Dato for udgivelse
20 Aug 2002 09:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
7. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.413.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-2591-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift + Told
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Toldværdi, fradrag indkøbsprovision, fragt, udviklingsomkostninger, prøvekollektion, produktion, underagenter
Resumé

Sagsøger havde i perioden marts 1995 til december 1997 foretaget import af tøj fra fjernøsten.

I forbindelse med en regnskabskontrol hos sagsøger blev det konstateret, at der forefandtes yderligere fakturaer, der ikke var forevist ved indfortoldningen af de importerede tøjvarer.

Sagsøger gjorde under sagen gældende, at de yderligere fakturerede beløb vedrørte dels indkøbsprovision og dels udgifter til vareprøver, og derfor kunne udeholdes fra toldværdien, jf. EF-toldkodeks artikel 32 og 33, jf. artikel 91 i Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983.

Landsretten fastslog, at der ved beregningen af told- og importmoms skulle tages udgangspunkt i den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren for de indførte varer, jf. toldkodeks artikel 29, stk. 1, jf. artikel 29, stk. 3, litra a). På baggrund af bevisførelsen fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøgerens betalinger i henhold til de yderligere forefundne fakturaer udgjorde hel eller delvis betaling af indkøbsprovision eller vareprøver.

Landsretten lagde blandt andet til grund, at betalingen af de yderligere fakturaer for størstedelens vedkommende har udgjort betaling for udvikling af sagsøgerens kollektioner, og at disse udgifter må anses for en del af varens pris, som skal medregnes i toldværdien.

Reference(r)

Toldkodeks artikel 29, stk. 1, jf. artikel 29, stk. 3, litra a
Toldvejledning 2001, A.6.1.3.1
Toldvejledning 2001, A.6.1.4.5


Parter

Scarlett A/S
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Finn Jepsen).

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Helle Bertung og Kari Sørensen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt betalinger foretaget af sagsøgeren, Scarlett A/S, i henhold til en række såkaldte B-fakturaer, skal medregnes til toldværdien i medfør af artikel 29 i Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeks), som danner grundlag for beregningen af told og importmoms.

Under denne sag, som er anlagt den 20. november 1999, har sagsøgeren nedlagt endelig påstand om, at sagsøgerens told- og momstilsvar for perioden 19. marts 1995 til 31. december 1997 nedsættes med 8.093.047 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgeren beskæftiger sig med produktion og salg af dametøj, som fremstilles i Fjernøsten og importeres af sagsøgeren. Sagsøgeren benytter sig i den forbindelse af en agent i Hong Kong, Green Water Ltd., samt af en række yderligere forretningsforbindelser, hovedsagelig i Hong Kong og Kina, og i visse tilfælde tillige i Indien og Bangladesh.

Told- og Skatteregion Herning foretog, som led i en kontrolaktion, i begyndelsen af 1998 en toldmæssig gennemgang af sagsøgerens regnskaber. Det blev i den forbindelse konstateret, at der ud over de ved indfortoldningen anvendte fakturaer, benævnt "A-fakturaer", forefandtes yderligere fakturaer, benævnt "B-fakturaer", udstedt af sagsøgerens forretningsforbindelser i Hong Kong og ofte lydende på samme beløb, som det, der fremgik af den ved indfortoldningen anvendte A-faktura, men med en anden tekst.

Ved brev af 20. august 1999 stadfæstede sagsøgte den af Told- og Skatteregion Herning trufne afgørelse af 19. marts 1998 om efteropkrævning af told og importmoms hos sagsøgeren, idet sagsøgte dog foretog en regulering af det opkrævede beløb for så vidt angår toldskyld, der på grund af forældelse ikke kunne efteropkræves. Told- og Skattestyrelsen konkluderede i sin afgørelse bl.a.:

"...

at  

klageren uberettiget har indført varer uden angivelse af den fulde toldværdi,

at

klageren uberettiget har indført varer og opnået toldfrihed ved at angive varerne som vareprøver,

at

klageren må anerkende at der derved enten ikke er eller er bogført for lav toldskyld som kan efteropkræves

..."

Af Told- og Skatteregion Hernings sagsfremstilling i afgørelsen af 19. marts 1998 fremgår bl.a.:

"...

Under besøg i virksomheden er der foretaget toldmæssig gennemgang af virksomhedens regnskab for perioden 01.01.95-30.06.97. Virksomheden er udtaget til kontrol i forbindelse med kontrolaktion rettet mod importører, som har indfortoldet prøveforsendelser fra fjernøsten i større omfang.

Green Water

1)

Green Water Ltd., Hong Kong, optræder som agent for virksomheden i forbindelse med indgåelse af leveringsaftaler med diverse leverandører i fjernøsten. Det er således konstateret, at der i kontrolperioden 01.01.95-30.06.97 er betalt provision til selskabet med i alt 13.503.050 kr.

 
 

Det er oplyst, at Green Water Ltd. er virksomhedens hovedagent i fjernøsten, og betalingerne vedrører assistance ved etablering af kontakter til leverandører samt ved fremstilling af prøver og produktion af de færdige kollektioner. Der er efterfølgende fremlagt en skriftlig kontrakt vedrørende disse aftaler, og regionen ser ingen hjemmel til at beregne told af de afregnede provisioner.

...

Diverse betalinger til leverandører

Under kontrollen er det konstateret, at den ved indfortoldningen anvendte faktura ikke udgør den fulde betaling til virksomhedens leverandører. Der er således i regnskabet fundet yderligere fakturaer, der ofte lyder på samme beløb, som det ved indfortoldningen anvendte, men hvor den anførte tekst er anderledes - for eksempel:

"Pattern charges, quality control inspection, freight sample, and handling."

Efter regionens opfattelse udgør ovennævnte beløb en del af betalingen for varer, og er i henhold til toldkodeksens artikel 29 toldpligtige. Der skal således ske efteropkrævning af tolden for perioden 01.01.95-31.12.97.

