Dato for udgivelse
13 Dec 2002 10:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. december 2002
SKM-nummer
SKM2002.641.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-854-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Told
Emneord
Præferencetoldbehandling, passiv forædling, oprindelsesregler, genindførsel, verifikation
Resumé

Toldmyndighedernes afgørelse om, at nogle dyne- og madrasbetræk indført til Danmark fra Polen ikke havde toldmæssig oprindelsesstatus i Polen, ikke anset for ugyldig, uanset at de danske toldmyndigheder ikke havde iværksat en verifikationsprocedure i henhold til art. 32 i Protokol 4 (oprindelsesprotokollen) til præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Toldmyndighederne havde sikker viden om. alle relevante faktiske omstændigheder af betydning for fastlæggelsen af varernes toldmæssige oprindelsesstatus, og havde ikke pligt til at forelægge udførselslandets (Polens) myndigheder rent judicielle spørgsmål om fortolkningen af toldbestemmelserne i proceslisten til præferenceaftalen.

Betrækkene ansås ikke for at have opnået præferencestatus i Polen, da betingelserne i den såkaldte "toleranceregel" i proceslisten ikke var opfyldt.

Reference(r)

Præferenceaftalen mellem EU og Polen
Toldvejledning 2002; Toldbehandling C.2.1.11
Toldvejledning 2002; Toldbehandling C.2.2.1.4


Parter

Raitex v/ Helge Leo Pedersen
(Advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken).

Afsagt af landsdommerne

Ina Steincke, Niels Johan Petersen og Steen Mejer Hansen (kst.)

Sagsøger, Raitex v/Helge Leo Pedersen, har under denne sag, der er anlagt den 20. marts 2002, nedlagt påstand om

principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at afgørelse truffet af Told- og Skatteregion Odense den 22. november 1999 (j. nr. 64/98-5542-00042) vedrørende efteropkrævning af told for varer, der er indført fra Polen efter passiv forædling, er ugyldig, og

subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende sagsøgers krav på tilbagebetaling af for meget opkrævet told for perioden 1. december 1996 - 30. september 1999 med 699.333,43 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Ved kendelse af 20. december 2001 stadfæstede Landsskatteretten Toldcenter Fyns afgørelse af 22. november 1999, i henhold til hvilken afgørelse sagsøger ikke kunne opnå præferencetoldbehandling af varer, der var udført af Danmark til passiv forædling i Polen og herefter genindført i Danmark. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"Sagen skyldes, at Toldcenter Fyn den 22. november 1999 har truffet afgørelse om, at der ikke kan opnås præferencetoldbehandling ved indfortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling i Polen, idet de genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens advokat, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at klageren i perioden 1. november 1996 til 30. september 1999 har eksporteret metervarer til Polen til forarbejdning under toldordningen passiv forædling. Der er afgivet fakturaerklæring om varernes EU-præference-oprindelse på proformafakturaerne, der er udfærdiget på de udførte varer. Ved genindførslen efter forarbejdningen i Polen er metervarerne fortoldet med præferencetoldsats i henhold til oprindelsesdokumentation udstedt i Polen.

Virksomheden har tilladelse (autorisation) til udstedelse af præferenceoprindelsesdokumentation uden toldcentrets medvirken ved eksport til bl.a. Polen af varer, der har oprindelsesstatus ifølge oprindelsesreglerne i EU's frihandelsaftale med Polen. Ved ansøgning om tilladelse til udstedelse af oprindelsesdokumentation er der fremlagt leverandørerklæring fra virksomheden Dan-Foam A/S, om at varerne har EU-oprindelsesstatus.

De udførte varer tilhører Dan-Foam A/S. Klager har efter aftale forestået forarbejdningen i Polen, hvor de tilskårne metervarer af trikotagestof og løsdele blev syet til pude- eller madrasbetræk på 2-3 forskellige systuer. Forarbejdningen er sket i henhold til klagers bevilling til passiv forædling.

Metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra tredjeland, der efterfølgende er blevet forarbejdet i henholdsvis Tyskland og Danmark.

I forbindelse med et kontrolbesøg hos klager har Toldcenter Fyn konstateret, at de tilskårne metervarer, der er modtaget fra Dan-Foam A/S ikke i alle tilfælde har præferenceoprindelse i henhold til EU's præferenceaftale med Polen.

Toldcentret har truffet afgørelse om, at der skal ske efteropkrævning af told af de genindførte varer fra Polen. Toldcentret har til støtte for afgørelsen anført, at de genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Toldcentret har dertil anført, at der ved vurderingen af om en vare opfylder oprindelseskriterierne i henhold til toldpræferenceordningen mellem EU og Polen skal tages udgangspunkt i forarbejdningsprocesserne inden for EU. Det vil i dette tilfælde sige produktionen af metervarer (varekode 6001 og 6002). I henhold til præferenceaftalen mellem EU og Polen er oprindelseskriterierne for trikotagestof i kapitel 60 i Toldtariffen, at stoffet skal være fremstillet på basis af: naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger.

