Dato for udgivelse
30 Jan 2003 15:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. september 2002
SKM-nummer
SKM2003.39.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1847-0808
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Avance, landbrug, salg, jord, ægtefælle, ejer
Resumé

En fortjeneste ved salg af jord fra en landbrugsejendom opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven var skattepligtig for skatteyderen, som havde drevet landbruget og ikke for ægtefællen, der var ejer af ejendommen.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 25 A


A’s klage til Landsskatteretten skyldes, at han er anset for skattepligtig af fortjeneste ved afhændelse af 20 ha jord fra ægtefællens landbrugsejendom, jf. kildeskattelovens § 25 A.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens ægtefælle i 1976 købte en landbrugsejendom. Ejendommen var oprindelig på 34,8078 ha, i 1993 blev der eksproprieret ca. 9 ha til motorvej og i 1999 blev ca. 20 ha jord, uden påstående bygninger, frasolgt. Restejendommen blev herefter solgt til sønnen med succession.

Klagerens ægtefælle har siden 1987 været beskæftiget som sygehjælper / social- og sundhedsassistent. Det frasolgte areal på 20 ha har været udlejet til køberen for en vækstsæson ad gangen. Der har ikke været udfærdiget nogen skriftlig aftale herom. Den resterende del af ejendommen med påstående bygninger blev drevet af klageren med blandt andet ammekohold og fedekalve. Stuehuset blev anvendt som familiens bolig. Indtægterne fra såvel driften af ejendommen som udlejningen er gennem alle årene blevet beskattet hos klageren.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse fundet, at det er med rette, at fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler ved afhændelse af 20 ha jord fra klagerens ægtefælles virksomhed, er beskattet hos klageren, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Som begrundelse herfor har skatteankenævnet bl.a. anført, at det gennem alle årene frem til salget i 1999 er klageren der har medregnet driftsresultatet af landbrugsvirksomheden, herunder indtægter ved udlejningen af de 20 ha jord, i sin skattepligtige indkomst. Hermed har klageren tilkendegivet, at det var han, der drev virksomheden. Henset til at klageren gennem alle årene har disponeret over landbrugsvirksomheden og medregnet dens driftsresultat i sin selvangivelse, må han også være den der rent faktisk har drevet hele virksomheden, hvorefter han med rette beskattes af virksomhedens indkomst, herunder fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af de 20 ha jord.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at beskatning af ejendomsavancen sker hos klagerens ægtefælle i overensstemmelse med det selvangivne. Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at det var klagerens ægtefælle der i 1976 erhvervede adkomst til ejendommen. Ejendommen blev drevet af klageren og hans ægtefælle samtidig med, at klageren havde kørsel med smågrise for slagteriet. Fra 1985 har klageren modtaget invalidepension på grund af svækkelse efter en pludselig hjerneskade. Fra 1987 har klagerens ægtefælle haft lønmodtagerindkomst. Siden 1989 har der været indtægt fra udlejning af jord samtidig med afkast fra en mindre kødkvægbesætning. Lejeindtægten er fejlagtig blevet beskattet hos klageren, da det ikke er sædvanligt, at landbrugsejendomme ejes af hustruen, når manden driver den. Det var oprindelig klageren der drev ejendommen, og ingen har derfor tænkt på, at det var klagerens ægtefælle der var ejer og dermed rette indkomstmodtager af lejeindtægten. Avancen ved frasalg af jorden er selvangivet hos klagerens ægtefælle der havde adkomst på ejendommen, og derfor blev betragtet som rette indkomstmodtagere, jf. kildeskattelovens §§ 4 og 24 A. Til støtte herfor henvises til den praksis, hvorefter den der oppebærer indkomsten skal beskattes af den. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, vedrører alene løbende indkomst, ikke alt indkomst der kan henføres til en erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår de 20 ha jord der frasælges, har repræsentanten anført, at den del af landbrugsejendommen ikke er drevet af klageren, idet den har været udlejet til køberen. Det forhold, at der er sket fejlagtig beskatning af lejeindtægten hos klageren, bør ikke føre til en fortsat fejlagtig beskatning hos ham af ejendomsavancen. På salgstidspunktet var der ingen aftale om drift af arealet, hvorefter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, er uanvendelig i sagen.

Landsskatteretten bemærkninger :

Det følger af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, at indkomst der vedrører en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den ægtefælle, der driver virksomheden.

Retten finder ikke grundlag for at antage, at avance ved salg af en del af en ejendom, er en indkomst der er undtaget fra indkomstfordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

Ifølge de foreliggende oplysninger var det klageren, der oprindeligt drev landbrugsejendommen og medregnede resultat heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Henset til, at klageren helt frem til 1999 har medregnet resultatet af landbrugsvirksomheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder indtægten fra udlejning af jorden, finder retten, at det må lægges til grund, at det er klageren der har forestået driften af landbrugsejendommen, hvorefter det er med rette, at klageren er anset for skattepligtig af avancen ved salg af 20 ha jord, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter, idet det af repræsentanten anførte ikke findes at kunne fører til et andet resultat.