...

Diverse betalinger til vareleverandører

- varer, som fortoldes

Virksomhedens vareleverancer er ikke tidligere indfortoldet på grundlag af den fulde værdi, hvorfor der skal ske regulering af de yderligere betalinger, som er foretaget til leverandører.

- "sampling"

Betaling for vareprøver, som modtages fra leverandører, er fuldt ud toldpligtige.

- "Commission"

Reglerne om fradrag af indkøbsprovision fremgår af toldvejledningens afsnit A.6.1.3.1. Herudover fremgår det af afsnit A.6.1.4.5., at fradrag udelukkende har relevans for fakturaer fra køberens egen agent. Selvom en del af betalingen til Scarletts leverandører er benævnt "commission", er der således ikke mulighed for at holde disse beløb udenfor toldværdien. Reglerne om indkøbsprovision fremgår af toldkodeksens artikel 32.

..."

Sagsøgerens advokat kommenterede Told- og Skatteregion Hernings sagsfremstilling, hvilket regionen forholdt sig til i et notat af den 24. november 1998, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"...

Årsagen til den aktuelle sag er, at det under besøg i virksomheden blev konstateret, at der er bogført store udgifter til indkøbsprovision. Ifølge virksomhedens regnskab er der således for perioden 01.01.95-30.06.97 afholdt provisionsudgifter på mere end 40 mio. kr.

Der er under sagen blevet fremlagt en kontrakt med Green Water Ltd. af 16.10.96, hvoraf blandt andet følgende arbejdsopgaver fremgår:

- opsøge nye leverandører
- opretholde et godt forhold til leverandører
- overvåge produktion, fremstilling af prøver og leverancer
- forestå tests, inspektion og kvalitetskontrol
- indkøbe råmateriale og tilbehør
- udføre diverse arbejde

Ovennævnte er typiske opgaver for en indkøbsagent i fjernøsten, og harmonerer da også med teksten i toldvejledningens afsnit A.6.1.3.1. Derfor har toldcentret ikke fundet hjemmel til at beregne told af de afholdte provisionsudgifter til Green Water, jævnfør sagsfremstilling af 19.03.98.

Af advokatens klage fremgår det under pkt. 3.3.2.2., at betalingerne til såkaldte "underagenter" ikke dækker over egentlig provision, men nærmere er betaling for "quality control inspection". Denne opgave består således i at have ansvaret for kvalitetskontrollen i samtlige led af produktionen - herunder på de enkelte fabrikker i Kina. Herudover skal "underagenterne" foretage krævende kvalitetstests, og er overfor Green Water og Scarlett ansvarlige for produktion af de færdigvarer, de er blev anmodet om at forestå.

Advokatens forklaring indebærer i medfør af ovennævnte, at der er afholdt udgifter til 2 forskellige parter som har foretaget stort set sammenfaldende arbejdsopgaver for virksomheden. At en del af provisionsudgiften yderligere skulle dække over retten til at foretage reklamationer forekommer usædvanligt. Denne risiko vil sædvanligvis være indkalkuleret i virksomhedens indkøbspriser, og vil i medfør heraf være en naturlig del af den toldpligtige værdi.

For at belyse forholdet mellem de bogførte udgifter kan følgende oversigt opstilles (kr.)

                                          

 Varekøb   

Betalinger til     "underagenter"

Green Water(provision)

01.01.95-30.06.95

3.802.028

6.307.621

5.919.390

01.07.95-30.06.96

7.339.213

10.573.166

4.623.360

01.07.96-30.06.97

8.206.936

10.738.832

2.960.300

       

I alt for perioden

19.348.177

27.619.619

13.503.050

Pkt. 3.3.3.

Toldcentret er enig i, at produktionen af vareprøver samt anvendelse af luftfragt ved hjemtagelse af disse medfører store omkostninger for denne type virksomhed. At der i overvejende grad er tale om toldpligtige udgifter er behandlet under nedennævnte pkt. 5.

Pkt. 5

Vareprøver
...

Det kan dog ikke udelukkes, at virksomheden i enkelte tilfælde modtager vareprøver af ringe værdi, som kan indføres toldfrit med henvisning til toldvejledningens afsnit D.4.5.2. For vareforsendelser med en toldværdi over 22 ECU er det en betingelse for denne toldfrihed, at varerne er gjort uanvendelige ved iturivning, gennemhulning eller lignende. I den aktuelle virksomhed er der dog i mange tilfælde tale om salgsprøver, som er magen til den færdige produktion, og som indføres i et større antal (10-12 stk. pr. style). Der kan således ikke godkendes toldfrihed.

At virksomhedens udgifter til vareprøver ifølge advokaten udgør gennemsnitlige beløb kan ikke medføre toldfrihed.

..."

Af sagsøgerens interne regnskab for året 1995/96 fremgår det, at sagsøgeren er moderselskab til et 100% ejet datterselskab, Kaffe Clothing Company A/S, Vestby, Norge. Det fremgår endvidere af regnskabet, at sagsøgerens nettoomsætning i 1995/96 udgjorde 49.863.671 kr. og de direkte produktionsomkostninger udgjorde 27.203.502 kr. De tilsvarende tal for 9 måneder i 1994/95 udgjorde henholdsvis 33.037.000 kr., og 21.224.000 kr. Af sagsøgerens interne regnskab for året 1997/98 fremgår det, at sagsøgerens nettoomsætning i 1997/98 udgjorde 66.107.014 kr., og de direkte produktionsomkostninger udgjorde 46.222.428 kr. For 1996/97 var de tilsvarende tal henholdsvis 41.426.000 kr. og 25.136.000 kr.

