Dato for udgivelse
01 Oct 2002 07:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. august 2002
SKM-nummer
SKM2002.471.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-0444-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Overkurslån, kursgevinst, kommanditistanparter, låneomlægning, renteændring, realitetsgrundsætningen
Resumé

Skatteyderen, der deltog i et udelukkende skattemæssigt betinget arrangement med overkurslån etableret i 1994, anset for skattepligtig af kursgevinsten pr. 1. februar 1995, jf. KGL § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af KGL. En "omlægning" af lånet pr. 30. januar 1995 ikke tillagt skattemæssig betydning.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 5, stk 5 (dagældende)
Lov nr. 236 af 6. april 1995


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Alken)

mod

A
(Advokat Torben Bagge)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Jan Uffe Rasmussen og Tine Hammershøj Madsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. september 2000, har sagsøgeren, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, A, skal anerkende, at han er skattepligtig i indkomståret 1995 af opnået kursgevinst stor kr. 6.206.005,00 på overkurslån i Bank of F1 International Finance Limited.

Sagsøgte skal til sagsøger betale kr. 4.076.154,00 med tillæg af renter i henhold til kildeskattelovens afsnit V.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at opgørelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne med henblik på opgørelse af skattepligtig kursgevinst på overkurslån i Bank of F1 International Finance Limited.

Denne sag er i medfør af retsplejelovens § 254 forhandlet i forbindelse med sagen 14. afd. nr. B2518-00: Skatteministeriet mod B.

Den 30. november 2000 afsagde Landsskatteretten kendelse, hvoraf blandt andet fremgår:

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

"......

Tilsidesættelse af renteomlægning af lån fra 19,95% til 8,8125%, hvilket har medført beskatning af kursgevinst

        6.206.005 kr.

....

Klageren deltog i indkomståret 1995 i K/S H1, der har investeret i danske skatkammerbeviser gennem kommanditselskaber og finansieret investeringerne ved overkurslån.

Der er tale om et skattearrangement med køb af 0% Danske Skatkammerbeviser og belåning af samme i Bank of F1. Arrangementet var planlagt til at løbe fra 23. december 1994 til den 3. juli 1995. Lånet var et overkurslån til 19,95% p.a. i rente, som blev udbetalt med et større beløb, end det skulle indfries til. Den oprindelige låneaftale mellem kommanditselskabet og Bank of F1 er dateret den 23. december 1994.

Udbyder af arrangementet var H2 Consult & Finance Inc. A/S, mens HX Consult & Finance A/S var stifter og komplementar i kommanditselskabet. Kommanditanparterne blev efter stiftelsen udbudt til investorerne, hvorved det er blevet gjort gældende, at der er tale om et debitorskifte på overkurslånet, hvorfor den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, ikke finder anvendelse.

Ved telefonsamtale af 30. januar 1995 aftaltes det mellem parterne, at der kunne ske en renteomlægning. Omlægningen skete den 30. januar 1995.

I et tillæg til den oprindelige låneaftale dateret den 9. marts 1995, aftaltes det, at: (i dansk oversættelse)

....

 1.

Definitioner.

 
 

De termer, der er defineret i Låneaftalen og Standardlånebetingelserneer anvendt med samme betydning i nærværende skrivelse. Følgende termer har de betydninger, der er angivet nedenfor.

 

"CIBOR"

betyder Copenhagen Interbank Offered Rate som vist på Reuterskærmens DKNH-side kl. 11.00 (dansk tid) på Konverteringsdagen.

 

"Revideret rentesats"

betyder CIBOR med tillæg af 2,5% p.a.

   
 2.

Rentesats

 
 2.1.

Med virkning fra Konverteringsdagen gælder Rentesatsen ikke længere, og beregningen af renter i forbindelse med Låneaftalen sker herefter i henhold til den Reviderede Rentesats. Den Reviderede Rentesats gælder for den resterende del af Løbetiden for så vidt angår det fulde beløb, der er udestående på Låneaftalen pr. Konverteringsdagen.

   
 2.2.

Anvendelsen af Konverteringssatsen i henhold til denne skrivelse er underlagt følgende betingelser:

   
 

a)

vi skal godkende konverteringen,

     
 

b)

vi skal modtage betaling forud for eller på Konverteringsdagen af et beløb (i det følgende kaldet "Konverteringsstrafrenter") svarende til forskellen mellem det renteløb, vi ville have været berettiget til at modtage for Låneperioden, hvis Rentesatsen var forblevet uændret, og det rentebeløb, vi vil være berettiget til at modtage på grundlag af den Reviderede Rentesats, og

   
 

c)

alle rentebeløb vedrørende perioden fra den 23. december 1994 til Konverteringsdagen beregnet på grundlag af Rentesatsen og perioden fra Konverteringsdagen til den 3. juli 1995 beregnet på grundlag af den Reviderede Rentesats skal være indbetalt til os.

   
 2.3.

Vi indvilliger i at godtgøre Dem ethvert forudbetalt Renteløb, i det omfang et sådant beløb overstiger Konverteringsstrafrenten, og samtlige i paragraf 2,2 c) nævnte rentebeløb.

   

Af Kommanditselskabets vedtægter fremgår det, at

   

"3.1.

Selskabets formål er udelukkende at erhverve statsobligationer med en løbetid under et år og med en rating, som svarer til eller er bedre end den Danske Stats. Såfremt der vælges en anden valuta end danske kroner, vil selskabet skulle afdække valutarisikoen på aktivet. Samtidig vil selskabet fremskaffe den nødvendige finansiering af købet af obligationerne. Finansieringen skal foretages i danske kroner. Selskabet må maksimalt erhverve obligationer med en kursværdi på DK 450.000.000,00."

