Dato for udgivelse
23 Oct 2003 08:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. maj 2003
SKM-nummer
SKM2003.464.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-0163-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momssvig, momsrefusion, udenlandske virksomheder
Resumé

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 83, stk. 3, i 3 forhold, alle i forening med andre, hvis sag er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afgivet urigtige oplysninger om handel med skibe og skrot til de statslige told- og skattemyndigheder med forsæt til at vildlede ToldSkat til at udbetale momsrefusion til udenlandske virksomheder. Der skete udbetaling af den ansøgte momsrefusion i et enkelt forhold den 8. oktober 1997 med udbetaling af 4.075.702 kr. til et tysk selskab. I to forhold blev der henholdsvis den 26. februar 1998 og den 7. april 1999 til ToldSkat indleveret anmodning om momsrefusion for henholdsvis 5.053.037 kr. og 3.600.000 kr., hvilket medførte, at ToldSkat blev påført en nærliggende risiko for formuetab af samme størrelse, idet ansøgningen vedrørende beløbet på 5.053.037 kr. blev trukket tilbage ved brev af 20. april 1998 med den begrundelse, at der var fundet anden anvendelse for skibene, hvorfor momsbeløbet ikke kom til udbetaling, og ansøgningen om momsrefusionen i sagen med de 3.600.000 kr. blev ikke imødekommet, og da direktøren for det tyske selskab rykkede for udbetalingen ved fremmøde hos ToldSkat den 13. marts 2000, blev han foranlediget anholdt af politiet. I et enkelt forhold om udbetaling af negativ moms til en dansk virsomhed var T ligeledes tiltalt for momsvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 83, stk. 3, idet T i forening med en nu afdød person foranledigede, at der til ToldSkat blev indgivet en efterangivelsesblanket vedrørende angivelse af "fejl i momsafregningen", bl .a. vedrørende selskabets køb af 4 skibe, for at vildlede ToldSkat til at udbetale i alt 1.028.059 kr. i momsrefusion, hvilket medførte, at ToldSkat blev påført en nærliggende risiko for et formuetab af samme størrelse, idet udbetalingen ikke fandt sted, og ToldSkat meddelte selskabet, at man ikke kunne acceptere den indsendte efterangivelse, idet købet af de nævnte fartøjer ikke var momspligtigt efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Ved landsrettens behandling af den indankede dom, blev det også efter bevisførelsen for landsretten tiltrådt, at T var fundet skyldig i den rejste tiltale, ligesom det tiltrådtes, at T i de tre forhold, hvor udbetalingen ikke blev gennemført, alene blev dømt for forsøg på bedrageri efter straffelovens § 279. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse som byretten, at straffen og tillægsbøden var fastsat som sket, og at anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse ikke blev taget til følge. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 3 år og en tillægsbøde på 8.916.250 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289, 1. pkt. , jfr. momsloven § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1. jfr. momsloven § 45, jfr. tidligere tillige straffeloven § 279, jfr. § 286, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 13. maj 2003, 3. afdeling S-0163-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Klaus Ewald)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lars E. Andersen og Karin Haisler Jessen (kst.) med domsmænd

----------

Sønderborg Byrets dom af 14. januar 2003, SS 395/2002

Under denne med domsmænd behandlede sag tiltales

T

ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets anklageskrift af 9. august 2002 til straf for:

1.

momssvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. momslovens § 45, jfr. tidligere tillige straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2,

ved i forening med den tyske statsborger, N.N., født den ...., hvis sag behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afgivet urigtige oplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg med forsæt til at vildlede regionen til at udbetale i alt 4.075.702 kr. i momsrefusion, hvilket medførte, at told- og skattemyndighederne blev påført et formuetab på 4.075.702 kr. under følgende omstændigheder:

Tiltalte T udfærdigede faktura nr. 014253 af 6. marts 1997 fra A.A. International ApS, der var momsafmeldt og tvangsopløst i 1996 og tidligere tilhørte T.M. som eneanpartshaver, til det tyske selskab B.B. Oil Service GmbH, ....Tyskland, hvor N.N. var direktør. Fakturaen, der efter sit indhold vedrørte mistet provision vedrørende 180.000 tons metalskibsskrot formidlet af tiltalte til B.B. Oil GmbH i Tyskland til et samlet beløb af 4,5 millioner DM eller 17.325.000 kr. ved kurs 3,85, heraf moms 900.000 DM eller 3.465.000 ved kurs 3,85, var udstedt, uagtet der ikke var gennemført en handel med skibsskrot.

