Dato for udgivelse
13 Sep 2002 08:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.443.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
506/2001
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Gensidig bistand, EF-fordringer, indsigelse, cigaretafgift
Resumé

Højesteret fastslog, at inddrivelse af et i Tyskland opstået krav på cigaretafgifter kunne inddrives her i landet i medfør af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, uanset at rekvisitus havde fremsat en række indsigelser mod det af de tyske myndigheder opgjorte krav.

Reference(r)

Rådets direktiv af 15/3-76 (76/308-EØF) art. 7, stk. 2 litra b
Rådets direktiv af 15/3-76 (76/308-EØF) art. 12
Lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986 om gensidig bisand ved inddrivelse af visse EF-fordringer


Parter

A
(advokat Thorkil Dahl, e.o.)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion Sønderborg
(kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af fogedretten i Herning den 28. april 2000 og af Vestre Landsrets K. afdeling den 11. april 2001 [SKM2001.494.VLR]. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af A, der har nedlagt påstand om stadfæstelse af fogedrettens kendelse, hvorved udlægsforretningen blev nægtet fremme.

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Torben Melchior og Per Walsøe.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Vestre Landsrets K. afdeling har henholdt sig til kendelsen.

A har for Højesteret bl.a. anført, at det tyske afgiftskrav skulle have været oversat, at det opkrævede beløb har pønal karakter og må betragtes som en straf, at spørgsmålet om fremme af sagen må afgøres under iagttagelse af retsplejelovens § 501 samt almindelige retssikkerhedsprincipper, herunder ordre public, og at fremme af sagen vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 13.

Skatteministeriet har bl.a. anført, at de tyske myndigheder efter tyske regler har været berettiget til at meddele afgørelsen af 9. juni 1997 til A på tysk, at hun har frafaldet at indbringe afgørelsen for den kompetente tyske myndighed, at udlægsforretningen ikke kan suspenderes som følge af de fremsatte indsigelser om kravets materielle berettigelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke finder anvendelse, idet afgiften ikke har pønal karakter, at der i øvrigt ikke er sket en tilsidesættelse af hendes rettigheder i forbindelse med meddelelsen af afgørelsen eller den efterfølgende inddrivelse, og at retsplejelovens § 501 skal fortolkes i overensstemmelse med bestemmelserne i inddrivelsesloven og -direktivet.

Højesterets bemærkninger

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen, idet heller ikke det, der i øvrigt er anført for Højesteret, kan føre til et andet resultat.

T h i   b e s t e m m e s

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for Højesteret.

Fogedret

Højesteret fastslog, at inddrivelse af et i Tyskland opstået krav på cigaretafgifter kunne inddrives her i landet i medfør af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer, uanset at rekvisitus havde fremsat en række indsigelser mod det af de tyske myndigheder opgjorte krav.