Dato for udgivelse
05 Dec 2002 09:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.619.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 197/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, momssvig, ubetinget tillægsbøde
Resumé

T var i landsretten dømt for bl a. skattesvig af særlig grov karakter og momssvig og straffet med betinget fængsel i 9 måneder og en betinget tillægsbøde på 990.000 kr., idet retten efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold og helbred ikke fandt det påkrævet, at fængselsstraffen kom til fuldbyrdelse, hvilket også gjaldt med hensyn til tillægsbøden, som T efter det oplyste om hans reducerede erhvervsevne og om hans økonomiske forhold var afskåret fra at kunne betale, således at fuldbyrdelse af forvandlingsstraffen ville blive aktuel. Dommen var anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at tillægsbøden på 990.000 kr. blev gjort ubetinget, medens T havde påstået stadfæstelse. Af Højesterets bemærkninger fremgår bl. a., at bøde efter straffelovens § 50, stk. 2, kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre, og der henvistes til, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der ved udmålingen af disse tillægsbøder ud fra generalpræventive grunde skal lægges større vægt på størrelsen af den økonomiske vinding, som tiltalte opnåede eller søgte at opnå, end på tiltaltes økonomiske forhold. I overensstemmelse hermed er det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen , hvor der idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde, der er udmålt i forhold til den økonomiske vinding, tiltalte har opnået eller søgt opnået ved lovovertrædelserne, og at ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet ud fra de samme grunde som udgangspunkt ikke vil kunne føre til, at en sådan tillægsbøde gøres betinget. Højesteret fandt, at oplysningerne om lovovertrædelserne og T´s personlige og økonomiske forhold ikke gav grundlag for undtagelsesvis at gøre bøden betinget. Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at tillægsbødestraffen blev gjort ubetinget.

Reference(r)

Straffeloven § 50, stk. 2


Højesterets dom af 18. november 2002, 2. afdeling, 197/2002

Parter

Rigsadvokaten

mod

T
(advokat Lars Henriksen, e.o.)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen og Marianne Højgaard Pedersen

I tidligere instanser er afsagt domme af Retten i Silkeborg den 5. september 2001 og af Vestre Landsrets 11. afdeling den 6. marts 2002.

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at tillægsbøden på 990.000 kr. gøres ubetinget. Endvidere påstås prøvetiden, længstetiden for afvikling af samfundstjenesten samt tilsynsperioden regnet fra datoen for Højesterets dom.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

For Højesteret drejer sagen sig således reelt alene om, hvorvidt den idømte tillægsbøde skal gøres betinget.

Højesterets bemærkninger

Efter straffelovens § 50, stk. 2, kan bøde idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at der ved udmålingen af disse tillægsbøder ud fra generalpræventive grunde skal lægges større vægt på størrelsen af den økonomiske vinding, som tiltalte opnåede eller søgte at opnå, end på tiltaltes økonomiske forhold (Rigsdagstidende 1938-39, tillæg A, spalte 3764-65, og Folketingstidende 1971-72, tillæg A, spalte 121). I overensstemmelse hermed er det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde, der er udmålt i forhold til den økonomiske vinding, tiltalte har opnået eller søgt at opnå ved lovovertrædelsen.

Ringe eller manglende betalingsevne på domstidspunktet vil ud fra de samme grunde som udgangspunkt ikke kunne føre til, at en sådan tillægsbøde gøres betinget. I øvrigt vil der på dette tidspunkt ofte ikke foreligge de nødvendige oplysninger om muligheden for nu eller senere at inddrive bøden helt eller delvis.

Højesteret finder, at oplysningerne om lovovertrædelserne og tiltaltes personlige og økonomiske forhold ikke giver grundlag for undtagelsesvis at gøre bøden betinget.

Højesteret tager herefter anklagemyndighedens påstand til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bødestraffen gøres ubetinget.

Prøvetiden for udsættelsen af fængselsstraffen, længstetiden for afvikling af samfundstjenesten og tilsynsperioden regnes fra afsigelsen af denne højesteretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.