Det er for landsretten oplyst, at sagsøgeren ved køb af tøj i Fjernøsten sædvanligvis anvendte en fremgangsmåde, hvorefter der først blev indgået en "Sales Contract" med en forretningsforbindelse i Hong Kong. Forretningsforbindelsen i Hong Kong udstedte derefter to fakturaer, henholdsvis en A-faktura til sagsøgeren eller - hvis der var tale om varer til datterselskabet - til dette, og en B-faktura til sagsøgeren. Fakturaerne var dateret samme dag og lød på samme beløb, men havde en forskellig tekst.

Dette er illustreret ved en "Sales Contract no. C-7418/96" dateret den 11. juli 1996 udstedt af Tako Knitwear Company Limited, Hong Kong, til sagsøgeren med følgende tekst:

"This sales contract made between "SCARLETT CLOTHING COMPANY A/S" of GULDBORGVEJ 5, DK-7400 HERNING, DENMARK. (Hereinafter called THE BUYER) and "TAKO KNITWEAR CO. LTD" (Hereinafter called THE SUPPLIER). That THE SUPPLIER agree to supply and THE BUYER agree to ship and arrange payment for the goods according to the terms and conditions as stated below:

Description:

LADIES' KNITTED CARDIGAN, BLOUSE, SWEATER.

Quality:

60% COTTON 40% RAYON (2/20 COTTON 300D RAYON)

Group:

JENNY KNIT

STYLE NO. 

DESCRIPTION

TOTAL PCS

UNIT PRICE
FOB HK US$

AMOUNT
US$

 

7320

CARDIGAN

210

5.60

1.176.00

7321

BLOUSE

144

4.55

655.20

7322

SWEATER

504

4.60

2.318.40

   

858 PCS

 

US$ 4.149.60

Delivery: 15.9.96

..."

De omhandlede "style-no." 7320, 7321 og 7322 fremgår af et bilag udfærdiget med kinisiske skrifttegn, som ikke er oversat til dansk, men som ifølge sagsøgeren er en faktura udstedt af en kinesisk fabrik til Tako Knitwear Company Limited vedrørende den kinesiske fabriks produktion af tøjet.

Af A-faktura nr. "TL-1283 (A)" af 7. oktober 1996 udstedt af Tako Knitwear Company Limited til Kaffe Clothing Company A/S fremgår det, at fakturaen vedrører den førnævnte "Contract No. 7418/96" samt ligeledes "style no." 7320, 7321 og 7222. Fakturaens tekst er i øvrigt som følger:

"...

Group:

JENNY KNIT

Shipped per:

TOKYO BAYto NORWAY

Payment:BY

CHEQUE UPON RECEIPT OF FULL SET OF

SHIPPING

DOCUMENT.

Total Packages:

THIRTY FIVE (35) CARTONS.

Shipping marks  

Description

Quantity

Unit price

Amount

   

PCS

FOB

 
 

LADIES'
60%RAYON
40% COTTON
KNITTED

 

US$

US$

...

         
       

US$ 4049.20

...

   

For and on behalf of

                                                                   

TAKO KNITWEAR COMPANY LIMITED

 
..."

Af B-faktura nr. "TL-1283 (B)" dateret samme dato og udstedt af Tako Knitwear Company Limited til sagsøgeren fremgår det, at fakturaen ligeledes vedrører "Contract No. 7418/96". Fakturaens ordlyd er i øvrigt som følger:

"...

Group:

JENNY KVIT

Shipped per:

TOKYO BAY

to NORWAY

Payment:

BY CHEQUE UPON RECEIPT OF FULL SET OF SHIPPING DOCUMENT.

Total Packages:

THIRTY FIVE (35) CARTONS.

 

Shipping

Description

Quantity

Unit price

Amount

 
 

PATTERN CHARGES,

 

QUALITY CONTROL INSPECTION,

 

FREIGHT SAMPLE, AND HANDLING.

 
 ...
         
                                                      

US$ 4,049,20

   

For and on behalf of

   

TAKO KNITWEAR COMPANY LIMITED

 
..."

Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgeren og dennes norske datterselskab, Kaffe Clothing Company A/S, i perioden foråret 1995 til julen 1997 tilsammen har afholdt 35.084.716,56 kr. til betaling af B-fakturaer, hvoraf sagsøgerens andel udgjorde 22.009.923,56 kr. I samme periode udgjorde sagsøgerens betalinger i henhold til A-fakturaer 24.837.555,98 kr. Der er ligeledes mellem parterne enighed om, at sagsøgeren i samme periode har betalt provision til Green Water Ltd. med ialt 13.503.050 kr., udover betalinger af A- og B-fakturaer.

Af et af sagsøgeren udarbejdet bilag benævnt "Oversigt over provision til underagenter i perioden 1/1 1995 - 31/12 1997" fremgår det; at sagsøgeren har betalt provision til 25 forskellige navngivne underagenter. I bilaget nævnes bl.a. underagenterne "Tako", "Magic Team" og "Wearpost". I et udateret brev fra Wearpost Fashion Company, Hong Kong, står i en dansk oversættelse:

"Hej, mit navn er Ho Ming Cho og jeg er ejer af Wearpost, Hong Kong. Scarlett, Danmark har orienteret mig om, at der bliver foretaget skattemæssige undersøgelser i forbindelse med mit firmas ydelser. Med dette brev håber jeg at kunne klargøre for visse områder. Så vidt jeg har forstået, er sagens kerne, at Scarlett er blevet pålagt at betale i forbindelse med Wearpost agentydelser.

Wearpost og Scarlett har en særlig aftale, som adskiller sig fra den fremgangsmåde, der normalt bliver anvendt mellem udenlandske firmaer og agenturer i Hong Kong. Det særlige ved denne aftale består i, at Scarlett modtager salgsprøver uden forud betaling. Wearpost forestår al fremskaffelse af salgsprøverne og opkræver i stedet for en høj procentdel i kommission.

