Dato for udgivelse
06 Jan 2003 13:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. december 2002
SKM-nummer
SKM2003.4.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 283/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Uregistreret momsvirksomhed, momssvig, skattesvig, bingospillevirksomhed
Resumé

T var i landsretten dels dømt for en principal tiltale for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til at unddrage statskassen afgift ved i perioden 1. januar 1996 - 30. september 1999 som personlig ejet virksomhed at have drevet registreringspligtig spillevirksomhed og kantine uden at anmelde den personligt ejede virksomhed til momsregistrering hos ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget 3.200.000 kr. i moms , dels dømt for overtrædelse af kildeskatteloven som indehaver og daglig leder af virksomheden med forsæt til at unddrage det offentlige skatter og at unddrage staten bidrag ved ikke rettidigt at have indbetalt indeholdt A-skat i perioden 1. januar 1997 - 30. november 1999 på 94.415 kr. og indeholdt bidrag i samme periode på 23.403 kr. T havde anket dommen med påstand om frifindelse for momsforholdet, subsidiært formildelse, medens anklagemyndigheden principalt havde påstået skærpelse af frihedsstraffen navnlig således, at ingen del blev gjort betinget, og subsidiært domfældelse for overtrædelse af skattekontrolloven og arbejdsmarkedsfondsloven samt kildeskatteloven. Højesteret tiltrådte af de af landsretten anførte grunde, at T var fundet skyldig i momsforholdet i det fastslåede omfang. Højesteret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre straffastsættelsen og stadfæstede herefter landsrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget, og en tillægsbøde på 1.600.000 kr. T blev tillige dømt til at betale 3.200.000 kr i unddraget moms og henholdsvis 94.415 kr. og 23.403 kr. i ikke indbetalt A-skat og bidrag.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2
Opkrævningsloven § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 1, nr. 3
Straffeloven § 50, stk. 2


Højesterets dom af
13. december 2002
1. afdeling, 283/2002

Parter

Rigsadvokaten

mod

T
(advokat Bjarne Strikert, e.o.)

I tidligere instanser er afsagt dom af kriminalretten i Vejle den 10. september 2001 og af Vestre Landsrets 4. afdeling den 1. marts 2002.

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Marianne Højgaard Pedersen.

Dommen er anket af tiltalte med påstand om frifindelse for så vidt angår forhold 1, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har principalt påstået skærpelse af frihedsstraffen navnlig således, at ingen del gøres betinget. Subsidiært påstås domfældelse i forhold 1 a og 1 b samt forhold 2.

Tiltalte har over for anklagemyndighedens subsidiære påstand anført, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved landsretten med henblik på stillingtagen til, om tiltalte har handlet med forsæt til at overtræde de i forhold 1 a og 1 b nævnte bestemmelser, eller om tiltalte alene har handlet simpelt eller groft uagtsomt. Subsidiært påstås frifindelse i forhold 1 a og 1 b.

Anklagemyndigheden har anført, at det faktum, som landsretten bevismæssigt har lagt til grund ved dommen, giver grundlag for domfældelse i de nævnte forhold.

Højesterets bemærkninger

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at tiltalte er skyldig i forhold 1 i det fastslåede omfang.

Højesteret finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre straffastsættelsen og stadfæster herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes, idet prøvetiden regnes fra afsigelsen af denne højesteretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.