Dato for udgivelse
12 Sep 2003 12:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
2. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.370.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1821-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Skat + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Kursfastsættelse, gældsbrev, indfrielse, kursgevinst
Resumé

Sagen angik spørgsmålet om kursfastsættelsen af et gældsbrev på kr. 700.000,- udstedt til en fond den 28. juli 1994 og indfriet med kr. 200.000,- i indkomståret 1996 og kr. 500.000,- i indkomståret 1997. Gældsbrevet var usikret, løbetiden var uvis, fordi det skulle indfries i takt med, at debitor solgte nogle sommerhusejendomme og renten var lav. Under hensyn hertil havde skattemyndighederne skønsmæssigt ansat gældsbrevets kurs til 50.

Fonden nedlagde påstand om, at kursen skulle ansættes til 80 i overensstemmelse med en indhentet syns- og skønserklæring og praksis i kurs 80-sagerne.

Landsretten henviste til den manglende sikkerhed og afviklingsvilkårene, der medførte, at gældsbrevet ikke kunne anses for egnet til markedsmæssig omsætning. Ved fastsættelsen af fordringens kursværdi måtte dens værdi for fonden derfor være afgørende. Bl.a. under hensyntagen til, at fordringen blev indfriet allerede efter to år og til oplysningerne om debitors soliditet, fandt landsretten herefter, at kursværdien - uanset de særlige afviklingsvilkår og rentens størrelse - måtte ansættes væsentlig højere end 50. Da kurs 80-praksis ikke uden videre fandtes at kunne finde anvendelse, og da der ikke forelå oplysninger, der muliggjorde, at landsretten kunne fastlægge en bestemt kurs, hjemvistes sagen tit fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 26, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003-1 A.D.2.14


Parter

H1 Fonden
(Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Chr. Bache og Jan Strange (kst.)

Sagen er anlagt den 9. august 2001.

Sagen angår spørgsmålet om den skattemæssige ansættelse af et gældsbrev på 700.000 kr. udstedt af A til H1 Fonden. Gældsbrevet er udstedt den 28. juli 1994 og indfriet med 200.000 kr. i indkomståret 1996 og 500.000 kr. i indkomståret 1997.

Sagsøgeren, H1 Fonden, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at gældsbrev stort 700.000 kr. udstedt af A ved opgørelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996 og 1997 ansættes til kurs 80, subsidiært til en højere kurs end 50.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Landsskatteretten afsagde den 10. maj 2001 følgende kendelse i sagen:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst

 

Indkomståret 1996

 

Kurs på, gældsbrev udstedt af A ansat til 50.

 

Forhøjelse

100.000 kr.

 

Indkomståret 1997

 

Kurs på gældsbrev udstedt af A ansat til 50.

 

Forhøjelse

250.000 kr.

Sagen har været forhandlet med fondens repræsentant i ToldSkat.

Det fremgår af sagen, at H1 Fonden er stiftet med virkning fra den 28. december 1981 af A som stifter, og at fonden har regnskabsår fra den 1. april til den 31. marts. Fonden er oprettet med en kapital af pantebreve på nominelt 2,4 mio. kr. der er indskudt ved gavebrev af 28. december 1981. Fondens formue skal i princippet forblive intakt, dog kan aktiverne ombyttes eller erstattes af andre tilsvarende aktiver.

Renteindtægterne de første 5 år af fondens levetid skal lægges til kapitalen. Derefter skal renteindtægterne ifølge fondens fundats anvendes til følgende formål:

"I. Uddeling af legatportioner af hver kr. 30.000 årligt til medlemmer af stifterens familie. Uddelingen skal ske til familiemedlemmer, som måtte have behov herfor, eksempelvis på grund af social trang, uddannelse, alder eller andet. Der kan højst uddeles fire af disse legatportioner årligt, og uddelingen sker efter anmodning fra trængende familiemedlemmer, og ud fra et skøn over hvem der har mest behov for legatet.

Også stifteren og hans samlever, fru B, kan i denne henseende komme i betragtning ved uddeling af legatportioner Legatportionerne kan uddeles for et eller flere år ad gangen, og kan i særlige tilfælde uddeles med to portioner til samme person.

II. Idet omfang fondens afkast herefter giver mulighed for det, skal restbeløbet anvendes til uddeling af legatportioner til velgørende og humanitære formål.

Legaternes størrelse og hvilke institutioner/foreninger der skal modtage dem, afgøres årsvis forud af bestyrelse for fonden."

Om de i fonden indskudte pantebreve på nominelt 2,4 mio. kr. er oplyst, at debitor er G1 Byg ApS, hvori A var hovedanpartshaver. Selskabet blev opløst uden midler den 6. juli 1995.

Det er endvidere oplyst, at frem til den 31. marts 1994 bestod hovedparten af fondens aktiver af tilgodehavender hos G1 Byg ApS, hvis eneste aktiv bestod af 8 sommerhusgrunde. På baggrund af fondens balancer kan ifølge skatteforvaltningens sagsfremstilling følgende mellemværende med G1 Byg ApS opstilles:

31. marts

Ansvarlig
kapital    

Gældsbrev

Terminer

Tilgode-
havende

Gældsbrev

1993

0

2.174.879

877.666

48.750

0

1994

500.000

2.174.879

377.666

89.189

0

1995

0

0

0

33.464

700.000

1996

0

0

0

0

500.000

1997

0

0

0

0

335.030

1998

0

0

 

0

0

Ifølge regnskab pr. 31. marts 1994 for fonden er værdiansættelse sket således, at den ansvarlige kapital er værdiansat til 250.000 kr., eller til kurs 50, gældsbrevet til 869.952 kr., eller til kurs 40, terminer til 188.833 kr., eller til kurs 50. og tilgodehavende til 89.189 kr., eller til kurs 100.

