Dato for udgivelse
10 Dec 2002 16:58
SKM-nummer
SKM2002.629.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-412-00467
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Fri bil, erhvervsmæssig, beskatning, kørsel hjem-arbejde
Resumé

Et A/S ønskede svar på, om medarbejdere ville blive beskattet efter reglerne om fri bil som følge af kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens sædvanlige bopæl, når medarbejderen førte køreselsregnskab og skriftligt på tro og love erklærede, at medarbejderen ikke må benytte bilen til anden kørsel end den i erklæringen specifikt forudsatte kørsel.

Ligningsrådet besvarede det stillede spørgsmål benægtende, således at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4
Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9.2

Redaktionelle noter

Denne afgørelse erstattes af SKM2003.13.LR


Spørgsmål

Vil medarbejdere ansat ved A/S blive beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4, som følge af kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens sædvanlige bopæl, når medarbejderen fører kørselsregnskab og skriftligt på tro og love erklærer, at medarbejderen ikke må benytte bilen til anden kørsel end den i erklæringen specifikt forudsatte kørsel?

Svar 

Nej, se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold 

A/S har en række tidligere direktionsbiler, som medarbejderne i forbindelse med udførelsen af arbejdet alene kan benytte til erhvervsmæssig kørsel. Bilerne parkeres efter endt arbejdstid på arbejdsstedet, og medarbejderne har ikke mulighed for at tage bilen med hjem til bopælen. Al kørsel i bilerne er erhvervsmæssig som objektivt defineret i ligningslovens § 9 B.

Undertiden skal medarbejderen tidligt om morgen eksempelvis til lufthavnen med henblik på viderebefording med fly til kunder mv. For at kunne befordre sig til lufthavnen, kunder eller lignende kører medarbejderen p.t. mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen i egen bil eller ved hjælp af offentlig transport for herfra at benytte en af selskabets biler fra arbejdspladsen til lufthavnen.

Situation opstår endvidere, når medarbejderen har benyttet en af selskabets biler til erhvervsmæssig kørsel om aftenen. I disse tilfælde afleverer medarbejderen bilen hos A/S for herefter at befordre sig i egen bil eller med offentlige transportmidler fra arbejdspladsen til den sædvanlige bopæl.

Ud fra et tidsbesparende og dermed forretningsmæssigt synspunkt påtænker A/S, at lade de medarbejdere, som skal benytte en af firmaets biler til erhvervsmæssig kørsel tidligt/sent om aftenen, tage bilen med hjem til bopælen om aftenen.

I den forbindelse vil medarbejderen og A/S underskrive en tro og love erklæring med følgende indhold:

"Medarbejderen erklærer på tro og love ved sin underskrift, at den af A/S udleverede bil registreringsnummer xx alene må benyttes til kørsel mellem A/S og medarbejderens bopæl den dato-måned-år. Bilen må udover denne kørsel alene benyttes til erhvervsmæssig kørsel.

Medarbejderen forpligter sig til at føre regnskab over de kørte kilometer. I den forbindelse skal medarbejderen udfylde det udleverede kørselsregnskab, som vedrører bilen.

Medarbejderen forpligter sig til at angive følgende i kørselsregnskabet:

  • Navn
  • Kørslens formål
  • Dato for kørslen
  • Kørslens mål og eventuelle delmål
  • Kilometertællerens udvisende før og efter kørsel

Kørselsregnskabet samt kilometertællerens udvisende vil blive kontrolleret af A/S.

Konstateres det, at medarbejderen har kørt i bilen i strid med ovenstående retningslinjer, vil dette blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Herudover vil A/S indeholde skat samt AM- og SP-bidrag af medarbejderens lønindkomst, svarende til minimum 1/12 af den årlige skattepligtige værdi af bilen.

Den dato-måned-år Den dato-måned-år

 

________________

A/S

 

________________

Medarbejderen"

 

Forespørgers opfattelse

Det er A/S's repræsentants vurdering, at Ligningsrådet kan besvare det stillede spørgsmål benægtende.

Dette begrundes med henvisning til følgende forhold:

Efter ligningslovens § 16 beskattes medarbejderen af personalegoder, som ydes af arbejdsgiveren.

§ 16, stk. 1, fastslår således, at:

"Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-12 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt."

Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 16, stk. 1, jf. lov nr. 483 af 30/6 1993 fremgår:

"Efter stk. 1 beskattes enhver form for vederlag som ikke har form af pengeløn, når vederlaget ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uanset vederlagets fremtrædelsesform....."