Scarlett har oplyst, at denne ikke er i stand til at fremskaffe den kapital, som ville gøre det muligt for Scarlett selv at tage direkte kontakt til fabrikkerne. Vi tager os derfor af alt fra remburs til inspektion og den faktiske luftfragt af de færdige prøver. Under denne proces med fremskaffelse af salgsprøver indgår nogle store omkostninger, som der må tages højde for, og jeg har udspecificeret i faktura A og B, hvordan disse særlige udgifter bliver behandlet.

Afhængig af hvor vi erhverver stoffet for den aktuelle prøve, bruges der et stort beløb på at transportere, normalt med fly, stoffet til producenten og til Scarlett. Når stoffet er ankommet, flyver vi hen for at sikre os, at stoffet stemmer overens med specifikationen samt for at kontrollere produktionen af prøverne. Når dette er fuldført, bliver prøverne transporteret med fly til Scarlett, som godkender dem eller afviser dem. Såfremt prøverne bliver godkendt, bliver den endelige prøve sat i produktion og transporteret med fly til færdiggørelse.

Jeg håber, at fakturaerne redegør for disse områder, og De er velkommen til at kontakte mig, såfremt De måtte ønske yderligere oplysninger."

I en udateret opgørelse fra Wearpost Fashion Company er der foretaget en specifikation af provision betalt til Wearpost Fashion Company for sommerkollektion 1997 i form af B-fakturaer. Det hedder i dansk oversættelse af opgørelsen:

"Faktura: 459/2/97 (D)

Faktura B Collection 9000/900 (19 styles, 18, 107 stykker, 21 styles aflyst)

Prøver:

Økonomisk garanti, remburs

USD

892,00

 

Flytransport af stof

USD

402,90

 

Prøver

USD

432,50

 

Screen charge

USD

1.299,09

 

Print charge

USD

1.400,90

 

Afkrævning ved udfærdigelse af prøve

USD

800,50

 

Flytransport af prøve til Scarlett

USD

320,00

 

Flytransport af salgsprøver til Scarlett

USD

3.400,10

 

 

 

 

 

Løn:

 

 

 

 

 

Almindelige ansatte

USD

8.910,00

 

Tilsynsførende

USD

6.120,50

 

Andre ansatte

USD

10.855,32

 

 

 

 

 

Rejseomkostninger:

 

 

 

 

 

 

 

Lufttransport

USD

2.300,00

 

 

 

Hotel

USD

1.400,06

 

Forplejning

USD

1.208,90

 

Kontorudgifter

USD

1.990 80

 

 

 

 

 

I alt

USD

41.763,57

"

Tilsvarende har Magic Team Company i en udateret opgørelse foretaget en spefikation af sine ydelser faktureret ved B-fakturaer. I en dansk oversættelse heraf står:

"Magic Team Company

Opgørelse vedrørende 1997 Efterår 2000/200 kollektion (faktura B)

USD 114,516.66 - 33 styles - 22,375 stk.

Remburs

USD

3.430,00

 

Screen charge for printing

USD

2.929,88

 

Prøver

USD

1.320,00

 

Flytransport af prøve

USD

1.410,00

 

Mønster opsætning

USD

2.210,00

 

Sample of yard

USD

12.120,00

 

Afkrævning ved udfærdigelse af prøve

USD

2.400,00

 

Flytransport af prøver til Scarlett A/S

USD

2.400,10

 

Flytransport af salgsprøver til Scarlett A/S

USD

14.670,00

 
       

Rejseomkostninqer

     
       

Lufttransport

USD

8.700,00

 

Hotel

USD

7.901,03

 

Forplejning

USD

4.120,00

 
   

Løn

 
   

Tilsynsførende

USD

11.827,65

 

Andre ansatte

USD

15.013,00

 

Cheflønninger

USD

16.043,00

 
       

Andre kontorudgifter

USD

8.022,00

"

Endvidere har samme Magic Team Company i en udateret opgørelse specificeret sine ydelser faktureret ved A-fakturaer. Det hedder i en dansk oversættelse af opgørelsen:

"Magic Team Company

opgørelse vedrørende 1997 Forår 9000/900 kollektion (faktura A)

USD 60.841,14 - 35 styles - 12.848 stk.

Remburs

USD

1.738,00

 

Screen charge for printing

USD

1.589,00

 

Prøver

USD

1.239,00

 

Flytransport af prøve

USD

419,00

 

Mønster opsætning

USD

1.030,00

 

Sample af yard

USD

5.300,00

 

Afkrævning ved udfærdigelse af prøve

USD

1.410,00

 

Flytransport af prøve til Scarlett A/S

USD

376,00

 

Flytransport af salgsprøver til Scarlett A/S

USD

4.800,00

 
       

Rejseomkostninger

     
       

Lufttransport

USD

2.810,00

 

Hotel

USD

1.500,00

 

Forplejning

USD

1.777,45

 
   

Løn

 
   

Tilsynsførende

USD

4.052,00

 

Andre ansatte

USD

13.000,69

 

Cheflønninger

USD

15.500,00

 
       

Andre kontorudgifter

USD

4.300,00

"

Af aftale benævnt " Qualtity Control and Procurement Services Agreement" mellem sagsøgeren og Green Water Limited dateret den 16. oktober 1996 fremgår det i en dansk oversættelse bl.a., at Green Water Limited (GWL) skal levere følgende ydelse til sagsøgeren:

"...

(i)    

At opsøge leverandører af varerne med henblik på at få de potentielle leverandører til at indgå salgskontrakter med Scarlett på betingelser, der nærmere skal forhandles mellem GWL på vegne Scarlett og leverandørerne.

 
 

..."

Videre fremgår det, at parterne har aftalt bl.a. følgende:

"...

 

5.

GWL accepterer herved at holde Scarlett skadesløs for ethvert tab i forbindelse med levering af varerne, som ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen eller mængden i henhold til købsinstrukserne.