Tiltalte foranledigede i forening med N.N., at fakturaen og en af N.N. på vegne selskabet B.B. Oil Service GmbH underskrevet ansøgning om tilbagebetaling af moms til udenlandske virksomheder vedrørende fuldendelse af kontrakt mellem Rusland/Tyskland for perioden 3/97 på i alt 1.058.624 DM eller 4.075.702 kr. ved kurs 3,85 blev sendt/indleveret til Told- og Skatteregion Sønderborg, der modtog ansøgningen den 20. maj 1997.

Tiltalte foranledigede yderligere i forening med N.N., at ansøgningen indeholdt et momsrefusionskrav på 158.624 DM eller 610.702 kr. ved kurs 3,85 vedrørende en faktura af 25. marts 1997 fra C.C. Shipping, der ikke var momsregistreret, hvilken faktura ifølge oplysningerne i ansøgningen omhandlede salgskommission i forbindelse med fuldendelse af kontrakt mellem Rusland/Tyskland, uagtet at der ikke var gennemført en handel og ikke skulle betales eller blev betalt provision.

Told- og Skatteregion Sønderborg udbetalte den 8. oktober 1997 det samlede momsbeløb på i alt 4.075.702 kr. til B.B. Oil Service GmbH's bankforbindelse Kreissparkasse Bremen, .... Tyskland, hvorfra beløbet efterfølgende blev hævet den 16. oktober 1997.

2.

momssvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. momslovens § 45, jfr. tidligere tillige straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2,

ved i forening med den tyske statsborger N.N. for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have afgivet urigtige oplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg med forsæt til at vildlede regionen til at udbetale i alt 5.053.037 kr. i momsrefusion, hvilket medførte, at told- og skattemyndighederne blev påført en nærliggende risiko for et formuetab på 5.053.037 kr. under følgende nærmere omstændigheder:

Tiltalte T udfærdigede eller foranledigede udfærdiget fakturaerne nr. 9700111 og nr. 9700112 af 10. december 1997 på henholdsvis 12.230.812 kr., heraf moms 2.446.162 kr., og 12.034.375 kr., heraf moms 2.606.875 kr., i alt moms 5.053.037 kr., fra D.D. Holding LTD, ...., Dänemark, SE.nr. ...., hvilken virksomhed ikke eksisterede, til det lyske selskab E.E. Schiffverwaltungs-Gesellschaft mbH, ...., i hvilket selskab N.N. var direktør. Faktura nr. 9700111, der efter sit indhold vedrørte indkøb, ombygning og salgskommission vedrørende skibet A.1., og faktura nr. 9700112, der vedrørte indkøb, ombygning og salgskommission vedrørende skibet A.2., var udstedt, uagtet der ikke var gennemført en handel med og ombygning af skibene, og derfor ikke skulle betales eller blev betalt købesum, moms eller salgskommission.

Tiltalte foranledigede i ,forening med N.N., at fakturaerne og en af N.N. på vegne selskabet E.E. Schiffverwaltungs-Gesellschaft mbH underskrevet ansøgning om tilbagebetaling af moms til udenlandske virksomheder for perioden 1.10.1997 - 31.12.1997 på i alt 5.053.037 kr. blev sendt/indleveret til Told- og Skatteregion Sønderborg, der modtog ansøgningen den 26. februar 1998.

E.E. Schiffsverwaltungs-Gesellschaft mbH Schiffahrt ved N.N. trak ved brev af 20. april 1998 ansøgningen tilbage med den begrundelse, at der var fundet anden anvendelse for skibene, hvorfor momsbeløbet ikke kom til udbetaling.

3. (4.)

momssvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1 nr. 1, jfr. momslovens § 45, jfr. tidligere tillige straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2,

ved i forening med C.A., der afgik ved døden den 7. juni 2001, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige oplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg, med forsæt til at vildlede regionen til at udbetale i alt 1.028.059 kr. i momsrefusion, hvilket medførte, at told- og skattemyndighederne blev påført en nærliggende risiko for et formuetab på 1.028.059 kr. under følgende nærmere omstændigheder:

Tiltalte T foranledigede i forening med C.A., at Told- og Skatteregion .... den 26. august 1998 med henblik på udbetaling af moms, modtog en blanket vedrørende angivelse af "fejl i momsafregningen" fra C.A. Inter Trade Ltd. ....,Havby v/adm. direktør C.A..

Angivelsen indeholdt dels købsmoms på 1.034.250 kr. vedrørende C.A. Inter Trade Ltd's køb af 4 skibe, Safir, Rubin, Turkis og Opal, i henhold til faktura nr. 0174460 af 5, maj 1998 udstedt af T.S., ...., Fjordby, hvilken virksomhed var momsafmeldt pr. 19. april 1998, dels salgsmoms på 6.191 kr. vedrørende C.A. Inter Trade Ltd's salg af 1 stk. BMW 750 IL i henhold til faktura nr. 980817 af 17. august 1998, udstedt til U.U.-Design, ...., Havby. Faktura nr. 0174460 af 5. maj 1998 var udstedt til C.A. Inter Trade Ltd, uagtet at der ikke var gennemført en handel med skibene og købesummen ikke skulle betales eller blev betalt.

