Dato for udgivelse
09 Jul 2002 10:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. april 2002
SKM-nummer
SKM2002.375.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1690-0001
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Told
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Forædling, kommission, kodeks, bevilling, EU, forarbejde
Resumé

En virksomhed inden for tekstilbranchen, der havde sendt varer til forarbejdning i Ungarn, var ikke omfattet af ordningen om passiv forædling, idet der ikke var ansøgt om tilladelse hertil. Der var derfor med rette foretaget efteropkrævning af told og moms, hvorved bemærkes, at der ikke forelå myndighedsfejl, der kunne føre til undladelse af efteropkrævning.

Reference(r)

Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer


Klagen skyldes, at toldcentret har foretaget efteropkrævning af told for perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999 med i alt 242.858 kr. hos A A/S og moms med 501.037 kr., idet virksomheden ikke har søgt om bevilling til passiv forædling og følgelig ikke er anset for berettiget til fradrag for de udførte varer i forbindelse med indfortoldning.

Det er oplyst, at virksomheden driver produktion og salg af underbeklædning og tøj. Produktionen foregår på egen systue, idet der dog har været forarbejdning i Ungarn.

Virksomheden har oplyst, at man i 1998 af konkurrencemæssige grunde var nødsaget til at lade syning af undertøj til militæret foregå i Ungarn. Da det var første gang virksomheden skulle forestå en sådan forædling i udlandet, forespurgte man told- og skatteregionen om, hvorledes man skulle forholde sig med hensyn til udarbejdelse af udførelsespapirer m.v. Virksomheden fik forevist udførelsespapirer samt EUR Certifikat og fik samtidig forklaret, hvilke koder, der skulle anvendes, herunder bl.a. koden for oprindelseslandet for garnet, der i dette tilfælde var Indien. Virksomheden udfyldte derefter selv papirerne og forelagde inden afsendelse proformafaktura, udførelsesangivelse samt EUR certifikat for told- og skatteregionen med anmodning om godkendelse og påtegning på EUR certifikatet.

Kopi af proformafaktura, de første udførelsespapirer af 26. maj 1998 samt varecertifikat er fremlagt. Kopi af EUR-certifikatet er uden kopi af bagsiden med eksportørens erklæring. Der er imidlertid fremlagt EUR certifikat af 10. september 1998, hvor eksportørens erklæring på bagsiden fremgår.

Af udførelsesangivelsen fremgår, at varen er angivet med procedurekode 2500 – 2 og oprindelseskode 664. I EUR varecertifikatet er der i rubrik 4 angivet EU som oprindelsesland, og i eksportørens erklæring heri er det angivet ”oprindelse Danmark”

Det er oplyst, at toldcentret foretog kontrol i virksomheden ved et besøg den 25. august 1999. Regnskabsgennemgangen omfattede perioden 1. januar 1998 til 31. juli 1999. Målet med kontrollen var at konstatere, hvorvidt der var anvendt tredjelandsråvarer til passiv forædling i Ungarn, og om færdigvarerne heraf var genindført med præferencetold.

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet et toldbeløb på 242.858 kr. og et momsbeløb på 501.037 kr. for perioden 1. januar 1997 til 31. juli 1999. Der er herved henset til, at virksomheden i perioden importerede garn fra Indien/Pakistan. Toldcentret har ved sammenholdelse af toldværdi og betaling fundet, at der ikke er konstateret fejl i forbindelse med denne import. Tredjelandsgarnet er forarbejdet til metervarer hos 2 firmaer i Danmark, hvorefter det er sendt til forarbejdning i Ungarn under angivelse af ordningen for passiv forædling. I forbindelse med udførslen til Ungarn, er der fejlagtigt udstedt EUR certifikat på varerne. Af den medindgåede Ungarn aftale, fremgår det, at metervarer i toldtariffens kapitel 60 skal være forarbejdet helt fra fiberstadiet for at opnå EU præferenceoprindelse. På trods af, at virksomheden udfører varer til Ungarn under ordningen for passiv forædling, genindføres der ingen varer under denne ordning. Al import fra Ungarn bliver angivet som almindelig import under procedurekode 40000. Som grundlag for beregningen af toldværdien har man udelukkende anvendt faktura til forarbejdning i Ungarn, men i henhold til Toldvejledningens afsnit A.6.1.3.3 samt toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, skal der til fakturaprisen lægges værdien af råmaterialer mv. leveret af køberen, samt eventuelle omkostninger køberen måtte have i forbindelse med fragten fra forarbejdningsvirksomhedens til køberen. I det konkrete tilfælde er det dog blevet oplyst og bekræftet, at alle fragtudgifter fra Ungarn til Danmark betales af forarbejdningsvirksomheden.

