne var blevet tømt for aktiver, uden at skattekravene var blevet betalt."

Told- og Skattestyrelsen har den 7. august 1995 opgjort kravet, der vedrører de afsatte selskabsskatter for tiden indtil salget af selskabet, således:

".....

Regnskabsåret 1991/92 (skatteåret 1993/94):

 

1/7-1991-31/8-1992 ifølge perioderegnskab

2.986.285

eventualskat ifølge perioderegnskab

41.684

korrektioner til perioderegnskab ifølge beregning af endelig købesum for H1 Agentur ApS (H1 ApS)

     22.137

I alt

3.050.106

I Landsskatterettens kendelse af 10. august 1998 anføres bl.a.:

".....

Klager:

H1 ApS i likvidation.

 

Skatteår: 1993/94.

.....

Klagen vedrører det forhold, at Told- og Skattestyrelsen ikke har tillagt H1 ApS' deltagelse i et sale and lease back arrangement skattemæssig betydning.

.....

Landsskatteretten finder, at der ved kontraktmaterialet alene er etableret en formel, men ikke en reel ejendomsret for selskabet til leasingudstyret. Der er herved henset til, at selskabet i henhold til kontraktgrundlaget ikke har haft sædvanlige ejerbeføjelser og -forpligtelser med hensyn til leasingaktiverne, at selskabet ikke har påtaget sig noget ansvar for eventuelle fejl og mangler ved leasingaktiverne, at der med undtagelse af et kontant indskud, som var forudsat betalt ved oprettelse af projektet, ingen pengestrømme har været mellem selskabet og de øvrige kontraktparter, samt at finansieringen af købsaftalen er sket ved lån uden regresret.

Retten finder endvidere ikke grundlag for at anse den pågældende leasingvirksomhed som erhvervsmæssig. Det er således en betingelse for at anerkende en virksomhed som erhvervsmæssig, at der for egen regning og risiko udøves en økonomisk virksomhed med det formål at opnå et driftsmæssigt overskud. Retten finder, at den økonomiske risiko i kraft af de indgåede kontrakter må anses for elimineret, herunder at der ikke har påhvilet selskabet nogen reel forpligtelse til at tilbagebetale og forrente det optagne lån. Endvidere må det lægges til grund, at virksomheden vedrørende de indgåede kontrakter ikke er drevet med henblik på indtægtserhvervelse, men derimod med henblik på at skabe store forudberegnelige skattemæssige underskud. Retten finder på denne baggrund, at den af selskabet drevne virksomhed ikke opfylder betingelserne for at kunne betegnes som erhvervsmæssig, og underskud kan derfor ikke fradrages i indkomstopgørelsen.

For så vidt .....angår om praksisskifte bemærker retten, at kontraktgrundlaget reelt udelukker økonomisk risiko for selskabet ved den løbende drift og ved arrangementets ophør, ligesom finansieringsmåden reelt udelukker personlig hæftelse. Retten finder, at den samtidige tilstedeværelse af disse tre elementer bevirker, at projektet går videre end de tilfælde, der tidligere er taget stilling til , hvorfor der ikke anses at foreligge en praksisskærpelse.

Den påklagede afgørelse, hvorefter selskabets deltagelse i leasingarrangementet ikke er tillagt skattemæssig betydning, vil allerede under hensyn hertil være at stadfæste.

....."

Landsskatterettens afgørelse blev ikke indbragt for domstolene.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte og forklaring uden vidneansvar af statsautoriseret revisor, TJ.

Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han siden den 1. maj 1971 har haft et agentur for J1. TJ har som revisor udfærdiget sagsøgtes regnskaber fra 1972. Sagsøgte etablerede i 1982 sit første selskab. Han har igennem årene haft en stabil, sund og god økonomi. De år, hvor indtægten var ekstra god, har han indskudt overskuddet på pensionsordninger og fået skattemæssige fradrag i tilknytning hertil. Da han i 1990 blev 50 år, begyndte han at overveje, hvad der skulle ske med selskabet. Han købte derfor i 1992 et anpartsselskab, der som holdingselskab købte et underskudsselskab. Dette selskab overtog aktiviteterne i det oprindelige selskab, som herefter var blevet et overskudsselskab med likvider, herunder en gæld til skattevæsenet. Det var TJ, som foreslog disse transaktioner. Overskudsselskabet blev i 1992 overdraget til G2 ApS. Der var i denne periode 5-7 annoncer i Børsen hver eneste dag, hvor man annoncerede efter overskudsselskaber. TJ oplyste, at der ville ske afskrivning af skattegælden på edb-virksomhed og henviste i øvrigt til renteniveauet som begrundelse for, at man kunne have en interesse i at overtage et overskudsselskab. Sagsøgte var herefter overbevist om, at det var i orden. Han havde derfor ingen betænkeligheder. Kursen på overskudsselskaber var oppe på 80-85. TJ oplyste, at sagsøgte ikke kunne få mere end kurs 67, fordi der ellers ikke ville være balance i det. Sagsøgte ville heller ikke have med andre købere at gøre. Han husker overdragelsesaftalen, herunder at han fik nedsat perioden fra 15 til 5 år, hvori han hæftede for ethvert krav mod selskabet. Han fik også indføjet, at det beløb, som senere viste sig uretmæssigt at være indbetalt i Ambi, skulle udbetales til ham personligt og ikke til selskabet. Han husker ikke, hvornår aftalen blev underskrevet. Der var en efterfølgende brevveksling med skattevæsenet vedrørende det sommerhus, som selskabet ejede, og dette var blandt andet grunden til, at man først i oktober 1993 fik afsluttet overdragelsen af overskudsselskabet.