ToldSkat meddelte den 2. november 1998 C.A. Inter Trade, at man ikke kunne acceptere den indsendte efterangivelse på 1.028.059 kr., idet købet af de på faktura nr. 0174460 nævnte fartøjer ikke var momspligtige efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8.

4. (5.)

momssvig af særlig grov karakter, jfr. straffelovens § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. momslovens § 45, jfr. tidligere tillige straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2,

ved i forening med den tyske statsborger W.W., født den .... i Berlin, hvis sag er afgjort, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige oplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg med forsæt til at vildlede regionen til at udbetale 3.600.000 kr. i momsrefusion, hvilket medførte, at told- og skattemyndighederne blev påført en nærliggende risiko for et formuetab på 3.600.000 kr. under følgende nærmere omstændigheder:

Tiltalte T udfærdigede faktura nr. 99001 af 1. marts 1999 fra A.A. International ApS, der var momsafmeldt og tvangsopløst i 1996 og tidligere tilhørte T.M. som eneanpartshaver, til det tyske selskab D.D. Ökonsort GmbH, ...., hvori W.W. var direktør. Fakturaen, der efter sit indhold vedrørte mistet kommission vedrørende 180.000 tons metalskibsskrot formidlet af tiltalte til D.D. Ökonsort GmbH i Tyskland til et samlet beløb af 18.000.000 kr., heraf moms 3.600.000 kr., var udstedt, uagtet at der ikke var gennemført en handel med skibsskrot og ikke skulle betales eller blev betalt provision.

Tiltalte foranledigede i forening med direktør W.W., at fakturaen og en på vegne D.D. Ökonsort GmbH underskrevet ansøgning, dateret 6. april 1999, om tilbagebetaling af moms til udenlandske virksomheder på i alt 3.600.000 kr., blev sendt/indleveret til Told- og Skatteregion Sønderborg, der modtog ansøgningen den 7. april 1999.

Ved personlig fremmøde i regionen den 13. marts 2000, hvor W.W. rykkede for udbetaling af momsbeløbet, tilkaldte regionen politiet, hvorefter W.W. blev anholdt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget fængselsstraf samt en i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, fastsat tillægsbøde på 13.756.798,00 kr.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt endelig påstand om, at tiltalte indtil videre og i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, frakendes retten til fortsat personligt eller gennem selskaber at udøve eller deltage i ledelsen af afgiftspligtig eller indeholdelsespligtig handelsvirksomhed, eller til at være stifter af, direktør for eller bestyrelsesmedlem i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Ad anklagesskriftets

forhold 1

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han angiveligt ikke har handlet forsætligt i relation til en overtrædelse af de citerede bestemmelser i straffe- og momsloven.

Der er vedrørende dette forhold afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af N.N., V.1, V.2, V.3, V.4, V.5 og V.6.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Med rettens tilladelse - og i medfør af retsplejelovens § 928, stk. 3, jfr. § 877, stk. 3 - er den i forbindelse med en afhøring af vidnet V.7 i Stetin den 20. marts 2001 optagne rapport blevet dokumenteret, jfr. side 1382-83, jfr. side 1373-74.

Endvidere er der blevet fremlagt og/eller dokumenteret en række bilag, alt således som dette nærmere er gengivet i retsbogen.

Domsmandsretten skal udtale

Ved erklæring underskrevet den 7. august 1996, og med virkning fra den 31. december 1995, afmeldte tiltaltes hustru - som selskabets direktør - A.A. International ApS fra momsregistrering. Ligeledes fremsatte hun i skrivelse af 6. oktober s.å. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønske om, at selskabet blev slettet, "da der intet aktivt er foregået i selskabet i hele 1996". Efter begæring fra nævnte styrelse blev selskabet den 12. maj 1997 taget under konkursbehandling og tvangsopløst ved skifteretten.

Forinden dette, og uagtet tiltalte ikke kunne tegne selskabet, indgik han på dettes vegne de under side 1190-99 samt 1216 indsatte kontrakter med "G.G." og .... Rohstofihandel GmbH om henholdsvis køb af skibene "Turkis" og "Rubin" samt levering af cirka 4.500 tons stålskibsskrot hidrørende fra blandt andet det sidstnævnte skib. Begge kontrakter blev hævet, idet tiltalte og/eller A.A. International ApS - angiveligt grundet miljømæssige problemer - ikke var i stand til at opfylde deres forpligtelser. Ej heller opfyldte tiltalte og/eller selskabet på nogen måde en påstået, og af vidnet N.N. omtalt, kontrakt mellem A.A. International ApS og B.B. Oil Service GmbH om successiv levering af i alt 180.000 tons skibsskrot.