   
      

...

   

7.

Som betaling for GWL's ydelser vil Scarlett betale GWL et honorar på 22,3% af værdien af de varer, som GWL har fremskaffet og (eller) kontrolleret på vegne Scarlett.

   
 

..."


Der er under sagen fremlagt en række bilag med eksempler på produktion af varer, som er produceret i Indien/Bangladesh uden brug af underagenter i 1999/2000. Eksemplerne viser ifølge sagsøgeren, at identiske eller sammenlignelige varer kan købes af sagsøgeren i Indien/Bangladesh uden medvirken af underagenter til samme pris, som varer kan købes til i Hong Kong via underagenter alene i henhold til de betalte A-fakturaer.

Forklaringer

Niels Johan Skannerup har som vidne forklaret, at han er direktør i det sagsøgende selskab, som blev stiftet i slutningen af 1993. Han ejer ingen aktier i selskabet. Det er hans ven, Monita, som finansierede etableringen af selskabet. Det var meningen, at selskabet skulle være en ordreproducerende engros virksomhed med import af varer fra Fjernøsten, primært Kina, Bangladesh og Indien. Da han tidligere var gået konkurs med et selskab, var der ingen, der var interesseret i at samarbejde med ham. Han havde ikke mulighed for at placere ordrer direkte hos producenter i Kina, da sagsøgeren ikke havde den finansielle styrke til at åbne remburser, ligesom det var begrænset, hvor stort et antal ordrer, sagsøgeren kunne placere hos producenterne. De fleste producenter i Kina accepterer kun samarbejdspartnere, der har eget afsætningsnet. Han blev nødt til at producere en kollektion, så sælgerne havde noget at vise til kunderne, og han ledte efter nogen til at finansiere denne. Han fik kontakt til en tøjproducent via et par agenter, som han kendte fra tidligere. Agenterne har normalt kontor i Hong Kong, hvorfra de har forbindelse til producenter i Kina. Han kan bekræfte, at sagsøgeren brugte de 25 underagenter, der er nævnt på den fremlagte liste. Agenternes vigtigste opgave er at lave kollektioner og vareprøver. Til en kollektion benytter sagsøgeren sig af 10-12 agenter. Først tegner en designer i Danmark skitser til tøjkollektionen, hvorefter der fremstilles en foreløbig vareprøve. Skitserne og vareprøverne sendes ud til agenterne, ofte således, at samme vareprøve sendes til to eller tre agenter, som herefter vurderer, hvor vareprøven bedst kan fremstilles. Agenten skal først finde en egnet leverandør til stoffet, og derefter en egnet systue i Hong Kong til at fremstille snitmønstre. Stoffet og mønsteret leverer agenten til en systue i Hong Kong, hvor vareprøverne syes. Prøverne sendes til Danmark, rettes til og returneres til agenten. Agenten får herefter syet 20 sælgerprøver af hver style (model). Herved får man 20 eksemplarer af kollektionen, som sælgerne i Danmark, Irland, Norge, Sverige og Finland rejser rundt og viser i forretningerne. Sælgerne har derefter prøverne med tilbage til næste sælgermøde, hvor de pæneste sælgerprøver bliver taget fra og returneret til Green Water Ltd., som herefter udleverer prøverne til agenterne med henblik på, at agenterne lader varen massefremstille hos en producent. Vareprøven produceres således eet sted, og færdigvaren et andet sted. Fabrikkerne laver deres egne snitmønstre, da de ikke kan sy efter andres mønstre. Agenterne har ansvaret for, at færdigvarerne nøje svarer til vareprøverne. Agenterne skal ud til fabrikkerne og påse dette. Vareprøverne kan absolut ikke bruges til almindeligt salg. De er ikke farveægte og smitter af. Prints m.v. ville falde af ved vask. Vareprøverne er heller ikke kemikaliebehandlede og vil derfor fnugge. Med hensyn til agenternes honorering var det fra begyndelsen aftalt med agenterne, at de fremstillede kollektionerne, og at sagsøgeren fremkom med ordrer nok til at dække produktionsomkostningerne hertil. Beløbet på A-fakturaen var udtryk for, hvad det koster at fremstille varerne. Han kan ikke sige med sikkerhed, om B-fakturaen udstedt af Tako Knitwear Company Limited vedrørte prøver, som resulterede i fremstilling af varer faktureret ved A-fakturaen, idet det ikke er sikkert, at Tako Knitwear Company Limited har lavet de vareprøver, der var grundlaget for fremstilling af varerne faktureret ved A-fakturaen. Hvis Tako Knitwear Company Limited havde lavet kollektionen, så placerede sagsøgeren måske 5 ordrer hos Tako Knitwear Company Limited for at dække Takos udgifter til fremstilling af kollektionen. Andre af Takos vareprøver kunne han udlevere til Green Water Ltd., som så placerede ordrer hos fabrikker i Indien eller Bangladesh. Ordren kunne ikke placeres hos fabrikker i Hong Kong, idet Tako Knitwear Company Limited muligvis ville opdage dette. Hvis sagsøgeren slet ikke placerede nogle ordrer hos Tako Knitwear Company Limited, havde Tako mistet de penge, de havde brugt på at fremstille kollektionsprøverne. B-fakturaerne er udtryk for henholdsvis udgifter til kollektioner og provision til agenten for at stå for produktionen. Før der blev indgået en aftale med Green Water Ltd., var det vidnet, der udførte det arbejde, som Green Water Ltd. nu udfører. Green Water Ltd. har kontor i Hong Kong, og deres opgave var at holde øje med, at underagenterne udførte arbejdet korrekt. Green Water Ltd. havde hovedansvaret herfor. Green Water Ltd. måtte om nødvendigt gå direkte til fabrikkerne, men dette var først og fremmest underagenternes ansvar. Green Water Ltd. var den eneste, der havde kontakt til leverandørerne af tilbehør som f.eks. knapper og lynlåse, og Green Water Ltd. koordinerede arbejdet, således at knapper m.v. var ensartede i hele kollektionen. Agenterne kunne ikke selv koordinere dette, da sagsøgeren af konkurrencehensyn søgte at undgå, at de havde indbyrdes kontakt. Det kan af de fremlagte fakturaer konstateres, at varer, som blev produceret via underagenter i Kina, ikke var dyrere end tilsvarende varer købt i Indien og Bangladesh uden brug af underagenter. For varer produceret i Bangladesh eller Indien, blev der ikke udstedt både A- og B-fakturaer, idet disse varer blev syet på basis af kollektionsprøver lavet i Hong Kong. Betalingsbetingelserne er ens i A- og B-fakturaen, men agenten accepterede ikke desto mindre, at B-fakturaen først blev betalt efter udlevering af varerne. Der var en underliggende aftale med agenterne om, at agenterne ved afskibning af varerne kunne udstede en regning i form af en B-faktura på halvdelen af varernes pris til dækning af provision m.v. Agenten fik således betaling for at lave kollektionen, mens producenterne fik betaling for at masseproducere. En af underagenternes hovedopgaver var at lave salgskontrakter. Der står ganske vist i sagsøgerens kontrakt med Green Water Ltd., at Green Water Ltd. skulle lave salgskontrakter, og at Green Water Ltd. skal have 22,3% i provision heraf, men dette arbejde havde sagsøgeren lagt ud til underagenterne. Selvom der står i kontrakten med Green Water Ltd., at sagsøgeren havde reklamationsret over for Green Water Ltd., hæfter hovedagenten ikke for eventuelle mangler ved varen. Reklamationer fra kunder blev sendt til Green Water Ltd., der henvendte sig til den pågældende underagent, som derefter gik videre til producenten. Hvis der var fejl og mangler ved tøj, som for eksempel Tako Knitwear Company Limited havde faktureret, kunne sagsøgeren ikke tilbageholde betalinger til Tako Knitwear Company Limited. Vidnet kender navnene på en del af fabrikkerne i Kina, men ikke dem alle. Det er korrekt, at koncernen har betalt ca. 35 mio kr. til underagenter i perioden fra 1995 til 1997. Når sagsøgeren ikke kan fremlægge korrespondence, aftaler m.v. med underagenterne herom, på trods af at underagenterne er engageret af sagsøgeren, skyldes det, at der aldrig har været noget på skrift herom. Det var kun Green Water Ltd., der ønskede en skriftlig aftale. Vidnet bekendt har underagenterne aldrig sendt rykkere for betaling af B-fakturaerne.

Wong Ping Cheong har som vidne forklaret, at han er ejer af Magic Team Company i Hong Kong, der arbejder som agent i beklædningsindustrien, herunder for sagsøgeren. Arbejdsgangen var således, at Green Water Ltd. gav Magic Team Company informationer om de ønskede vareprøver, hvorefter Magic Team Company fandt det rette stof hertil og fik lavet snitmønstre. Herefter fandt de fabrikker, som kunne sy vareprøverne, og de tog i den forbindelse selv ud og inspicerede vareprøverne. Fabrikkerne ville ikke selv fremstille vareprøver, idet der var tale om for små mængder, og desuden ville fabrikkerne have betaling straks. Hvis der derefter placeredes en ordre hos en fabrik, var det Magic Team Companys opgave at instruere fabrikken om, hvordan det færdige produkt skulle se ud. Magic Team Company fik som betaling herfor et beløb, som svarede til produktionsværdien, hvilket skulle dække udgifter til vareprøver og agenthonorar. Magic Team Company har faktureret på samme måde over for sagsøgeren som Tako Knitwear Company Limited, det vil sige med både en A-og en B-faktura. Det fremlagte bilag med specifikationer vedrørende B-fakturaer, er udtryk for udgifter afholdt af Magic Team Company til fremstilling af vareprøver for sagsøgeren. Han kender godt selskabet Green Water Ltd., som stod for koordination af tilbehør og den overordnede kontrol. De vareprøver, som blev lavet af Magic Team Company, var ikke altid identiske med den færdige vare. Når der i specifikationen af B-fakturaerne er opregnet luftfragt til henholdsvis "test sample" og "final sample" til sagsøgeren, så er "test sample" en godkendelsesprøve baseret på en skitse, som typisk laves i 2-3 eksemplarer, mens "final sample" er den endelige prøve, som fremstilles i ca. 20 eksemplarer til brug for sælgerne. Magic Team Companys betalingsbetingelser over for sagsøgeren svarede til betingelserne for Tako Knitwear Company Limited, det vil sige betaling ved check mod modtagelse af et fuldt sæt shippingdokumenter. Når varerne var afsendt, fremsendtes to fakturaer, henholdvis en A- og en B-faktura. Varerne blev ikke frigivet til sagsøgeren, før Magic Team Company havde modtaget betaling for både A- og B-fakturaen. Hvis der var fejl eller mangler ved varerne, reklamerede sagsøgeren til Magic Team Company. A-fakturaen er udtryk for nettoprisen fra fabrikken, mens B-fakturaen var aftalt til samme beløb, som fakturaen fra fabrikken. Der er udelukkende en mundtlig aftale herom.

Der har endvidere været afgivet vidneforklaring af økonomichef Simon Torp, der har bekræftet, at de angivne beløb vedrørende sagsøgerens køb af varer i Hong Kong og betaling af provision i perioden fra foråret 1995 til julen 1997 svarer til regnskabstallene for koncernen og dennes datterselskab, Kaffe Clothing Company.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de af sagen omfattede betalinger til agenter i Hong Kong ikke skal medregnes til toldværdien i medfør af EF-toldkodeks artikel 29 sammenholdt med artikel 32 og 33. De såkaldte B-fakturaer, der lyder på "Pattern charges, quality control inspection, freight sample, and handling" skal således ikke medregnes i toldværdien, idet disse fakturaer ikke dækker over betaling for varer, men derimod er indkøbskommission samt betaling for udgifter til vareprøver.

