Dato for udgivelse
23 Sep 2002 09:31
SKM-nummer
SKM2002.459.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-4312-00280
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Selskabsret, sambeskatning, ophørsspaltning
Resumé

Et (moder)selskab overtog i forbindelse med en skattefri spaltning anparter i et andet (datter)selskab. Spaltningen blev gennemført med tilbagevirkende kraft, således at spaltningsdatoen fremstod tidligere på året end datoen for selve stiftelsen af moderselskabet. Uagtet, at moderselskabet formelt ikke var stiftet på spaltningens virkningstidspunkt, fandt Ligningsrådet at en spaltning med tilbagevirkende kraft i medfør af fusionsskattelovens regler bevirker, at moderselskabet pr. spaltningens virkningstidspunkt skattemæssigt måtte anses for at være succederet i det indskydende selskabs anpartsbesiddelser. Betingelserne for sambeskatning mellem moder- og datterselskab var herefter opfyldt.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 31
Lingningsrådets cirkulære nr. 206 af 21.12.2000
Ligningsvejledningen 2001 S.D.4.5 og S.D.4.6


Et selskab (A) blev formelt stiftet den 13. december 2000 i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning. Spaltningen blev gennemført med virkning pr. 1. juli 2000, og A’s første regnskabsår var ifølge udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pr. 1. juli 2000 - 30. juni 2001. I forbindelse med ophørsspaltningen modtog A anparterne i et andet selskab (B). B havde et tilsvarende regnskabsår, der løb for perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2001.

Den skatteansættende myndighed meddelte efterfølgende afslag på en anmodning om at etablere sambeskatning mellem A og B med virkning for indkomståret 2001. Som begrundelse for afslaget blev det anført, at det som udgangspunkt er et krav for selskaber, der ønskes sambeskattet, at de har samme regnskabsår. Er dette ikke tilfældet, kan sambeskatning tillades, såfremt moderselskabet har ejet datterselskabsaktierne i hele datterselskabets indkomstår. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis moderselskabet i stiftelsesåret har et indkomstår, der er længere end 12 måneder. Det er desuden en betingelse, at selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.

Eftersom datterselskabets regnskabsår begyndte før moderselskabets, var det herefter den skatteansættende mydigheds opfattelse, at de to selskaber ikke kunne sambeskattes. A havde således ikke ejet datterselskabsanpartene i hele datterselskabets indkomstår.

Told- og Skatteregionen udtalte, at der burde tillades sambeskatning, da forholdet kunne sidestilles med afgørelsen i TfS 2000.1002, hvor et selskab blev anset for at være succederet i det indskydende selskabs aktiebesiddelse i forbindelse med en fusion. Regionen lagde vægt på, at A blev stiftet med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2000, og at anparterne skatteretligt måtte anses for at være overgået til A i forbindelse med spaltningen, selvom A først formelt blev stiftet på et senere tidspunkt.

A anførte, at det forhold, at ophørsspaltningen først blev gennemført ved stiftelsen af selskabet den 13. december 2000 ikke var til hinder for, at sambeskatningen kunne etableres, idet stiftelsen skete med tilbagevirkende kraft med succession i ejertid og anskskaffelsessum m.v. for de overtagne aktiver, herunder anparterne i B.

Det var Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at spaltning med tilbagevirkende kraft i medfør af fusionsskattelovens regler bevirker, at det modtagende selskab pr. spaltningens virkningstidspunkt skattemæssigt anses for at være succederet i det indskydende selskabs anpartsbesiddelser. Spaltningen var gennemført med virkning pr. 1. juli 2000, og A’s første regnskabsår var pr. 1. juli 2000 - 30. juni 2001. B havde samme regnskabsår som moderselskabet. Betingelsen om at ejerforholdet skal have bestået i hele moder- og datterselskabets indkomstår ansås herefter for opfyldt, således at der pr. 1. juli 2000 kunne etableres en ny, selvstændig sambeskatning mellem A og B.

Told- og Skattestyrelsen henviste tillige til Ligningsrådets afgørelse af 25. januar 2000 (TfS 2000, 1002). Et selskab havde ved fusion med et andet selskab overtaget dette selskabs aktier i nogle datterselskaber. Da fusionen var gennemført med tilbagevirkende kraft, fandt den skatteansættende myndighed, at betingelsen om ejertid i sambeskatningscirkulæret ikke var opfyldt, hvorfor der meddeltes afslag på det modtagende selskabs anmodning om tilladelse til sambeskatning med datterselskaberne. Afgørelsen blev påklaget til Ligningsrådet, der gav tilladelse til den ønskede sambeskatning, idet det modtagende selskab på fusionens virkningstidspunkt ansås for at være succederet i det indskydende selskab’s aktiebesiddelser.

Told- og Skattestyrelsen indstillede herefter, at der blev givet tilladelse til sambeskatning mellem A og B. Ligningsrådet tiltrådte indstillingen fra Told- og Skattestyrelsen.