Fristen for at rette årsopgørelsen er udskudt til 1. september 2020 (pga. corona-situationen).
Du kan se i oversigten nedenfor, hvornår fristerne er udskudt til. Enkelte frister er i august og december.
En fordel at rette årsopgørelsen hurtigst muligt
Selvom fristerne er udskudt, er det en fordel, hvis du ændrer din årsopgørelse hurtigst muligt.
Hvis du har en overskydende skat, vil du få den udbetalt hurtigere, end hvis du venter med at rette din årsopgørelse.
Hvis du har en restskat, kan du spare penge, hvis du betaler den inden 1. juli 2020. Fristen for frivillig betaling af restskat er nemlig ikke udskudt.
Betaler du restskatten inden 1. juli 2020, vil der blive beregnet en rente på 2 % til og med betalingsdagen. Vælger du at betale efter 1. juli 2020, skal du betale et fast procenttillæg på 4 %.
Hvis du har en restskat op til 21.320 kr. inklusive procenttillæg, vil restskatten blive indregnet i din skat for 2021.
Hvis du har en restskat over 21.320 kr. inklusive procenttillæg, vil det overskydende beløb blive opkrævet i tre rater i august, september og oktober. Du får besked i din digitale postkasse, når det er tid til at betale den første rate. Bemærk: Den udskudte oplysningsfrist 1. september kan dog betyde, at dine rater ligger senere.
Læs mere om at betale overskydende skat (restskat) tilbage
Oversigt over udskudte frister Område | Oprindelig frist | Ny udskudt frist |
Frist for at rette årsopgørelsen | 1. maj 2020 / 1. juli 2020 | 1. september 2020 |
Frist for at rette årsopgørelsen med følgende udlandsoplysninger: - begrænsede og fuldt skattepligtige
- grænsegængere
- aktier når du flytter til udlandet (fraflytterhenstand)
Læs mere om grænsegængerreglerne Læs mere om skat af aktier, hvis du flytter fra Danmark (fraflytterhenstand) | 1. juli 2020 | 1. september 2020 |
Frist for valg samt omvalg for grænsegængere samt begrænsede og fuldt skattepligtige: | 30. juni 2020 | 31. august 2020 |
Frist for at rette årsopgørelsen med følgende udlandsoplysninger: - leje af medarbejdere fra udlandet
- sømandsbeskatning
- kulbrinteskat
Læs mere om leje af medarbejdere fra udlandet | 1. maj 2020 | 1. september 2020 |
Frist for valg samt omvalg for leje af medarbejdere fra udlandet, sømandsbeskatning og kulbrinteskat: | 30. juni 2020 | 31. august 2020 |
Frist for at dødsboet får besked, hvis der kommer en restskat for året før dødsåret: Fristen for at anmelde skattekravet skal fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen for indkomståret før dødsåret. Læs mere om skat ved dødsfald | 1. maj 2020 / 1. juli 2020 | 1. december 2020 |