Med hensyn til den del af B-fakturaerne, som vedrører indkøbsprovision, fremgår det af EF-toldkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, i), at der ved fastsættelsen af toldværdien til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indkøbte varer, lægges provision og mæglerhonorar, dog ikke indkøbsprovision. Det følger af toldvejledning 1997 punkt A.6.1.3.1, at hvis køberen er forpligtet til at afholde omkostninger til leverandørens agent, er en sådan omkostning en del af toldværdien, mens indkøbsprovision, som køberen betaler til sin egen agent for at have repræsenteret køberen ved indkøb af varerne, derimod ikke skal medregnes i toldværdien. I EF-domstolens dom i sag C-11/89 (Unifert) blev det fastslået, at der ved anvendelse af EU's toldbestemmelser må henses til det reelle forhold mellem de kontraherende parter ved afgørelsen af, om en bestemt kommission faktisk er betaling til køberens egen agent, eller om den angivne kommission blot udgør en del af købsprisen, der skal tages i betragtning ved beregning af toldværdien. Ligeledes fastslog EF-domstolen i sag C-299/90 (Hepp), at den af importøren til kommissionæren betalte indkøbsprovision ikke skal indregnes i toldværdien, selv når importøren har betegnet indkøbskommissionæren som sælger i toldværdideklarationen, og for varerne har angivet den pris, som kommissionæren har faktureret. Sagsøgeren har betalt sine underagenter for på sagsøgerens vegne at kontrollere det færdige produkt. Denne opgave svarer til beskrivelsen i toldvejledning 1997 af en indkøbskommissionærs opgave. Agenterne har fungeret som mellemmænd ligesom i Heppsagen, og det afgørende er ikke, hvad sagsøgeren har kaldt dem, ligesom det ikke er afgørende, hvad der står i det skriftlige materiale. Der er således tale om indkøbsprovision som defineret i EF-toldkodeks artikel 32, stk. 4. Green Water Ltd.'s arbejdsopgaver er overordnede i forhold til underagenterne, idet Green Water Ltd. skulle sørge for koordinering, samt for kontakt til producenter i andre lande end Kina. Derudover forestod Green Water Ltd. kontrol af vareprøverne, og der var således ikke tale om, at underagenterne varetog de samme opgaver som Green Water Ltd.

Med hensyn til den del af B-fakturaerne, som vedrører vareprøver, reguleres disse af artikel 91 i Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983, som er beskrevet i toldvejledning 1997 under punkt D.4.5.2. Det fremgår heraf, at der ikke betales told af vareprøver af ringe værdi, der indføres fra lande uden for EU. Vareprøver omfatter også modeller og mønstre. Vidnerne Niels Johan Skannerup og Wong Ping Cheong har forklaret, at det er en kostbar proces at lave vareprøver. Prøverne blev anvendt til salgskollektioner i Danmark og var af en ringere kvalitet end det endelige produkt, hvorfor der ifølge toldvejledning 1997 er tale om betaling for vareprøver, som ikke skal medregnes i toldværdien.

Sagsøgeren har endvidere anført, at betalinger af B-fakturaer ikke udgør en camoufleret betaling for varer. Vidnet Wong Ping Cheong har forklaret, at A-fakturaerne er en viderefakturering af de fakturaer, der er udstedt af de kinesiske fabrikker. Det ville være helt urealistisk, hvis sagsøgerens indkøbspriser skulle være dobbelt så høje, som angivet i A-fakturaerne. Vidnet Niels Johan Skannerup har forklaret, at det ikke ville være muligt for sagsøgeren at betale det dobbelte af den pris for varerne, som fremgår af A-fakturaerne. De under sagen fremlagte fakturaer med priseksempler viser, at priserne i A-fakturaerne svarer til priserne for identiske eller sammenlignelige varer købt i Indien og Bangladesh.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte med rette har foretaget efteropkrævning hos sagsøgeren af told og importmoms for perioden 20. marts 1995 til 31. december 1997 med det påstævnte beløb, idet det beløb, som sagsøgeren har betalt i henhold til de såkaldte B-fakturaer, er en del af betalingen for varerne og ikke indkøbsprovision eller betaling for vareprøver, som kan holdes uden for toldværdien. B-fakturaerne er udtryk for omkostninger til at fremstille kollektioner, og er derfor en almindelig sælgeromkostning. Der er ikke i EF-toldkodeks hjemmel til at undtage omkostninger til udvikling af kollektioner fra toldværdien. Det fremgår af EF-toldkodeks artikel 29, stk. 3, litra a, at toldværdien skal beregnes af "den fulde betaling som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de indførte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredjepart for at opfylde en af sælgerens forpligtelser". Sælgerne har haft pligt til at levere vareprøver til sagsøgeren, og sagsøgeren har været forpligtet til at yde betaling herfor som en betingelser for salget. EF-toldkodeks artikel 32 og 33 er undtagelser fra hovedreglen og skal som følge heraf fortolkes indskrænkende. Transport og forsikringsomkostninger skal jf. artikel 32, stk. 1, litra e) i) under alle omstændigheder medregnes i toldværdien. Indkøbsprovision er ifølge EF-toldkodeks alene betaling for køb af tjenesteydelser fra egen agent. En indkøbskommissionær er importørens forlængede arm og skal ikke påtage sig en økonomisk risiko, som det er tilfældet med bl.a. Magic Team Company.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det processuelt må komme sagsøgeren til skade, at denne ikke kan fremlægge skriftlige aftaler med underagenterne, idet sagsøgeren hævder, at halvdelen af betalingerne til underagenterne er indkøbsprovision. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden herfor, og bevisbyrden er ikke løftet.