Toldcentret har herved anført, at da metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra tredjeland, er de nævnte oprindelseskriterier ikke opfyldt, hvorfor der ikke kan udstedes EU-præferenceoprindelsesdokumentation for disse varer ved udførsel fra Danmark til passiv forædling i Polen.

Endvidere har toldcentret anført, at bestemmelserne om bilateral oprindelseskumulation ikke kan anvendes, da metervarerne ikke kan opnå EU-præference. Det er kun materialer med oprindelse i EU, der kan anses som materialer med oprindelse i Polen, når de indgår i et produkt, der fremstilles der. I Polen kan der derfor ikke udstedes oprindelsesdokumentation på baggrund af en EU-præferenceoprindelse, der faktisk ikke er opnået.

Til støtte herfor har toldcentret henvist til artikel 2, stk. 2, litra b, i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Efter denne bestemmelse anses produkter for at have oprindelse i Polen, når de er fremstillet i Polen og indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Polen, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen. Det følger endvidere af proceslisten til præferenceaftalen, at oprindelsesbetingelserne for pude- og madrasbetræk er, at de skal være fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn. Toldcentret har dertil anført, at denne betingelse ikke er opfyldt ved forarbejdningen i Polen, der består i sammensyning af tilskårne metervarer til færdige pude- og madrasbetræk.

Toldcentret har endvidere anført, at tolerancereglen på 8 % for varer uden oprindelse set i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdning i Polen ikke er opfyldt, idet værdien af medgåede metervarer uden EU-præferenceoprindelse overstiger 8 % af de færdige betræk. Toldcentret har herved anført, at 8 % tolerancen skal beregnes udfra værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået EU-præferenceoprindelse ved eksport fra EU til Polen, sat i forhold til værdien af de færdigsyede betræk ved eksport fra Polen efter forarbejdningen under toldordningen passiv forædling. Hertil har toldcentret anført, at klager har beregnet 8 % tolerancen forkert, idet han har beregnet denne på baggrund af værdien af garnet ved import til EU sat i forhold til værdien af de færdige betræk ved reeksporten fra Polen.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at toldcentrets afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at forarbejdningen i Polen af den pågældende metervare ikke kan medføre, at der for det forarbejdede produkt kan opnås ret til præferencetoldbehandling. Videre har styrelsen anført, at 8 % tolerancen skal beregnes efter den fremgangsmåde toldcentret har anvendt, hvilket medfører, at tolerancereglen ikke er opfyldt.

Endvidere har styrelsen anført, at de pågældende varer havde oprindelse i EU, idet de ved udførslen til Polen med henblik på passiv forædling blev ledsaget af fakturaerklæringer, hvori det var angivet, at varerne havde EU-oprindelse. Den videre forarbejdning af materialer i Polen var ikke af en sådan karakter, at de pågældende materialer derved skiftede oprindelse, hvorfor de bevarede deres EU-oprindelse.

Styrelsen har dertil anført, at da de forarbejdede varer således stadig havde EU-oprindelse efter den passive forædling, må det som en analogi til EF-domstolens dom i sag C-97/95 Pascoal & Filhos være toldmyndighederne i det landområde, hvor varerne angives at have oprindelse, der må være nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Endelig har Styrelsen anført, at der i præferenceaftalen er indsat en række bestemmelser om forholdet mellem indførsels- og udførselslandets toldmyndigheder, herunder art. 32 og disse er alene udtryk for en samarbejdsaftale mellem landenes myndigheder og har ikke forpligtet de danske myndigheder til i den konkrete sag at rette henvendelse til de polske myndigheder. Dette er også bekræftet af EU-Kommissionens besvarelse på Styrelsens spørgsmål i sagen.

Klagers repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klager med rette har anset de indførte varer for at have erhvervet præferentiel oprindelse efter bestemmelserne i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Til støtte herfor er anført, at præferentiel oprindelse er erhvervet i kraft af præferenceaftalens særlige bagatelgrænse for tekstilvarer (tolerancereglen).

Det er endvidere anført, at det er ubestridt, at den importerede tråd ikke opnår præferentiel EU-oprindelse i forbindelse med den forarbejdning, der har fundet sted i EU inden udførslen af det forarbejdede produkt (metervarerne) til Polen. Den oprindelsesdokumentation, der ledsagede varerne til Polen, er dermed udstedt på et fejlagtigt grundlag.