   

vedrørende hæftelsen fremgår det:

   
"5.1.

Komplementaren hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser.

   
 5.2.

Kommanditisterne hæfter pro rata for de bedst sikrede 25% af lånet til finansiering af obligationskøbet og skal derfor indbetale hæftelsen, såfremt denne del af lånet ikke dækkes.

   
 

Når 1. obligationsinvestering udløber står det frit for administrator at erhverve yderligere obligationer. Kommanditisten er i forbindelse hermed forpligtet til enten at indbetale den manglende finansiering af obligationskøbet eller overdrage sine kommanditanparter til komplementaren. Denne overdragelse skal ikke godkendes af kommanditselskabets direktør. Efter en eventuel overdragelse er kommanditisten frigjort overfor enhver hæftelse overfor kommanditselskabet."

 

Vedrørende ejerforhold samt fordeling af overskud/underskud følger det af vedtægterne, at:

 
"6.1.

Selskabet ejes af kommanditisterne i forhold til deres andel af stamkapitalen. Komplementaren ejer ikke nogen andel af kommanditselskabet.

   
 6.2.

Overskud/underskud deles mellem kommanditisterne i forhold til ejerforholdene."

Told- og Skattestyrelsen og Skatteinspektoratet har foretaget en gennemgang af ovenstående kommanditselskabs skattemæssige forhold samt en skattemæssig kvalifikation af de foreliggende dispositioner. Af deres sagsfremstilling vedrørende K/S H1 angående investering i danske skatkammerbeviser finansieret ved overkurslån fremgår det om arrangementets nærmere indhold og den skattemæssige vurdering, at:

"5.0 Arrangementets nærmere indhold:
 

 5.1. 

Investeringshorisont

 
 

Kommanditselskabet stiftet den

16/12 1994

 

Lån etableret i Bank of F2 (valørdag)

23/12 1994

 

Køb af skatkammerbeviser (valørdag)

23/12 1994

 

Salgstidspunkt for anparter

30/12 1994

 

Lån omberegnet til lavere rente pr.

30/01 1995

 

Udløbsdato

03/07 1995

 

Likvidationsdato

28/11 1995

       
 5.2.     Investering    
       
     

Skatkammerbeviser SKBV 95 III (0%)

                         kr.

449.000.000

       

Købskurs obligationer

 

96,799

 

Kurtage m.m.

kr.

0

 
 

Bank of F1 har bekræftet at have solgt de omhandlede skatkammerbeviser til K/S'et.

   
 

Skatkammerbeviserne er lagt til sikkerhed for lånet, jf. pantsætningsaftale benævnt "Charge And Attigesment Agreement".

 
 5.3.     Finansiering
       
      

Egenfinansiering; der indbetales ved K/S stiftelse

kr.

7.902.400

 

(ca. 1,8% af nom. købesum)

 
 

Lånefinansiering ved arrangementets
Etablering - hovedstol

    kr.

449.000.000

 

Udbetalt lån (overkurslån)

kr.

474.190.654

 

Stiftelsesprovision m.m.

kr.

0

 

Lånekurs

 

105,61

 

Lånesats før omkonvertering

 

19,95%

 

Lånesats efter omkonvertering

 

8,8125%

 
 

Der er den 23.12.1994 indgået en låneaftale (Loan Agreement) mellem Bank of F1, hvor hovedstol, udbetalingsbeløb, forudberegnede renteudgifter m.m. fremgår.

       
 5.4.     Talmæssig driftsmæssig (endelig) opgørelse.    
       
       

Forudberegnede renteudgifter (1994)

              kr.

  33.839.633

 

Deponerede renteudgifter (1995)
(incl. depotrenter)

kr.

13.810.340

 

Fradrag for renteudgifter i alt

kr.

47.649.973

 

Renteindtægter af depot (1995)

kr.

185.210

 

Realisationsgevinst obl. (1995)

kr.

14.371.709

 

Nettofradrag

kr.

33.093.054

 

Indskudskapital

kr.

  7.900.000

   

kr.

25.193.054

 

Overkursgevinst lån

kr.

25.190.654

 

Difference
(mellemregning med K/S G1)

kr.

2.400

                                                                                                                        
 5.5.      Likvide bevægelser ved arrangementets  etablering   
               
       

Låneprovenue incl. overkurs

           kr.

474.190.654

 

Forudbetalte og deponerede renter             

kr.

  47.464.763

   

kr.

426.725.891

 

Indskudskapital

kr.

    7.900.000

   

kr.

434.625.891

 

Købesum for obligationer

kr.

434.628.291

 

Mellemregning med K/S G1

kr.

2.400

 
 5.6.

Provenueopgørelse kommanditister.

 
 

Minimumskøbet af andele i K/S H1 er fastsat til kr. 66.500 i multipla af kr. 500. Den kontante indbetaling er som udgangpunkt 96,9% heraf. Imidlertid har forskellige grupper af deltagere fået "rabat" på den kontante betaling således at disse alene har betalt omkring 84/85%.

 
 

Denne skattemæssige værdi af nettofradraget ved 50% i skatteprocent andrager kr. 16.546.527, idet projektet forudsætter, at overkursgevinsten på lånet er skattefri. Efter fradrag af kommanditisternes egenbetaling andrager kommandisternes nettoprovenue kr. 8.646.527, hvilket svarer til en fortjeneste på ca. 109% i forhold til den nominelle indskudskapital.

   
 5.7.     Effektiv rente.
   
           

Rentesatsen på 19,95% gør det således muligt for långiver at udbetale lånet til overkursen 105,61.

 
 

Den effektive rente (før skat) på lånet før renteomlægning kan opgøres således:

 
 

19,95% af 449.000.000 kr.                   