Af generalforsamlingsreferat af 9. november 1993 i G1 Byg ApS fremgår:

"År 1993 den 9/11 afholdtes generalforsamling på adv. VTs kontor .... Til stede var A, LT og VT. Hele anpartskapitalen var hermed repræsenteret.

Skrivelse fra selskabsregisteret af 2/11 1993 blev fremlagt. Det blev på baggrund af skrivelsen besluttet ikke at lade selskabet træde i likvidation. I stedet besluttedes det at lade 500.000,- af H1-fondens tilgodehavende i selskabet konvertere til ansvarlig anpartskapital, således at egenkapitalen bliver på 200.000.- kr. i selskabet.

Det besluttedes i øvrigt at opfylde samtlige de betingelser som selskabsregisteret har stillet for en fortsættelse af selskabet.

Det blev videre besluttet at de selskabet tilhørende faste ejendomme overdrages som en samlet ejendom til A personligt.

Udbetalingen afgøres ved at A overdrager sit indestående ca. 100.000.- til selskabet. Restbeløbet afgøres ved udstedelse af sælgerpantebrev over 20 år á rente 6 %.

Gældsbrevet på nominelt 700.000 kr. er ifølge fondens status pr. 31. marts 1995 optaget til en kursværdi på 513.700 kr., svarende til kurs 73,4. Pr. 31. marts 1996 er gældsbrevet optaget med nominelt 500.000 kr. til kursværdi på 375.000 kr., svarende til kurs 75.

Ifølge posteringsark er i 1995 afdraget 100.000 kr. i forbindelse med salg af grund og ligeledes 100.000 kr. den 1. januar 1996. Pr. 31. marts 1996 er tilgodehavendet således 500.000 kr. Efterfølgende er i 1996 afdraget 150.000 kr., hvorefter resttilgodehavendet udgør 350.000 kr. Dette beløb er pr. 31. december 1996 overført til mellemregning mellem fonden og A personligt. Saldoen pr. 31. marts 1997 på mellemregningskontoen udgør 335.030 kr. i fondens favør ifølge kontokort. Denne mellemregning er efterfølgende udlignet, således at fonden har fået indfriet gældsbrevet fuldt ud.

Skatteforvaltningen har anført, at i medfør af kursgevinstlovens § 2 (lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996) er fonden skattepligtig af gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 1. I medfør af kursgevinstlovens § 7, stk. 1, er gevinster og tab skattepligtige ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringer. I medfør af kursgevinstlovens § 8, stk. 1, skal gevinst og tab medregnes i det indkomstår, hvori gevinst eller tab realiseres. I medfør af § 8, stk. 2, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum- eller indfrielsessummen. Anskaffelsessummen for gældsbrevet ansættes skønsmæssigt til kurs 50 ud fra en bedømmelse af gældsbrevets vilkår - Specielt afviklingsvilkårene. Gældsbrevet er efterfølgende indfriet til kurs 100.

Skatteforvaltningen har tillige anført, at fordringen er stiftet i forbindelse med gældsbrevets oprettelse pr. 28. juli 1994. Der er tale om en ny fordring, som er delvist anvendt til at indfri en anden fordring. Denne nye fordring skal bedømmes særskilt i forbindelse med opgørelse af kursgevinst, jf. reglerne i kursgevinstloven. Fordringen kan ikke anses for at indgå i det tidligere gældsforhold med G1 BYG ApS.

Da der helt klart er tale om en ny fordring, skal gevinsten opgøres som forskellen mellem gældsbrevets værdi pr. 28. juli 1994 som anskaffelsessum og indfrielsessummen.

På baggrund af gældsbrevets særlige vilkår - uden sikkerhed og fast afdragsperiode - findes den ansatte værdi - kurs 50 - på anskaffelsestidspunktet yderst rimelig.

Fonden forhøjes således med kursgevinst på gældsbrev for indkomståret 1996 med 100.000 kr. og for 1997 med 250.000 kr.

Fondens repræsentant har heroverfor anført, at uanset at skatteforvaltningen opfatter det nye gældsbrev på 700.000 kr. som et nyt gældsforhold uafhængigt af det oprindelige gældsforhold, så er der tale om det samme gældsforhold, hvor det alene er garantien for beløbets betaling, der udskiftes.

Såfremt skatteforvaltningens fortolkning skal tages til efterretning, medfører det, at værdien af de 20 sælgerpantebreve på oprindelig nominelt 2,4 mio. kr., som sammenfattet i et gældsbrev med samme vilkår, og hvis restgæld pr. 31. marts 1991 udgør 2.174.879 kr., skal værdiopgøres i forbindelse med fondsbeskatningslovens indførelse pr. 1.januar 1991. En sådan værdiopgørelse skulle have været fremgået af det regnskab, der afsluttedes pr. 31. marts 1991.

Repræsentanten har gjort gældende, at skatteforvaltningen ikke bruger samme princip ved opgørelse af fondens gæld i årene 1991-94 og 1996-97. Såfremt samme opgørelsesmetode var anvendt, var der efter fondens opfattelse ingen anledning til at forhøje fondens skattepligtige indkomst.