Dertil er anført, at de forarbejdede metervarer derimod har erhvervet præferentiel oprindelse ved forarbejdning til betræk i Polen. De polske myndigheder har derfor med rette udstedt oprindelsesdokumentation for de genindførte varer. Til støtte herfor er anført, at proceslisten i præferenceaftalen mellem EU og Polen fastlægger, at præferentiel oprindelse kan opnås, hvis det indførte betræk er fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn. Metervarerne er fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn i EU, hvorefter de bliver eksporteret til Polen, hvor de bliver forarbejdet til betræk.

Videre er henvist til note 6 i præferenceaftalen, hvoraf fremgår:

"For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer, med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet."

Det er dertil anført, at ved anvendelse af denne note, skal der ske en sammenholdelse af produktets værdi ab fabrik i Polen, (det vil sige den værdi, som det færdige produkt har inkl. forarbejdningsomkostninger i EU, fragt- og håndteringsomkostninger, værdi til lynlås, etiket m.v.) og værdien af det garn, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, (det vil sige toldværdien af garnet ved import til EU reduceret med svind i forbindelse med forarbejdning i EU). Videre anføres, at en sammenholdelse af disse værdier vil medføre, at garnets værdi udgør mindre end 8 % af værdien af det færdige betræk ab fabrik i Polen. Anvendelsen af tolerancereglen medfører således, at der ikke i toldmæssig henseende er forskel på, om garnet importeres via EU eller importeres direkte til Polen.

Sammenfattende er det anført, at de polske myndigheder med rette har udstedt oprindelsesdokumentation for de betræk, som efter syning i Polen genindføres til Danmark, idet præferenceaftalens toleranceregel er opfyldt i forbindelse med udførsel fra Polen. Klager har derfor handlet korrekt ved at indføre de færdige betræk toldfrit i overensstemmelse med præferenceaftalen.

Repræsentanten har nedlagt supplerende påstand om, at den af Toldcenter Fyn trufne afgørelse er ugyldig. Dertil er anført, at såfremt de danske myndigheder vil træffe afgørelse om, at præferencetoldbehandlingen er sket på et fejlagtigt grundlag, må de anmode de polske myndigheder om at undersøge, hvorvidt oprindelsescertifikaterne er korrekt udstedt. Først når resultatet af sådanne polske undersøgelser foreligger, eller når der er forløbet 10 måneder uden reaktion fra de polske myndigheder, kan de danske myndigheder træffe afgørelse i spørgsmålet. Det er endvidere anført, at de danske myndigheder ikke har iagttaget denne fremgangsmåde i nærværende sag, hvorfor Toldcenter Fyns afgørelse af 22. november 1999 må kendes ugyldig, og ny afgørelse kan først træffes, når der er gennemført fornøden verifikation.

Til støtte for påstanden henvises til EF-domstolens dom i sag C-97/95, Pascoal & Filhos og sag C-153/94, Faroe Seafood. Af præmisserne 32 og 33 i Pascoal & Filhos-afgørelsen fremgår:

(32): "Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19).

(33): I disse domme har Domstolen ligeledes fastslået, at denne ordning kun kan fungere efter hensigten, såfremt toldmyndighederne i indførselsstaten lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af myndighederne i udførselsstaten (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 20)".

Dertil er anført, at præferenceaftalen mellem EU og Polen er en aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland og baseret på gensidige forpligtelser, hvorfor Faroe Seafood-dommen understreger, at en ændring i nærværende sag af varernes oprindelse kun kan ske efter forudgående meddelelse fra de polske myndigheder og dermed efter gennemførte verifikationsprocedurer.

Endelig kan EU-Kommissionens svar, der er fremkommet på baggrund af spørgsmål stillet af Told- og Skattestyrelsen ikke anvendes i sagen, da der ikke er mulighed for at fravige præferenceaftalens bestemmelser, ligesom det også fremgår af Kommissionens svar, at såfremt de danske myndigheder tog sagen i egen hånd var det på sin plads at notificere de polske myndigheder herom, hvilket ikke er sket i sagen. Kommissionen er samtidig en administrativ myndighed som ikke kan fremkomme med en judiciel, autoritativ afgørelse.

Landsskatteretten skal udtale

Af artikel 32 i protokol 4 i præferenceaftalen mellem EU og Polen fremgår:

"Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder..."

Endvidere fremgår det af præmis 32 i EF-domstolens dom i sag C-97/95, Pascoal & Filhos:

"Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19)."

