FUL § 15 a, stk. 1, 6. pkt., bestemmer, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse ikke kan benyttes i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. I den situation vil det kræve en tilladelse fra SKAT at foretage en skattefri spaltning. I afgørelsen SKM2010.65.SR blev det bekræftet at foranstående regel stadig er gældende efter lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Det er ved ændringsforslag i L 110 A (2006/07) blev præciseret, at det gælder, både hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.

Ved vurderingen af ejertiden er det afgørende, om deltagerne i spaltningen på tidspunktet, hvor spaltningen vedtages, har været selskabsdeltagere i mere end 3 år, jf. SKM2008.728.DEP

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i LL § 2, stk. 2. Omfattet er endvidere den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.

Af SKM2007.818.SR fremgår det, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne er hjemmel til at indfortolke et krav om, at den pågældende anpartshaver skal have ejet samtlige sine anparter i selskabet i mindst 3 år. Det kan alene kræves, at den pågældende anpartshaver har været selskabsdeltager i mindst 3 år. Se tillige SKM2008.188.SR. spm. 1.

I SKM2008.448.SR kunne Skatterådet bekræfte, at betingelserne som angivet i FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt., 4. pkt., 6.-8. pkt. og FUL § 15 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. kunne anses for opfyldt i forbindelse med en af A ApS og B ApS samtidig gennemført ophørsspaltning.

I SKM2008.601.SR fandt Skatterådet, at FUL § 15 a, stk. 1, 6. pkt., ikke var til hinder for at spalte et selskab uden tilladelse, da anpartshaverne havde ejet anparterne i mere end tre år.

I SKM2008.771.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af A Holding ApS til to nystiftede selskaber. Skatterådet bekræftede i denne forbindelse, at FUL § 15a, stk. 1, 6. pkt., ikke var til hinder for for at spalte selskabet uden tilladelse, da anpartshaverne havde ejet anparterne i mere end 3 år.

I SKM2008.796.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse. Skatterådet bekræftede i denne forbindelse, at FUL § 15a, stk. 1, 6. pkt., ikke var til hinder for for at spalte selskabet uden tilladelse, da aktionærerne havde været aktionærer i selskabet i mere end 3 år.

I SKM2008.884.SR bekræftede Skatterådet, at der kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse. Skatterådet bekræftede i denne forbindelse, at FUL § 15a, stk. 1, 6. pkt., ikke var til hinder for for at spalte selskabet uden tilladelse, da aktionærerne havde været aktionærer i selskabet i mere end 3 år.

Se også SKM2009.21.SR vedrørende skattefri ophørsspaltning uden tilladelse.

Ny tekst startI SKM2010.862.SR tillod Skatterådet ikke en skattefri spaltning uden tilladelse, idet selskabsdeltagerne samlet set, ikke kunne anses at have haft bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. Repræsentanten anførte, at FUL § 15a, stk. 1, 8. pkt. (tidligere 6. pkt.) skulle fortolkes således, at den bestemmende indflydelse i det indskydende selskab skulle defineres efter LL § 2, stk. 2 og LL § 16 H, stk. 6, hvorefter samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab, der iøvrigt var nærtstående, således også alle havde bestemmende indflydelse. Skatteministeret fandt derimod, at ejertidskravet ikke kunne ses under et for alle de nærtstående, men skulle ses for hver selskabsdeltager for sig. Skatterådet fulgte Skatteministeriets indstilling.Ny tekst slut

Succession i ejertid
Af SKM2007.791.SR spørgsmål 2 fremgik det, at ejertid optjent ved succession i den konkrete sag kunne medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet har været selskabsdeltagere i mere end tre år. Se tillige SKM2007.921.SR og SKM2010.65.SR.

Skatterådet har ligeledes behandlet spørgsmålet om succession i ejertid i følgende sager - SKM2008.275.SR, SKM2008.280.SR, SKM2008.288.SR, SKM2008.290.SR,

Hvis en selskabsdeltager eller samme kreds af selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i både det indskydende selskab og det modtagende selskab, finder § 15 a, stk. 1, 6. pkt., ikke anvendelse, og en skattefri spaltning vil derfor kunne gennemføres uden tilladelse.

Hensigten med § 15 a, stk. 1, 6. pkt., er at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning.

Uden en regel som § 15 a, stk. 1, 6. pkt., vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart, der forud for spaltningen er blevet optaget som selskabsdeltager i det indskydende selskab, og som i forvejen er selskabsdeltager i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, ved spaltningen alene bliver vederlagt med aktier i dette selskab, mens de øvrige selskabsdeltagere i det indskydende selskab bliver vederlagt med aktier i et eller flere andre modtagende selskaber. Derved vil der i realiteten være sket et maskeret salg af aktiverne til en tredjepart uden beskatning. Da dette resultat kan opnås, uden at der efter spaltningen disponeres over aktierne i de modtagende selskaber, er det ikke muligt at undgå den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse ved hjælp af værnsregler om beskatning af aktieavance.

Reglen betyder, at der for eksempel ikke kan foretages en skattefri spaltning uden tilladelse i en situation, som den der forelå i SKM2005.357.TSS.

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag L202)
§ 15 a, stk. 1, 8. pkt., videreføres uændret (tidligere 6. pkt).

Formålet med bestemmelsen er som nævnt ovenfor at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning. Uden denne regel vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart (køberen af aktiverne) forud for spaltningen indskyder købesummen ved en kapitalforhøjelse og derved bliver aktionær i det indskydende selskab. Ved spaltningen modtager køberen aktier i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, mens de oprindelige aktionærer vederlægges med aktier i det eller de andre modtagende selskaber.

Da det maskerede salg af aktiverne sker i forbindelse med selve spaltningen - og ikke efterfølgende ved afhændelse af vederlagsaktierne i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver - er det ikke muligt at forhindre den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse gennem kravet om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode efter spaltningen. Bestemmelsen videreføres derfor uændret.