Repræsentanten har anført, at fonden har lidt et samlet tab hos G1 Byg ApS på 921.716 kr., der fremkommer således:

Tilgodehavende hos G1 Byg ApS i 1994

3.141.734 kr.

 

Der modtages aktier for

500.000 kr.

 

Provenu af grundsalg

   800.000 kr.

 

Resttilgodehavende

1.841.734 kr.

 

Marts 1995 - modtaget likvidationsprovenu

   920.018 kr.

 

Tab

921.716 kr.

Herudover skal tillægges fondens tab på de 500.000 kr., der blev konverteret aktier for.

Repræsentanten har anført, at det er meget vanskeligt for fondens bestyrelsesmedlemmer at forstå, at et tab på 921.716 kr. har medført en beskatning af en kursgevinst på 350.000 kr.

Repræsentanten har påstået skatteansættelsen nedsat i indkomstårene 1996 og 1997, således at gældsbrevet principalt ansættes til kurs 100, idet der er tale om et anfordringstilgodehavende, og subsidiært til kurs 80.

Repræsentanten har om gældsbrevet anført, at det er muligt, at dette er udformet uhensigtsmæssigt, men det er hans opfattelse, at meningen med gældsbrevet hele tiden har været klar. Fonden har således den opfattelse, at gældsbrevets udstedelse har medført en større sikkerhed for fonden i forbindelse med debitorskiftet fra G1 Byg ApS til A. Det har aldrig været tanken, at gældsbrevet skulle bruges til noget ud over at dokumentere, at fonden havde et tilgodehavende hos A, såfremt der skulle tilstøde ham noget, idet han ikke længere var en ung mand.

Repræsentanten har tilkendegivet, at det er fondens opfattelse, at gældsbrevet ikke skal anskues isoleret, men derimod indgå i en større sammenhæng med samtlige de mellemværender, der var mellem fonden og G1 Byg ApS.

Landsskatteretten finder, at de stedlige skattemyndigheder har været berettiget til at udøve et skøn over kursen på det omhandlede gældsbrev, hvilket gældsbrev må anses for en ny fordring med A som skyldner. Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over kursen på gældsbrevet, der er ansat til kurs 50, henset til gældsbrevets afdragsvilkår. Retten er herefter enig med skattemyndighederne i, at fonden er skattepligtig af forskellen på gældsbrevets anskaffelseskurs og indfrielseskurs, svarende til forskellen mellem kurs 50 og kurs 100, eller en kursgevinst i indkomstårene 1996 og 1997 på henholdsvis 100.000 kr. og 250.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 2 (lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996), jf. kursgevinstlovens § 8. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

..."

Om sagens omstændigheder er i øvrigt oplyst:

Det hedder i fondens fundats af 28. december 1981 bl.a.:

"...

1.      

Fondens formue består ved stiftelsen af de af stifteren ved gavebrev af 28/12 1981 overgivne pantebreve.

   
   

Pantebrevene har nominel værdi - 2,4 million kroner - kursværdi kr. 960.000 og tilhører fonden med vedhængende renter.

   
   

Ved overdragelsen af denne formueværdi til fonden har stifteren ikke bortgivet mere end halvdelen af sin samlede formue.

   
2.   

Fondens formue skal i princippet forblive intakt, dog at aktiverne kan ombyttes eller erstattes af andre tilsvarende aktiver.

   
3.   

De renteindtægter, formuen måtte afkaste, skal de første fem år af fondens levetid lægges til kapitalen. Derefter skal renteindtægter anvendes til følgende formål:

   
   

I. Uddeling af legatportioner af hver kr. 30.000 årligt til medlemmer af stifterens familie. Uddelingen skal ske til familiemedlemmer, som måtte have behov herfor, eksempelvis på grund af social trang, uddannelse, alder eller andet. Der kan højst uddeles fire af disse legatportioner årligt og uddelingen sker efter anmodning fra trængende familiemedlemmer, og ud fra et skøn over hvem der har mest behov for legatet.

   
   

Også stifteren og hans samlever, fru B, kan i denne henseende komme i betragtning ved uddeling af legatportioner. Legatportionerne kan uddeles for et eller flere år ad gangen, og kan i særlige tilfælde uddeles med to portioner til samme person.

   
   

II. I det omfang fondens afkast herefter giver mulighed for det, skal restbeløb anvendes til uddeling af legatportioner til velgørende og humanitære formål.

   
   

Legaternes størrelse og hvilke institutioner/foreninger der skal modtage dem, afgøres årsvis forud af bestyrelsen for fonden.

   
4.   

Fonden skal ledes af en bestyrelse på tre medlemmer. Fondens stifter, A er medlem af bestyrelsen til sin død. A vælger de to øvrige bestyrelsesmedlemmer, hvoraf kun den ene må være medlem af As familie.

   
   

Det er en forudsætning, at mindst et medlem af bestyrelsen har regnskabsmæssig- eller juridisk indsigt.

   
   

Fondens første bestyrelse består af:

   
   

A,

   

RE,

   

VL,

   
   

Som suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne er:

   
   

1. B,

   

2. RV,

   

3. VT,

   
5.   

Bestyrelsens medlemmer, bortset fra A, vælges for fem år ad gangen, men kan genvælges.

   

...

 
   
8.   

Indtil sin død fungerer fondens stifter, A, som formand for bestyrelsen. Beslutninger om anvendelse af fondens midler træffes ved simpelt stemmeflertal. Fonden tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem.