Landsskatteretten skal bemærke, at dommen tager stilling til verifikation af oprindelse i udførselslandet og ikke indførselslandet. I nærværende sag har de danske toldmyndigheder truffet afgørelse om oprindelse i EU i forbindelse med varernes genindførsel til Danmark. Der er således tale om en situation, hvor det er oprindelsen i indførselslandet, der kontrolleres. Retten er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at en analogi af dommen må være, at det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, må være nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Ifølge præferenceaftalen mellem EU og Polen skal efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviserne kun foretages, når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl. De danske toldmyndigheder skulle i den konkrete sag tage stilling til, hvorvidt de pågældende varer havde oprindelse i EU. De metervarer, der blev udført til Polen under ordningen for passiv forædling, var fremstillet i EU. Ifølge præferenceaftalen skal tekstilvarer opfylde særlige betingelser for at få oprindelse i EU. Disse betingelser fremgår at proceslisten i præferenceaftalen. Det følger af denne procesliste, at de pågældende metervarer skulle være fremstillet på basis af kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Der er således tale om en konkret, objektiv betingelse, som de danske toldmyndigheder nemt kunne kontrollere, idet de som følge af, at varerne var fremstillet i EU, herunder Danmark, havde adgang til de relevante oplysninger, hvilket de polske toldmyndigheder ikke umiddelbart havde. De danske toldmyndigheder kunne således uden at nære begrundet tvivl konstatere, at de pågældende metervarer ikke opfyldte nævnte betingelse.

Told- og Skattestyrelsen har forelagt problemstillingen for Kommissionen, der har givet følgende svar:

"Refusal of preference would ordinarily follow verification because in most cases it is only the exporter and the exporting authority who are in a position to say how a product is manufactured. But where the evidence is such that the verification could not materially alter the facts known to the importing customs authorities and those facts show conclusively that the product did not comply with the rules of origin, then preferential treatment can be refused without verification".

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at de danske toldmyndigheder havde grund til at anmode de polske toldmyndigheder om at foretage verifikation af de pågældende oprindelsesbeviser, der var udstedt i EU. Den af Toldcenter Fyn trufne afgørelse anses således for at være gyldig.

For så vidt angår metervarernes EU-oprindelse følger det af artikel 2, stk. 1, litra b i protokol 4 i præferenceaftalen, at produkter, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i Fællesskabet, kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning.

Ifølge artikel 6 skal trikotagestof være fremstillet på basis af kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Det fremgår af sagen, at metervarerne er fremstillet på baggrund af enkelttrådet ubleget garn, der er indført fra tredjeland.

Landsskatteretten er således enig med toldcentret i, at metervarerne ikke opfylder betingelsen i proceslisten, hvorfor de ikke har fået oprindelse i EU.

For så vidt angår betrækkenes oprindelse i Polen følger det af artikel 2, stk. 2, i protokol 4, at produkter, der er fremstillet i Polen, og indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstilet i Polen skal have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen i overensstemmelse med artikel 6. Bilag II i protokollen indeholder en liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus. Af bilaget fremgår, at betrækkene skulle have været fremstillet på basis af ubleget enkelttrådet garn, for at få oprindelse i Polen. I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b, er det en betingelse, at den pågældende bearbejdning af materialerne skal foregå i Polen for at det fremstillede produkt, det vil sige betrækkene, kan få oprindelse i Polen. Da betrækkene er fremstillet på basis af trikotagestof indført fra EU er betingelsen i bilaget ikke opfyldt.

I bilag II er der henvist til note 6 i protokollen. Af denne note fremgår:

"For tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet".

Betrækkene er tariferet under position 63.02 og metervarerne under position 60.01, hvorfor første betingelse i noten er opfyldt.

For så vidt angår beregning af 8 % tolerancegrænsen er Landsskatteretten enig med Toldcenter Fyn og Told- og Skattestyrelsen i, at de 8 % skal ses i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdningen i Polen. Det vil sige værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået EU-oprindelse, skal sættes i forhold til værdien af de færdigsyede betræk.

Som sagen foreligger oplyst overstiger værdien af de medgåede metervarer 8 % af værdien af de færdige betræk ab fabrik.

Landsskatteretten finder således ikke, at betrækkene kan anses for at opfylde oprindelseskravene i præferenceaftalen mellem Polen og EU.

Som følge af det anførte findes det at have været med rette, at toldcentret ikke har imødekommet anmodningen om præferencetoldbehandling.

Herefter bestemmes

Toldcenter Fyns afgørelse af 22. november 1999 stadfæstes.

....."

Sagsøger har beskrevet den fuldstændige forretningsgang fra indførsel af garn med oprindelse i tredjeland og til den endelige indførsel af betræk fra Polen således, at råmateriale i form af ubleget, enkelttrådet garn importeres under toldposition 52.05. Garnet importeres som hovedregel fra Indonesien til Tyskland, hvor der sker fortoldning efter de almindelige regler. Garnet undergår en række forarbejdninger i dels Tyskland, dels Danmark. Forarbejdningerne medfører dels et relativt stort garnsvind, dels en væsentlig forøgelse af produktets værdi. Efter endt forarbejdning til metervarer forestår sagsøger udførsel af produktet fra Danmark til en systue i Polen. Ved udførsel fra Danmark anvendes toldposition 60.01, og udførslen sker i overensstemmelse med proceduren for passiv forædling. Ud over metervarer udføres blandt andet lynlåse og etiketter, som indgår i det færdige betræk. I Polen forarbejdes metervarer til færdige betræk og returneres til Danmark. Genindførsel sker ved anvendelse af toldposition 63.02.

I forbindelse med udførsel af produktet fra Danmark til Polen er der på proformafakturaer fra sagsøger til de polske systuer, hvilke fakturaer ifølge sagsøger alene har haft til hensigt at identificere det produkt, der skulle forarbejdes, ligeledes af sagsøger afgivet en erklæring, hvorefter produktet havde EU-præferenceoprindelse. Der er mellem parterne enighed om, at produktet ikke havde denne oprindelse. Sagsøger har oplyst, at erklæringen hvilede på en urigtig erklæring fra ejeren af produktet. Den EU-oprindelseserklæring fra de polske myndigheder, der medfulgte produktet ved genindførslen i Danmark, var afgivet på grundlag af sagsøgers erklæring.

Af en oversættelse af det i Landsskatterettens kendelse citerede afsnit af svar fra Europa-Kommissionen vedrørende fremgangsmåden ved kontrol af beviser for en vares oprindelse fremgår følgende:

"Afslag på præferencebehandling sker normalt efter verificering, fordi det i de fleste tilfælde kun er eksportøren og den eksporterende myndighed, der er i stand til at sige, hvordan et produkt er fremstillet. Men hvis beviset er af en sådan art, at en verificering ikke vil ændre væsentligt på de fakta, som de importerende toldmyndigheder er bekendt med, og disse fakta endegyldigt viser, at produktet ikke overholder reglerne om oprindelse, så kan man afslå præferencebehandling uden at verificere. Jeg vil dog foreslå, at man i sådanne tilfælde af høflighed informerer myndighederne i det eksporterende land om sine fund og sin beslutning."

Parterne har vedrørende sagsøgers subsidiære påstand oplyst, at der er enighed om størrelsen af sagsøgers eventuelle krav på tilbagebetaling af for meget opkrævet told. Der er endvidere enighed om, at sagsøger har krav på præferencetoldbehandling i medfør af tolerancereglen på 8%, såfremt tolerancen skal beregnes ud fra værdien af det til EU importerede garn sat i forhold til prisen ab fabrik for det færdige produkt, hvorimod sagsøger ikke kan påberåbe sig tolerancereglen, såfremt tolerancen skal beregnes ud fra værdien af de færdige metervarer eksporteret til Polen sat i forhold til prisen ab fabrik for det færdige produkt.

Procedure

Sagsøger har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøger har fortoldet de omhandlede varer på grundlag af oprindelsescertifikater udstedt i Polen og attesteret af de polske myndigheder. De polske myndigheder har ikke foretaget verifikation, og dermed er fortoldning sket på et korrekt grundlag.

Verifikationsproceduren fremgår af artikel 32 i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Af stk. 1 følger, at efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved stikprøver, når indførselslandets, her Danmarks, myndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed m.v. Det fremgår endvidere af stk. 3, at kontrollen gennemføres af udførselslandets, her Polens, myndigheder.

De danske myndigheder kan under foretagelsen af kontrollen suspendere præferencebehandlingen, idet de endvidere, jf. stk. 6, kan afslå præferencebehandling, såfremt de polske myndigheder ikke inden ti måneder har besvaret verifikationsanmodningen.

Verifikationsbestemmelser vedrørende Polen er i det hele indarbejdet i præferenceaftalen, hvorfor der ikke forefindes bestemmelser herom i Toldkodeksen. I øvrige tilfælde, hvor bestemmelserne er indarbejdet i Toldkodeksen, og hvor der anvendes EUR-certifikater som oprindelsesdokumentation, gælder retningslinier stort set som de forannævnte.

I nærværende sag har Told- og Skatteregion Odense undladt at foretage verifikation, idet afgørelsen er truffet på grundlag af de oprindelsescertifikater, der er udstedt i EU, og på basis af hvilke tillige de polske myndigheders attestation er sket.

Det kan lægges til grund, at den i nærværende sag omhandlede indførsel er omfattet af præferenceaftalen mellem EU og Polen, samt at de oprindelsescertifikater, som er udstedt af de polske myndigheder, er udstedt i henhold til præferenceaftalen.

Sagsøger har således korrekt - på basis af denne attestation - fortoldet varerne med den gældende præferencetoldsats.

Det følger af præferenceaftalen, at de danske myndigheder, såfremt de vil træffe afgørelse om, at præferencetoldbehandlingen er sket på et fejlagtigt grundlag, må anmode de polske myndigheder om at undersøge, hvorvidt certifikaterne er korrekt udstedt, og først når resultatet af sådanne polske undersøgelser foreligger, eller når der er forløbet ti måneder uden reaktion fra de polske myndigheder, kan danske myndigheder træffe afgørelse i spørgsmålet.

Da denne fremgangsmåde ikke er iagttaget i nærværende sag, må Told- og Skatteregion Odenses afgørelse kendes ugyldig, og ny afgørelse kan først træffes, når der er gennemført fornøden verifikation.

Der kan henvises til bl.a. EF-domstolens dom i sag C-97/95, Pascoal & Filhos Lda, jf. tillige afgørelsen i sag C-153/94, Faroe Seafood.

Opmærksomheden henledes særligt på præmisserne 32 og 33 i Pascoal & Filhos-afgørelsen, gengivet oven for i Landsskatterettens kendelse.

I Faroe Seafood-afgørelsen anerkendes, at krav kan rejses uden forudgående verifikation, men i nævnte sag var der ikke tale om en aftale mellem EU og et tredjeland, men om en foranstaltning truffet selvstændigt af EU, jf. hertil dommens præmis 24, hvoraf det fremgår, at

"det ikke på samme måde er nødvendigt, at medlemsstaternes toldmyndigheder lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af toldmyndighederne i udførselsstaten, når præferenceordningen ikke følger af en international aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland baseret på gensidige forpligtelser, men af en foranstaltning, Fællesskabet selvstændigt har truffet."

Præferenceaftalen mellem Polen og EU er i sagens natur netop en aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland og baseret på gensidige forpligtelser, hvorfor Faroe Seafood-dommen understreger, at en ændring i nærværende sag af varernes oprindelse kun kan ske efter forudgående meddelelse fra de polske myndigheder og dermed efter gennemførte verifikationsprocedurer.

Vedrørende de af sagsøgte påberåbte udtalelser fra EU-Kommissionen er det gjort gældende, at Kommissionen er en administrativ myndighed som ikke kan træffe judicielt autoritative afgørelser. Kommissionens besvarelse vedrørende pligten til iværksættelse af verifikationsprocedure i henhold til præferenceaftalen mellem EU og Polen kan derfor ikke lægges til grund for sagens afgørelse, og rigtigheden af Kommissionens udtalelse bestrides af sagsøger.

Der må foretages en selvstændig vurdering af, om pligten til iværksættelse af verifikationsprocedure i overensstemmelse med den gensidigt forpligtende præferenceaftale er tilsidesat og ikke blot uprøvet tages udgangspunkt i Kommissionens udtalelse.

Der var en sådan begrundet tvivl om de omhandlede produkters oprindelsesstatus, at de danske myndigheder har tilsidesat forpligtelsen til iværksættelse af verifikationsprocedure ved udførselslandets toldmyndigheder, jf. artikel 32 i præferenceaftalen. Verifikationsprocedure skal iværksættes ved udførselslandets toldmyndigheder, uanset om den begrundede tvivl vedrører produkternes oprindelsesstatus i EU eller Polen.

Der var ikke en sådan klarhed omkring kvalificeringen af produktet, at en positiv pligt til indhentelse af verifikationssvar kunne tilsidesættes. Som anført i relation til realiteten er der ikke klarhed over forståelsen af tolerancereglen.

Sagsøger har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at det er ubestridt, at den importerede tråd ikke opnår præferentiel EU-oprindelse i forbindelse med den forarbejdning, der finder sted i EU inden udførsel af det forarbejdede produkt til Polen. Den oprindelsesdokumentation, som ledsager varerne til Polen, er dermed udstedt på et fejlagtigt grundlag.

Derimod erhverves præferentiel oprindelse ved forarbejdningen i Polen af metervarerne til betræk, som genindføres fra Polen til Danmark, og de polske myndigheder har derfor med rette udstedt oprindelsesdokumentation for de genindførte varer.

Præferenceaftalen EU/Polen fastlægger i proceslisten vedrørende toldposition 63.02 under "andre tilfælde", at præferentiel oprindelse kan opnås, hvis det indførte betræk er fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn.

Samtidig henvises til note 6, (8% reglerne, gengivet ovenfor).

Baggrunden for denne bestemmelse er, at et produkt, hvori indgår tredjelandsmaterialer uden oprindelse med en værdi, der er væsentligt lavere end værdien for det færdige produkt, fortsat skal kunne erhverve præferentiel oprindelse.

I forbindelse med genindførsel af de færdige betræk fra Polen er produktets værdi ab fabrik sammensat af prisen for det importerede garn reduceret med svind i de efterfølgende forarbejdningsled, værdien af forarbejdninger i Tyskland og Danmark, fragt- og håndteringsomkostninger, værdien af forarbejdning i Polen og værdien af lynlåse, etiketter m.v., som indgår i det færdige produkt.

Ved anvendelse af note 6 i præferenceaftalen skal der ske en sammenholdelse af produktets værdi ab fabrik i Polen, det vil sige den værdi, som det færdige produkt har inkl. forarbejdningsomkostninger i EU, fragt- og håndteringsomkostninger, værdi af lynlås, etiket m.v. med værdien af det garn, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, det vil sige toldværdien ved import til EU reduceret med svind i forbindelse med forarbejdning i Tyskland og Danmark.

En sammenholdelse af disse værdier vil medføre, at garnets værdi udgør mindre end 8% af værdien af det færdige betræk ab fabrik Polen.

Anvendelse af tolerancereglen medfører, at der ikke i toldmæssig henseende er forskel på, om garnet importeres via EU eller importeres direkte til Polen. Tolerancereglen tilvejebringer således en logisk sammenhæng i regelsættet.

Det er af regionen ubestridt, at 8%-grænsen er opfyldt, men regionen har anført, at "Det er ikke toldcentrets vurdering, at proceslistens henvisning til note 6 om en tolerance på 8% for materialer uden oprindelse, som medgår til fremstilling af færdigvarer med varekode 6301-6304, er aktuel, idet hovedreglen om fremstilling på basis af ubleget, enkelttrådet garn ikke er opfyldt ved forarbejdningen til Polen."

Tolerancereglen skal imidlertid netop sikre, at der i de tilfælde, hvor hovedreglen ikke er opfyldt, fordi der er medgået tredjelandsmaterialer i produktet, men hvor værdien af disse materialer er meget lav, er mulighed for, at et produkt kan erhverve præferentiel oprindelse uanset hovedreglen.

De polske myndigheder har derfor med rette udstedt oprindelsesdokumentation for de betræk, som efter syning fra Polen genindføres i Danmark, idet præferenceaftalens toleranceregel er opfyldt i forbindelse med udførsel fra Polen.

Det følger heraf, at sagsøger korrekt har fortoldet de færdige betræk i overensstemmelse med præferenceaftalen, idet produkterne har erhvervet præferentiel oprindelse ved forarbejdningen i Polen. Det er ikke metervarernes relative værdi, men den relative værdi af garnet, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, skal lægges til grund ved vurderingen af, om produkterne har erhvervet præferentiel oprindelse i Polen.

Sagsøgte har vedrørende sagsøgers principale påstand gjort gældende, at de danske toldmyndigheder ikke var forpligtet til forud for afgørelsen at indhente noget verifikationssvar fra de polske myndigheder i henhold til verifikationsprocedurebestemmelserne i artikel 32 i protokol 4 til præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Dette støttes på, at der efter artikel 32, stk. 1, skal foretages efterfølgende verifikationskontrol ved udførselslandets toldmyndigheder, når indførselslandets toldmyndigheder "nærer begrundet tvivl" om de pågældende produkters oprindelsesstatus. En sådan tvivl forelå ikke i denne sag, da det var notorisk - hvilket også er ubestridt af sagsøger - at der ikke forelå oprindelsesstatus i EU ved udførslen af metervarerne fra Danmark til Polen. Oprindelseserklæringerne fra Polen hvilede derfor på et åbenbart urigtigt grundlag, fordi de var udstedt på grundlag af de urigtige oprindelseserklæringer fra sagsøger selv.

Det lå på afgørelsestidspunktet positivt fast, at metervarerne var fremstillet på basis af råt, ubleget garn fra et tredjeland, hvilket ikke berettigede metervarerne til præferencestatus ifølge proceslisten. Der var herefter tale om en ren retsanvendelse fra toldcentrets side, som var i besiddelse af alle relevante faktiske oplysninger, hvorfor et verifikationssvar fra de polske myndigheder om varernes oprindelsesstatus var ganske ufornødent.

Der foreligger derfor ingen tilsidesættelse af de hensyn, der ligger bag verifikationsreglerne i protokollen til præferenceaftalen.

Det stod ligeledes klart for toldcentret, at varerne heller ikke efterfølgende havde fået præferencestatus i henhold til tolerancereglen i note 6 til proceslisten i kraft af syningen af metervarerne til betræk i Polen, eftersom bedømmelsen efter tolerancereglen skal ske med udgangspunkt i metervarernes værdi og ikke garnets værdi, da det var metervarerne og ikke garnet, der blev indført til Polen, og som dermed var basismaterialet for fremstillingen af betrækkene i Polen. Metervarernes værdi oversteg klart 8% af betrækkenes værdi ab fabrik, hvorfor tolerancereglen ikke er anvendelig.