Tiltalte var bekendt med disse forhold og havde ingen oplysninger, der kunne give ham en berettiget formodning om, at B.B. Oil Service GmbH selv eller via andre havde kontraheret om de skibe, der skulle danne baggrund for leveringen af det nævnte kvantum skrot.

Uagtet dette, og selv om tiltalte af samme årsag har indset, at A.A. International ApS ikke var berettiget til nogen provision, udstedte han den 6. marts 1997 - angiveligt som en slags provokation - faktura nr. 014253 til B.B. Oil Service GmbH. Efterfølgende udarbejdede, tiltalte en kladde, som han overgav til vidnet N.N. til brug ved dennes og B.B. Oil Service GmbH's ansøgning til de danske myndigheder om refusion af den beregnede moms. Vidnet N.N. benyttede siden kladden til at udfylde den ansøgning, som han den 20. maj 1997 indgav til Told- og Skatteregion Sønderborg - noget som tiltalte "gik stærkt ud fra", N.N. ville gøre.

I ansøgningen var der tillige medtaget et momsrefusionsbeløb på 158.624 DM, eller 610.702,00 kr., vedrørende salgsprovision i henhold til faktura af 25. marts 1997 fra C.C. Shipping. Dette firma var ikke momsregistreret, ligesom der ifølge den af vidnet V.4 afgivne forklaring - der har givet et sikkert og troværdigt indtryk - ikke er gennemført en handel mellem firmaet og B.B. Oil Service GmbH, der har udløst det opgivne provisionskrav. Når dette sammenholdes med tiltaltes hele engagement i udfyldelsen af den omhandlede ansøgning samt hans kendskab til vidnet V.4 og nævnte firma, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at også denne fiktive faktura er medtaget på hans - tiltaltes - initiativ og med det formål, at vildlede told- og skatteregionen og herigennem opnå en uberettiget refusion af det ansøgte momsbeløb.

Under disse omstændigheder, og når yderligere henses til forholdets grovhed, herunder momsrefusionsbeløbets størrelse, findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte forsætligt har handlet og gjort sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2, nu § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. § 45.

forhold 2

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han angiveligt hverken har medvirket ved, eller haft noget kendskab til, det beskrevne skibssalg og/eller den til Told- og Skatteregion Sønderborg indgivne ansøgning om momsrefusion.

Der er vedrørende dette forhold afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af N.N., V.3, V.8, V.9, V.6 og V.10.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Med rettens tilladelse - og i medfør af retsplejelovens § 928, stk. 3, jfr. § 877, stk. 3 - er den i forbindelse med en afhøring hos det svenske politi af vidnet V.11 den 24. april 2001 optagne rapport blevet dokumenteret, jfr. side 2156-62.

Endvidere er der blevet fremlagt og/eller dokumenteret en række bilag, alt således som dette nærmere er gengivet i retsbogen.

Domsmandsretten skal udtale

Efter det foreliggende, herunder resultatet af den foretagne søgning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt den af vidnet V.6 afgivne forklaring, var der på tidspunktet for udstedelsen af de 2 omhandlede fakturaer ikke registreret et selskab under navnet D.D. Holding Ltd. Ej heller havde det i fakturaerne opgivne SE-nummer relation til et sådan selskab, men derimod den af nævnte vidne tidligere drevne - og pr. den 31. december 1987 afmeldte - videoudlejningsforretning. Som det fremgår af blandt andet de af V.11 til politiet givne oplysninger havde hverken tiltalte eller vidnet V.6 på det angivne tidspunkt "A.1 IV" og/eller "A.2 V" i salgskommission - fartøjer som da tilhørte henholdsvis F.F. AB i Sverige og H.H. i Norge.

Som forklaret af vidnet N.N. fandt forhandlingerne om køb af skibene sted med tiltalte, ligesom det var ham der fremskaffede relevant materiale om fartøjerne. Når dette sammenholdes med vidne V.6s. sikre og troværdige forklaring om, at han intet har haft med de påståede skibshandler at gøre, samt at tiltalte sandsynligvis har haft kendskab til såvel hans gamle firma D.D. som den ovenfor omtalte videoudlejningsforretningens SE-nummer, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har udstedt og tilsendt E.E. SchiffverwaltungsGesellschaft mbH de omhandlede fakturaer, alt uagtet han var bekendt med, at de heri omtalte køb og ombygninger m.v. ikke havde hold i virkeligheden.