192

=
360

 kr.

47.773.600

                        
 

- renteindtægt af depotkonto

 kr.

     308.836

   

 kr.

47.464.764

 
 

- overkurs (105,61 - 100 = 5,61)

 

5,61% af 449.000.000 kr.

kr.

25.188.900

   

kr.

22.275.864

 
 

Renteudgift:

                                                              
 

Effektiv rente =                 
(udgift)

22.275.864

x 100 x
449.000.000

360

=        
192
       

9,302

   
 

Renteindtægt:

 
 

Den effektive rente (før skat) på skatkammerbeviserne kan opgøres således:

 
 
 

Kursgevinst (100 - 96,7992 = 3,2008)

 

3,2008% af 449.000.000 kr. = kr. 14.371.592

 
 

Effektiv rente =
indtægt)

4.371.592

x 100 x
449.000.000

360

=
192
       

6,002

 
 

Tab i effektiv rente før skat

 

3,300

 
 

Kommanditselskabet har således et tab på investeringen før skat på 3,3% af 449.000.000 kr. i 192 dage eller i alt kr. 7.902.400, hvilket beløb svarer til indskudskapitalen i kommanditselskabet.

 
 

Investorerne er derfor allerede ved købet af kommanditandelene sikre på præcist at tabe deres investering/indskud (hverken mere eller mindre), hvis man ikke tager højde for den skatteudnyttelse, der implicit følger af arrangementet.

 
         

Det synes således at måtte lægges til grund, at investorernes bevæggrunde til at købe andele i kommanditselskabet må tilskrives muligheden for at omgå den dagældende overkursregel i KGL § 5 og derved opnå skattemæssigt fradrag for nettorentebeløbet uden tilsvarende at skulle lade sig beskatte af den overkursgevinst, der notorisk betinger det (unormale) høje nettorentebeløb.

 
  Dette kan anskueliggøres ved at se på den effektive rente efter skat (skattesats 50%)                           
       
 

Netto rente på lån

 kr.

 47.464.763

    

Skat heraf (50%)

kr.

 -23.732.381

                                                                                                

kr.

23.732.382

 

Gevinst på overkurslån

kr.

25.188.900

   

kr.

1.456.518

 
 

Kursgevinst SKBV

  kr.

14.371.592

   
 

Skat heraf

kr.

7.185.796

kr.

7.185.796

 

Fortjeneste

kr.

8.642.314

 
 

Fortjeneste i effektiv rente efter skat =

 

8.642.314

x 100 x
449.000.000
360 =
192
 

3,609

 
 

Forskellen mellem den effektive rente før og efter skat udgør således 6,909%, hvilket giver en fortjeneste på kr. 16.544.752 set i forhold til den investerede kapital på kr. 449.000.000 i 192 dage.

 
 

Den høje rente-procent på 19,95% må derfor alene være begrundet i skattemæssige overvejelser og skal ses i sammenhæng med overkursen på lånet ligesom der kan henses til, at långiver i etableringsfasen helt eller delvist 'finansierer udbyders indbetaling af indskudskapital i kommanditselskabet. Denne finansiering forrentes med 6,8%, hvilket må anses at være en normal pengemarkedsrente på daværende tidspunkt.

 
 5.8.    

Omkonvertering af lån.

 
 

Iflg. oplysning fra R1 er de i arrangementerne omhandlede overkurslån blevet "omlagt" inden den 1. februar 1995 og det gøres således gældende at det "nye" lån ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 236 af 6. april 1995, der har gyldighed fra 1. februar 1995.

 
 

Bank of F1 bekræfter ved skrivelse af 15. marts 1995 (skrivelsen fremtræder som et tillæg til den oprindelige låneaftale) en telefonisk aftale fra den 30. januar 1995.

 
 

Tillægget til låneaftalen har gyldighed fra den 30. januar 1995, kaldet "konverteringsdatoen", og giver låntageren ret til at konvertere lånet med den effekt, at rentesatsen fra konverteringsdatoen er ændret til fastsat CIBOR med tillæg af 2,5% p.a. for lånets resterende løbetid.

      
                 

Låntagerens ret til konvertering er imidlertid betinget af at banken på konverteringstidspunktet bliver godtgjort af låntager med et beløb kaldet strafrentebetaling ("Interest Conversion Penalty") - svarende til enhver difference mellem den rente banken oprindelig er berettiget til under lånets løbetid (19,95%) og den (nye) rente banken er berettiget til baseret på CIBOR plus 2,5%.

 

Alle andre vilkår og betingelser forbliver uændret iflg. tillægget, som betegnes som en integreret del af låneaftalen.

 
 

Konverteringen sker pr. 30. januar 1995. Den 30. november 1995 udskrives et bankkontoudtog med de bevægelser, som følger af betingelserne i tillægget til låneaftalen. Via kontoudtoget kan beregnes, at den nye renteprocent er fastsat til 8,8125 % p.a.

               

 6.0.    

Skattemæssig vurdering.

 

 6.1.    

Skatkammerbevisernes ejerforhold og fysiske eksistens.

 
 

Skatkammerbeviserne er ikke registreret i Værdipapircentralen med den enkelte anpartshaver som ejer, men Bank of F1 har oprettet en såkaldt "nominee konto" i Euro-Clear som anses som en international pendant til Værdipapircentralen.

 
 

Bank of F1 har overfor K/S H1 den 30. marts 1995 bekræftet, at de fra den 31. december 1994 med teksten "held to your order" har registreret kommanditselskabet for en beholdning af kr. 449 mio. kr. skatkammerbeviser.