Virksomheden har ikke søgt om bevilling til passiv forædling hos Told- og Skat og kan derfor ikke få fradrag for de udførte varer i forbindelse  med indfortoldningen. Der er derfor opkrævet tarifmæssig told af den fulde værdi for varer, som er forarbejdet på basis af råvarer med tredjelandsoprindelse.

Efterbetalingen er opgjort på baggrund af Business Objects udsøgninger, som er sammenholdt med fortoldninger, udførsler og øvrige regnskabsbilag i virksomheden.

”Opgørelse af efterbetaling (kr.):

Toldværdi:

Udførte varer:

Ekspeditions nummer .......
(fejlagtigt edb registreret som 213.200 kr.)

23.200

   

Øvrige udførte varer

1.708.519

1.731.719

 

Råvarer med EU oprindelse (frotteskjorter)

 

 159.397

 

Udførte varer uden oprindelse i alt

   

1.572.322

Forarbejdningsløn:

     

Indført som varekode 9990990200

13.543

   

Øvrige indførte varer

489.878

503.421

 

Forarbejdningsomkostninger for varer med EU oprindelse (frotteskjorter)

 


- 51.921

 

Indførte varer uden oprindelse i alt

   

451.500

Toldpligtig toldværdi i alt

   

2.023.822

Toldsats 12%

     

Told: 2.023.822 x 12%

   

242.858

Momspligtig værdi

1.731.719

   503.421

 242.858

2.477.998

   

Moms: 2.477.998 x 25%

   

619.499

Angivet moms

   

118.462

Difference    

501.037

Efterbetaling i alt

   

743.895”

Toldcentret har under sagens behandling over for Landsskatteretten anført, at ved afstempling af EUR 1 certifikater ved toldcentrene sker der i sjældne tilfælde sammenholdelse med fakturaer, idet der ikke kan anføres større mængder, end der reelt udføres til tredjeland. Udførelsesangivelsernes oplysninger kontrolleres ikke, da denne kontrolinstans er henlagt til kontrolbesøg i virksomhederne. På bagsiden af EUR 1 certifikaterne erklærer virksomheden, at varerne omfattet heraf har præferenceoprindelse. Da virksomheden samtidig forpligter sig til på myndighedernes forlangende at fremlægge enhver yderligere dokumentation (f.eks. i forbindelse med en verifikationsanmodning fra udlandet) sker der ikke i afstemplingsfasen nogen dybere kontrol af det anførte. Toldcentret har videre anført, at virksomheden i de fremlagte EUR 1 certifikater har anført, at metervarerne har dansk oprindelse. Der forefindes ved regionen ikke notater eller lignende, hvor virksomheden har anmodet om vejledning eller lignende vedr. passiv forædling eller præferenceregler. Toldcentret har for så vidt angår bevilling til passiv forædling anført, at vejledning i specifikke toldrelaterede områder kun finder sted i det omfang, virksomhederne anmoder herom. Det er hertil anført, at toldcentret ikke af fortoldninger eller leverandørfakturaer kunne konstatere, at virksomheden selv havde leveret de medgåede råmaterialer. Hertil kommer, at toldcentrets angivelseskontrol er begrænset til validiteten af de udfyldte rubrikker, og at en egentlig angivelseskontrol finder sted ved udgående kontrol i virksomheden.

