Dato for udgivelse
11 Oct 2002 08:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. maj 2002
SKM-nummer
SKM2002.507.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-2205-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Ambi, tilbagebetaling, overvæltning
Resumé

Sagen vedrørte krav om tilbagebetaling af ambi i forbindelse med drift af en mindre virksomhed i den grafiske branche. Landsretten lagde til grund, at markedsforholdene for trykkeribranchen ændredes væsentligt forud for og under ambiperioden som følge af indførelse af ny teknik. Virksomhedens prisfastsættelse måtte anses for at have beroet på en vurdering af konkurrencesituationen, og ambien indgik således i virksomhedens samlede prispolitik. Ambien måtte derfor i hvert fald delvis anses for overvæltet på næste omsætningsled, også selv om dette ikke udmøntede sig i forhøjede priser. Landsretten lagde endvidere til grund, at virksomheden havde opnået besparelser i form af sparede arbejdsgiverudgifter og præmienedsættelser til Sikringsstyrelsen og Reprofagets Socialfond, og at disse besparelser måtte fragå i virksomhedens eventuelle krav på tilbagebetaling. Landsretten lagde herefter som byretten til grund, at virksomheden ikke havde krav på tilbagebetaling af ambi.

Reference(r)

Lov nr. 389 af 20. maj 1992 om behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag m.v., § 1.


Parter

BM Offset v/Bjørn Sharff Mortensen
(adv.Trine Irmang Østengaard)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Jacob Pinborg ved advokatfuldmægtig John Larsen)

Afsagt af landsdommerne

Kallehauge, Linde Jensen og Helle Degnbol (kst.)

Københavns Byrets dom af 5. juli 2001 (BS 4C-9056/98)er anket af BM Offset v/Bjørn Sharff Mortensen med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes til appellanten at betale 41.990 kr. med tillæg af renter efter Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 til betaling sker, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at betale et efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte med tillæg af rente som principalt påstået.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Appellanten havde i 1987 en omsætning på ca. 2,1 mio. kr., og som anført i byrettens dom i årene 1988 - 1991 en omsætning på knap 2 mio. kr. årligt. Fra 1988 til 1991 har appellanten, efter fradrag af 12.282 kr. i nettokompensation, betalt 69.504 kr. i arbejdsmarkedsbidrag (ambi).

Ved afgørelse af 11. august 1997 afslog Told og Skat at tilbagebetale ambi til appellanten. Det fremgår bl.a. af skrivelsen:

"På grundlag af oplysninger om kompensation for ATP og arbejdsskadeforsikring har antallet af ansatte i virksomheden kunnet opgøres til gennemsnitligt 2,06 ansatte i perioder med ansatte. Den samlede besparelse udgør kr. 44.577".

Det fremgår af Told og Skats udaterede opgørelse over sparede udgifter som følge af indførelse af ambi, at appellanten i perioden 1988 - 1991 har haft en faktisk besparelse på 45.373,14 kr. til ATP, ASF og FOK samt 11.486,39 kr. i anslåede sparede udgifter til sygedagpenge, i alt 56.859,53 kr. Efter fradrag af nettokompensationsbeløbet på 12.282 kr., er besparelsen opgjort til 44.577,53 kr.

Appellantens revisor, Flemming Lundquist, har den 17. februar 1998 som anført i dommen opgjort de sparede udgifter. Der er alene fratrukket beløb til ATP og FOK, og efter fradrag af nettokompensationsbeløbet, udgør besparelsen 27.514 kr. Når besparelsen fratrækkes den betalte ambi på 69.504 kr., fremkommer påstandsbeløbet. Det fremgår af opgørelsen, at de anslåede sparede udgifter til sygedagpenge ikke anses for relevante, da medarbejderne oppebar fuld løn under sygdom, og da virksomheden var frivilligt sikret hos Sikringsstyrelsen.

Af udateret præmietarif fra Den Sociale Ankestyrelse fremgår, at præmiesatserne til Sikringsstyrelsen i perioden fra 1988 til 1993 har været jævnt faldende med en gradueret præmie i 1988 på 1,60% - 0,80% til en præmie på 0,65% i 1993. I 1994 og 1995 var præmien henholdsvis 0,66% og 0,68%.

Appellanten har i oversigt af 9. april 1999 bl.a. opgjort præmierne til Sikringsstyrelsen og Reprofagets Socialfond. Præmierne er som følger:

 

Sikringsstyrelsen

Reprofagets Socialfond

1987

11.083

30.608

1988

4.098

18.108

1989

3.838

26.910

1990

4.047

19.789

1991

3.209

15.352

Præmienedsættelsen på begge forsikringer set i forhold til 1987 er i alt 71.413 kr.

