Dato for udgivelse
25 Feb 2003 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
6. januar 2003
SKM-nummer
SKM2003.85.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, S-2403-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Indeholdelse, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, egne hævninger
Resumé

T var som hovedanpartshaver og daglig leder af et rengøringsselskab tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven ved i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på hævninger på i alt 178.360 kr. på sin mellemregningskonto med sit selskab. T var ved byretten straffet med en bøde på 23.000 kr. Ved sagens behandling for landsretten tiltrådte retten af de grunde, som byretten har anført, og tillige efter bevisførelsen for landsretten, at T er fundet skyldig som sket. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket, og byrettens dom blev stadfæstet.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 74, stk. 1, nr. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 1, pkt. b


Vestre Landsrets dom af 6. januar 2003, 7. afdeling, S-2403-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(Advokat Pernille Bloch, Holstebro).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Vogter og Tina Gehlert Schmidt (kst.)

----------

Holstebro Byrets dom af 4. juni 2002, S.S. 220/2002

Ved politimesterens anklageskrift af 15. april 2002 tiltales T, til straf efter

1.

kildeskattelovens § 74, stk. 1. nr. 1, ved

som hovedanpartshaver og daglig leder af rengøringsselskabet N.N. ApS af grov uagtsomhed i perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999 at have undladt at indeholde A-skat af hævninger på i alt 178.360 kr. på sin egen mellemregningskonto med selskabet Rengøringsselskabet N.N. ApS.

2.

Arbejdsmarkedsfondslovens § 18 stk, 1 pkt, b ved

som hovedanpartshaver og daglig leder af rengøringsselskabet N.N. ApS af grov uagtsomhed i perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999 at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af hævninger på i alt 178.360 kr. på sin mellemregningskonto med selskabet Rengøringsselskabet N.N. ApS.

ToldSkat har i brev af 5. februar 2001 sigtet tiltalte i overensstemmelse med tiltalen.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af revisor V.1, V.2, og V.3. Vedrørende forklaringerne henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger

Ved tiltaltes erkendelse og det i øvrigt foreliggende finder retten det bevist, at tiltalte i perioden 1. januar - 31.december 1999 hævede i alt 178.360 kr. til privatforbrug på selskabets konto uden at indeholde A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Det lægges videre til grund, at beløbet efterfølgende er indberettet til skattemyndighederne som løn, og at de således skyldige A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag er betalt.

På baggrund af tiltaltes og revisor V.1s forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte i december 1998 fik oplyst af revisor V.1, at tiltalte ikke måtte skylde selskabet penge. Det lægges videre til grund, at skattekontrollør V.3 under telefonsamtalen den 7. december 1998 gjorde tiltalte opmærksom på, at hævninger på selskabets konto til private udgifter skulle betragtes som løn og dermed beskattes. Det var tiltalte, der var daglig leder og stod for lønberegningerne i selskabet. Han var derfor den eneste, som kunne foretage en korrekt angivelse af lønudbetalingerne og indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På denne baggrund finder retten, at tiltalte, ved i 1999 at fortsætte med at hæve beløb på selskabets konto til betaling af private udgifter uden at indeholde A-skat og arbejdsbidrag af beløbene, har handlet groft uagtsomt.

Tiltalte er eneanpartshaver og daglig leder af rengøringsselskabet N.N. ApS. Han kan derfor gøres personlig ansvarlig for de i tiltalen omhandlede forhold. Idet forældelsesfristen må anses for afbrudt, da ToldSkat ved brev af 5. februar 2001 sigtede tiltalte for forholdene, er strafansvaret ikke forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 3, 3. pkt. Der er ikke grundlag for at antage, at der er udvist unødig passivitet under skattemyndighedernes eller politiets behandling af sagen. Der er heller ikke grundlag for at anse hævningerne som maskeret udbytte, idet tiltalte har efterangivet de hævede beløb som løn, og de herved opståede skatter og arbejdsmarkedsbidrag er efterfølgende betalt.

Retten finder herefter, at tiltalte i det hele er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, og efter arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, pkt. b, til en bøde på 23.000 kr., idet der ikke findes grundlag for at nedsætte bøden.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte, T, straffes med en bøde på 23.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 6. januar 2003, 7. afdeling, S-2403-02

Retten i Holstebro har den 4. juni 2002 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 220/02).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at han i 1999 nok havde 8-10 ansatte i selskabet. Ved lønindberetningerne for de ansatte, udfyldte han det fortrykte skema. Banken klarede så resten og indeholdt A-skat for de ansatte. Der har ikke været problemer hermed. Han vidste sådan set godt, at der skulle betales A-skat på hævningerne på mellemregningskontoen, men han regnede med, at han kunne samle det op hen ad vejen og senest ved årets udgang få det reguleret. Han gik ud fra, at det ligesom ved udbyttebetaling kunne udlignes. Han beregner sin løn omkring den 1. i måneden til et rundt beløb, der vel nok svarer til hans udgifter. Han lader så mange penge som muligt stå i selskabet af likviditets- og skattemæssige grunde. Betalingerne af private udgifter over selskabets konto skyldes fejl, typisk opstået ved, at han glemte at skifte konto, når han betalte regninger over databank. Han så lønsedlen med de godt 106.000 kr. påført, og herefter regnede han med, at det var i orden. Revisoren havde ikke i begyndelsen af 1999 helt firkantet sagt til ham, at han ikke måtte hæve penge på mellemregningskontoen til privatforbrug.

V.1 har supplerende forklaret, at han nok har sagt til tiltalte, at han ikke måtte hæve penge på mellemregningskontoen, og at hvis det skete, så skulle beløbet tilbagebetales så hurtigt som muligt. Når han efter periodens udløb så, at tiltalte havde trukket beløb på mellemregningskontoen, var der kun et at gøre, nemlig at efterregulere det som lønudbetaling. Tiltalte fører ikke løbende regnskab. Det gør revisionsfirmaet, som står for kvartalsregnskaber og momsindberetninger.

V.3 har supplerende forklaret, at man i ToldSkat i 1999 besluttede at anmelde forholdet fordi der i 1997 og 1998 havde været samme problem, som havde været drøftet med tiltalte, som henviste til revisoren. Revisoren havde under samtalen i 1998 sagt, at han godt var klar over, at det var galt, og at det ville blive rettet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.