 
 

Der foreligger endvidere udskrift fra Euro-Clear hvor Bank of F1 fremtræder som registreret for nom. 750 mio. T-Bills Denmark 3.7.1995.

 
 

Den nominelle beholdning på 750 mio, svarer til summen af beholdningerne i K/S H1 og i tilsvarende, samtidigt stiftet K/S, men henholdsvis 449 mio. kr. og kr. 301 mio. Ejeren af depotet fremtræder som: Invest BK F1/Client, .....

 
 

Der synes således ikke, på trods af det manglende bevis for registrering af den enkelte anpartshavers ejerskab, holdepunkter for at antage, at skatkammerbeviserne ikke har været anskaffet af Bank of F1 og deponeret i en internationalt godkendt værdipapircentral som EuroClear.

 
 6.2.

Omkonvertering af lån - beskatning efter L 168.

 
 

....

   
 

Sammenfattende må det således lægges til grund, at overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, finder anvendelse i forhold til samtlige de deltagende kommanditister.

 
 

Kursgevinsten skal således beskattes den 1. februar 1995. Investorerne kan ved opgørelsen af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet.

 
 

Værdien af forpligtelsen pr. 1. februar 1995 kan beregnes således:

 
 

Ifølge bankens renteberegning udgør hele låneperioden 192 dage, hvilket svarer til en overkurs pr. dag på kr. 131.201,33.

           
 

Hele låneperioden

192 dage

 

Perioden 23.12.1994 - 30.01.1995

  38 dage

   

154 dage

                 
           

Skattepligtig værdi pr. 1. februar 1995
er herefter (kr. 131.201,33 x 154)

                             kr.

20.205.004

8.0 Konklusion

Det er skattemyndighedernes opfattelse at den foretagne "omkonvertering" pr. 31. januar 1995 må tilsidesættes som en omgåelse af den skærpede beskatning, der blev indført med lov nr. 236 af 6. april 1995 - L 168.

"Omkonverteringen" er alene af tekstmæssig karakter uden beløbsmæssig betydning, idet strafrenten bevirker en fuldstændig status quo likviditetsvirkning for de enkelte investorer.

Da det således er den samme fordring, der bestod, og overgangsbestemmelsens sidste pkt. ikke medfører andet, er skattemyndighederne af den opfattelse, at overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2 i lov nr. 236 af 6. april 1995, finder anvendelse.

Der indtræder således beskatning af overkursgevinsten pr. 1. februar 1995 for perioden 1. februar 1995 til udløb 3. juli 1995.

Skatteforvaltningen har anset klageren for at være skattepligtig af en beregnet overkursgevinst ved deltagelse i K/S H1.

Skatteforvaltningen har bl.a. henvist til, at den foretagne renteomlægning pr. 30. januar 1995 skattemæssigt må tilsidesættes og således ikke tillægges skattemæssig betydning.

Skatteforvaltningen har ved anvendelsen af realitetsgrundsætningen navnlig lagt vægt på, at renteomlægningen alene er af tekstmæssig karakter uden beløbsmæssig betydning, idet strafrenten bevirker en fuldstændig status quo likviditetsvirkning for klageren som investor, at det er den samme fordring, der består både før og efter renteomlægningen, samt at aftalen om renteomlægningen alene er underskrevet af udbyder og ikke af den enkelte kommanditist, uagtet at den enkelte kommanditist har påtaget sig en direkte hæftelse for gælden overfor banken.

Skatteforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at der er tale om et meget kortsigtet skattearrangement med samme deltagerkreds både før og efter renteomlægningen, samt at renteomlægningen, ifølge det oplyste, er iværksat p.g.a. den politiske og mediemæssige fokus på skattearrangementer, der var på daværende tidspunkt. Aftalen om renteomlægningen er underskrevet den 15. marts 1995, som en bekræftelse af en telefonisk aftale af 30. januar 1995 eller dagen før lovforslaget L 168 fremsættes i Folketinget.

Klagerens advokat har for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ansættelsen nedsættes med 6.206.005 kr.

Advokaten har i en lignende sag, hvori landsskatteretten afsagde kendelse den 28. juni 2000, gjort gældende, at der ikke i henhold til overgangsbestemmelsen vedrørende kursgevinstlovens 5, stk. 5 kan beregnes en overkursgevinst pr. 1. februar 1995 for perioden fra den 1. februar 1995 til udløbet den 3. juli 1995, idet rentesatsen på lånet i Bank of F1 blev ændret den 30. januar 1995 til 8,513% p.a., og idet værdiansættelsen af lånet i Bank of F1 pr. 1. februar 1995 skal ske under hensyntagen til rentesatsen pr. 1. februar 1995, og idet en sådan værdiansættelse medfører, at der ikke foreligger en kursgevinst.

Advokaten har derudover anført, at renteomlægningen pr. 30. januar 1995 ikke kan tilsidesættes skattemæssigt i medfør af realitetsgrundsætningen, da der ikke er uoverensstemmelse mellem renteomlægningens økonomiske indhold og dens form, hvorfor aftalen må tillægges skattemæssig betydning i overensstemmelse med sit indhold.

....

Advokaten har derudover sat spørgsmåltegn ved, om skatteforvaltningens 5 grunde til at tilsidesætte renteomlægningen holder rent juridisk. Renteomlægningen er for det første betinget af, at der skete en indbetaling til banken og denne indbetaling skete på markedsvilkår, hvilket fremgår af to udtalelser fra henholdsvis Den Danske Bank og Jyske Bank.

....

Af nævnte skrivelse fra Jyske Bank fremgår det, at:

"I denne forbindelse ønskes Jyske Banks kommentar til, om en renteomlægning som den skitserede kan anses som værende indgået på markedsvilkår. Vi vil derfor kort beskrive, hvorledes proceduren for fastforrentede lån i Jyske Bank er.