   

...

 
   
12.   

Bestyrelsen er forpligtet til at opløse fonden, såfremt dennes formue ikke længere giver rimeligt grundlag for opfyldelse af fondens formål. Opløsningen sker ved udlodning af den resterende kapital til de i henhold til fundatsen berettigede.

..."

Det hedder i referat af generalforsamling i As selskab G1 Byg ApS den 9. november 1993 bl.a.:

"...

.... afholdtes generalforsamling på adv. VTs kontor

.... Til stede var A, LT og VT.

Hele anpartskapitalen var hermed repræsenteret.

Skrivelse fra selskabsregisteret af 2/11 1993 blev fremlagt. Det blev på baggrund af skrivelsen besluttet ikke at lade selskabet træde i likvidation. I stedet besluttedes det at lade 500.000,- kr. af H1-fondens tilgodehavende i selskabet konvertere til ansvarlig anpartskapital, således at egenkapitalen bliver på 200.000,- kr. i selskabet. Det besluttedes i øvrigt at opfylde samtlige de betingelser som selskabsregisteret har stillet for en fortsættelse af selskabet. Det blev videre besluttet at de selskabet tilhørende faste ejendomme overdrages som en samlet ejendom til A personligt. Udbetalingen afgøres ved at A overdrager sit indestående ca. 100.000,- til selskabet. Restbeløbet afgøres ved udstedelse af sælgerpantebrev over 20 år a rente 6 %. Overdragelsessummen sættes til 15 % under den offentlige vurdering. Der tages sædvanligt skattemæssigt forbehold for skattevæsenets godkendelse af værdiansættelserne.

Godkendes de ikke kan handlen annulleres.

Pantebrevet udstedtes direkte til H1 fonden, der har et stort tilgodehavende i selskabet, som afdrag på dette tilgodehavende.

Det besluttedes yderligere at overdrage 200.000,- kr. kontant til fonden som endnu et ekstraordinært afdrag.

Som anpartshaver og direktør ...................... (sign)

..."

I gældsbrevet af 28. juli 1994 hedder det:

"Mellem sælger og køber af ejendommene matr. nr. 15 cn, 15 æ, 15 bø, 15 ch, 15 ci, 15 cd og 15 ce er det aftalt, at det i skødet nævnte pantebrev ikke udstedes, men at der i stedet udstedes gældsbrev på samme vilkår. Derfor udsteder køber til sælger nærværende

G Æ L D S B R E V

Undertegnede A, .... erkender at være skyldig til

G1 Byg Aps, H1 Fonden,
....

Et beløb på kr. 700.000,-, skriver syvhundredetusinde kroner

Beløbet forrentes med 6 % p.a. Renten erlægges hvert års 1/7, første gang 1/7 1995.

Gældsbrevet afdrages ikke ordinært, men forfalder med 1/8 af hovedstolen hver gang et af ovennævnte matr. nr. sælges.

Gældsbrevet er i øvrigt uopsigeligt fra kreditors side indtil det udløber, bortset fra misligholdelse.

Gældsbrevet kan opsiges af debitor nårsom helst.

..."

Der foreligger et andet eksemplar af gældsbrevet, hvor kreditor med en håndskreven rettelse er angivet som "FONDEN".

Det hedder i skatteforvaltningens sagsfremstilling af 15. juli 1999 bl.a.:

"...

Told- og Skattestyrelsen udsteder hvert kvartal meddelelse til brug for kursfastsættelse af private pantebreve.

Det udstedte gældsbrev til fonden er på så specielle vilkår, at ovennævnte meddelelse ikke kan anvendes til kursfastsættelse af gældsbrevet. Gældsbrevet er uden sikkerhed og desuden er det usikkert, hvornår afdragene vil falde, idet det afhænger af salg af sommerhusgrunde. Da det er salg af sommerhusgrunde må det dog antages, at afdragsperioden kan blive lang. Det er endvidere usikkert, hvorvidt gældsbrevet overhovedet vil blive afdraget/indfriet. Gældsbrevet må karakteriseres som et ikke omsætteligt gældsbrev.

På baggrund af de vilkår pantebrevet er udstedt finder Skatteafdelingen, at kursen på stiftelsestidspunktet er lav.

...

 

På baggrund af det af Fonden modtagne gældsbrev er usikret, løbetid uvis og forrentning på 6 % pa., skønnes kursen på stiftelsespunktet til 50 svarende til en effektiv rente på 12 % pa.

...

Punktet har været til udtalelse i ToldSkat. Regionen anfører følgende i svarskrivelse af 26/4-99:

"Regionen er af de i skrivelsen anførte grunde enig med Forvaltningen i, at Told- og Skattestyrelsens kvartalsmæssige meddelelser ikke er relevante for den foreliggende sag.

...

Højesterets praksis på dette område kan sammenfattes således, at ved kursfastsættelse af gældsbreve, som ikke er egnet til almindelig omsætning, skal der - idet der naturligvis tillige skal henses til løbetid og øvrige vilkår - lægges stor vægt på debitors betalingsevne, herunder kreditors mulighed for på tidspunktet for erhvervelsen at vurdere denne.

Et særlig forhold i den foreliggende sag udgøres af det specielle vilkår for afdragserlæggelse: At afdragserlæggelse afhænger af salg af de i gældsbrevet anført sommerhusgrunde, hvorved debitor er herre over afviklingen af gældsforholdet."