Seks af appellantens kunder har ved påtegning på appellantens skrivelser af 3. november 1992 bekræftet, at ambiens indførelse og bortfald ikke gav anledning til ændring af appellantens priser i forhold til dem.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet partsforklaring af Bjørn Sharff Mortensen og vidneforklaring af revisor Flemming Lundquist.

Bjørn Sharff Mortensen har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han lukkede sin virksomhed i januar 2002, da han de sidste måneder ikke havde nogen indtjening. Prislisten dateret den 5. oktober 1987 blev anvendt frem til lukningen af virksomheden. Hvis han havde forhøjet sine priser, havde han mistet omsætning, da nogle konkurrenter fastholdt deres priser, mens andre dumpede priserne på grund af ny teknik. Før 1987 steg hans priser i takt med lønstigningerne, men fra 1988 gik omsætningen ned. I ambiperioden havde han ansatte, men var herefter alene i virksomheden. Kunderne var typisk gengangere, som han havde haft i 25-30 år. Victor Nielsen Tryk er en af hans konkurrenter, men han har arbejdet for 6-7 af sine konkurrenter i spidsbelastede situationer.

Revisor Flemming Lundquist har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han udover appellanten har været revisor for 2 andre mindre, grafiske virksomheder. Markedet var presset på grund af indførelse af ny teknik, og af hensyn til konkurrenceevnen blev ambien ikke væltet over på kunderne. I opgørelsen af 17. februar 1998, som bygger på appellantens regnskaber, har han sammenlignet ambiperioden 1988-91 med de 3 forudgående år. Der har kun været de sparede udgifter, som er nævnt i opgørelsen. Opgørelsen viser, hvilke beløb, der er betalt i ATP, men han ved ikke, hvorfor ATP for 1989 er opgjort til 0 kr. Han ved ikke, hvorfor f.eks. FOK-bidraget i 1988 afviger fra skattevæsenets opgørelse. ASF-bidrag kan ikke være betalt, når det ikke fremgår af hans opgørelse, men beløbene kan indgå under FOK-bidrag. Der kan måske også være tale om periodeforskydning. Det har ikke været vanskeligt at få de nødvendige bilag fra appellanten til udfærdigelse af regnskaber. Han rettede henvendelse til 6 af appellantens kunder, som repræsenterede 30-40 % af omsætningen i appellantens virksomhed. De udvalgte kunder var de typiske for de regninger, der blev udfaktureret.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten i overensstemmelse med de afgivne påstandsdokumenter.

Appellanten har under proceduren gjort gældende, at indstævntes anbringende om sparede forsikringsudgifter til Reprofagets Socialfond er frafaldet i indstævntes processkrift B til byretten. Der er derfor tale om et nyt anbringende, som efter retsplejelovens § 357 ikke kan gøres gældende for landsretten.

Indstævnte har gjort gældende, at anbringendet blev genfremsat i påstandsdokumentet for byretten, og at det endvidere er blevet gjort gældende for landsretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indstævntes anbringende om sparede forsikringsudgifter til Reprofagets Socialfond blev som af indstævnte anført genfremsat for byretten i påstandsdokumentet, ligesom anbringendet er gjort gældende for landsretten. Der er derfor ikke tale om et nyt anbringende.

Som anført af byretten er udgangspunktet, at den opkrævede ambi, der var stridende mod fællesskabsretten, skal tilbagebetales, medmindre appellanten derved opnår en ugrundet berigelse.

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder appellantens forklaring, må det lægges til grund, at markedsforholdene for trykkeribranchen ændredes væsentligt forud for og under ambiperioden som følge af indførelse af ny teknik. Appellantens prisfastsættelse må anses for at have beroet på en vurdering af konkurrencesituationen, herunder relationen til kunder, som appellanten havde udført opgaver for tidligere, og som fortsat var af væsentlig betydning for appellantens indtjeningsgrundlag. Det må lægges til grund, at ambien indgik i appellantens samlede prispolitik, og det tiltrædes derfor, at ambien som anført af byretten må anses for overvæltet på næste omsætningsled, i hvert fald delvis, og også selvom dette ikke udmøntede sig i forhøjede priser.

Landsretten lægger videre vægt på, at appellanten som opgjort af Told og Skat opnåede faktiske besparelser i forhold til ellers arbejdsgiverbetalte udgifter på 33.091,14 kr. Der findes ikke efter bevisførelsen grundlag for at anfægte dette beløb. Når der videre henses til, at den samlede præmienedsættelse til Sikringsstyrelsen og Reprofagets Socialfond på 71.413 kr., som appellanten opnåede, i hvert fald for en del heraf må sidestilles med faktiske besparelser i forhold til ellers arbejdsgiverbetalte udgifter, findes appellanten herefter ikke at have det påståede krav.

Landsretten stadfæster derfor den indankede dom.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Den indankede dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten betaler appellanten inden 14 dage som delvise sagsomkostninger 7.500 kr. til indstævnte.