Før du kan følge processen for at få moms tilbagebetalt til konkursboet, skal du tage stilling til, om konkursboet har ret til at få moms tilbage, og om konkursboet skal momsregistreres eller ej. Hvis du endnu ikke har taget stilling til ovenstående, kan du læse mere på siden Kan konkursboet få moms tilbage?

Hvis konkursboet har ret til at få tilbagebetalt moms, kan du bruge denne side til at få et overblik over processen for at få moms tilbage.

Hvis konkursboet skal momsregistreres
Hvis konkursboet skal momsregistreres, kan du følge trin 1 til 8 herunder.

Hvis konkursboet ikke længere er momsregistreret, eller ikke skal momsregistreres
Hvis konkursboet har været momsregistreret, men er blevet afmeldt, eller hvis det slet ikke skal momsregistreres, kan du følge trin 1, 2 og 9 herunder.

Hvis du får adgang til den konkursramte virksomheds TastSelv Erhverv, har du mulighed for at se en række informationer om virksomheden. En anden række informationer kan du dog ikke længere se - fx er den konkursramte virksomheds registreringsforhold ikke længere synlige, da Skattestyrelsen afmelder virksomhedens pligter, så snart konkursdektret er blevet offentliggjort i Statstidende.

Hvis du har brug for info om den konkursramte virksomhed registreringsforhold, kan du læse mere i trin 2 i processen.

Få adgang til den konkursramte virksomheds TastSelv Erhverv

For at få adgang til at se den konkursramte virksomheds TastSelv Erhverv og de informationer, du kan finde om virksomheden der, skal du bestille en TastSelv-kode til den konkursramte virksomheds cvr-nummer.

Du kan bestille en TastSelv-kode på skat.dk.

Du kan dog opleve at få en fejlmeddelelse om, at du ikke kan bestille koden. Dette kan skyldes en evt. spærring af den konkursramte virksomheds TastSelv Erhverv, eller at virksomheden har brugt Nem-Login. Derfor skal denne spærring først lukkes op. Du kan bede om at få spærringen lukket op, så du kan bestille en TastSelv-kode til den konkursramte virksomheds cvr-nummer, på følgende måder:

Mail til Skattestyrelsen

  1. Skriv til raadgiver@sktst.dk og bed om at få spærringen lukket op på den konkursramte virksomheds cvr-nummer.
  2. Vedhæft en kuratorattest
  3. Når du har fået svar på mail, kan du gå til skat.dk og bestille en TastSelv-kode.
  4. TastSelv-koden bliver sendt via post til den adresse, som konkursboet er registreret med hos Erhvervsstyrelsen

Sikker mail via kurators TastSelv Erhverv

  1. Log på TastSelv Erhverv (dig selv som kurator)
  2. Vælg Kontakt
  3. Vælg Skriv til os
  4. Vælg emnet Moms, lønsum, told og punktafgifter, derefter Moms, derefter Andet om moms
  5. Tryk i kommentarfeltet Skriv besked
  6. Skriv dit ønske om en TastSelv-kode og påfør den konkursramte virksomheds cvr-nummer
  7. Vedhæft en kuratorattest
  8. Skriv dit telefonnummer og vælg eventuelt derefter, hvornår det bedst passer dig, at vi ringer
  9. Oplys eventuelt din mail i feltet Tilføj ekstra mail adresse, så får du besked dér, når vi har behandlet din sag. Ellers bliver informationen kun sendt til den mail, der er knyttet til cvr-/se-nummeret, du er logget ind på. Du kan rette konkursboets kontaktoplysninger på virk.dk
  10. Tryk på Send
  11. Når du har fået svar, kan du gå til skat.dk og bestille en TastSelv-kode
  12. TastSelv-koden bliver sendt via post til den adresse, som konkursboet er registreret med hos Erhvervsstyrelsen

TastSelv-koden kommer via post

Du skal være opmærksom på leveringstiden, da Skattestyrelsen kun sender TastSelv-koder via brev af sikkerhedsmæssige årsager. Brevet bliver som udgangspunkt sendt til den adresse, som konkursboet er registreret med hos Erhvervsstyrelsen. Der kan gå op til 6 hverdage, før brevet leveres.