Det fremgår således af bestemmelsens ordlyd samt forarbejderne hertil, at der skal være tale om et vederlag. I nærværende tilfælde er der imidlertid ikke tale om, at arbejdsgiver yder et vederlag i form af et naturaliegode, da medarbejderens transportmønster er fastlagt af arbejdsgiveren, således at arbejdet i arbejdsgiverens interesse kan udføres hensigtsmæssigt og billigere for arbejdsgiver end for eksempel ved betaling af en taxi, overtidsbetaling mv.

Det er således ved den forudfastsatte og klart definerede kørsel ikke tilsigtet medarbejderen et "vederlag i form af formuegoder", hvorfor beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. § 16, stk. 4, ikke er hjemlet.

Der er imidlertid, uanset dette ikke er formålet med kørslen, tale om en "arbejdsgiverbetalt befordring", hvorfor medarbejderen i realiteten ikke kan foretage befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Dette er efter repræsentantens vurdering den eneste hjemlede regulering og skattemæssige behandling af kørslen.

A/S's repræsentant fremfører herefter, at herudover skal det gøres gældende, at medarbejderen efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, i det foreliggende tilfælde ikke har "rådighed" over bilen.

Bestemmelsen i stk. 4 indledes i den nugældende affattelse på følgende måde:

"Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 sættes til en årlig værdi af 25 % af den del af bilens værdi som ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten ...."

Bestemmelsen indeholdt i sin oprindelige affattelse, jf. lov nr. 483 af 30/6 1993, tillige et krav om, at bilen skulle være stillet til rådighed.

Som bestemmelsen er formuleret, er det således en forudsætning for beskatning, at bilen er til rådighed for privat benyttelse.

Den kørsel, som medarbejderen foretager mellem den sædvanlige bopæl og den faste arbejdsplads, vil som udgangspunkt være privat kørsel, idet kørslen ikke objektivt set kan henføres under erhvervsmæssig befordring som defineret i ligningslovens § 9 B.

En forudsætning for beskatning er imidlertid tillige, at bilen ud fra en overordnet vurdering er "til rådighed" for den skattepligtiges almindelige private kørsel.

I nærværende sag er der ikke tale om, at arbejdsgiveren stiller en bil "til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse".

Kørslen i bilen - og den hensigtsmæssige planlægning af benyttelse af bilerne - er som ovenfor nævnt fastlagt af arbejdsgiver på baggrund af varetagelsen af medarbejderens indtægtsgivende arbejde. Medarbejderen har tillige på tro og love fraskrevet sig rådigheden over bilen. Herudover kan kørslen dokumenteres ved det udfærdigede kørselsregnskab.

Ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordet "rådighed" må det derfor antages, at bilen i det foreliggende tilfælde ikke kan antages at være stillet til rådighed for medarbejderen.

Endvidere fremhæver A/S's repræsentant, at Landsskatteretten forudsætningsvist har anerkendt, at rådigheden skal være reel, således at det forhold, at kørslen objektivt set er privat, jf. ligningslovens § 9 B e.c., ikke medfører beskatning af medarbejderen.

Således kan Landsskatterettens praksis nævnes:

Kendelse af den 10. december 1997, som refereret i TSS-cirkulære 2002-14. I denne sag lagde Landsskatteretten til grund, at en medarbejder, som mellem hjem og arbejdspladsen henholdsvis henter og bringer arbejdskolleger, ikke skulle beskattes af fri bil for den kørsel, som obejktivt set efter ligningslovens § 9 B er privat. Kørslen kunne efter disse omstændigheder ikke anses som privat.

Medarbejderen havde ved en erklæring fraskrevet sig retten til at anvende bilen privat, og medarbejderen havde udfærdiget kørselsregnskab.

Endvidere henviser A/S's repræsentant til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked refereret i SKM2002.228.LR, hvor Ligningsrådet anerkendte, at en lærer dagligt kunne foretage privat kørsel i arbejdsgivers bil uden at blive beskattet af fri bil til rådighed.

I nærværende sag er der, uanset at den pågældende medarbejder ikke kan anses som chauffør for arbejdsgiveren samme erhvervsmæssige begrundelse for, at medarbejderen befordrer sig i arbejdsgiverens bil.

Kørslen er som i de ovennævnte refererede sager ud fra ligningslovens § 9 B’s objektive definition privat, da der foretages kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Formålet med kørslen i nærværende sag er endvidere som i "chaufførsagerne" ikke at befordre medarbejderen mellem hjem og arbejdsplads. Formålet med kørslen er alene, at arbejdet kan udføres på den mest hensigtsmæssige måde. Herudover har medarbejderen som i "chaufførsagerne" som allerede nævnt ikke adgang til i øvrigt at køre privat i bilen, hvorfor bilerne således ikke er til rådighed for privat kørsel.

Antoges det, at ligningslovens § 16, stk. 4, var til hinder for, at medarbejderen kunne tage bilen med hjem i nærværende sag, ville bestemmelsen således forudsætte, at medarbejderen hentede bilen/afleverede bilen på arbejdspladsen, når der skulle foretages erhvervsmæssig kørsel til eksempelvis lufthavnen.

Dette ville tillige betyde, at bestemmelsen endvidere måtte forudsætte, at eksempelvis den refererede lærer i SKM2002.228.LR befordrede sig til arbejdspladsen for at hente bilen og herefter hentede de pågældende passagerer i det omfang, beskatning af fri bil skulle undgås. Ved endt arbejdstid skulle læreren tillige køre de pågældende passagerer hjem for derefter at aflevere bilen på arbejdspladsen igen.

En sådan fortolkning af loven har Ligningsrådet og tidligere Landsskatteretten dog ikke fundet hjemlet i § 16, stk. 4.

Med henvisning til den forvaltningsretslige lighedsgrundsætning, hvorefter lige forhold skal behandles lige i retlig henseende, kan beskatning af medarbejderens kørsel således ikke ske med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4, i nærværende sag.

Styrelsens indstilling og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4, litra b, anses vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods for skattepligtig indkomst.

Bestemmelsen suppleres af ligningslovens § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3 - 12, medregnes værdien af hel eller delvis benyttelse af andres formuegoder.

Af ligningslovens § 16, stk. 4 fremgår, at den skattepligtige værdi af fri bil, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for den skattepligtiges private benyttelse, beskattes.

Det er således den blotte rådighed over bilen til privat benyttelse, der udløser beskatning, hvilket fremgår af Ligningsvejledningen 2001, afsnit A.B.1.9.2.

Af skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 om ligningsloven, pkt. 17.3.1, fremgår at i henhold til ligningslovens § 9 B er erhvervsmæssig befordring:

  • befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder
  • befordring mellem arbejdspladser, og
  • befordring inden for samme arbejdsplads.

Al anden befordring er privat befordring.

Det er styrelsens opfattelse, at såfremt en medarbejder får mulighed for at tage en af A/S's biler med hjem som nævnt i "Beskrivelsen af de faktiske forhold" ovenfor, vil der være tale om, at medarbejderen har fri bil til rådighed på denne strækning.

A/S stiller således ikke alene bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, uanset at A/S begrænser den private rådighed over bilen.

Befordringen i arbejdsgiverens bil kan dog være fritaget for beskatning, f.eks. hvis der er tale om en person, der får stillet en bil til rådighed til brug for at virke som chauffør for arbejdsgiveren, hvis vedkommende dagligt befordrer personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt. Det forudsættes dog, at bilen ikke anvendes privat, og at der underskrives en erklæring herom, samt at der føres kørebog med dagligt kilometerregnskab, jf. TSS-cirkulære 2002-14 og SKM2002.228.LR.

Det fremgår såvel af TSS-cirkulære 2002-14 samt Ligningsrådets afgørelse refereret i SKM2002.228.LR, at det er en hel klar forudsætning for, at der ikke sker beskatning i "chaufførsagerne", at der er tale om, at en bil stilles til rådighed for en person, der skal virke som chauffør for arbejdsgiveren, således at en gruppe mennesker samles op og befordres til arbejdspladsen.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende medarbejdere ved A/S ikke kan anvende den særlige chaufførregel, idet der ikke er tale om sammenlignelige forhold. Det er styrelsens opfattelse, at de snarere kan sammenlignes med f.eks. politiet eller andre offentlige ansatte, der beskattes i det omfang, de anvender tjenestebilen til kørsel mellem hjem og arbejde, jf. notits fra skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg offentliggjort i TfS 1995, 207.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet besluttede at besvare det stillede spørgsmål benægtende, således at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke skal beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte iøvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat.