Dato for udgivelse
04 Jul 2002 09:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20. december 2001
SKM-nummer
SKM2002.351.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-2983-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ambi-tilbagebetaling, udlejningsejendomme, ikke identitet mellem udlejer og lejer, dissens
Resumé

Sagen drejede sig om tilbagebetaling af ambi indbetalt i forbindelse med en udlejningsejendom, herunder om der kunne statueres identitet mellem udlejer og lejer af ejendommen. Landsrettens flertal kom frem til, at der ikke kunne statueres et til identitet grænsende fællesskab mellem udlejer og lejer, hvorfor det ikke kunne antages, at fastsættelsen af lejen - og den manglende regulering heraf - var sket ud fra en overordnet prispolitik i koncernen. Selskabets krav om tilbagebetaling blev derfor imødekommet for så vidt angik de lejekontrakter, der var indgået før indførelsen af ambi (stadfæstelse af byrettens dom). Der var dissens for at antage, at der var et til identitet grænsende fællesskab mellem lejer og udlejer, samt at dette havde en sådan betydning for beslutningen om at undlade at regulere lejen, at der ikke skulle tilbagebetales

Reference(r)

Lov nr. 389 af 20. maj 1992 om behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag m.v., § 1


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Niels Banke)

mod

Niels Oluf Ehrenskjöld
(Advokat Niels Bo Andersen).

Afsagt af landsdommerne

Kjærsgaard, Gunst Andersen og Jesper Muller (kst.)

Københavns Byrets dom af 6. oktober 2000 (BS 4C 1883/97) er anket af Skatteministeriet med påstand som for byretten om frifindelse.

Niels Oluf Ehrenskjöld har påstået stadfæstelse.

Bilka Indkøb A/S har i en skrivelse af 5. november 1998 til Niels Oluf Ehrenskjöld bekræftet, at der ved indførelsen af ambi blev fremsendt påbud fra Bilka mod tillæg af ambi.

Der er i landsretten afgivet partsforklaring af Niels Oluf Ehrenskjöld og vidneforklaring af statsautoriseret revisor Erik Mølgaard.

Forklaringer

Niels Oluf friherre Ehrenskjöld har supplerende forklaret, at den daglige ledelse i Gori A/S blev udøvet af en ledergruppe, hvori han indgik sammen med flere fagdirektører. De beslutninger, som ledergruppen traf, var resultatet af diskussioner, der til sidst mundede ud i enighed. Han traf således ikke, selv om han var ejer af virksomheden, på egen hånd beslutninger eller beslutninger, der gik i mod ledergruppens holdninger. Statsautoriseret revisor Axel Runge Johansen deltog i bestyrelsesmøder, men var ikke medlem af bestyrelsen, idet lovgivningen ikke tillader, at et aktieselskabs revisor er medlem af selskabets bestyrelse. Bestyrelsens beslutninger blev truffet på tilsvarende måde som ledergruppens og hans rolle i forhold til bestyrelsen beslutninger var den samme som i forhold til beslutninger truffet i ledergruppen.

Erhvervelsen af fabriksejendommen var sket i 1987, men den nærmere begrundelse for købet husker han ikke. Han kan ikke huske, hvorfor lejens størrelse ikke blev reguleret, da ambi blev indført.

Statsautoriseret revisor Erik Mølgaard har supplerende forklaret, at indstævnte købte fabriksejendommen på grund af skattemæssige forhold og på grund af en finansiel omstrukturering, der skulle tilføre Gori A/S likviditet. Det blev i forbindelse med indførelsen af ambi overvejet, om afgiften kunne overvæltes på Gori A/S. I overensstemmelse med det på daværende tidspunkt almindeligt accepterede synspunkt mente man ikke, at der var hjemmel hertil i lejekontrakten.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens bemærkninger

Dommerne Kjærsgaard og Jesper Muller fremhæver, at det ligger fast, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) hos indstævnte var ulovlig, således at udgangspunktet for bedømmelsen er, at indstævnte har lidt et tab svarende til den betalte ambi. Det ligger endvidere fast, at indstævnte ikke opkrævede ambi hos lejeren, Gori A/S.

Det må henstå som ganske usikkert, hvilken berigelse - om nogen - indstævnte måtte have opnået som ejer af Gori A/S ved ikke at have kunnet overvælte eller ikke at have søgt at overvælte sin betaling af ambi på Gori A/S.

Den omstændighed, at Gori A/S ikke ville være berettiget til at kræve tilbagebetaling af den af Gori A/S betalte ambi, og at Gori A/S således isoleret set måtte have opnået en økonomisk fordel ved, at indstævnte ikke opkrævede ambi af lejen, findes alene at begrænse indstævntes iøvrigt berettigede krav på tilbagebetaling, såfremt det mellem indstævnte og Gori A/S bestående fællesskab har haft betydning for lejeaftalerne.

Det er ikke af appellanten påvist, at lejeaftalernes etablering, vilkår eller praktiske administration er sket på grundlag af andet end sædvanlige forretningsmæssige overvejelser, svarende til tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Under disse omstændigheder finder disse voterende, at der ikke er grundlag for under henvisning til synspunkter om et til identitet grænsende fællesskab at afskære indstævnte fra at kræve tilbagebetaling af den ulovligt opkrævede afgift.

Dommer Gunst Andersen finder, at der mellem indstævnte og Gori A/S, der havde indstævnte som eneste aktionær, bestod et interessefællesskab, der må antages at have haft betydning for vilkårene for selskabets leje af indstævntes ejendomme. På den baggrund og da det oplyste om ledelsesforholdene i selskabet ikke kan tillægges afgørende betydning, findes der ved afgørelsen af, om den af indstævnte som udlejer betalte ambi kan kræves tilbagebetalt, at have foreligget et til identitet grænsende fællesskab mellem indstævnte og Gori A/S.

Gori A/S var en produktionsvirksomhed, der producerede træbeskyttelsesmidler, og som var i konkurrence med andre danske produktionsvirksomheder. Selv om konkurrencen på hjemmemarkedet var hård, må det antages, at de sædvanlige markedsmekanismer gjorde sig gældende. I lighed med moms vil afgiften på et marked med fri prisdannelse ud fra en isoleret betragtning i almindelighed blive overvæltet fuldt ud på senere omsætningsled. Herefter findes appellanten at have godtgjort, at Gori A/S ved indstævntes undladelse af at opkræve ambi hos lejeren opnåede en berigelse svarende til den af indstævnte betalte ambi. Med denne begrundelse stemmer denne dommer for at tage Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Københavns byrets dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten betaler appellanten, Skatteministeriet 30.000 kr. til indstævnte Niels Oluf Ehrenskjöld