Sagsøgte har yderligere gjort gældende, at det er usandsynligt, at sagsøgeren har betalt indkøbsprovision svarende til varernes produktionspris og herudover tillige en indkøbsprovision på 22,3% af varernes pris til Green Water Ltd., hvilket svarer til, at sagsøgeren har betalt provision i størrelsesordenen 15-18% af koncernens omsætning. Ligeledes er det usandsynligt, at en mindre virksomhed som sagsøgerens har så stort et net af underagenter, og sagsøgerens agentkontrakt med Green Water Ltd. nævner da heller intet om underagenter. Tværtimod står der i kontrakten, at Green Water Ltd. skal udføre alle de opgaver, som sagsøgeren nu hævder, at underagenterne udfører. Ordet "underagenter" fremgår ikke noget sted i det skriftlige materiale.

Endelig har sagsøgte gjort gældende, at det fremgår af den fremlagte salgskontrakt med tilhørende A- og B-faktura fra Tako Knitwear Company Limited, at denne er sælger af varerne og ikke indkøbskommissionær. Dette kan ses af, at der er tale om en salgskontrakt, hvor Tako Knitwear Company Limited benævnes "supplier", mens sagsøgeren benævnes "buyer". Endvidere fremgår det af den tilhørende A-faktura, der er den, som myndighederne har set, at fakturaen vedrører 35 kartoner, hvilket er det samme antal, som den tilhørende B-faktura angiver at vedrøre. Det fremgår af både A- og B-fakturaen, at betalingsbetingelserne er "By cheque upon receipt of full set of shipping document". Ifølge vidnet Wong Ping Cheong blev varerne ikke afskibet, før både A- og B-fakturaen var betalt, og betalingerne heraf var således en betingelse for salget, hvorfor den samlede værdi skal medregnes til toldværdien.

Med hensyn til den del af fakturaerne, der vedrører betaling for vareprøver, har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er tale om import af vareprøver af ringe værdi, der er fritaget for importafgifter, idet sagsøgeren ikke opfylder de krav, der stilles i forordning nr. 918 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved opgørelsen af toldværdien, som danner grundlag for beregningen af told og importmoms, skal der tages udgangspunkt i EF-toldkodeks artikel 29, stk. 1, hvoraf det fremgår, at toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, som svarer til den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne.

Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varerne, er defineret i artikel 29, stk. 3, litra a, som den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller yde til fordel for denne, for de indførte varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagte eller skal erlægges som betingelse for salget af de indkøbte varer af køberen til sælgeren eller af køberen til en tredje part for at opfylde en af sælgerens forpligtelser.

Det fremgår af de fremlagte A- og B-fakturaer fra Tako Knitwear Company Limited, at betalingsbetingelserne for begge disse fakturaer er "By check upon receipt of full set of shipping dokument". Vidnet Wong Ping Cheong fra Hong Kong-firmaet Magic Team Company har ved sin forklaring bekræftet, at Magic Team Company på tilsvarende vis udstedte A- og B-fakturaer, og at det var en betingelse for Magic Team Company, at både A- og B-fakturaen blev betalt, inden der skete afskibning af varerne til sagsøgeren.

Landsretten finder på baggrund heraf, at det har været en betingelse for salget, at sagsøgeren har betalt både A- og B-fakturaerne, hvorfor der ved opgørelsen af toldværdien for sagsøgeren i medfør af EF-toldkodeks artikel 29, stk. 1, som udgangspunkt skal medregnes betalinger i henhold til både A- og B-fakturaer.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at sagsøgerens betalinger i henhold til B-fakturaerne udgør hel eller delvis betaling af indkøbsprovision, som ikke skal medregnes til toldværdien i medfør af EF-toldkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, pkt. i), og artikel 33, litra e, ligesom landsretten ikke finder det godtgjort, at betalingerne af B-fakturaerne udgør hel eller delvis betaling af vareprøver, som er fritaget for told og importmoms i medfør af Rådets forordning nr. 918/83 af 28. marts 1983, artikel 91, stk. 1.

Landsretten har herved henset til, at det efter vidnet Niels Johan Skannerups forklaring må lægges til grund, at sagsøgerens betaling af B-fakturaerne for størstedelens vedkommende har udgjort betaling for udvikling af sagsøgerens kollektioner, der har været en nødvendig proces, og som sagsøgerens forretningsforbindelser har haft pligt til at udvikle og har haft den økonomiske risiko for at udvikle, hvorfor betalingen herfor er en del af varens pris, som skal medregnes i toldværdien.

Det forhold, at sagsøgeren kan købe identiske eller sammenlignelige varer i Indien eller Bangladesh til samme pris, som sagsøgeren betaler i henhold til A-fakturaerne, understøtter, at betaling af B-fakturaerne har udgjort betaling for udviklingen af sagsøgerens kollektioner, idet sagsøgeren ved køb i Indien eller Bangladesh ifølge vidnet Niels Johan Skannerups forklaring havde fået udviklet kollektionen og vareprøverne i Hong Kong, således at sagsøgeren alene betalte producenterne i Indien og Bangladesh for at masseproducere varerne, hvilket må antages at kunne ske til en væsentlig lavere pris, end hvis producenten tillige skulle udvikle kollektionen og fremstille vareprøver.

Sagsøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betaling ifølge B-fakturaerne alene udgør indkøbsprovision og betaling for vareprøver, som ikke skal medregnes i toldværdien, idet det yderligere bemærkes, at det ikke af den fremlagte B-fakturas tekst fremgår, at der er tale om indkøbsprovision, ligesom det af B-fakturaens tekst fremgår, at den bl.a. dækker fragt, som skal medregnes i toldværdien.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, Scarlett A/S, 300.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.