Du kan rette konkursboets kontaktoplysninger på virk.dk, eller du kan bede skifteretten om en postspærring. Hvis skifteretten har bestemt en postspærring af den konkursramte virksomhed, kan der gå op til 9 hverdage. 

Du skal kun bruge den tilsendte TastSelv-kode, første gang du logger på TastSelv Erhverv. Når du er logget på, vil du blive bedt om at oprette en ny TastSelv-kode, som du skal bruge fremover.

Få informationer om den konkursramte virksomhed på TastSelv Erhverv

Når du har fået adgang til den konkursramte virksomheds TastSelv Erhverv, kan du se en række informationer om virksomheden, som kan være relevant for dig i bobehandlingen:

  • Registreringsbevis
  • Skattekonto (kontoudtog og betalingslinje)
  • eventuel gæld til det offentlige
  • eventuelle tidligere indberetninger
  • info om biler
  • meddelelser fra Skatteforvaltningen

Du skal være opmærksom på, at disse informationer ikke gør det muligt for dig at få et klart svar på, om konkursboet har ret til fuldt fradrag for moms. Der har du brug for en række andre informationer, som du ikke kan få via TastSelv Erhverv. 

Hvis du har brug for den konkursramte virksomheds registreringsforhold eller skatteoplysninger (R75-oplysninger), kan du bede Skattestyrelsen om at sende oplysningerne til dig.

Sådan får du info om registreringsforhold på den konkursramte virksomhed
For at få informationer om den konkursramte virksomheds registreringsforhold, kan du kontakte Skattestyrelsen via telefon eller mail. Du kan ringe direkte til 72 22 28 67, sende en besked via TastSelv Erhverv - via Kontakt. Vælg Moms, lønsum, told og punktafgifter > Moms > Andet om moms. Du kan også sende en mail med dit ønske til raadgiver@sktst.dk. Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

For at få adgang til oplysningerne kræver det, at du har en kuratorattest på konkursboet.

Sådan får du skatteoplysninger (R75-oplysninger) på den konkursramte virksomhed

  1. Skriv til R75.konkurs@sktst.dk og bed om at få R75-oplysninger på den konkursramte virksomheds cvr-nummer.
  2. Vedhæft en kuratorattest
  3. Du får svar og informationen direkte på mail.

For at få tilbagebetalt eventuel moms til konkursboet, skal du oprette en NemKonto i konkursboets navn. Det gør du i kurators egen bank. Vær opmærksom på, at når du afmelder konkursboet fra momsregistrering, vil adgangen til NemKontoen også blive lukket. Derfor kan Skattestyrelsen ikke betale moms tilbage til NemKontoen efterfølgende. Du kan bede din bank om at holde NemKontoen åben hvis nødvendigt, fx hvis du vil indberette andre momsbeløb efter boet er blevet afmeldt. Læs mere om indberetning efter boet er blevet afmeldt under Tilbagebetaling af moms.

Hvis du har fået afmeldt konkursboet for tidligt, kan du også genåbne konkursboets se-nr. ved at følge nedenstående proces. Husk at oplyse konkursboets se-nummer på blanketten.

  1. Gå til indberet.virk.dk
  2. Skriv 40.001 i søgefeltet (Startblanketten)
  3. Vælg blanketten og tryk Start (åbner pdf-fil)
  4. Udfyld og underskriv startblanketten
  5. Send startblanketten med post til Erhvervsstyrelsen eller alternativt scan blanketten ind og send den via virksomhed@erst.dk

Det kan tage op mod 7 dage at blive momsregistreret og få et aktivt se-nummer.