Besvarelsen tager udgangspunkt i, at kunden har optaget et fastforrentet lån, hvor renten er fast i lånets løbetid. Renten på lånet fastsættes ved lånets optagelse på baggrund af det aktuelle renteniveau.

Kunden har således indgået en aftale om at betale en fast rente til banken i en given tidsperiode. Kunden har dog fortsat mulighed for at indfri/omlægge lånet på et hvilket som helst tidspunkt i lånets løbetid. Kunden kan benytte sig af denne mulighed, mod at betale den relative ændring i renteniveauet fra lånets optagelse til omlægnings-/indfrielsestidspunktet.

Beregningen af denne "rentekompensation" foretages ved at tilbagediskontere de resterende fremtidige betalinger på lånet på omlægningstidspunktet. Som diskonteringsfaktor benyttes de aktuelle pengemarkedsrenter og swap-renter, som banken kan genplacere betalingerne til på omlægningstidspunktet.

Hvis man således optager et fastforrentet lån med 10 års løbetid, kan kunden f.eks. efter 3 år omlægge/indfri lånet. "Rentekompensationsbeløbet på lånet beregnes ved at benytte pengemarkeds- og swaprenterne på omlægningstidspunktet og 7 år frem.

I henhold til brancevilkår er normal kutyme at omlægge et fastforrentet lån til et lavere forrentet lån, mod at kunden betaler en difference for en evt. ændring i renteniveauet fra lånets optagelse til omlægningstidspunktet. Ud fra de angivne oplysninger er det dog ikke muligt for os at beregne, om den angivne renteomlægning er foretaget på markedsvilkår, da vi mangler oplysninger om blandt andet oprindelig kreditmarginal samt størrelsen af den reelle rentekompensation."

Af skrivelsen fra Den Danske Bank fremgår det, at:

"I Deres brev, dateret d. 29. maj 2000, stiller De følgende spørgsmål:

"Den Danske Bank skal således alene udtale sig om, hvorvidt det er sædvanligt og i overensstemmelse med brancevilkår, at et långivende pengeinstitut accepterer en given rentenedsættelse mod at blive godtgjort med et beløb (ovenfor benævnt rentekompensation) svarende til enhver difference mellem den rente, banken oprindeligt var berettiget til under lånets løbetid, og den nye rente, banken er berettiget til efter låneomlægningen".

Lad os indledningsvis kort besvare Deres spørgsmål: Ja, beskrivelsen af låneomlægningen dækker normal praksis.

Det kan tilføjes, at der i praksis sker det, at det gamle fastforrentede lån vil blive lukket til en kurs svarende til den aktuelle rente for tilsvarende lån i markedet (lånestruktur, løbetid, størrelse, kreditværdighed etc.). Herefter etableres et nyt - her-variabelt forrentet lån på markedsvilkår.

Lukningen af det gamle lån vil afføde en kurs over eller under pari mens det nye lån pr. definition på etableringstidspunktet er prissat til kurs 100.

Betalingen af over-/underkursen vil normalt ske mellem parterne, som et beløb ved låneomlægningen, men differencen ses også i få tilfælde omregnet til en mer- eller mindsterente på det nye lån."

....

I den lignende sag, som er indbragt for domstolene af Skatteministeriet udtalte Landsskatteretten:

"Den daværende kursgevinstlovs § 5, stk. 5, omfattede gæld, der stiftedes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet oversteg det beløb, som gælden senere skulle indfries til. Bestemmelsen indeholdt en fremrykket beskatning af gevinsten, der skulle medregnes til den skattepligtige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Efter den daværende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. pkt. betragtedes en skyldners overtagelse af en forpligtelse, der var stiftet på ovennævnte vilkår, ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen forblev uændrede.

Beskatning af kursgevinsten kunne derfor undgås ved, at lånet blev stiftet af selskaber eller andre, der ikke var omfattet af bestemmelsen, for senere at blive videreoverdraget.

Ved lov nr. 236 af 6. april 1995 blev der indført en skærpet beskatning af gevinst på overkurslån. Med denne lov blev kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. pkt. ændret til:

"En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse."

Skærpelsen af beskatningen på overkurslån havde virkning fra 1. februar 1995, og havde også virkning for eksisterende lån, som ikke blev indfriet inden den 1. februar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2 i samme lov. Denne overgangsbestemmelse lyder således:

"Personer, som før den 1. februar 1995 har overtaget en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 1. pkt., skal den 1. februar 1995 medregne gevinst opgjort efter § 1, nr. 3, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige kan ved opgørelse af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet."

Landsskatteretten lægger til grund, at der formelt set er foretaget en renteomlægning med henblik på at bringe arrangementet uden for den nye kursgevinstlovs § 5, stk. 5.

Retsformanden finder, at der med renteomlægningen ikke er sket nogen reel ændring i låneforholdet. Omlægningen er tilrettelagt således, at den har været uden nogen likviditetsmæssig betydning for kommanditselskabet, og dermed også uden nogen økonomisk betydning for den enkelte kommanditist. Der ses endvidere ikke at have været modstridende interesser mellem parterne med hensyn til omlægningen af renteberegningen på lånet. Retsformanden lægger endvidere til grund, at det ikke er sædvanligt at foretage en omlægning som den skete, når der henses til den aftalte korte løbetid for lånet. Renteomlægningen er alene foretaget for at undgå det lovmæssige indgreb mod udnyttelse af den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, og uden forretningsmæssig begrundelse.

Retsformanden finder herefter, at omlægningen af renten på lånet ikke skal lægges til grund i skattemæssig henseende. Lånet vil derfor pr. 1. februar 1995 stadig være at anse for et overkurslån, som dermed falder ind under den ovennævnte bestemmelse. Retsformanden voterer derfor for stadfæstelse.

To retsmedlemmer finder, at renteomlægningen også reelt bringer låneforholdet udenfor den nye kursgevinstlovs § 5, stk. 5, hvorfor disse medlemmer voterer for medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse nedsættes derfor i overensstemmelse hermed."

I overensstemmelse med den af Landsskatteretten ved kendelse af 28. juni 2000 trufne afgørelse nedsættes ansættelsen med 6.206.005 kr.

....."

Af låneaftalen af 23. december 1994 mellem Bank of F1 International Finance Limited og K/S H1 fremgår blandt andet (i dansk oversættelse):

"....

6.

Rentesats:

19,95% p.a. af Hovedstolen beregnet på grundlag af det nøjagtige antal dage og et år på 360 dage.

7.

Rentebeløb:

(Håndskreven note)
DK 33.839.633,33 til forudbetaling den 23. december 1994 og ... til forudbetaling den 8. maj 1995.

....."

Primo december 1994 erhvervede sagsøgte 4853 af de i alt 15.800 anparter i kommanditselskabet.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for de nedlagte påstande bl.a. gjort gældende, at sagsøgte er skattepligtig i indkomståret 1995 af kursgevinsten på overkurslånet i Bank of F1 International Finance Limited i medfør af kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af kursgevinstloven. Kursgevinsten er omfattet af overgangsbestemmelsen i ændringslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., idet sagsøgte inden den 1. februar 1995 havde overtaget en forpligtelse i henhold til et lån, som var stiftet på de vilkår, som er nævnt i den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 5, 1. pkt. (overkurslån), jf. ordlyden af § 2, stk. 2, 1. pkt. Beskatningen af kursgevinsten har hjemmel i både ordlyden og forarbejderne til § 2, stk. 2, idet den foretagne omlægning af overkurslånet pr. 30. januar 1995, to dage før lovindgrebet mod denne type arrangementer, reelt ikke berørte sagsøgtes forpligtelser og således ikke bevirkede, at lånet skiftede karakter fra at være et overkurslån til at være et sædvanligt lån. Omlægningen indebar alene en ændring af parternes renteberegningsmetode med samme slutresultat, uden hverken samlede beløbsmæssige eller likviditetsmæssige påvirkninger for hverken sagsøgte eller banken. Trækket på depotkontoen med forudbetalte rentebeløb i arrangementet til betaling af strafrentebeløbet var blot udtryk for bogholderimæssige posteringer uden likviditetsmæssig betydning for parterne. Der må anlægges en helhedsvurdering af arrangementet, herunder afviklingsmåden, idet der ubestridt var tale om rent skattemæssigt betingede arrangementer og dispositioner uden noget forretningsmæssigt formål. Der var reelt ikke tale om nogen omlægning af lånet, men blot en formel ændring af renteberegningsprincipperne i et forsøg på en omgåelse eller unddragelse af rækkevidden af lovindgrebet i kursgevinstloven rettet mod netop denne type skattearrangementer. Overkurslånet forblev uindfriet, og renterne - nu blot splittet op på et rentebeløb og et strafrentebeløb, der tilsammen svarede til den oprindeligt aftalte overkurs-rentesats - beregnedes fortsat af den samme bestående hovedstol og rentebærende gæld. Forpligtelsen var ikke indfriet inden den 1. februar 1995, hvorfor kursgevinsten er omfattet af lovindgrebet, jf. forarbejderne til § 2, stk. 2.

Det skal herefter tillægges afgørende betydning, at der var tale om skattearrangementer, som lovgiver ved lov nr. 236 af 6. april 1995 greb ind overfor med virkning også for beskatningen af sagsøgtes kursgevinster i indkomståret 1995, og at sagsøgte og den involverede banks låneomlægnings-dispositioner pr. 30. januar 1995 udelukkende skete for at modvirke den af lovindgrebet følgende beskatning. Omlægningen havde som ubestridt af sagsøgte ikke noget forretningsmæssigt formål, men var en følge af interessen i opnåelse af den nævnte skattemæssige position. Som følge heraf er der ikke noget grundlag for at tillægge omlægningsdispositionen nogen skattemæssig virkning, hvorfor sagsøgtes kursgevinst er skattepligtig.

