Dato for udgivelse
28 Aug 2002 08:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. maj 2002
SKM-nummer
SKM2002.414.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-0466-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Skat
Emneord
Afvisning, frist, sagsanlæg.
Resumé

En skatteyder indbragte efter udløbet af 3-månedersfristen skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, en landsskatteretskendelse for Østre Landsret. Landsretten afviste derfor sagen som for sent anlagt

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 31, stk. 3
Processuelle regler 2002, pkt. I


Parter

A

mod

Skatteministeriet.

Afsagt af landsdommerne

Black, Hedegaard Madsen og Charlotte Meincke (kst.)

Ved stævning af 15. januar 2002, modtaget i Østre Landsret den 15. februar 2002, har sagsøger, A, anlagt sag mod sagsøgte, Skatteministeriet. Sagen er en indbringelse af Landsskatterettens kendelse af 19. oktober 2001.

Sagsøgte har påstået sagen afvist som for sent indbragt for landsretten.

Sagsøger har påstået sagen behandlet i realiteten.

Spørgsmålet om afvisning har i medfør af retsplejelovens § 253 været behandlet særskilt.

Det fremgår af Landsskatterettens fremsendelsesskrivelse af 19. oktober 2001, at "Sagen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse, jf. skattestyrelseslovens §31, stk. 3.", ligesom skrivelsen var vedlagt lovbestemmelser om klagefrister og sagsanlæg.

Det fremgår endvidere af sagen, at sagsøger den 21. januar 2002 i Østre Landsret søgte at aflevere stævning, som afvistes, og at sagsøger samme dag kl. 16.56 pr. fax anmodede Landsskatteretten om fristforlængelse. Landsskatteretten meddelte samme dag telefonisk sagsøger, at man ikke havde kompetence hertil og bekræftede den 22. januar 2002 skriftligt den telefoniske meddelelse. Den 31. januar 2002 anmodede sagsøger skriftligt Præsidenten for Østre Landsret om fristforlængelse. Præsidenten svarede ved skrivelse af 6. februar 2002 ikke at have kompetence hertil. Ved skrivelse af 14. februar 2002 fremsendte sagsøger stævningen til Østre Landsret med anmodning om, at sagen ikke afvises.

Procedure

Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at sagen er anlagt efter udløbet af tremåneders fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Stævning skulle have været modtaget i landsretten senest den 18. januar 2002, da fristen regnet fra kendelsens afsigelse udløb på en lørdag. Sagen er således ikke rettidigt anlagt og skal derfor efter fast praksis afvises.

Sagsøger har til støtte for påstanden om realitetsbehandling gjort gældende, at Landsskatterettens vejledning lider af væsentlige mangler, idet den hverken nævner lørdage eller søn-og helligdage, hvorfor han antog, at almindelig praksis også gjaldt ved domstolene. Fristoverskridelsen var således undskyldelig. Endvidere var landsretten den 19. januar 2002 ikke i stand til at oplyse størrelsen på retsafgiften.

Landsrettens bemærkninger

Da Landsskatterettens kendelse er afsagt den 19. oktober 2001, udløb klagefristen den 18. januar 2002, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Fristen for sagsanlæg var således allerede overskredet ved sagsøgers forsøg på at indlevere stævning den 21. januar 2002. Sagen er herefter ikke anlagt rettidigt.

Herefter, og da det af sagsøger anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r   ret

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøger, A, inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 2.000 kr.