Når dette sammenholdes med den af tiltalte i forhold 1 valgte fremgangsmåde og involvering samt vidnet N.N.s forklaring om, at han også i dette tilfælde modtog en kladde fra tiltalte og til brug ved udfyldelsen af den ansøgning, han den 26. februar 1998 indgav til Told- og Skatteregion Sønderborg om en momsrefusion på i alt 5.053.037 kr., findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte forsætligt har handlet og forset sig, ganske som beskrevet i anklageskriftet, og herved gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2, nu § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk, 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. § 45 - i relation til bedrageribestemmelsen dog alene som forsøg, jfr. straffelovens § 21, idet momsbeløbet aldrig kom til udbetaling, ligesom der - henset til den store sandsynlighed for afdækning gennem simple kontrolforanstaltninger - ikke skønnes at have været en så nærliggende risiko for et hertil svarende formuetab, at der kan dømmes for fuldbyrdet forbrydelse.

forhold 3

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han angiveligt er uden kendskab til den beskrevne skibshandel samt den til ToldSkat indgivne blanket om "Fejl i momsafregningen" ligesom han ikke har været relevant involveret i U.U.-Designs køb af den angivne BMW personbil.

Der er vedrørende dette forhold afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af V.12, V.13 og V.8.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Med rettens tilladelse - og i medfør af retsplejelovens § 928, stk. 3, jfr. § 877, stk. 3 - er de i forbindelse med en afhøring af vidnerne V.14 og C.A. henholdsvis hos ØKOKRIM i Oslo den 2. juli 2001 og hos Bagmandspolitiet den 6. september 2000 optagne rapporter blevet dokumenteret, jfr. dels side 4343-45, jfr. side 4339-40, dels side 4322-25.

Endvidere er der blevet fremlagt og/eller dokumenteret en række bilag, alt således som dette nærmere er gengivet i retsbogen.

Domsmandsretten skal udtale

Som forklaret af vidnet V.12 har han omkring årsskiftet 1997/98, og på tiltaltes anmodning, oprettet blandt andet selskabet C.A. Inter-Trade Ltd. Efterfølgende har vidnet - ligeledes på tiltaltes anmodning og gennem sit firma Z.Z. Inc. - sørget for selskabets registrering med dansk SE-nummer hos told- og skattemyndighederne.

Ifølge oplysningerne i den fremlagte "skibsmappe" er såvel Safir som de 3 andre skibe ophugget i årene 1995 til 1997. De eksisterede således ikke på tidspunktet for udstedelsen af faktura nr. 0174460 af 5. maj 1998, ligesom det af O.O. drevne firma "T.S." var afmeldt fra momsregisteringen pr. den 19. april s.å.

Efter det foreliggende, herunder den af vidnet V.13 afgivne forklaring om måden og forholdene, hvorunder hans firma U.U.-Design erhvervede den omhandlede BMW, ses der ikke at være grundlag for at antage, at bilen - der i Tyskland var registeret som tilhørende tiltaltes hustru - på noget tidspunkt er blevet solgt eller overdraget til C.A. Inter-Trade Ltd.

Det må på baggrund af det anførte konkluderes, at der ikke har været noget reelt salg eller køb fra/til C.A. Inter-Trade af hverken personbilen eller de 4 skibe, samt at der følgelig ej heller har været grundlag for indgivelsen af den ovennævnte ansøgning om refusion af en købsmoms på netto 1.028.059,00 kr.

Tiltalte havde gennem sine kontakter til "G.G.", B.B. Oil Service GmbH og .... Rohstoflhandel GmbH kendskab til de 4 skibe samt disses navne og øvrige data. Ligeledes kendte han O.O. og det af ham drevne firma "T.S.".

Når dette sammenholdes med de af C.A. givne oplysninger om, at det var tiltalte, der ansatte ham som direktør i C.A. Inter-Trade Ltd. og efterfølgende kontaktede ham vedrørende selskabets køb af de 4 skibe, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte forsætligt, og bekendt med de faktiske forhold, har foranlediget nævnte vidne til at udfylde, og derpå til ToldSkat indsende, den omhandlede "Fejl i momsafregningen", alt med det formål at vildlede regionen og herigennem opnå udbetaling af den nævnte købsmoms.

Under disse omstændigheder findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte har handlet og forset sig, ganske som beskrevet i anklageskriftet, og herved gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2, nu § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr § 45, dog alene som (putativt) forsøg, jfr. straffelovens § 21, idet handel med fartøjer af den pågældende art ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, er fritaget for moms, ligesom indenlandske og/eller uden for EU etablerede virksomheders køb ikke berettiger til momsrefusion efter momsloven § 45.

forhold 4

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han angiveligt ikke har handlet forsætligt i relation til en overtrædelse af de citerede bestemmelser i straffe- og momsloven.

Der er vedrørende dette forhold afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af V.3.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Med rettens tilladelse, og i medfør af retsplejelovens § 928, stk. 3, jfr. § 877, stk. 2, nr. 3, er de af W.W. i by- og landsretten under den mod ham førte straffesag blevet dokumenteret, jfr. side 8014-8016, side 8118-8123, side 8127, side 8136 og side 8161-8162.

Endvidere er der blevet fremlagt og/eller dokumenteret en række bilag, alt således som dette nærmere er gengivet i retsbogen.

Domsmandsretten skal udtale

Ifølge tiltaltes forklaring udfærdigede og tilsendte han den 1. marts 1999 D.D. Ökonsort GmbH faktura nr. 99001, stor 18.000.000,00 kr., heraf moms 3.600.000,00 kr., og vedrørende "kommision af 180.000 metric-ton's skibsskrot". Der var angiveligt også i dette tilfælde tale om en provokation, der havde til formål at få det tyske selskab til forhandlingsbordet. Tiltalte var bekendt med de under forhold 1 beskrevne fakta omkring blandt andet A.A. International ApS, og havde som bevæggrund for afgivelsen af nævnte faktura alene nogle uunderbyggede oplysninger fra personen K.K. om, at D.D. Ökonsort GmbH havde overtaget de skibe, der skulle danne baggrund for den ovenfor omtalte kontrakt vedrørende 180.000 tons skrot.

På dette meget spinkle grundlag har tiltalte ikke haft nogen som helst berettiget formodning om, at. D.D. Ökonsort GmbH havde gennemført en handel om de pågældende skibe og/eller, at A.A. International ApS i den anledning havde krav på den opkrævede provision.

Når dernæst henses til den benyttede fremgangsmåde samt det af W.W. forklarede om tiltaltes hele involvering i den til Told- og Skatteregion Sønderborg indgivne ansøgning om refusion af fakturaens momsbeløb, findes det bevist, at tiltalte også i dette tilfælde har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 2, jfr. § 279, nu § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. § 45 - i relation til bedrageribestemmelsen dog alene som forsøg, jfr. straffelovens § 21, idet momsrefusionsbeløbet aldrig kom til udbetaling, ligesom der - henset til den store sandsynlighed for afdækning gennem simple kontrolforanstaltninger ikke skønnes at have været en så nærliggende risiko for et hertil svarende formuetab, at der kan dømmes for fuldbyrdet forbrydelse.

De 4 forhold er begået før ikrafttrædelsen den 1. maj 2000 af lov nr. 228 af 4. april 2000, hvorved momssvig af særlig grov karakter, jfr. momslovens § 81, stk. 3, blev omfattet af straffelovens § 289, 1. pkt. I medfør af straffelovens § 3, stk.1, afgøres spørgsmålet om såvel strafbarhed som straf for de nævnte forhold efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov.

Henset hertil, og i medfør af straffelovens § 286, stk. 2, jfr. § 279, til dels jfr. § 21, nu § 289, 1. pkt., jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1, jfr. § 45, findes den tiltalte forskyldte straf passende at burde bestemmes til fængsel i 3 år.

Domsmandsretten har herved lagt vægt på forholdenes grovhed samt størrelsen af den opnåede eller tilsigtede vinding, henholdsvis den professionelle måde, hvorpå tiltalte - med betydelig styrke i det kriminelle forsæt - udførte de pågældende lovovertrædelser. Endvidere er det ved strafudmålingen henset til foreliggende retspraksis samt at der ved den ovenfor omtalte lovændring er sket en nedsættelse af strafferammen fra 8 til 4 års fængsel for de overtrædelser af momslovgivningen, der tidligere blev vurderet som så grove, at de kunne henføres under straffelovens § 279, jfr. § 286, stk. 2.

I overensstemmelse med fast praksis i sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, jfr. Højesterets dom af 18. november 2002, findes tiltalte herudover at burde idømmes en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Denne findes passende, og under hensyntagen til, at forhold 2-4 er bedømt som forsøg, at kunne udmåles til 8.916.250,00 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Uanset grovheden af de begåede forhold samt de omstændigheder, hvorunder lovovertrædelserne har fundet sted, findes der ikke ganske at være en så nærliggende fare for misbrug, henholdsvis sådanne særlige omstændigheder, at der i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, bør ske frakendelse, således som påstået af anklagemyndigheden.