Hvis du får adgang til konkursboets TastSelv Erhverv, har du mulighed for at se og rette en række informationer om konkursboet.

Få adgang til konkursboets TastSelv Erhverv

Hvis du skal have adgang til konkursboets selvbetjening på TastSelv Erhverv, kræver det, at du har den korrekte adgang. Hvis du ikke har dette, kan du bestille en ny TastSelv-kode med det administrative se-nummer.

Du kan bestille en TastSelv-kode på skat.dk.

Se og ret informationer om konkursboet på TastSelv Erhverv

Når du har fået en TastSelv-kode, skal du ændre den inden for en måned via TastSelv Erhverv. Derudover kan du bruge den til at se og rette følgende informationer:

  • indberet og ret moms for konkursboet
  • tilføj og ret kontaktoplysninger på konkursboet
  • skriv dig op til moms-påmindelser pr. mail
  • tilmeld konkursboet til kommunikation med Skattestyrelsen

Når konkursboet er momsregistreret, skal du løbende indberette både salgs- og købsmoms til de almindelige frister via TastSelv Erhverv. Husk at indberette til fristerne, ellers risikerer du, at konkursboet skal betale afgifter for for sen indberetning. De fleste konkursboer har kalenderkvartalet som afregningsperiode. Se fristerne for indberetning af moms.

Du skal indberette for alle perioder via TastSelv Erhverv helt frem til og med det kvartal, hvor konkursboet ophører eller er blevet afmeldt for momsregistrering.

Glemmer du at indberette til fristen, skal konkursboet betale et gebyr på 65 kr. for for sen indberetning. Hvis du slet ikke indberetter, får konkursboet et gebyr på 800 kr.

Indberet også for perioder uden aktiviteter
Du skal også indberette, selv om der ikke har været aktiviteter i en periode, hvor konkursboet er momsregistreret. Der skal du lave en nulindberetning, via TastSelv Erhverv. Du kan trykke på Nulindberet ud for den relevante momsperiode.

Afsluttende indberetning
Den sidste indberetning, som du foretager for konkursboet, skal kun indeholde den moms, du ikke tidligere har indberettet.

Hvad skal du indberette?
Læs hvad du skal indberette i de generelle regler for moms i konkursboer.

Sådan indberetter du moms

For at kunne indberette, bør du sikre dig, at du har
den korrekte adgang til TastSelv Erhverv.

Vælg Moms.

Vælg Indberet moms.

Har du moms at indberette?

Find den periode, du skal indberette for, og vælg Indberet.

Udfyld alle relevante felter - felter markeret med en rød stjerne (*) skal udfyldes.

Du kan få hjælp på de gule spørgsmålstegn.

Rul til bunden af siden og tryk Godkend.

Herefter får du vist et kvitteringsbillede, hvor du kan se, hvor meget du skal betale eller have tilbage. På kvitteringen kan du se den betalingslinje (identifikationslinje), som du skal bruge, hvis du vil betale via din netbank. Du kan også trykke på Betal i bunden af kvitteringen og betale med Mobile Pay eller Dankort. Hvis du skal betale med Nets (betalingsservice), vil du i bunden på kvitteringsbilledet få mulighed for at vælge Fortsæt (Dette kræver dog, at du er tilmeldt betaling via Nets).

Betal til fristen og tidligst 5 hverdage før

Vi anbefaler, at du betaler til betalingsfristen og tidligst 5 hverdage før fristen. Alle virksomhedens indbetalinger og udbetalinger indgår i en samlet saldo på din Skattekonto. Hvis du betaler tidligere end 5 hverdage før fristen, vil det se ud som om, du har penge til gode. Det kan betyde, at du får pengene retur, hvis din virksomhed ikke har gæld til os eller andre offentlige myndigheder.

Du kan betale via:

Netbank
Visa/Dankort eller Dankort
MobilePay
Nets Leverandørservice

Læs mere, om hvordan du gør, på Betaling til Skattekontoen.

