Dato for udgivelse
20 Aug 2002 08:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.411.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1115-0, B-1143-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Skat
Emneord
Erstatning, advokatansvar, ledelsesansvar, stille betalingsstandsning, manglende information, forening
Resumé

Umiddelbart efter stiftelsen af en forening kom foreningen i økonomiske vanskeligheder, der blev forsøgt overvundet ved en advokats skriftlige anmodning om betalingshenstand, hvilken skrivelse blev fremsendt til samtlige kendte kreditorer med undtagelse af told- og skattemyndighederne. Under den etablerede ordning opstod der en restance vedrørende indholdspligtige A-skatter. På grundlag af et udarbejdet perioderegnskab og en budgetoversigt var der ikke grundlag for at fastslå, at to ledelsesmedlemmer og den medvirkende advokat indså eller burde indse, at det var udelukket at opnå en ordning med kreditorerne.

Den medvirkende advokat blev imidlertid pålagt et ansvar for faglige fejl, idet skrivelsen ikke var fremsendt til told- og Skattemyndighederne, selvom told- og skattemyndighederne efter perioderegnskabet havde et tilgodehavende på knap kr. 7.000, idet den fortsatte drift af den løntunge virksomhed indebar en nærliggende risiko for yderligere gæld til told- og skattemyndighederne, idet det derfor var en fejl, at told- og skattemyndighederne ikke havde modtaget de til de øvrige kreditorer fremsendte skrivelser, idet der ikke var givet specifik instruks til ledelsen om forholdet til told- og skattemyndighederne, og idet der i hvert fald i lyset af den manglende underretning af told- og skattemyndighederne burde være truffet foranstaltninger til at sikre, at løbende betaling faktisk fandt sted.

Det ledelsesmedlem (forretningsføreren), som efter det indbyrdes forhold mellem de to ledelsesmedlemmer havde været ansvarlig for økonomifunktionen, blev ligeledes anset for erstatningsansvarlig. Det andet ledelsesmedlem blev frifundet uanset hans særlige stilling som forstander og bestyrelsesmedlem, hvilket skyldtes den indbyrdes arbejdsfordeling mellem forstanderen og forretningsføreren.

I det indbyrdes forhold mellem den medvirkende advokat og forretningsføreren skulle være part bære halvdelen af erstatningskravet.

 

Reference(r)

Retsplejeloven § 357, stk. 1
Retsplejeloven § 363


Parter

B
(advokat Claus Zinck)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Bjarne Aarup)

og

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Bjarne Aarup)

mod

A
(selv)

B
(advokat Claus Zinck)

Advokat C
(advokat Jørgen B. Jepsen)

Afsagt af (landsdommerne

Chr. Bache, Würtzen og Erik Pedersen Bentzen (kst.)

Den af såvel B som Skatteministeriet indankede dom er afsagt af Retten i Århus, 3. afdeling, den 5. maj 2000 (BS 3-2196/1998).

For landsretten har Skatteministeriet, B og advokat C gentaget deres påstande for byretten.

A har for landsretten nedlagt påstand om stadfæstelse.

A, B, advokat C, KL og statsautoriseret revisor LC har for landsretten vedstået deres forklaringer for byretten.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han var vel informeret om skolens tidligere forhold, da han tiltrådte. Han var således enig med B, som han havde kendt i mange år, om, at den hidtil privat drevne skole burde have et løft. Han udarbejdede mange budgetter i forbindelse med foreningens stiftelse og drift, og efterhånden drøftedes økonomien dagligt mellem B og ham, da der ikke kom elever nok. Ved mødet med advokat C i november 1995 fik denne en gennemgang af situationen, herunder af foreliggende budgetter og prognoser, som indstævnte havde udarbejdet. Advokat C instruerede dem om, at der ikke måtte stiftes gæld. Han husker ikke, om han senere i november eller i december 1995 havde møde med advokaten. Der blev ikke udarbejdet perioderegnskaber. Forudsætningerne for det af ham udarbejdede likviditetsbudget for 1995/96 med hensyn til elevtilgangen var blandt andet opstillet på baggrund af mange henvendelser fra interesserede. Indstævnte vil ikke udtale sig om, hvorfor han modtog 225.000 kr. fra foreningen den 14. september 1995. Likviditetsoversigten for perioden 1. marts - 30. juni 1996 er udarbejdet af revisor. Blandt medlemmerne af bestyrelsen mener han, at VF, der var direktør for et reklamebureau, samt JJ havde forstand på økonomi. Leasingkontrakten med Tele Danmark Leasing A/S omfattede forskelligt multimedieudstyr og et omstillingsanlæg.