For så vidt angår anden del af påstanden har sagsøger henvist til, at rentedagene ifølge bankens faktiske renteberegning udgør 154 dage i perioden 1. februar 1995 til 3. juli 1995.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at skattemyndighederne ikke kan se bort fra den civilretligt gyldige og retskraftige renteomlægning, der blev gennemført pr. 30. januar 1995, da det er et fundamentalt princip, at skatteretten styres af civilretten. Renteomlægningen medførte, at kursen på de i sagen omhandlede gældsforpligtelser den 1. februar 1995 androg 100. Heraf følger, at der ikke kan beregnes en kursgevinst til beskatning. Sagsøgte har herved henvist til, at der ikke i henhold til overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, 1, pkt., jfr. § 5, stk. 5 kan beregnes en overkursgevinst pr. 1. februar 1995 for perioden fra den 1. februar 1995 til den 3. juli 1995, da det følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., at personer der før den 1. februar 1995 har overtaget et såkaldt overkurslån ved opgørelsen af kursgevinsten kan vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet. I så fald opgøres den skattepligtige kursgevinst som differencen mellem forpligtelsens værdi pr. 1. februar 1995 og det beløb som gælden skal indfries med. Afgørende for om der er grundlag for at gennemføre beskatning af sagsøgte som påstået af sagsøger er, hvorvidt gældsforpligtelsen pr. 1. februar 1995 havde en værdi der oversteg det beløb, som gældsforpligtelsen senere skulle indfries til. Rentesatsen på lånet blev ændret den 30. januar 1995 til 8,81 %. Værdiansættelsen af lånet pr. 1. februar 1995 skal ske under hensyntagen til rentesatsen pr. 1. februar 1995. En sådan værdiansættelse medfører at fordringens værdi pr. 1. februar 1995 androg kurs pari, da fordringen på daværende tidspunkt blev forrentet i overensstemmelse med dagældende markedsrente. Der er derfor ikke en skattepligtig kursavance til beskatning i henhold til § 2, stk. 2, 1. pkt.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at renteomlægningen pr. 30. januar 1995 ikke kan tilsidesættes skattemæssigt, da renteomlægningen er gennemført på markedsvilkår og ikke blot er udtryk for bogholderimæssige posteringer, idet renteomlægningen påvirkede selskabets likviditet, og idet renteomlægningen havde betydning for det rentefradrag købere af selskabsandele kunne opnå ved køb efter den 30. januar 1995. Såfremt renteomlægningen ikke var blevet gennemført, ville K/S H1 have haft et indestående på deponeringskontoen fra den 23. december 1994 til den 8. maj 1995 på 13.625.130 kr. Dette beløb blev efter renteomlægningen reduceret til 6.056.123 kr. Renteomlægningen har endvidere betydet, at selskabets samlede renteudgift vedrørende lånet blev reduceret med 123.627 kr. Tilsvarende er den samlede renteindtægt på selskabets deponeringskonto reduceret med 123.627 kr. I øvrigt er renteomlægningens driftsøkonomiske og likviditetsmæssige konsekvenser uden betydning for den skatteretlige bedømmelse.

Gyldige civilretlige dispositioner skal som udgangspunkt lægges til grund skattemæssigt. Der er ikke modstrid mellem renteomlægningsaftalens ydre fremtrædelsesform og dens reelle indhold, ligesom det fremgår af erklæringerne fra Jyske Bank og Danske Bank, at renteomlægningerne er indgået med de retsvirkninger og karakteristika som er normale for sådanne aftaler.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det ifølge praksis og litteraturen er uden betydning for den skattemæssige bedømmelse af renteomlægningen, hvorvidt denne er gennemført af skattemæssige årsager.

I det omfang bagvedliggende motiver kan tillægges betydning ved den skatteretlige vurdering af den foretagne disposition, gælder dette alene i forhold til den på dispositionstidspunktet gældende lovgivning. Det er således ikke relevant at diskutere, hvorvidt en given disposition er indkomstmanipulerende i relation til en ikke eksisterende lovgivning. Det er således alene det forhold, at der efter aftalen om renteomlægning fremsættes forslag til ændring af kursgevinstlovens § 5, stk. 5, der medfører, at skattemyndighederne er af den opfattelse, at renteomlægningsaftalen er udtryk for en illoyal skatteudnyttelse. Såfremt dette forslag ikke var blevet fremsat, eller såfremt loven ikke var blevet vedtaget, ville den foretagne renteomlægning utvivlsomt ikke være blevet anfægtet af ligningsmyndighederne. Det er således lovgivningsmagtens efterfølgende disposition, som bevirker, at skattemyndighederne kvalificerer renteomlægningen som en skatteudnyttelse, som de finder kan tilsidesættes. Dette viser ligeledes klart, at baggrunden for skattemyndighedernes tilsidesættelse af renteomlægningsaftalen er, at man anser denne for skattemæssigt motiveret.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte bl.a. gjort gældende, at såfremt landsretten er af den opfattelse, at sagsøgte har realiseret en skattepligtig kursgevinst pr. 1. februar 1995, er skattemyndighedernes beregning for så vidt angår kursgevinstens størrelse ikke korrekt, da skattemyndighederne fejlagtigt har beregnet kursgevinsten for 154 rentedage. Rentedagene udgør reelt kun 152 dage, da det følger af låneaftalen, at renter beregnes på grundlag af det nøjagtige antal dage og et år på 360 dage.

Landsrettens bemærkninger

Ved lov nr. 236 af 6/4 1995 om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstlov) § 1, nr. 2 og 3 indsattes følgende bestemmelser i den dagældende kursgevinstlov:

 2.

I § 5, stk. 5, affattes 3. pkt. således:

        

"En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt. betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse."

 

 3.

I § 5, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

 

"I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri."

....

I ikrafttrædelsesbestemmelsen til denne lov - § 2 - hedder det bl.a.:

"§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. februar 1995, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personer, som før den 1. februar 1995 har overtaget en forpligtelse, der er skiftet på de vilkår, som er nævnt i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 1. pkt., skal den 1. februar 1995 medregne gevinst opgjort efter § 1, nr. 3, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige kan ved opgørelse af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet.

....

I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 168, FT.1994/95, tillæg A, s. 2109) anføres bl.a.:

"Almindelige bemærkninger

Det er lovforslagets formål at forhindre, at der kan ske omgåelse af kursgevinstlovens særregel om beskatning af den gevinst, der kan opnås ved at optage et lån til overkurs eller ved at førindfri et lån, der er skiftet med forskellige rentesatser over lånets løbetid.

Kursgevinstlovens § 5, stk. 5, omfatter gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Sådanne lån optages sædvanligvis med en rente, der overstiger markedsrenten.

Gevinsten ved optagelse af et lån til overkurs udgør i princippet forskellen mellem lånebeløb og indfrielsesbeløbet.

Bestemmelsen indeholder en fremrykket beskatning af gevinsten, der skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst på stiftelsestidspunktet.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, omfatter alene skattepligtige personer. Da selskaber generelt er skattepligtige af gevinster og tab på fordringer og gæld, er selskaber efter en ændring af kursgevinstloven ved lov nr. 440 af 1. juni 1994 ikke længere omfattet af særreglen.

Efter den gældende bestemmelse betragtes en skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på nævnte vilkår, ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede.

Omgåelse af reglen kan ske på den måde, at lånet stiftes af visse selskaber og personer, som videreoverdrager forpligtelsen til en person. Stiftelsen af en gæld til overkurs kan ved overdragelse fra selskaber m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen eller fra udenlandske selskaber og personer, der ikke er skattepligtige her til landet eller andre, hvor reglen ikke har betydning, benyttes som led i skattearrangementer, der har som formål at give skyldneren, der overtager lånet, en skattefri kursgevinst. Lånet kan eksempelvis optages med en forudbetalt rente, og ved investering af låneprovenuet i statsgældsbeviser kan der ved arrangementet efter de gældende regler opnås en betydelig gevinst. Der ligger en skattemæssig gevinst i, at skyldneren overtager en større gældsforpligtelse end det beløb, som skyldneren skal betale tilbage. Denne overkurs er efter kursgevinstlovens nuværende regler ikke skattepligtig hos den nye skyldner. Renteudgiften på den pågældende forpligtelse, der typisk ligger over markedsrenten, er derimod fradragsberettiget. Sker overdragelsen umiddelbart efter lånets stiftelse, er det muligt at overføre hele gevinsten til en person, der ikke er skattepligtig af kursgevinsten.

Forslaget går ud på at udvide beskatningen af gevinsten ved sådanne lån, til også at omfatte lån der videreoverdrages til en person, når lånet er stiftet til overkurs. Det foreslås, at der skal ske beskatning af gevinsten hos den nye debitor ved overtagelsen. Fortjenesten skal opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri.

Forslaget indebærer, at en beskatning efter kursgevinstlovens særregel omfatter alle lån, der er stiftet til overkurs, og som overtages af en person, for at sikre kursgevinstlovens § 5, stk. 5, mod enhver omgåelse.

....

Til § 2

Det foreslås, at lovforslagets bestemmelser om beskatning af overkursen ved overdragelse af et lån eller gevinsten ved førindfrielse af et lån med variabel forrentning skal have virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås tillige, at lovforslaget også får virkning for eksisterende lån, der er overdraget til en ny debitor før lovforslagets fremsættelse. For forpligtelser, som er overtaget før den 1. februar 1995, og som ikke er indfriet inden den 1. februar 1995, beskattes gevinsten den 1. februar 1995. Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, gives der i disse tilfælde adgang til at vælge mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen eller forpligtelsens værdi den 1. februar 1995.

I betænkningen over lovforslaget, folketingstidende 1994/95, tillæg B, sp. 334 er bl.a. anført:

"...Beskatningen omfatter alene den kursgevinst, der vedrører tiden efter den 1. februar 1995..."

Den 23. december 1994 optog K/S H1 et lån stort 449.000.000 kr. hos Bank of F1 International Finance Limited til låntagers køb af obligationer udstedt af den danske stat. Rentesatsen var 19,95 % p.a. og udbetalingskursen var 105,61 %. Renten skulle betales den 23. december 1994 og den 8. maj 1995. Lånet blev indfriet den 3. juli 1995 til kurs 100.

Primo december 1994 købte sagsøgte 4853 af de i alt 15.800 anparter i kommanditselskabet. Herved opnåede sagsøgte en skattefri andel af kursgevinsten. Den 30. januar 1995 omlagdes renten til 8,81 % og samtidig betaltes en kompenserende strafrente til banken.

Lov nr. 236 af 6. april 1995 medførte, at en kursgevinst, som opstod efter den 1. februar 1995, skulle beskattes.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at renteomlægningen gennemførtes som følge af det påtænkte lovindgreb (lov nr. 236 af 6. april 1995). Dispositionen havde ikke noget forretningsmæssigt formål. Renteomlægningen har alene bevirket nogle forskydninger på deponeringskontoen. Renteomlægningen har således ikke påvirket hovedstolen på overkurslånet, obligationerne, kursgevinsten eller den samlede rentebetaling.

På denne baggrund og efter en helhedsbedømmelse finder landsretten ikke, at renteomlægningen den 30, januar 1995 i skattemæssig henseende har frataget lånet karakteren af et overkurslån. Lånet er derfor omfattet af ændringslovens (lov nr. 236 af 6. april 1995) § 2, stk. 2, jf. § 5, stk. 5, hvorefter sagsøgte er skattepligtig af den del af kursgevinsten, som vedrører perioden efter den 1. februar 1995. Landsretten tager herefter sagsøgers anerkendelsespåstand til følge.

Det fremgår af låneaftalen, at renter beregnes på grundlag af det nøjagtige antal dage og et år på 360 dage. Landsretten finder herefter, at der ved beregningen af den skattepligtige kursgevinst i perioden 1. februar 1995 til 3. juli 1995 skal regnes med 152 dage, som påstået af sagsøgte. Sagen hjemvises derfor i overensstemmelse med sagsøgtes subsidiære påstand til fornyet behandling hos skattemyndighederne af skatteberegningen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, A, skal anerkende, at han er skattepligtig i indkomståret 1995 af opnået kursgevinst stor kr. 6.206.005,00 på overkurslån i Bank of F1 International Finance Limited.

Opgørelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne med henblik på opgørelse af skattepligtig kursgevinst på overkurslån i Bank of F1 International Finance Limited.

I sagsomkostninger betaler sagsøgte, A, inden 14 dage 100.000 kr. til skatteministeriet.