Find den periode, du skal indberette for, og vælg Nul indberet.

Alle relevante felter er automatisk udfyldt med et 0.

Rul til bunden af siden og tryk Godkend.

Tak for nu. Husk at logge af TastSelv.

Har du andre spørgsmål om moms, så kontakt os.

Hvis du samlet set har indberettet højere købsmoms end salgsmoms for konkursboet i en periode, skal konkursboet have moms tilbage. Udbetalingen vil ske til den NemKonto, som er knyttet til det administrative se-nummer. 

Når du har indberettet løbende til momsfristerne, får konkursboet også løbende evt. moms tilbage. Den sidste indberetning, som du foretager for konkursboet, skal derfor kun indeholde den moms, du ikke tidligere har indberettet.

Når konkursboet er afsluttet, skal du sørge for at afmelde boets momsregistrering. Du kan dog også afmelde konkursboet for momsregistrering, når behandlingen af boet er så langt, at den resterende behandling ikke medfører, at boet har indtægter, hvoraf der skal afregnes moms, eller har udgifter, bortset fra revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator. Vær opmærksom på, at når du afmelder konkursboet fra momsregistrering, vil adgangen til NemKontoen også blive lukket. Derfor kan Skattestyrelsen ikke betale moms tilbage til NemKontoen efterfølgende. Du kan bede din bank om at holde NemKontoen åben hvis nødvendigt, fx hvis du vil indberette andre momsbeløb efter boet er blevet afmeldt. Læs mere om indberetning efter boet er blevet afmeldt under Tilbagebetaling af moms.

Datoen for at afmelde konkursboet bør være ved udgangen af en periode, medmindre du ønsker at indberette for den efterfølgende periode.

Du skal indberette og betale moms til og med den dato, du har oplyst som ophørsdato, når du afmelder konkursboet. Det gælder også, selv om du ikke har solgt varer eller ydelser i perioden (du skal så bare skrive 0).

Glemmer du at indberette til fristen, skal konkursboet betale et gebyr på 65 kr. for for sen indberetning. Hvis du slet ikke indberetter, får konkursboet et gebyr på 800 kr.

Sådan afmelder du virksomheden fra momsregistrering:

  1. Gå til indberet.virk.dk
  2. Skriv 40.003 i søgefeltet (Ophørsblanket)
  3. Vælg blanketten og tryk Start (åbner pdf-fil)
  4. Udfyld og underskriv blanketten
  5. Send ophørsblanketten med post til Erhvervsstyrelsen eller alternativt scan blanketten ind og send den via virksomhed@erst.dk.

9. Få tilbagebetalt moms på fx kuratorsalær, når konkursboet ikke er momsregistreret (længere)

Konkursboer, som ikke skal registreres, og boer, som er afmeldt fra momsregistrering, kan få tilbagebetalt moms af boets omkostninger. Konkursboet har fuld fradragsret for købsmomsen af konkursboets indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende bliver brugt til konkursboets momspligtige aktiviteter eller har en direkte og umiddelbar forbindelse med afviklingen af den konkursramte virksomheds momspligtige aktiviteter. Det kan fx være salg af produktionsmaskiner og kurators undersøgelser af debitorer.

Hvis konkursboet har ret til fradrag for moms, men ikke skal momsregistreres eller konkursboet er blevet afmeldt fra momsregistrering igen, skal du indberette moms ved at skrive til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv for at få tilbagebetalt eventuel moms.

Du kan fx indberettte moms af kuratorsalær og advokat- og revisoromkostninger på denne måde.