B har supplerende forklaret, at foreningen for 100.000 kr. overtog det udstyr, som han tidligere selv havde anskaffet. Han havde ansvaret for 2. års elevernes uddannelse og i det hele for den indholdsmæssige og pædagogiske del af skolens virksomhed. 2. års eleverne havde tidligere været elever i hans personligt drevne skole. A havde derimod ansvaret for økonomien, idet han selv, der er udlært fotograf, er uden indsigt heri og i øvrigt ordblind. Det var først fredag den 23. februar 1996, at han blev bekendt med, at der ikke var afregnet A-skat m.m., og herover blev han meget vred. Samtidig blev han klar over, at der var hævet 180.000 kr. + moms i konsulenthonorar til A. Han har aldrig set advokat Cs skrivelse af 30. januar 1996. Han havde i sin tid startet skolen som privatejet vel vidende, at den ikke kunne give overskud, og da den havde givet underskud i nogen tid, henvendte han sig til A, som han kendte godt, og som fra sit tidligere virke burde have gode forudsætninger for at få skolen på ret køl. De var enige om planerne, herunder om indførelse af en IT-uddannelse, men han havde ikke selv specielt forstand på dette og havde heller ikke den fulde forståelse for de økonomiske spørgsmål i forbindelse hermed. Budgettet fra november 1995 var udarbejdet af A, og det samme gælder de øvrige budgetter og likviditetsoversigter. Turbo-uddannelsen var med henblik på hurtigt at tiltrække personer med andet erhverv end fotograf, og planerne om en forskole, som han ikke havde særlig tiltro til, havde også til formål at tiltrække elever hurtigt.

Advokat C har supplerende forklaret, at det så vidt han erindrer - var revisor LC, som havde udarbejdet de første budgetter. Han vidste ikke før meget sent, at foreningen havde betalt 180.000 kr. + moms til A som etableringsudgifter. Udtrykket betalingsstandsning blev ikke under mødet forud for hans skrivelse af 13. november 1995 brugt om de foranstaltninger, som han traf. Når han i den nævnte skrivelse har anført, at de simple kreditorers krav i alt udgjorde ca. 1,9 mio. kr., var det efter en mundtlig oplysning under mødet. I anledning af sin skrivelse af 30. januar 1996 til foreningen, som han straks havde sendt, da han var blevet foruroliget over de nye oplysninger om gæld i forbindelse med leasingaftalerne, blev han ringet op af A, som forklarede, at disse aftaler var fra tiden før den 13. november 1995, hvilket viste sig at være rigtigt. Han havde intet kendskab til den tidligere personligt ejede skoles økonomi. Han bad om, at revisor udarbejdede en regnskabsoversigt pr. 31. oktober 1995 og et nyt likviditetsbudget for 1995/96 for at sikre sig, at foreningen kunne arbejde videre med kontant betaling af løbende udgifter, herunder betalingerne til Told- og Skat. Han fik gennemgået materialet ved et møde med B, A og revisor, og han følte sig, efter det, som han fik oplyst, tilstrækkeligt overbevist om, at virksomheden kunne videreføres således indtil marts. Der var ikke tale om en rekonstruktion, og der blev derfor ikke indført nyt bogholderi og fremlagt månedlige regnskaber. Der var alene tale om at bede nogle af kreditorerne om at give henstand i 2 måneder. Det var hans opfattelse, at foreningen, som var i startfasen, måtte have moms til gode hos Told- og Skat. Likviditets- og driftsoversigterne for januar - august 1996 var grundlag for hans drøftelser i januar 1996 med foreningens ledelse og revisor. Han talte et par gange med Tele Danmark Leasing A/S i anledning af selskabets skrivelse af 25. januar 1996 om ophævelse af leasingkontrakten, men husker ikke hvad der nærmere skete. Han gik ud fra, at alle medkontrahenter og kreditorer, som ikke var tilskrevet og opført på listen, løbende blev betalt kontant.

KL har supplerende forklaret, at hun var til et møde hos advokat C den 18. januar 1996. Det var efter bestyrelsesmødet den 22. februar 1996, at hun ikke længere ville være referent for bestyrelsen. Da hun tiltrådte den 16. november 1996 [1995.red], havde der ikke været nogen bogholder eller kontormedhjælper i 3 uger, og hun måtte derfor først bringe orden i bogføring og korrespondance. Så vidt hun erindrer, fandt Told og Skats kontrolbesøg sted i januar eller februar 1996. Herren fra Told og Skat ville se forskellige bilag, og det var ved den lejlighed, at bilaget vedrørende udbetaling af 180.000 kr. + moms til A var blevet taget frem, således at B blev opmærksom herpå. Hun ville ikke selv skrive under på brevet af 22. januar 2001 [1996.red]med ajourførte oplysninger om kreditorer, da der var kommet nye kreditorer, som ikke var nævnt, og da Told og Skat, som endnu ikke havde fået betaling, fordi betalingsfristen ikke var overskredet, heller ikke var nævnt. A havde således fjernet temmelig mange kreditorer fra hendes håndskrevne udkast. Så vidt hun husker, var der penge til at betale Told og Skat med, men A ønskede ikke, at der blev betalt. De havde en diskussion om det, hvor hun mente, at det burde det drøftes med advokaten, men A satte sin vilje igennem.

Statsautoriseret revisor LC har supplerende forklaret, at budgetterne ved opstarten var udarbejdet af A, og det var et sådant, der blev brugt i forhandlingerne med bankerne. Advokat C gav ikke andre instrukser til skolen end forbudet mod at stifte gæld, herunder heller ikke om udarbejdelse af månedsregnskaber. Oplysningerne til de budgetter og oversigter, han udarbejdede, fik han af A, og for det senestes vedkommende tillige af JJ. Likviditets- og driftsoversigten for januar - august 1996 var alene udarbejdet af skolen. Skolen ventede efter de oplysninger, han fik, at den ville have de fornødne godkendelser fra myndighederne så betids, at elevbetalinger i fuld udstrækning ville indgå i januar 1996. Han ikke har hæftet sig ved udbetalingen den 14. september 1995 af 180.000 kr. + moms til A.

Procedure

Til støtte for deres påstande for landsretten har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter det oplyste rettede foreningens ledelse i dagene forud for den 13. november 1995 henvendelse til advokat C om rådgivning i anledning af de økonomiske problemer, som var opstået, navnlig som følge af, at tilgangen af elever havde vist sig at være mindre end forudsat i forbindelse med foreningens oprettelse i august måned 1995. I drøftelserne deltog statsautoriseret revisor LC, som efter advokat Cs anmodning havde udarbejdet et perioderegnskab og en budgetoversigt, på grundlag af hvilke han skønnede, at skolens drift så fornuftig ud, men at der måtte findes en løsning på finansieringen af opstartsomkostningerne. Det lægges til grund, at foreningen den 13. november 1995 var insolvent, og at betingelserne for anmeldelse af betalingsstandsning var opfyldt, således som anført af advokat C i dennes skrivelse af samme dato til skolens kreditorer. Under hensyn til de betydelige indbetalinger, som ville være forbundet med yderligere tilmeldinger af elever fra Arbejdsformidlingen, og det i øvrigt foreliggende er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at A, B eller advokat C indså eller burde indse, at det var udelukket at opnå en ordning med kreditorerne, således at skolens drift kunne fortsætte, eller at fortsat drift indtil videre ville være tabsgivende.

