Dato for udgivelse
16 Dec 2002 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
7. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.647.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1814-0131
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Landbrug, fradrag, stald, nybygning, tilbygning, straksfradrag, gyllebeholder
Resumé

Der blev ikke godkendt straksfradrag i forbindelse med opførelse af en ny svinestald, som alene var forbundet med de eksisterende staldbygninger ved en mindre mellemgang. Straksfradrag blev godkendt i forbindelse med opførelsen af en gyllebeholder, der blev forbundet med såvel den nye svinestald som de eksisterende bygninger.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 18
Afskrivningsloven § 21, stk. 3 (dagældende)


A’s klage vedrører ikke godkendt straksfradrag på 119.900 kr. i forbindelse med opførelse af en ny svinestald og en ny gyllebeholder.

Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført, at tilbygningen og de oprindelige bygninger ikke er ens, at tilbygningen er væsentlig og at tilbygningen kan fungere selvstændigt.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, herunder et fremlagt billedmateriale, at klageren i 1999 opførte en ny svinestald på 687 kvm., en mellemgang på 48 kvm. og en gylletank på 2500 kubikmeter. Mellemgangen, der er med fladt tag, forbinder nybygningen med to parallelt beliggende svinestalde på henholdsvis 580 kvm. og 591 kvm. Den nye gyllebeholder er forbundet med både den nye svinestald og de tidligere opførte bygninger.

Klagerens repræsentant anfører for Landsskatteretten følgende:

”Begrundelse:

A driver et landbrug på ca. 87 ha, med en produktion af ca. 6.000 slagtesvin. I forbindelse med et frasalg af bygningsparcellen på ejendom nr. 2, samtidigt med overgang til produktion af ”Antonius svin” i 1999 blev der foretaget en udvidelse af de eksisterende staldlænger….

Samme år blev der opført en gyllebeholder på 2500 m3. Gyllebeholderen er forbundet med det samlede staldkomplex, da den eksisterende gyllebeholder på 1500 m3 ikke var stor nok i forhold til produktionen i de eksisterende stalde.

I forbindelse med overgang til produktion af ”Antonius svin” er der et større pladskrav pr. produceret gris, hvorfor hele produktionen er lagt om i 1999. Således fungere den nye stald som forfedestald.

I den nye afskrivningslov blev der foretaget en stramning af adgangen til at foretage straksafskrivning på tilbygninger. Formålet hermed var alene at hindre, at egentlige nybygninger blev camoufleret som tilbygninger ved at forbinde bygningerne med kunstigt skattebegrundede mellemgange med det ene formål at foretage straksafskrivning.

I dette tilfælde er der ikke tale om en kunstig fysisk forbindelse mellem bygningerne, men en forlængelse af de eksisterende stalde. Årsagen til at bredden på den nye stald er større skyldes mulighederne for en mere rationel indretning, samt det forhold at byggeriet blev billigere ved at forlænge den ene bygning i en bredere udgave, frem for at forlænge begge eksisterende stalde i ”smal udgave”.

Derfor finder vi ikke, at ovenstående regelstramning, efter vor opfattelse, finder anvendelse her.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på,

  • at bygningerne ikke er ens,
  • at bygningen kan fungere selvstændigt og
  • at tilbygningen er væsentlig.

Som omtalt ovenfor indgår tilbygningen i den samlede produktionsproces, grisene flyttes rundt mellem staldene – modtages i modtagerummet, litra O (området mellem de gamle bygninger til tilbygningen) og slutter i udleveringsrummet. Vi mener således ikke at argumentet om at bygningen kan fungere selvstændigt er rigtigt, idet tilbygningen indgår som et led i den samlede produktionsproces, tilsvarende som den nye gyllebeholder.

For så vidt angår forholdet omkring at tilbygningen er væsentlig, fremgår det i ligningsvejledningen 1999 afsnit E.C.4.4.4.1.

”Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i AK § 14 uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende.”

Som det fremgår, kræver manglende ret til straksfradrag en ”meget væsentlig” tilbygning og ikke blot en ”væsentlig” tilbygning, som anført af Skatteankenævnet.

Hvornår er en tilbygning ”meget væsentlig”? Så vidt det er os bekendt findes der ingen praksis på dette område, men i forhold til bygningskomplexet udgør tilbygningen ca. 28 %. Det er efter vores opfattelse ikke en ”meget væsentlig” tilbygning.

Iflg. Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999, nr. 536, har det ikke været hensigten med de nye regler at skærpe adgangen til straksfradrag fsv. angår landbrugets gyllebeholdere og køresiloer.

Konklusion.

Det er således vor opfattelse med henvisning til kravene for straksfradrag, jf. ovenstående afsnit i ligningsvejledningen,

  • at tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning,
  • at tilbygningen er en arealudvidelse af den eksisterende bygning,
  • at tilbygningen ikke er meget væsentlig,
  • at tilbygningen ikke kan fungere selvstændigt,
  • at den samlede bygning fungere som et hele,
  • at såfremt straksafskrivning ikke kan indrømmes på staldafsnittet, må det kunne anvendes på gyllebeholderen.”

Landsskatteretten skal bemærke:

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. behandles udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at selv om en såkaldt ”afskrivningsbro” i form af en mellemgang eller en løbegang tjener et driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand. En sådan forståelse er efter rettens opfattelse i overensstemmelse med formålet med stramningen af reglerne for straksfradrag.

Landsskatteretten må i det foreliggende tilfælde lægge til grund, at der er tale om opførelse af en ny svinestald med egne gavle og vægge. Denne nye bygning er forbundet med en såkaldt ”afskrivningsbro”, hvilket efter nyformuleringen af afskrivningsloven, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., ikke giver adgang til straksfradrag.

Ansættelsen vil derfor på dette punkt være at stadfæste.

Retten skal endvidere bl.a. under henvisning til Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999 nr. 536 bemærke, at det ikke har støtte i bemærkningerne til den nye regel i afskrivningslovens § 18, at det var hensigten at skærpe adgangen til straksfradrag f.s.v. angår landbrugets gyllebeholdere og køresiloer.

Under henvisning til, at den i 1999 nyopførte gyllebeholder betjener både nye og de tidligere opførte stalde vil denne udgift derfor berettige til straksfradrag.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det af Vejledning til Afskrivningslovens afsnit 5.4.4 og Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.C.4.4.4, følger, at ”for bygninger, der har været afskrivningsberettigede efter de tidligere gældende regler, og som fortsat er afskrivningsberettigede, udgør beregningsgrundlaget for straksfradrag i indkomståret 1999 afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 opgjort efter de regler, der gælder for 1998.”

Af denne ordlyd følger efter rettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan gives medhold i påstanden, der er baseret på en opgørelse af straksafskrivningsgrundlaget omfattende den sammenbyggede del af ejendommens driftsbygninger benævnt bygningskompleks 1.

Det følger endvidere af praksis i henhold til afskrivningsloven som gældende til og med indkomståret 1998, jf. den tidligere gældende afskrivningslov § 21, stk. 3, at klageren har mulighed for at inddrage samtlige ejendommens driftsbygningers afskrivningsgrundlag under et straksafskrivningsgrundlag, såfremt han måtte ønske dette.

Den nærmere opgørelse af dette fradrag vil være at foretage af de stedlige skattemyndigheder.