Dato for udgivelse
11 Nov 2002 09:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. oktober 2002
SKM-nummer
SKM2002.560.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 64/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Morarente, eftergivelse
Resumé

En skatteyder fik ved en fejl et standardfradrag for arbejde i udlandet for indkomståret 1988. I de efterfølgende år 1989-1995 fik skatteyderen ikke godkendt et lignende fradrag, hvilket han påklagede. Han aftalte i den forbindelse med myndighederne, at betalingen af skattekravene skulle udsættes, mens klagesagerne blev behandlet. Det var en betingelse, at der skulle betales renter.

I 1997 indstillede skatteyderen klagesagerne, idet han nu erkendte, at han ikke havde krav på fradraget. Samtidig nægtede han at betale renter, idet han hævdede, at det var skattemyndighedernes ansvar, at sagen var trukket ud, fordi man ikke havde gjort det klart, at godkendelsen i 1988 skyldtes en fejl.

Højesteret fastslog, at betingelserne for at eftergive de beregnede morarenter i medfør af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 73 D - nu opkrævningslovens § 15, stk. 8 - ikke var opfyldt.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom

Reference(r)

Kildeskatteloven § 73 D (dagældende)
Opkrævningsloven § 15 stk. 8


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 16. januar 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jørgen Nørgaard, Poul Søgaard og Jytte Scharling.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer.

HE har forklaret bl.a., at han er formand for Skatteankenævn. Han deltog formentlig i mødet i skatteankenævnet den 7. februar 1992, hvor As sag var til behandling. Han kan ikke huske, om man på mødet kommenterede det fradrag, som A havde fået i 1988 vedrørende noget tilsvarende. Hvis 1988-fradraget blev nævnt på mødet, kan han godt have udtalt, at denne sag kunne man ikke udtale sig om, da den ikke var til behandling i nævnet. Han kan ikke huske, om SD-cirkulære 1988-65 blev udleveret til A på mødet.

RF har forklaret bl.a., at han tidligere har været sekretær for skatteankenævnet og nu er ansat i Kommunens skatteforvaltning. Han husker ikke, om man på mødet den 7. februar 1992 drøftede det fradrag, som A havde fået i skatteåret 1988. Hvis fradraget var drøftet, ville han nok have sagt, at det var givet med urette. Han ville ikke have sagt, at fradraget slet ikke var til drøftelse. Han kan ikke huske, om SD-cirkulære 1988-65 blev drøftet, forevist eller udleveret på mødet. Han går ud fra, at man i forbindelse med behandling af sagen forklarede de gældende retsregler på området og besvarede As eventuelle spørgsmål.

Højesterets bemærkninger

Under de omstændigheder, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelserne for at eftergive de beregnede morarenter i medfør af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 73 D - nu opkrævningslovens § 15, stk. 8 - ikke er opfyldt.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.