Ved den løsning, som advokat C foranledigede gennemført i stedet for en betalingsstandsning efter konkursloven, og som nærmere fremgår af hans rundskrivelse af 13. november 1995 til kreditorerne, findes foreningen imidlertid fra dette tidspunkt at have optrådt, som om den var i betalingsstandsning.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den nævnte rundskrivelse, hvori blandt andet var oplyst, at det var blevet forbudt foreningen at stifte ny gæld, blev sendt til alle kreditorer, bortset fra Told og Skat, skønt det af revisors perioderegnskab fremgik, at Told og Skat havde knapt 7.000 kr. til gode. Det måtte endvidere stå klart for advokat C, at der under den fortsatte drift af den løntunge virksomhed var en nærliggende risiko for, at der kunne opstå gæld til Told og Skat i forbindelse med den gældende ordning for arbejdsgivernes indbetaling af A-skat m.v. Det er derfor - som også anført i advokat Cs senere skrivelse af 18. april 1996 til Told og Skat - en fejl, at Told og Skat hverken fik tilsendt rundskrivelserne af 13. november 1995, 15. december 1995 eller 19. januar 1996 og dermed ikke fik anledning til at varetage sine interesser under den faktiske betalingsstandsning. Der burde endvidere fra advokatens side være givet foreningen nærmere instruks om betaling vedrørende Told og Skat, ligesom der i hvert fald i mangel af underretning af Told og Skat burde være truffet foranstaltninger til at sikre, at løbende betaling faktisk fandt sted. Som følge af faglige fejl er advokat C erstatningsansvarlig for Told og Skats tab i forbindelse med de manglende indbetalinger af A-skat m.v. i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand, som findes rigtigt opgjort. Det må herved lægges til grund, at Told og Skats tab kunne have været undgået, hvis underretning var givet fra starten.

A var i foreningens ledelse hovedansvarlig for økonomifunktionen, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at det var med hans viden, at der i strid med advokat Cs udtrykkelige forbud mod nogen form for gældsstiftelse ikke løbende blev indbetalt A-skat m.v. til Told og Skat, og at han på advokatens spørgsmål herom den 18. januar 1996 oplyste, at dette tværtimod var sket. Det lægges endvidere til grund, at A heller ikke underrettede B om de undladte betalinger, og at B ikke blev bekendt med forholdet, førend umiddelbart forud for, at Told og Skat gjorde udlæg i februar 1996, hvor Told og Skat blev underrettet om betalingsstandsningen, som det fremgår af pantefogedprotokollen.

Herefter er også A erstatningsansvarlig for Told og Skats tab, og under hensyn til det oplyste om hans stilling og handlemåde er der ikke grundlag.for nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret efter erstatningsansvarslovens 24, stk. 1.

Under de nævnte omstændigheder og efter det oplyste om den indbyrdes arbejdsdeling mellem forstander og forretningsfører finder landsretten ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for, at B - uanset hans stilling som forstander og bestyrelsesmedlem - skal betale erstatning, og hans frifindelsespåstande tages derfor til følge.

Advokat C og A er solidarisk ansvarlige, og landsretten tager herefter Skatteministeriets principale påstande over for disse til følge.

Uanset at advokat Cs erstatningsansvar er dækket af hans ansvarsforsikring, findes det oplyste om As handlemåde at måtte føre til, at de i deres indbyrdes forhold hver især skal bære halvdelen af erstatningskravet med renter og omkostninger, jf. erstatningsansvarslovens § 25, jf. 19, stk. 2, nr. 1.

Efter det oplyste om foreningen og Bs position heri findes Skatteministeriet at have haft en vis rimelig grund til at anlægge sagen også imod ham. Landsretten pålægger derfor alene Skatteministeriet at svare delvise omkostninger til denne part, svarende til sagsomkostninger for landsretten.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

A og advokat C skal en for begge og begge for en til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, inden 14 dage betale 270.704 kr. med procesrente fra den 13. maj 1998 samt sagens omkostninger for begge retter med 70.000 kr.

B frifindes.

Skatteministeriet skal i sagsomkostninger til B betale 32.000 kr.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af retterne til nogen anden part.

I deres indbyrdes forhold skal advokat C og A hver hæfte for halvdelen af de idømte beløb.