På dette punkt var der således ligeledes tale om en ren retsanvendelse af præferenceaftalens og proceslistens regler sammenholdt med de faktiske omstændigheder, som ikke forudsatte noget bekræftende verifikationssvar fra de polske myndigheder.

Sagsøgte har vedrørende sagsøgers subsidiære påstand gjort gældende, at det under denne sag er ubestridt, at metervarerne ikke havde præferenceoprindelse i EU ved udførslen fra Danmark til Polen, og at sagsøgers oprindelseserklæringer var urigtige.

Det bestrides, at betrækkene i stedet ved genindførslen til Danmark kan anses for at have opnået toldpræferenceoprindelse i Polen med heraf følgende toldpræferencestatus med hjemmel i "tolerancereglen" i note 6 til proceslisten.

Det følger af artikel 2, stk. 2, litra b, i protokol 4 til præferenceaftalen mellem EU og Polen, at produkter, der er fremstillet i Polen, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Polen, anses som produkter med oprindelse i Polen, såfremt disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen i den i artikel 6 fastlagte betydning. Artikel 6 henviser til proceslisten i bilag II.

Det følger af proceslisten vedrørende toldtariffens kapitel 63, underpositioner 6301-6304, hvorunder den ved indførsel til Danmark for betrækkene anvendte toldposition 6302 henhører, at præferencestatus er betinget af, at betrækkene (som henhører under kategorien "andre tilfælde" i proceslisten) er fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn. Denne betingelse er ubestridt ikke opfyldt i denne sag, fordi betrækkene blev fremstillet i Polen på basis af de tilskårne metervarer.

Fodnote 2 til proceslisten henviser til den indledende note 6 til proceslisten, som findes i bilag I til protokollen (tolerancereglen). Reglen finder ikke anvendelse i denne situation, fordi betrækkene blev fremstillet i Polen på basis af metervarerne - ikke garnet, som var forarbejdet i EU og indført til Polen som metervarer - og fordi metervarernes værdi - således som det ubestridt af sagsøger kan lægges til grund under sagen - oversteg de maksimale 8% af betrækkenes værdi ab fabrik.

Landsrettens bemærkninger

I henhold til artikel 32, stk. 1, i protokol 4 til præferenceaftalen mellem Danmark og Polen skal der foretages efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser ved stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i protokollen.

Af artikel 32, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder. Denne ordning må anses for begrundet i den omstændighed, at udførselslandets myndigheder er bedst til at vurdere rigtigheden af de faktiske oplysninger, der er afgørende for varens oprindelse, if. præmis 32 i EF-domstolens sag C-97/95, Pascoal & Filhos.

Efter det oplyste lægger landsretten til grund, at de danske toldmyndigheder ved sagsøgers genindførsel af det i Polen forarbejdede produkt havde sikker viden om alle relevante faktiske oplysninger til brug for afgørelsen om, hvorvidt produktet i protokollens forstand havde oprindelse i EU eller Polen, herunder at de til Polen udførte metervarer var fremstillet i EU på basis af råt, ubleget garn fra et tredieland. En eventuel tvivl, jf. protokollens artikel 32, stk. 1, kunne herefter alene vedrøre judicielle spørgsmål.

På baggrund af denne viden hos de danske toldmyndigheder og under hensyn til det anførte om formålet med at inddrage udførselslandets toldmyndigheder i verifikationsproceduren efter protokollens artikel 32, findes de danske toldmyndigheder ikke at have haft pligt til at forelægge sagen for de polske toldmyndigheder, hvorfor den af Toldcenter Fyn trufne afgørelse er gyldig.

Det er ubestridt, at metervarerne ikke havde oprindelse i EU.

Vedrørende betrækkenes oprindelse i Polen følger det af henvisningen fra protokollens artikel 2, stk. 2, litra b, jf. artikel 6, til proceslisten i bilag II, at betrækkene kan opnå præferenceoprindelse, såfremt disse må anses for at være "fremstillet på basis af ubleget enkelttrådet garn". Efter det foreliggende må betrækkene anses for at være fremstillet af de metervarer, der af sagsøger blev eksporteret til systuer i Polen, hvorfor betrækkene ikke på denne baggrund kan opnå præferencestatus.

Af den indledende note 6 til proceslisten følger endvidere, at betrækkene kan opnå præferenceoprindelse, såfremt disse må anses for at henhøre under tolerancereglen på 8%. Imidlertid findes de tekstilmaterialer, der efter en ordlydsfortolkning af den anførte note 6 findes at burde sættes i forhold til værdien ab fabrik for produktet, at være de til forarbejdning i Polen udførte metervarer. Betrækkene findes således heller ikke på denne baggrund at kunne opnå præferencestatus.

Sagsøgers [Sagsøgtes.red] frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, Raitex v/Helge Leo Pedersen, skal inden 14 dage betale 45.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.