Dato for udgivelse
31 Oct 2002 10:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. juni 2002
SKM-nummer
SKM2002.541.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-0547-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Straf
Emneord
Skattesvig, urigtig selvangivelse, fiktive varelagerdispositioner, varelagernedskrivninger
Resumé

T var tiltalt for med forsæt til skatteunddragelse at have overtrådt skattelovgivningen ved i sin selvangivelse for indkomståret 1995 til skattemyndighederne at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 476.000 kr., idet han i strid med sandheden angav at have et varelager af biler til en værdi af 2.975.000 kr. og foretog nedskrivning af varelageret pr. 31. december 1995 med 16 %, svarende til 476.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 287.614 kr. i skat. Ved landsrettens behandling af den indankede dom fandt retten efter de foreliggende oplysninger om T´s handler med biler i december 1995 og januar 1996, herunder at bilerne blev købt i december 1995 og den 2. januar 1996 solgt til faderens bilhandlervirksomhed for en salgssum svarende til T´s købssum, og om tidspunktet for betalingerne, at det var bevist, at disse handler ikke havde karakter af reelle økonomiske dispositioner, men alene var foretaget med det formål at opnå en skattemæssig varelagernedskrivning, og T dermed opnåede en udskydelse af skatten. Herefter og efter T´s egen forklaring om formålet med dispositionerne, fandtes det bevist, at T var skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med betinget fængel i 40 dage og en tillægsbøde på 140.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 4. juni 2002, 5. afdeling, S-0547-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Michael Juul Eriksen)

----------

Horsens Byrets dom af 7. februar 2002, SS 3.0286/01

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 23. februar 2001.

T er tiltalt for overtrædelse af

Skattekontrollovens § 13 stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 1995 til .... Kommune med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 476.000 kr., idet han i strid med sandheden angav at have et varelager til en værdi af 2.975.000 kr. og foretog nedskrivning af varelageret pr. 31. december 1995 med 16 %, svarende til 476.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 287.614 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2 og V.3

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Rettens bemærkninger

Det lægges til grund, at tiltalte i perioden fra 1986 til 1995 har foretaget varelagernedskrivning.

Det lægges endvidere tilgrund, at tiltalte i sin selvangivelse for indkomståret 1995 har foretaget en varelagernedskrivning på 476.000 kr. dels på 19 biler, som tiltalte har angivet at have købt af L.V. Aps i december 1995 og dels på 9 biler, som tiltalte har angivet at have købt hos andre forhandlere i december 1995.

Det må endelig lægges til grund, at fakturaerne på 8 af de 9 biler, som tiltalte har angivet at have købt hos andre forhandlere i december 1995, ikke er udstedt til tiltalte, at tiltalte den 2. januar 1996 solgte samtlige biler til L.V. Aps for en salgssum, der svarede til tiltaltes købspris, at tiltaltes betaling for bilerne blev bogført samme dag, som bilerne blev solgt til L.V. Aps, at L.V. Aps videresolgte størstedelen af bilerne med fortjeneste, at tiltaltes indkomst i 1995 udelukkende var salgsprovision, at tiltalte havde en kassekredit med et væsentligt lavere maksimum.

Under disse omstændigheder, efter de af tiltalte, V.1 og V.2 afgivne forklaringer og henset til Landsskatterettens kendelse af 21. januar 1999 finder retten, at handlerne med biler i december 1995 og i januar 1996 mellem tiltalte og L.V. Aps ikke kan anses for reelle, men blev foretaget for at tiltalte kunne opnå en skattemæssig varelagernedskrivning.

Herefter, efter tiltaltes og vidnernes forklaringer om formålet med tiltaltes dispositioner og da den omstændighed, at tiltaltes primo varelagernedskrivning i 1995, var større end hans ultimo varelagernedskrivning samme år ikke findes at kunne føre til andet resultat, finder retten, at tiltalte er skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Under hensyn til oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og til den tid, der forløbet, siden forholdet blev begået, finder retten, at det er forsvarligt at gøre straffen betinget på vilkår, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 140.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalt straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag,

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 140.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal Statskassen betale 3.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer.

----------

Vestre Landsrets dom af 4. juni 2002, 5. afdeling, S-0547-02

Retten i Horsens, 3. afdeling, har den 7. februar 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 3.0286/01).

Tiltalte,T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltaltes og vidnernes forklaringer er tilført retsbogen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes handler med biler i december 1995 og januar 1996, herunder om at bilerne blev købt i december 1995 og den 2. januar 1996 blev solgt til faderens selskab, L.V. ApS, for en salgssum svarende til tiltaltes købspris, og om tidspunktet for betalingerne, er det bevist, at disse handler ikke har karakter af reelle økonomiske dispositioner, men alene er foretaget med det formål at opnå en skattemæssig varelagernedskrivning. Ved sine dispositioner opnåede tiltalte en udskydelse af skatten. Herefter og efter tiltaltes forklaring om formålet med dispositionerne er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen findes passende udmålt til fængsel i 40 dage, og det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at fængselsstraffen er gjort betinget.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte skal betale en tillægsbøde på 140.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

Landsretten stadfæster herefter dommen, dog således at prøvetiden på 1 år regnes fra denne landsretsdom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes, dog således at prøvetiden på i år regnes fra denne landsretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.