..."

Til brug for sagen har statsautoriseret revisor JH som skønsmand afgivet en erklæring af 10. juni 2002. Det hedder i erklæringen bl.a.:

"...

2. I syns- og skønstemaet indgår der følgende 2 spørgsmål:

  1. Skønsmanden bedes gennemgå gældsbrevet af 28.7.1994 og værdiansætte gældsbrevets kurs i handel og vandel den 28.7.1994, samt redegøre for de omstændigheder, som skønsmanden særligt har tillagt vægt i forbindelse med værdiansættelsen.
  2. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det har betydning for kursfastsættelsen af gældsbrevet, at der er tale om interesseforbundne parter, idet A var stifter af H1 Fonden (der har til formål at støtte As familiemedlemmer, herunder A selv), idet han var eneanpartshaver og stifter af selskabet G1 Byg ApS, der havde udstedt de pantebreve, der dannede grundlag for stiftelsen, og idet A senere påtog sig den omhandlede gældsforpligtelse overfor fonden.

...

4. Generelle iagttagelser inkl. beskrivelse af de omstændigheder, der lå til grund for gældsbrevets opståen

...

Gældsbrevet afdrages ikke ordinært, men forfalder med 1/8 af hovedstolen hver gang et af ovennævnte matr. nr. sælges.

As dispositioner over de købte ejendomme er derved afgørende for afdragsprofilen for gældsbrevet, og hans beslutninger og handlemåde vil kunne føre til indfrielse inden for kort tid efter udstedelsen, dvs. med en anfordringslignende kort løbetid for hele eller for en væsentlig del af hovedstolen, eller føre til en særdeles langsigtet finansiering af hans ejerskab til de 8 eller de fleste af de 8 købte ejendomme.

Med disse mulige yderpunkter har jeg sat fokus på såvel G1 Byg ApS og på eneanpartshaver As forudgående aktiviteter inden for bygge- og anlæg, især handel med sommerhusgrunde med eller uden et byggeprojekt, og specielt frasalg af grunde fra det omhandlede udstykningsprojekt på Sjælland med en rest på 8 af oprindeligt 20 sommerhusejendomme.

I denne bedømmelse indgår tillige min vurdering af As økonomiske forhold. Jeg har lagt hovedvægten på hans soliditet, når mulige virkninger afledt af den ved gældsbrevets udstedelse påregnede tvangsopløsning af G1 Byg ApS var tilendebragt, og mulige påtagne forpligtelser og krav fra selskabskreditorer var afsluttet, og enten afvist eller betalt.

Fonden bliver den tredje part, idet Fondens usikrede og nødlidende tilgodehavende hos G1 Byg ApS bliver nedbragt af selskabet ved betaling med gældsbrevets hovedstol. Fonden har fra dette tidspunkt været kreditor, og A har været formand for Fondens bestyrelse og debitor.

5. Gældsbrevets afdragsvilkår

5.1 Dispositioner omkring de sidste 8 ud af 20 sommerhusejendomme - As soliditet, og hans evne til at opfylde de påtagne vilkår

R2 Ejendomsadministration har oplyst, at G1 Byg ApS udførte byggearbejder på de 20 sommerhusejendomme. Revisors bemærkninger i Fondens årsregnskaber for 92/94 er udtryk for at markedet for sommerhuse var dårligt og det gik meget langsomt med at få husene solgt. G1 Byg ApS havde til stadighed huse til salg hos R1 Ejendomshandel, og rest på 8 huse var omfattet af overdragelsen til A i 1994 for kr. 800.000. Ejendomsvurderingen i 1994 udgjorde kr. 907.000, og den akkumulerede salgssum fra de enkelte salg af ejendommene er opgjort til kr. 874.000 brutto.

Der er i 1995 afdraget kr. 100.000, pr. 1. januar 1996 er der afdraget kr. 100.000, og senere i 1996 er der afdraget yderligere kr. 150.000, og rest er i 1996 ved postering af afdrag/afvikling overført til mellemregning mellem A og Fonden, hvorved oprindelig nominel gældsbrev på kr. 700.000 er indfriet inden for mindre end 2 år.

As påtagelse i gældsbrevet af en personlig forpligtelse over for Fonden gør det naturligt, at der sættes fokus på hans soliditet, dvs. evne til at opfylde de påtagne afdragsforpligtelser i takt med forfaldstidspunkterne. Den skattepligtige formue ved udgangen af 1993 er opgjort på selvangivelsen til kr. 1.005.307. Af As personlige selvangivelse for 1994 fremgår det af den vedlagte status pr. 1. januar 1995, at egenkapitalen er opgjort til kr. 934.331, og i egenkapitalopgørelsen er de købte ejendomme optaget til kostpris kr. 800.000, ligesom gældsbrevet indgår til nominel gæld på kr. 700.000. Egenkapitalen er i betydeligt omfang placeret i værdipapirer.

Delkonklusion

Det er sammenfattende min delkonklusion, at A købte de omhandlede 8 ejendomme på markedsvilkår, og at han ved udstedelsen var i stand til at opfylde de påtagne forpligtelser iht. gældsbrevets afdragsvilkår. Gældsbrevet blev anvendt af G1 Byg ApS til nedbringelse af gæld til Fonden og afregnet til kurs ca. 73,4, og da alle andre kreditorer i G1 Byg ApS end Fonden blev fyldestgjort ved tvangsopløsningen i foråret 1995, har det ikke været relevant for kreditor at søge dispositionerne mellem selskabet og Fonden henholdsvis A omstødt efter konkurslovens bestemmelser. A har kunnet opfylde de påtagne forpligtelser, og han har haft en bestemmende indflydelse på om henholdsvis hvornår de 8 ejendomme skulle sælges.

5.2 As indflydelse på Fondens dispositioner, og den mulige betydning deraf ved opfyldelse af vilkår i gældsbrevet

A var formand for Fondens bestyrelse fra dens stiftelse, og han var udpeget på livstid. Kun et af 3 bestyrelsesmedlemmer skulle være uden slægtskab til A, og Fonden kunne uddele legatportioner såvel til A som til hans samlever. Da parterne ikke har bestridt Fondens retsevne, har jeg ikke forholdt mig dertil.

Jeg har lagt til grund, at Fondens fundats ikke er ændret fra stiftelsen i 1981 og frem til gældsbrevets udstedelse, idet første ændring fandt sted på et "ekstraordinært bestyrelsesmøde" den 28. januar 1997.

Delkonklusion

Det er min opfattelse, at A sammen med et nærtstående familiemedlem har haft den bestemmende indflydelse på Fondens dispositioner, herunder mulig vedtægtsfastsat uddeling til A eller til dennes samlever, eller andre nærtstående familiemedlemmer. Det har således ligget inden for Fondens formål at beslutte en uddeling til A, eksempelvis hvis denne måtte komme i en situation, hvor der måtte opstå besvær med at opfylde de forpligtelser, som fremgår af gældsbrevet. En uddeling ville helt eller delvis kunne anvendes til afdrag på gældsbrevet.

6. Besvarelse af spørgsmål 1

En fast rente på 6 pct. ligger under den markedsrente, som var toneangivende pr. 28. juli 1994, når der henses til de særegne afdragsvilkår, og sikkerheden på sigt i tilfælde af forsinkelser med afdrag/udskydelse af salg af de sidste ejendomme, og derfor er en fravigelse af kurs pari relevant. For 6 pct. statsgældsbeviser med udløb i 1996 var kursen pr. 28. juli 1994 kurs 98,75, og for kreditforeningsobligationer med udløb i 2006 (ca. 12 år) var kursen ca. 92.

Gældsforholdet mellem A og Fonden er et mellemværende mellem interesseforbundne parter, jf. As dominerende indflydelse på egen situation og samme med et nærtstående familiemedlem på Fondens forhold og beslutninger, og dette er allerede lagt til grund i enighed mellem sagsøgte og sagsøger, jf. formuleringen af spørgsmål 2.

Højesteret har i 2 domme af 3. december 1984 fastsat en kurs 80 på gældsbreve, som blev udstedt af et nystiftet selskab til dets ejer i forbindelse med virksomhedsomdannelser til handelsværdier, jf. TfS 1984.582 og TfS 1984.586. Ved afgørelserne havde Højesteret henset til, at sælgeren (omdanneren) af den personlige virksomhed selv kunne fastsætte størrelse af den kontante udbetaling, afviklingen af resttilgodehavendet og eventuel sikkerhed derfor, og på den baggrund udtalte Højesteret, at skattemyndighederne ikke findes alene at være bundet til at lade værdiansættelse bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det også må tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af retsforholdets særlige karakter havde indgående kendskab til og indflydelse på skyldners forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til overdragelse. Det er min opfattelse, at samme betragtninger kan gøres gældende også når det er skyldneren, som kan udøve bestemmende indflydelse på kreditors beslutninger og dispositioner.

Hvis gældsbrevet fastsættes til kurs 80 udgør den effektive rente 7,5 pct. Denne rente kan beregnes som 6 pct. af nominel kr. 700.000 = kr. 42.000 som afkast af kursværdien 80 = kr. 560.000. Det er min opfattelse, at en effektiv rente i dette niveau er passende, når der henses til gældsbrevets særegne afdragsvilkår, og As bestemmende indflydelse på Fondens og på egne forhold.

Kursen ansættes til kurs 80.

7. Besvarelse af spørgsmål 2

Det er min opfattelse, at det har betydning for kursfastsættelsen af gældsbrevet, at der er tale om interesseforbundne parter. De vedtagne afdragsvilkår kan føre til særegne virkninger, og gældsbrevet er derfor uegnet til omsætning, ligesom fremmede parter må formodes ikke at ville gøre brug af tilsvarende vilkår. Det er min opfattelse, at størrelsen af den nominelle rente og undladelse af at anvende pligt til indfrielse på anfordring udelukker kurs pari, eller i det hele taget en højere kurs end 80.

Omvendt fører en samlet bedømmelse af den effektive rente og As bestemmende indflydelse på Fondens egne og på egne forhold frem til, at praksis med oprindelse i de to domme fra Højesteret skal finde anvendelse.

Kursen ansættes også under disse omstændigheder til kurs 80.

..."

I en skrivelse af 23. maj 2002 fra R2 Ejendomsadministration til skønsmanden hedder det bl.a.:

"...

I starten af 80 érne udførte G1-Byg ApS byggearbejder på de 20 sommerhusejendomme. Da salget af de ombyggede ejendomme gik trægt, kunne G1-Byg ApS ikke overholde terminsbetalingen på pantebrevene. Fonden måtte gang på gang indrømme henstand.

De ombyggede ejendomme blev belånt med kreditforeningslån, som krævede udgifter til rykningspåtegninger på de oprindelige pantebrev.

På et tidspunkt accepterede Fondsbestyrelsen, at ændre de oprindelige 20 pantebreve til et anfordringstilgodehavende mod at fonden fik provenuet ved salg af de færdigbyggede sommerhuse. Fondsbestyrelsen havde ingen betænkeligheder ved den ændring, idet Fondens bestyrelsesformand og stifter og G1-Byg ApS' direktør og ejer, var samme person. Alternativet var, at fonden skulle have overtaget husene - herunder stået for salg og udlejning.

Revisors bemærkninger i årsregnskaberne 92/94 er udtryk for at markedet for sommerhuse var dårligt og det gik meget langsomt med at få husene solgt.

G1-Byg ApS havde til stadighed huse til salg hos R1 ejendomshandel. Kopi af en salgsopstilling vedlægges.

A overtog de 8 huse som G1-Byg ApS havde tilbage i 93/94 således at G1-Byg ApS kunne betale samtlige kreditorer på nær Fonden. Fonden overtog som den største kreditor de resterende aktiver i G1-Byg ApS, herunder gældsbrevet på nom. Kr. 700.000,00 hvorefter G1-Byg ApS blev opløst.

Som det fremgår blev de 8 ejendomme overtaget af A for kr. 800.000,00 med kontant udbetaling på kr. 100.000,00.

..."

Under sagen er dokumenteret nogle oplysninger om As økonomi. Det fremgår heraf bl.a., at hans skattepligtige formue pr. 1. januar 1994 var 1.005.307 kr. og pr. 1. januar 1995 var 934.331 kr.

Af fondens regnskaber for 1992/93 - 1996/97 fremgår bl.a. følgende:

Balance pr. 31/3

1993

1994  

  1995   

1996

1997

Nom. aktiver 500.000 G1 Byg ansl. kurs 50

-

250.000

-

-

-

                                                                                   
 

Gældsbrev i matr. nr. ... (G1 Byg ApS) kr. 2.174.879 á kurs 40

869.952

869.952

-

-

-

 

Tilgodehavende G1 Byg ApS

48.750

89.188

33.464

-

-

 

Tilgodehavende G1 Byg ApS - som terminer

438.833

188.833

-

-

-

 

Gældsbrev A

-

-

513.700

375.000

335.030

I forbindelse med balancen er i regnskaberne for 1992-93 og 1993-94 anført:

"...

Fondens debitor G1 Byg ApS er ejer af sommerhuse, på grund af tidernes ugunst er tilgodehavendet usikkert.

..."

I regnskabet for 1993-94 er endvidere anført:

"...

Nom. 500.000 tilgodehavende primo er konverteret til aktiekapital .

..."

Det fremgår af regnskabet for 1995/96, at gældsbrevet med A er optaget til kurs 75.

Der er fremlagt et regnskab for 1994/95 for G1 Byg ApS. Regnskabet er ikke underskrevet. Efter regnskabet er "gældsbrev A" anført med 700.000 kr. og efter fradrag af "salg af gældsbrev 448.000 kr." og "Tab ved salg af gældsbrev - 252.000" kr. optaget i balancen pr. 28. april 1995 med 0 kr.

Forklaringer

LT har forklaret, at han er uddannet ingeniør. Han har arbejdet som ejendomsadministrator og administreret fonden for A. Han har fra starten været medlem af bestyrelsen, der i øvrigt har bestået af familien. A døde vistnok i 1997. Vidnet har også udført regnskabsopgaver for G1 Byg ApS. A er ud af jysk landboslægt, men flyttede til Sjælland, hvor han oparbejdede en større tømrer- og snedkerforretning, som han stort set afviklede efter sin kones død. G1 Byg ApS bestod derefter nærmest kun af ham selv. Fonden oprettede han for at sikre sin familie på et tidspunkt, hvor hans økonomi var glimrende. Med årene blev hans formue mindre, fordi den ikke blev vedligeholdt. Fondens formue var baseret på 24 pantebreve i Sommerhuse, som ejedes af G1 Byg ApS. Fonden uddelte legater til familien, men også til velgørende formål, f.eks. SOS Børnebyerne. A fik også selv legater, ligesom han blev aflønnet af fonden som bestyrelsesformand.

Generalforsamlingen i november 1993 har baggrund i, at sommerhusene måtte sælges under kostprisen, og fonden havde måttet give G1 Byg ApS henstand. G1 Byg ApS havde så dårlig økonomi, at selskabet blev begæret tvangsopløst. Kapitalen blev derpå forhøjet. A påtog sig at få solgt de sidste ejendomme. Man satte prisen til den offentlige vurdering minus 15 %. Man vedtog at udstede et pantebrev. Man regnede med kontant pris på 800.000 kr. og forestillede sig, at der blev afregnet kontant som et anfordringstilgodehavende. Papirerne er derfor så at sige udfyldt forkert. De to versioner af gældsbrevet er identiske. Man blev blot klar over, at fonden skulle stå som kreditor. Fonden fik gældsbrevet på baggrund af, at G1 Byg ApS ikke kunne betale sin gæld til fonden på 1,5 mio. kr.

Det sidste regnskab for G1 Byg ApS (1994/95) er lavet på hans kontor. Det indeholder flere fejl, bl.a. er det ikke realiteten, at selskabet solgte pantebrevet til fonden, ligesom et afdrag af de 700.000 kr. på 100.000 kr. ikke er taget med. Man har ikke forhandlet kursen på gældsbrevet. Anvendelsen af kurs 75 i fondens regnskab for 1995/96 er han uforstående overfor. Det kan skyldes, at der har været en revisor inde at sætte kurser på alting. Ingen i fonden er regnskabskyndige. Efter hans opfattelse har der aldrig været nogen risiko ved gældsbrevet, og det har netop været ideen med det hele, at A personlig gik ind og sikrede det pågældende beløb. Hver gang der blev solgt en ejendom, gik udbetalingen straks videre til fonden.

G1 Byg ApS har købt ejendommene formentlig omkring 1980. Tanken var at forbedre dem ved tilbygning med bade- og køkkenfaciliteter. Det gjorde man i tiden fra 1980 til omkring 1992, hvor det viste sig, at priserne på sommerhuse gik ned. Der er solgt sommerhuse gennem hele perioden. Økonomien gik tilbage fra 1986. Adskillige huse blev solgt med tab. Det var en fejl, at der ikke stod, at det var et anfordringstilgodehavende, som kunne kræves betalt af fonden til enhver tid. I hvert fald skulle A stå inde for betalingen, hvis pengene ikke kunne komme ind via salget af ejendommene.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført, at kursen på gældsbrevet pr. anskaffelsen i juli 1994 skal fastsættes i lyset af interessefælleskabet mellem fonden, G1 Byg ApS og A samt af den oprindelige gæld, som G1 Byg ApS havde til fonden, og som gældsbrevet afløste. A havde således en afgørende indflydelse på gældsbrevets udformning. Fastsættelse af kursen på 50 er i strid med fast og langvarig praksis om anvendelse af kurs 80 i tilfælde med interesseforbudne parter, jf. Højesterets domme i TfS 1984.582 og 586. Ved disse domme har man lagt større vægt på interessefælleskabet end på de aftalte vilkår i skyldforholdet. Denne linie er fulgt op i senere afgørelser og Ligningsvejledningen, hvorefter kursen ikke sættes lavere end kurs 80. Denne kurs er således blevet en standardkurs for gældsforhold mellem interesseforbudne parter. Der er ikke nogen konstaterbar markedsværdi af det foreliggende gældsbrev. Skønsmandens erklæring støtter ligeledes, at kursen bør være 80. Under alle omstændigheder bør kursen fastsættes højere end 50. Landsretten kan selv fastsætte en kurs. Der er derfor ikke grundlag for hjemvisning.

Sagsøgte har til støtte for sine påstande anført, at sagsøgte skal godtgøre, at skattemyndighedernes skøn hviler på et urigtigt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Skattemyndighederne har da også med rette lagt vægt på, at gældsbrevet er usikret, løbetiden uvis og forrentningen lav. Det var således helt op til debitor at bestemme, hvornår gælden skulle afvikles. Praksis med kurs 80 mellem interesseforbundne parter, der angår købesummer ved virksomhedsomdannelse, kan ikke anvendes i denne sag. I omdannelsessituationerne er det kreditor, der har den bestemmende indflydelse, mens det i denne sag er debitor, der selv kan bestemme. Der er således interessefælleskab, men det peger i modsat retning af, hvad til fældet er i omdannelsestilfældene. Skønsmanden har foretaget en skatteretlig vurdering, og ikke - som han skulle - en konkret vurdering af gældsbrevets værdi. Efter cirkulæret om kursfastsættelse af private pantebreve skulle den effektive rente være i hvert fald omkring 12 %. En rente på 7,5 %, som skønsmanden lægger til grund, er ikke passende, idet der ikke er pantesikkerhed, og idet debitor selv var herre over, hvornår der skulle betales. Skønnet skal udøves af skattemyndighederne, navnlig hvis kursen findes at skulle ligge i området kurs 50-75. Såfremt landsretten finder, at skønnet om kurs 50 kan tilsidesættes, bør hjemvisningspåstanden derfor tages til følge.

Landsrettens bemærkninger

Efter den manglende sikkerhed og afviklingsvilkårene kan gældsbrevet ikke anses for egnet til markedsmæssig omsætning. Ved fastsættelsen af fordringens kursværdi må dens værdi for fonden derfor være afgørende. Det må lægges til grund, at årsagen til gældsbrevets udstedelse var, at A ønskede at sikre fonden betaling af en del af anpartsselskabets skyld og dermed kapital ved at påtage sig at sælge de pågældende ejendomme og indestå for, at fonden derved modtog det samlede beløb på 700.000 kr. Under hensyn til den sammenfaldende interesse i, at fordringen blev opfyldt, - som også kom til udtryk ved indfrielsen inden for en periode på ca. 2 år - samt til oplysningerne om As soliditet, findes kursværdien herefter uanset de særlige afviklingsvilkår og rentens størrelse at måtte anses for væsentligt højere end 50. Skattemyndighedernes ansættelse må derfor tilsidesættes.

Under hensyn til de særlige forhold vedrørende udstedelsen af gældsbrevet findes praksis med kurs 80 i forholdet mellem interesseforbundne parter ikke uden videre at kunne anvendes i denne sag. Da der ikke foreligger oplysninger, der muliggør, at landsretten kan fastlægge en bestemt kurs, tager landsretten herefter sagsøgtes subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Ansættelserne af sagsøgeren, A Fondens skattepligtige indkomster i indkomstårene 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 25.000 kr.