Befordring (kørselsfradrag)

Sprog

Feltet omfatter:

Kørselsfradrag (befordringsfradrag).

Hvis du trykker på lommeregneren ved siden af feltet, kan systemet beregne dit fradrag for dig inklusive særlige fradrag for bro, udkantskommuner og lave indkomster. Du skal oplyse, hvor mange dage du regner med at køre, og enten vide, hvor langt du har på arbejde eller taste adresserne for dit hjem og arbejde. Du skal afslutte med at klikke på overfør sum, så beløbet bliver overført til feltet.

Du kan kun få fradrag, hvis du har mere end 12 km til arbejde.

Satser pr. arbejdsdag for 2022 (2021)

  • De første 24 km: Intet fradrag.
  • 25-120 km: 1,98 (1,90) kr. pr. km.
  • Over 120 km: 0,99 (0,95) kr. pr. km.

Ekstra befordringsfradrag for 2022

Personer med en indkomst før am-bidrag på højst 294.300 kr. i 2022 (290.800 kr. i 2021) får et ekstra befordringsfradrag på 64 % af det normale befordringsfradrag. Det ekstra befordringsfradrag kan højst være 15.400 kr., og det nedsættes gradvist for indkomster over 294.300 kr. i 2022 (290.800 kr. i 2021).

Befordringsfradrag i yderkommuner og på små øer

Hvis du bor i en yderkommune eller på små øer, kan du få den høje sats for samtlige kilometer, du kører ud over de første 24 kilometer.

Yderkommuner i 2021

Jylland Østdanmark og Fyn
Læsø Morsø Langeland Lolland
Brønderslev Norddjurs Ærø Samsø
Hjørring Tønder Svendborg Bornholm
Frederikshavn Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Guldborgsund
Jammerbugt Skive Odsherred Slagelse
Struer Sønderborg Vordingborg  
Thisted Aabenraa    

Små øer i 2022

  • Baagsø
  • Egholm
  • Endelave
  • Hjarnø
  • Mandø
  • Nekselø
  • Sejerø
  • Tunø
  • Aarø

Mere information:

Kørselsfradrag (befordringsfradrag)

Fik du svar på dine spørgsmål?