Dato for udgivelse
04 Jul 2002 08:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2002.348.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-3292
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ambi-tilbagebetalingskrav, importerede varer, koncernforbundne selskaber, sparede arbejdsgiverafgifter, ugrundet berigelse
Resumé

Sagen vedrørte krav om tilbagebetaling af ambi i forbindelse med salg, montering og reparation af importerede kraner, hejselad og bagsmækløftere til lastbiler. De sagsøgende selskaber var dele af samme koncern, og sagsøger 1 var ejet af sagsøger 2. Byretten lagde til grund, at selskabernes aktiviteter måtte ses under et ved behandlingen af tilbagebetalingskravet og kunne ikke tiltræde, at importfunktionen i selskaberne skulle isoleres afgiftsmæssigt. Henset til, at selskaberne hver for sig havde opnået en besparelse på arbejdsgiverafgifter m.v., lagde retten til grund, at tilbagebetaling ville medføre en ugrundet berigelse for selskaberne, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Landsretten stadfæstede dommen i henhold til de af byretten anførte grunde.

Reference(r)

Lov nr. 389 af 20. maj 1992 om behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag m.v., § 1


Parter

1)Sawo Hydraulic A/S (tidligere Sawo Hydraulic Herlev A/S)
(Per Christensen v/ fm. R. Knudsen)

2)Sawo Holding A/S (tidligere Sawo Hydraulic A/S)
(Per Christensen v/ fm. R. Knudsen)

mod

Skatteministeriet, Departementet
(Ka. v/advokat Niels Banke).

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Benedikte Tegldal og Jesper Muller (kst.)

Københavns Byrets dom af 16. november 2000 (4C-4415/1998) er anket af Sawo Hydraulic A/S og Sawo Holding A/S med påstand om, at Skatteministeriet dømmes til at betale 1.176.294 kr. til Sawo Hydraulic A/S og 1.701.315 kr. til Sawo Holding A/S alt med tillæg af renter i overensstemmelse med cirkulære nr. 157 af den 14. oktober 1987.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af Flemming Christensen og vidnet Bent Ziegler, der i det væsentlige har forklaret som for byretten.

Appellanterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Procedure

Indstævnte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i det for landsretten udarbejdede påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at appellanterne ikke har lidt noget tab ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi og derfor ikke skal have tilbagebetalt noget beløb.

Såvel appellant I som II opnåede en besparelse ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi. Appellant I havde ubestridt efter fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter en fordel på kr. 31.972,- og appellant II ubestridt en fordel på kr. 1.941.070,-.

Det fremgår af fast højesteretspraksis, at der ved tilbagebetaling af ambi skal ske fuldt fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter, allerede af den grund kan der ikke ske tilbagebetaling af noget beløb til appellanterne.

Appellanterne I og II's anbringende om, at de to virksomheders importafdelinger skal betragtes isoleret, skal ikke tages til følge.

Der kan ikke ske en udsondring af importfunktionen, når denne udgjorde en integreret del af hvert af de tilbagesøgende selskaber, hvorimellem der består et til identitet grænsende fællesskab og udgør en integreret del af hele koncernen. Man kan ikke adskille importen af kraner fra service, salg, reparationer og tilpasninger af de selvsamme kraner. Importen var og blev en integreret del af virksomheden, der ikke afgiftsmæssigt kan udsondres.

Det fremgår da også af Østre Landsrets dom i LL Byg-sagen, at en tilbagesøgende ikke kan begrænse sit krav med henblik på at opnå en bedre retsstilling.

Indstævnte gør i øvrigt gældende, at de evidente usikkerheder der er indeholdt i de af appellanterne udarbejdede bilag, hvor appellanterne opgør hvilken del af kravet, der hidrører fra import ved en eventuel tilbagebetaling må medføre en væsentlig nedsættelse af kravet. Der består usikkerheder såvel ved opgørelsen af det betalte ambibeløb, som ved opgørelsen af hvilke medarbejdere der skal henregnes til import.

..."

I henhold til de i dommen anførte grunde, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Den indankede dom stadfæstes.

I delvise sagsomkostninger for landsretten betaler appellanterne in solidum 40.000 kr. til indstævnte.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.