TJ har blandt andet forklaret, at han var revisor for sagsøgte, og fra 1988 også revisor for G2 ApS. Sagsøgtes virksomhed var velfungerende og gav et pænt overskud hvert år. På et tidspunkt begyndte sagsøgte at overveje et generationsskifte med hensyn til sin virksomhed. Sagsøgtes overvejelser mundede ud i, at han etablerede et holdingselskab, som var ejet af han og hans børn. Dette holdingselskab købte et underskudsselskab, hvortil aktiviteterne i sagsøgtes driftsselskab blev overført. Det oprindelige driftsselskab blev herved et overskudsselskab, og det var her, at G2 ApS kom ind i billedet. Det var normal praksis på daværende tidspunkt, at man solgte et sådant selskab i stedet for at likvidere det. Børsen og andre blade var fyldt med annoncer herom. Han og sagsøgte diskuterede de forskellige muligheder for at sælge selskabet som et overskudsselskab og de eventuelle risici herved. Han fremhævede over for sagsøgte, at han var revisor for det mulige køberselskab, som tidligere havde opkøbt flere overskudsselskaber, uden at der var opstået problemer, og at afskrivningen af skatterne ved køb af leasingaktiver i USA var godkendt af skattevæsenet i forbindelse med de lokale ligningsmyndigheders godkendelse af skatteansættelsen. Finansieringen af købet af selskaberne var endvidere nøje gennemgået af advokat LL og bankforbindelsen. Han kunne ikke forudse skattemyndighedernes senere underkendelse af modellen i 1995. Sagsøgte syntes, det var mærkeligt, at der var nogen, der ville betale for at overtage en skatteforpligtelse, men lod sig berolige af vidnet. De aftalte ingen særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med købesummens betaling. Overførslerne skulle ske samtidig, så der var ingen risiko. Forholdet var også baseret på tillid mellem dem, og vidnet vidste præcis, hvad der skete i køberselskabet. Som rådgiver lagde vidnet vægt på, at leasingkontrakterne indeholdt en restværdi på aktiverne, idet der uden denne ikke ville være grundlag for skattemæssige afskrivninger. Kursen på 67 var den kurs, som selskabet gav, og en kurs, som levnede overskud til, at selskaberne var i stand til at købe afskrivningsberettigede leasingaktiver, hvorved skatterne kunne udskydes og selskabet siden afvikles lovligt og solvent. Han ved ikke, hvorfor der først blev lavet regnskab i februar 1993, og hvorfor der forløb så lang tid, inden restbeløbet blev betalt og restlikviderne overført. Selskabet ejede dog et sommerhus, som skulle overdrages til sagsøgte, førend sagen kunne afsluttes.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden anført, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab ved hans salg af overskudsselskabet til G2 ApS, idet sagsøgte og dennes rådgivere herved på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser. Ansvaret skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel, og sagsøgte hæfter ikke blot for egne fejl, men tillige for sine rådgiveres fejl. Salget af overskudsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, hvilket sagsøgte var bekendt med, og sagsøgte og dennes rådgivere havde under disse omstændigheder en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Sagsøgte er allerede på dette grundlag ansvarlig for skattevæsenets tab. Det er endvidere godtgjort, at købet af overskudsselskabet fandt sted ved betaling med selskabets egne midler. Der var derfor en særlig risiko for, at skattevæsenets krav ikke blev tilgodeset. Sagsøgte gjorde imidlertid intet for at afværge denne risiko. Vedrørende kravet har sagsøgeren anført, at Landsskatterettens kendelse må lægges til grund, da den ikke blev blev indbragt for domstolene. Afgørelsen er i øvrigt materiel rigtig og sagsøgte har i hvert fald ikke godtgjort, at skattekravet er urigtigt.

Sagsøgte har gjort gældende, at den foreliggende sag på en række punkter afviger fra andre sager om selskabstømning. Sagsøgtes formål med at sælge selskabet var ikke at undgå betaling af skat. Sagsøgtes revisor havde rådgivet ham i forbindelse med salget, og revisoren havde særligt kendskab til køberselskabet. Det tidsmæssige forløb, hvorved der gik 13 måneder fra aftalens indgåelse til den endelig afvikling, afviger fra andre sager på området, hvorved bemærkes, at der i løbet af denne periode fortsat var et gældsbrev på 5 millioner kroner, hvilket til kurs 80 svarer til et aktiv på 4 millioner kroner, i selskabet. Det er derfor ikke godtgjort, at selskabet blev erhvervet ved ulovlig selvfinansiering. Selskabets midler blev efter overdragelsen anvendt dels til udlån til et søsterselskab, dels til opkøb af et datterselskab. De resterende midler henstod på selskabets konto i en længere periode, efter at køberselskabet havde betalt a conto købesummen for selskabet. Også ved berigtigelsen af den endelige købesum henstod selskabets midler i en længere periode på en konto i selskabets navn, forinden selskabets midler blev inddraget i en koncernkontoordning. Såfremt det lægges til grund, at selskabet blev erhvervet for selskabets egne midler, har sagsøgte i hvert fald ikke indset eller burde have indset dette, og at han har heller ikke på anden vis har handlet ansvarspådragende. Der foreligger ikke et gyldigt skattekrav. Leasingkontrakterne var reelle og havde residualværdi og skattemyndighederne anfægtede først i 1995, at køb og afskrivning af leasingkontrakterne kunne tillægges skattemæssig betydning. Der er ved skattemyndighedernes afgørelser i sagen ikke sket en egentlig realitetsprøvelse af leasingaktiviteterne.

Landsretten skal udtale

I overdragelsesaftalen af 1. september 1992 var købesummen for H1 ApS anslået til 6.230.000 kr. og den nøjagtige fastsættelse af købesummens størrelse skulle ske på grundlag af en revisoropgørelse over selskabets egenkapital pr. overdragelsesdagen. Det må, som sagen er oplyst, lægges til grund, at G2 ApS den 5. oktober 1992 á conto betalte 6.230.000 kr. af købesummen ved hævning på køberselskabets konto i F1 Bank. Samme dag overførte H1 ApS 7 mio. kr. til en af selskabet nyoprettet konto i F1 Bank, hvoraf indeståendet 7.590.056 kr. den 23. oktober 1992 blev overført til køberselskabets konto i samme bank.

Efter at revisionsfirmaet Tjørning havde beregnet den endelige købesum for H1 ApS, overførte køberselskabet den 7. september 1993 restkøbesummen på 3.789.602 kr. under forudsætning af, at der fra H1 selskabet blev overført 4.036.649 kr. til købers konto i F1 Bank, hvilket skete den 8. september 1993. Samme dag blev gældsbrevet af 1. september 1992 udstedt til H1 ApS transporteret til sagsøgte.

På denne baggrund og efter den sammenhæng, der består mellem transaktionerne, må det - uanset den tidsmæssige udstrækning af forløbet - lægges til grund, at sagsøgte stillede H1 ApS' midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af H1 selskabet, hvilket var i strid med selvfinansieringsforbuddet i § 84, stk. 2, i den dagældende lov om anpartsselskaber.

Efter forløbet af overdragelsen og overkursen for anparterne havde sagsøgtes salg af H1 ApS ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition.

Det må lægges til grund, at sagsøgte var eller i hvert fald burde have været klar over, at en overdragelse af selskabet under disse omstændigheder udsatte skattevæsenet for en væsentlig risiko for at lide tab. Det må endvidere lægges til grund, at sagsøgte ikke traf foranstaltninger for at afværge denne tabsrisiko. Sagsøgte findes derfor på en uforsvarlig måde at have tilsidesat skattevæsenets interesser og er herefter erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelsen af 10. august 1998 Told- og Skattestyrelsens afgørelse om, at der for skatteårene 1993/94 ikke blev tillagt H1 ApS' deltagelse i et sale og lease back arrangement skattemæssig betydning. Da Landsskatterettens kendelse ikke er blevet indbragt for domstolene efter reglerne i skattestyrelsesloven, kan der under nærværende sag ikke ske prøvelse af de skattemæssige spørgsmål, der er afgjort ved kendelsen. Der er ikke i øvrigt grundlag for at tilsidesætte de skattekrav, som indgår i sagsøgerens påstand.

Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand i det hele til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, A, skal betale 3.050.106 kr. med sædvanlig procesrente fra den 28. august 1997 til sagsøgeren, H1 ApS under konkurs.

I sagsomkostninger skal sagsøgte betale 140.000 kr. til sagsøgeren.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.