Det er tillige anført, at selvom toldcentret havde været klar over, at der var tale om forarbejdning af egne råmaterialer, ville der ikke nødvendigvis være behov for vejledning i bevilling til proceduren passiv forædling. Varer med præferenceoprindelse, som er omfattet af denne procedure, kræver ikke bevilling fra toldcentret. Disse varer kan alene afgiftsberigtiges af forarbejdningsomkostningerne med henvisning til Momslovens § 32, stk. 3.

Toldcentret har anført, at bevilling til passiv forædling ikke kan udstedes med tilbagevirkende kraft ifølge gennemførelsesbestemmelserne (forordning 2454/93 med senere ændringer) artikel 751, stk. 1. Toldcentret har endelig henvist til, at Kommissionen tidligere har taget stilling til lignende sager. Der er vedlagt 3 beslutninger, som er truffet efter anmodninger fra henholdsvis Tyskland og Danmark.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling over for Landsskatteretten oplyst, at Kommissionen efter forelæggelse af en sag om myndighedsfejl ved udstedelse af oprindelsesdokumentation ved beslutning af 26. april 2000 har truffet en for den pågældende ansøger ugunstig afgørelse, idet der er henvist til anonymiseret kopi heraf.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at godtgørelse eller fritagelse for importafgifter med 188.679 kr. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der sker forelæggelse for Kommissionen.

Revisoren har til støtte herfor gjort gældende,

at myndighederne har begået fejl i forbindelse med behandlingen af indfortoldningsangivelsen, idet virksomheden korrekt angiver i rubrik 37, at der er tale om passiv forædling (2500), hvortil der i så fald skulle være bilagt Toldvæsenets bevilling til passiv forædling, jf. artikel 220, nr. 2 i toldkodeks,

at det påhviler den myndighed, der afstempler EUR 1 certifikatet at undersøge varernes oprindelsesstatus og kontrollere de øvrige oplysninger i certifikatet, jf. artikel 128, nr. 6 i toldkodeks om betingelserne for dokumentets udstedelse er til stede

at Told og Skat burde have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet virksomheden fejlagtig angav, at varen havde EU-oprindelse på trods af, at det af fortoldningsangivelsen, som Told og Skat fik forevist, fremgik, at varen havde oprindelse i Indien (oprindelseskode 664), og

at Told og Skat burde have reageret i forbindelse med afstempling af EUR 1 certifikatet, idet virksomheden på bagsiden havde erklæret, at varerne havde oprindelse i Danmark til trods for, at bomuldsgarn til metervarer efter det oplyste slet ikke spindes i Danmark. Det må forventes, at især den stedlige told- og skatteregion var bekendt hermed.

Det er endelig gjort gældende, at det tab, som virksomheden led ved ikke at have ansøgt om bevillig til passiv forædling ikke står i rimeligt forhold til det faktum, at disse bevillinger gives helt rutinemæssigt, at virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne har været udfyldt korrekt, og at Toldvæsenets godkendelse og vejledning har medvirket til virksomhedens vildfarelse.

Virksomhedens revisor har til det af toldcentret anførte over for Landsskatteretten anført, at toldcentret ikke bestrider, at de ved afstempling og underskrift i rubrik 11 i EUR 1 certifikatet har attesteret

  1. at rigtig og bekræftet erklæring foreligger
  2. at udstedelsesland eller territorium er Danmark/EF

Det er videre anført, at toldcentret erkender, at oplysninger om udstedelsesland ikke er kontrolleret til udførelsesangivelser, og at der i øvrigt ikke i afstemplingsfasen er foretaget nogen dybere kontrol. Det er derfor gjort gældende, at toldcentret ved den urigtige erklæring har været medvirkende til, at virksomheden har været i god tro om, at dokumenterne var udfyldt korrekt. Det er videre anført, at toldcentret er ansvarlige for rigtigheden af det, der attesteres uanset om, kontrollen foretages før eller efter attestationen.