Sådan gør du, hvis du vil søge moms tilbage og konkursboet ikke har været momsregistreret:

  1. Log på TastSelv Erhverv (dig selv som kurator eller med den konkursramte virksomheds cvr-nummer)
  2. Vælg Kontakt
  3. Vælg Skriv til os
  4. Vælg emnet Moms, lønsum, told og punktafgifter, derefter Moms, derefter Rettelse af momsindberetning og derefter Kurators indberetning og rettelser afmoms
  5. Tryk i kommentarfeltet Skriv besked
  6. Du skal oplyse:
    1. Rettelse på cvr-nummer/se-nummer samt navn på boet
    2. Beløb fordelt på salgsmoms og købsmoms
    3. Periode, du indberetter for
    4. Telefonnummer og mailadresse på kurator
    5. Konkursdatoen (dekretdato)
    6. NemKonto, hvortil udbetalingen skal ske (kurators konto)
  7. Skriv dit telefonnummer og vælg eventuelt derefter, hvornår det bedst passer dig, at vi ringer
  8. Oplys eventuelt din mail i feltet Tilføj ekstra mail adresse, så får du besked dér, hvis vi har spørgsmål eller evt. laver kontrol. Ellers bliver informationen kun sendt til den mail, der er knyttet til cvr-/se-nummeret, du er logget ind på. Du kan rette konkursboets kontaktoplysninger på virk.dk
  9. Tryk på Send

Sådan gør du, hvis du vil søge moms tilbage og konkursboet er blevet afmeldt for momsregistrering:

  1. Log på TastSelv Erhverv (med konkursboets administrative se-nummer)
  2. Vælg Kontakt
  3. Vælg Skriv til os
  4. Vælg emnet Moms, lønsum, told og punktafgifter, derefter Moms, derefter Rettelse af momsindberetning og derefter Kurators indberetning og rettelser afmoms
  5. Tryk i kommentarfeltet Skriv besked
  6. Du skal oplyse:
    1. Rettelse på cvr-nummer/se-nummer samt navn på boet
    2. Beløb fordelt på salgsmoms og købsmoms
    3. Periode, du indberetter for
    4. Telefonnummer og mailadresse på kurator
    5. Konkursdatoen (dekretdato)
    6. NemKonto, hvortil udbetalingen skal ske (kurators konto)
  7. Skriv dit telefonnummer og vælg eventuelt derefter, hvornår det bedst passer dig, at vi ringer
  8. Oplys eventuelt din mail i feltet Tilføj ekstra mail adresse, så får du besked dér, hvis vi har spørgsmål eller evt. laver kontrol. Ellers bliver informationen kun sendt til den mail, der er knyttet til cvr-/se-nummeret, du er logget ind på. Du kan rette konkursboets kontaktoplysninger på virk.dk
  9. Tryk på Send

Sådan gør du, hvis du vil søge moms tilbage i likvidationsperiode eller tvangsopløsningsperiode:

  1. Log på TastSelv Erhverv (med den konkursramte virksomheds cvr-nummer)
  2. Vælg Kontakt
  3. Vælg Skriv til os
  4. Vælg emnet Moms, lønsum, told og punktafgifter, derefter Moms, derefter Rettelse af momsindberetning og derefter Kurators indberetning og rettelser af moms
  5. Tryk i kommentarfeltet Skriv besked
  6. Du skal oplyse:
    1. Rettelse på cvr-nummer/se-nummer samt navn på boet
    2. Beløb fordelt på salgsmoms og købsmoms
    3. Periode, du indberetter for
    4. Telefonnummer og mailadresse på kurator
    5. Konkursdatoen (dekretdato)
    6. NemKonto, hvortil udbetalingen skal ske (kurators konto)
  7. Skriv dit telefonnummer og vælg eventuelt derefter, hvornår det bedst passer dig, at vi ringer
  8. Oplys eventuelt din mail i feltet Tilføj ekstra mail adresse, så får du besked dér, hvis vi har spørgsmål eller evt. laver kontrol. Ellers bliver informationen kun sendt til den mail, der er knyttet til cvr-/se-nummeret, du er logget ind på. Du kan rette konkursboets kontaktoplysninger på virk.dk
  9. Tryk på Send

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning.