Dato for udgivelse
05 Sep 2002 14:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17. juli 2002
SKM-nummer
SKM2002.425.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1656-0025
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Skat
Emneord
Tinglysning, allonge, afgift
Resumé

Ved tinglysning af to allonger til to ejerpantebreve skulle hver af allongerne afgiftsberigtiges med 1.400 kr. i tinglysningsafgift, idet der forelå to anmeldelser til tinglysning.

Reference(r)

Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 5, 2. pkt.
Tinglysningsafgiftsloven § 7, stk. 2


A Banks klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har truffet afgørelse om, at to allonger til to ejerpantebreve hver skal afgiftsberigtiges med 1.400 kr. Yderligere afgift er herefter opgjort til 1.600 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der den 3. august 2000 blev oprettet en allonge med rykningspåtegning til et af B udstedt ejerpantebrev på 40.064,85 kr. med pant i en ejendom. Allongen blev tinglyst den 4. august 2000, og blev samme dato afgiftsberigtiget med 1.400 kr. i tinglysningsafgift.

Den 3. august 2000 blev der tillige oprettet en allonge med rykningspåtegning til et af B udstedt ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i samme ejendom. Allongen blev tinglyst den 4. august 2000. Der blev ikke betalt afgift ved anmeldelsen.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at hver af allongerne skal afgiftsberigtiges med 1.400 kr. i tinglysningsafgift. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden anført, at efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7, skal der ved tinglysning af andre ændringer end inddragelse af yderligere pant og forhøjelse af det pantsikrede beløb betales en afgift på 1.400 kr. Flere rettigheder af samme type vedrørende den samme ejendom i samme anmeldelse udløser kun én afgift, selvom indføringerne vedrører flere forskellige rettigheder, såfremt de forskellige rettigheder er mellem samme parter, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt. I nærværende tilfælde foreligger der imidlertid to anmeldelser, idet der foreligger to allonger vedrørende to forskellige dokumenter. Afgiftsmyndigheden har videre anført, at tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, må forstås således, at der skal være tale om samme anmeldelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at dokumenterne er fremsendt til tinglysning samtidig, dvs. at der foreligger samtidig tinglysning. I betingelsen om samme anmeldelse ligger et krav om, at der skal være tale om samme tinglysningsmæssige ekspedition, medmindre forholdet er omfattet af en af de andre undtagelser i § 7 eller der er tale om realkreditpantebreve, hvor visse ændringer kan foretages på løs erklæring, jf. tinglysningslovens § 11, stk. 2, hvilket ikke er tilfældet i nærværende tilfælde. Der skal derfor ved anmeldelse af de omhandlede allonger til tinglysning betales en afgift på 1.400 kr. for hver af anmeldelserne. Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere tinglysningsafgift, inklusive forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20, til 1.600 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der alene skal betales 1.400 kr. i tinglysningsafgift ved tinglysning af allongerne til de to ejerpantebreve. Til støtte for påstanden har klageren anført, at der foreligger et forhold som beskrevet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., hvoraf fremgår, at der kun udløses én afgift, når der er tale om flere rettigheder af samme type vedrørende samme ejendom, når der er tale om samme anmeldelse, uanset at der foreligger to dokumenter.

Klageren har anført, at der i nærværende tilfælde er tale om samme anmeldelse, og klageren har bemærket, at der er tale om samme parter, idet debitor og kreditor i henhold til et ejerpantebrev er identiske.

Endvidere har klageren anført, at det ikke fremgår af loven eller bemærkningerne til loven, at der skal være tale om samme dokument. Således fremgår det af bemærkningerne til § 7, stk. 2, at: ”Der vil således fortsat være mulighed for alene mod betaling af én afgift, at et realkreditinstitut kan udfærdige en relaksationserklæring vedrørende flere pantebreve, blot pantehæftelserne er mellem de samme parter.”

Efter klagerens opfattelse skal der derfor kun betales 1 x 1.400 kr. ved tinglysning af de to allonger.

Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for Landsskatteretten bemærket, at  for at forholdet er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, skal der være tale om samme tinglysningsmæssige ekspedition, eller forholdet skal være omfattet af tinglysningslovens § 11, stk. 2. Tinglysningslovens § 11, stk. 2, omfatter alene realkreditpantebreve, hvor visse ændringer kan foretages på løs erklæring. Bestemmelsen omfatter ikke tinglysning af ændringer i ejerpantebreve. I nærværende tilfælde foreligger der to separate tinglysningsekspeditioner, idet de to dokumenter har fået hver deres dato-dagbogs-nummer, henholdsvis nr. 1 og  2. Da der foreligger to tinglysningsekspeditioner, udløses der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, med to gange 1.400 kr.

For så vidt angår det af klageren citerede uddrag af bemærkningerne har afgiftsmyndigheden anført, at bemærkningerne i dette tilfælde alene vedrører realkreditpantebreve, som netop er omfattet af tinglysningslovens § 11, stk. 2. Bemærkningerne kan derfor ikke udstrækkes til også at omfatte ejerpantebreve, idet ejerpantebreve ikke er omfattet af tinglysningslovens § 11, stk. 2. Der kan således ikke ske tinglysning af ændringer i ejerpantebreve på løs erklæring. Sådanne ændringer vil blive betragtet som almindelige vilkårs-ændringer, hvilket er ensbetydende med, at der skal betales tinglysningsafgift på 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., for hver allonge.

Landsskatteretten skal udtale:

Tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Udløser anmeldelsen tinglysning af forskellige rettigheder, udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. Flere rettigheder af samme type vedrørende den samme ejendom i samme anmeldelse udløser kun én afgift, selv om indføringerne vedrører flere forskellige rettigheder, såfremt de forskellige rettigheder er mellem samme parter.”

I bemærkningerne til lovforslaget, hvorved tinglysningsafgiftsloven blev foreslået indført (lovforslag nr. L 208 af 25. marts 1999), (til § 7), er blandt andet anført:

”I stk. 2 foreslås det, at afgiften udgør 1.400 kr. for hver rettighedstype, som anmeldelsen til tinglysning vedrører. Der er 3 rettighedstyper, adkomster, byrder og pantehæftelser. Bestemmelsen omhandler den enkelte anmeldelse til tinglysning og ikke tilfælde, hvor der sker flere anmeldelser, f.eks. fordi anmeldelserne vedrører flere faste ejendomme beliggende i flere retskredse.

Indebærer anmeldelsen, at samme dokument (samme elektroniske transaktion) udløser tinglysning af flere forskellige rettigheder, skal der således betales afgift for indføring i hver af rettighedstyperne adkomster, byrder eller panthæftelser, som den pågældende anmeldelse indebærer (…)”

Landsskatteretten finder, at det forudsætningsvis af lovens ordlyd sammenholdt med forarbejderne fremgår, at det er en betingelse for, at der i et tilfælde som det omhandlede alene udløses tinglysningsafgift med én gang den faste afgift, at der foreligger samme dokument (eller samme elektroniske transaktion). Idet denne betingelse i nærværende tilfælde ikke er opfyldt, finder retten, at hver af de to allonger skal afgiftsberigtiges med 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.