Revisoren har til støtte for den subsidiære påstand anmodet om at få forelagt sagen for kommissionen som et tvivlstilfælde, jf. art. 871 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeks.

Klagerens revisor har anført, at den af Told- og Skattestyrelsen påberåbte afgørelse afviger nærværende sag, idet myndighederne i nærværende sag ved en ganske simpel kontrol af de dokumenter, der blev forelagt, kunne have afsløret, at varen ikke havde oprindelse i Danmark, idet der var anført oprindelseskode 664 i udførelsesdokumenterne.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af artikel 220 i Toldkodeksen (Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 med senere ændringer):

Stk. 1. Hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå, hvem der er debitor (efterfølgende bogføring). Denne frist kan forlænges efter artikel 219,2.

Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring når…

a)…

b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Ifølge retspraksis hos EF-domstolen er det kun fejl, der kan tilskrives en aktiv adfærd fra de kompetente myndigheders side, der åbner mulighed for undladelse af en efterfølgende bogføring af importafgifter, og der er ikke tale om en aktiv adfærd fra disse myndigheders side, når de er blevet vildledt af eksportørernes urigtige angivelser.

Det bemærkes, at der i nærværende sag er sket afstempling af EUR certifikaterne af toldcentret, men at udførselsangivelsernes oplysninger ikke i den forbindelse har været undergivet en kontrol. På bagsiden af EUR 1 certifikaterne har virksomheden erklæret, at varerne omfattet heraf har præferenceoprindelse.

Retten finder ikke, at toldcentrets afstempling af EUR certifikaterne eller toldcentrets manglende vejledning om ansøgning om bevilling til passiv forædling kan karakteriseres som en aktiv fejl fra toldcentrets side, og retten finder således, at betingelsen om, at det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blev bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, ikke er opfyldt.

Toldkodeksens artikel 239, stk. 1, om muligheden for toldgodtgørelse, angiver følgende:

”Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,

som fastlægges efter udvalgsproceduren

som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelse eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.”

Særlige gennemførelsesbestemmelser til kodeksens artikel 239 er fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 899-909. Idet de omstændigheder som efter det foreliggende har dannet grundlag for selskabets anmodning om godtgørelse, ikke kan anses at svare til en af de i artikel 900, 901 eller 903 omhandlede omstændigheder, findes der ikke at være hjemmel i artiklerne 899-904, om afgørelser der træffes af medlemsstaternes toldmyndigheder, til at yde godtgørelse for tolden af de omhandlede varer.

Idet Landsskatteretten derudover finder, at der ikke uden tvivl kan anses at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, findes der ikke at være hjemmel i toldkodeksen eller gennemførelsesbestemmelserne for Landsskatteretten til at træffe afgørelse om ydelse af toldgodtgørelse for de omhandlede varer.

For så vidt angår virksomhedens subsidiære påstand bemærkes, at det følger af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at den medlemsstat, hvorunder den toldmyndighed, der har fået forelagt en godtgørelses- eller fritagelsesansøgning i medfør af toldkodeksens artikel 239, stk. 2, hører, forelægger sagen for Kommissionen, i tilfælde hvor toldmyndigheden: ”ikke er i stand til på grundlag af bestemmelserne i artikel 899 at træffe afgørelse, og ansøgningen indeholder begrundelser, der kan udgøre en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed”.

På det foreliggende grundlag, og på grundlag af EF-domstolens og Kommissionens praksis vedrørende anvendelsesområdet for toldkodeksens artikel 239 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, herunder bl.a. Kommissionens beslutning af 26. april 2000, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1. Retten finder derfor ikke fornødent grundlag for i medfør af toldkodeksens artikel 239, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 905, stk. 1, at pålægge toldmyndighederne at forelægge sagen for Kommissionen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.