Tiltalte har i sagens anledning været anholdt og derpå varetægtsfængslet fra den 16. marts 2000, og indtil han i Københavns Byret den 18. april s.å., kl. 14.48, blev erklæret for løsladt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 år samt en tillægsbøde på 8.916.250,00 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 13. maj 2003, 3. afdeling S-0163-03

Retten i Sønderborg har den 14. januar 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 395/2002).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Anklagemyndigheden har endvidere gentaget påstanden om rettighedsfrakendelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.4, V.6, N.N., V.8 og V.13 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at omsætningen fra A.A. International ApS i 1995 var stor, og at han i den forbindelse fik en restskat på 400.000 kr. Han har ikke lånt penge af V.6. Det havde V.6 slet ikke økonomi til. Tiltalte forstod det sådan, at N.N. ville betale fakturaen på 4.500.000 DM i forhold 1, men at N.N. først ville have refusion for momsen. Efter byrettens dom har han haft møde med K.K. på en restaurant i Hamborg. K.K. fortalte, at N.N. havde haft møder med V.6. Tiltalte spurgte, om K.K. ville møde som vidne under ankesagen, men det ville K.K. ikke. K.K. erkendte, at han sammen med X og Y stod bag momsrefusionen i forhold 4. W.W. var alene stråmand. Efter byrettens dom fik han arbejde som kok, men mistede arbejdet igen, da arbejdsgiveren fik kendskab til denne sag. Han er uden indtægt i dag. Han har ikke fået andel i momsrefusionen på 4.075.702 kr. i forhold 1. K.K. har fortalt ham, at denne heller ikke har fået del i beløbet.

Tiltalte har ikke indberettet omsætningen i A.A. International ApS til ToldSkat, da han fik selskabets papirer beslaglagt. Ingen spurgte, om han kunne tegne A.A. International ApS, og han tænkte ikke selv over det. Han ved ikke, om N.N. havde skemaer til refusion af moms, men N.N. fortalte, at han kunne få skemaerne på Finanzamt. Han er stadig bange for K.K., men tog alligevel mødet med K.K. på grund af sagens alvor for ham selv. Han kan stadig ikke forklare, hvorledes fakturaen fra C.C. Shipping er kommet på ansøgningen om momsrefusion i forhold 1. Han skrev fakturaen til B.B. Oil Service GmbH, da fordringen ikke var betalt. N.N. har også vedgået, at selskabet havde et krav. Fakturaen til D.D. Ökonsort GmbH i forhold 4 udleverede tiltalte til K.K., der formentlig har afleveret den til X, som har givet den til W.W. K.K. fortalte, at han kunne gøre krav på kommission gældende mod D.D. Ökonsort GmbH. Han har ikke lavet kladde til ansøgningen om momsrefusion i forhold 4.

V.6 kom hver dag på kontoret. Han har i 1980-erne leveret udstyr til V.6s videoforretning. Han har telefonisk spurgt V.6, om denne stadig havde A.1 og A.2 -skibene til salg. N.N. var interesseret i at købe skibene. Tiltalte fastholder, at han i øvrigt intet har haft med de 2 fakturaer fra D.D. Holding Ltd. i forhold 2 at gøre. Mappen med skibstegninger har V.6 udleveret til ham. Han husker ikke hvornår. G.G. og Marine Compagny Ltd tilhører samme personkreds.

Tiltalte er aldrig blevet afkrævet en tegningsudskrift på A.A. International ApS. De flyttede til Tyskland, da hans kone blev udstationeret hertil. ToldSkat afhentede selskabets papirer hos revisoren i 1996.

Det er muligt, at hans ægtefælle har ret i, at der intet aktivt er foregået i A.A. International ApS i 1996, som hun har skrevet i brevet af 6. oktober 1996 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at han lærte O.O. at kende i Polen i 1992. Han har ikke haft forbindelse med O.O. i 1998. Tiltalte tilbød på vegne af K.K. C.A. direktørjobbet i C.A. Inter Trade A/S. Tiltaltes ægtefælle har fortalt ham, at K.K. af og til lånte M. Verpacks telefax. Han ved ikke, hvorledes T.S. har erhvervet de 4 skibe på fakturaen af 5. maj 1998. Tiltalte har solgt BMW-en til C.A. og har fået betaling af ham herfor. Han har spurgt en revisor i ...., om revisoren ville lave et regnskab for C.A. Inter Trade A/S. Det gjorde han som en vennetjeneste for C.A. Han ved ikke, om C.A. har fået lavet 4 skibe om til skibsskrot.

Tiltalte havde intet kendskab til, at C.A. havde alkoholproblemer. Tiltalte kunne ikke se på ham, at han ikke var forretningsmand. K.K. havde en dyr bil, men tiltalte har aldrig haft et Armanijakkesæt. Han mener bestemt ikke, at C.A. har været i Bremen og set Opal. Det er muligt, at han har givet C.A. fotos af de 4 skibe i forhold 3. K.K. og C.A. har haft flere møder, hvor tiltalte ikke var til stede. Tiltalte fastholder, at han ikke har anmodet C.A. om at indgive blanketten om fejl i momsafregningen. Der har ikke været noget modsætningsforhold mellem ham og C.A.. Tiltalte deltog ikke i mødet på Hotel Fjorden med O.O.

V.4 har supplerende forklaret, at han i en periode næsten dagligt var i kontakt med A.A. International ApS for at få selskabet til at opfylde kontrakterne om "Turkis" og "Rubin". Vidnets selskab var mægler på salget. Han har ikke kendskab til Marine Company Ltd, der er anført i ansøgningen om tilbagebetaling af moms i forhold 1.

V.6 har supplerende forklaret, at han på grund af smerter i ryggen har svært ved at skrive. Tiltalte fortalte, at papirerne på polsk og russisk drejede sig om handel med skibsskrot. Tiltalte bad altid vidnet om at låne sig penge, og vidnet kan derfor ikke forestille sig, at der var omsætning i A.A. International ApS. Skibene, der skulle være solgt for omkring 25 mio. kr., var maksimalt 1 mio. kr. værd.

N.N. har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om A.A. International ApS var involveret i kontraktsindgåelsen den 6. juni 1996 mellem B.B. Oil Service GmbH og Marine Company Ltd. Han var på et tidspunkt med C.C. i Klaipeda. Han mener ikke, at tiltalte havde med den nævnte kontrakt at gøre. Skemaerne til momsrefusion havde han rekvireret hos ToldSkat. I øvrigt havde han ikke skemaer liggende. Tiltalte overtog forhandlingerne om købet af "A.1 IV" og "A.2 V", og han gik ud fra, at tiltalte varetog V.6s interesser. Tiltalte fortalte ham, at V.6 havde et værft og kunne disponere over skibene. Han har ikke haft kontakt med advokat K.H., Norge. Af hensyn til sin familie gik han ikke til politiet, da han blev presset af K.K. Det gjorde indtryk på ham, at tiltalte fandt to danske køberemner til et halvfærdigt skib, som stod på et værft i Bremen. Værftet var gået konkurs. Der blev dog ikke indgået nogen aftale med emnerne. Han kender ikke V.10.

V.8 har supplerende forklaret, at firmaet D.D. Holding ikke eksisterede i ToldSkats system. De kom i samtalen med V.6 ikke ind på, om V.6 kunne betjene computerne. Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret, at C.A.s fremtoning ikke svarede til, at han skulle være vicedirektør i et større europæisk selskab. Fakturaerne i denne sag kunne være skrevet på hvilken som helst computer. Der skal ikke betales moms ved køb af skibe, og momsen ved købet i forhold 3 er heller ikke indbetalt til ToldSkat.

V.13 har supplerende forklaret, at han udleverede checken for bilen til tiltalte. Det skete samtidig med, at han fik bilen udleveret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1. Uanset at vidnet N.N. har forklaret, at han ikke husker, hvorfor fakturaen fra C.C. Shipping er medtaget på ansøgningen om tilbagebetaling af moms, ligesom N.N. har forklaret, at han selv har haft forbindelse med C.C., tiltræder landsretten således, at tiltalte med dennes hele engagement i udfyldelsen af ansøgningen også er fundet skyldig for så vidt angår momsen på fakturaen fra C.C. Shipping.

Efter bevisførelsen er det ganske usandsynligt, at V.6 selv har formuleret og udskrevet de to fakturaer fra D.D. Holding Ltd. i forhold 2. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i momssvig af særlig grov karakter som sket i dette forhold, ligesom det tiltrædes, at han alene er dømt for forsøg på bedrageri efter straffelovens § 279.

Af de grunde, som er anført i byrettens dom, tiltrædes det, at tiltalte også er fundet skyldig i momssvig af særlig grov karakter som sket i forhold 3, ligesom det tiltrædes, at der er alene er dømt for forsøg på bedrageri. Det bemærkes, at landsretten også har tilladt anklagemyndigheden at dokumentere nu afdøde C.A.s forklaring til politirapport, men at oplysningerne heri under de foreliggende omstændigheder kun er indgået med begrænset vægt i bevisbedømmelsen.

Uanset at W.W.s forklaringer er afgivet under en sag, hvori han selv var tiltalt, tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig i momssvig af særlig grov karakter som sket i forhold 4, ligesom det tiltrædes, at der som i forhold 2 og 3 alene er dømt for forsøg på bedrageri.

Med samme begrundelse som byretten har anført, tiltrædes det, at straffen og tillægsbøden, herunder forvandlingsstraffen, er fastsat som sket.

Da landsretten endelig kan tiltræde, at anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse ikke er taget til følge, stadfæster landsretten i det hele dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.