Dato for udgivelse
27 Nov 2003 12:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. oktober 2003
SKM-nummer
SKM2003.536.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 140/2002,
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
SKAT internt + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, objektivt ansvar
Resumé

Et overskudsselskab og dettes datterselskab var afhændet i en selvfinansieret handel, hvorefter selskaberne blev tømt. Sælger havde som ved "bruttoafregning"betalt et beløb svarende til de tabte selskabsskatter til selskabernes konkursboer, medens han afviste, at der forelå "mellemformsafregning" med den videregående hæftelse for selskabsskatterenter og konkursomkostninger m.v. efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5. Selskabets midler blev på et tidspunkt, hvor dispositionsadgangen alene tilkom ham, overført til købers pengeinstitut via Nationalbanken uden angivelse af, hvem der skulle være kontohaver. Under disse omstændigheder fandt et flertal af rettens dommere, at sælger måtte have indset, at han stillede selskabernes midler til rådighed for køber. Han blev derefter pålagt hæftelse efter § 115, stk. 5. Dissens for frifindelse på dette punkt af een dommer, der fandt, at det er en forudsætning for hæftelsen efter § 115, stk. 5, at det ifølge alt foreliggende kan anses for godtgjort, at sælger var vidende om, at overførslen skete til en konto tilhørende køberen. Grov uagtsomhed eller forsæt i form af dolus eventualis hos sælger er i den relation ikke tilstrækkeligt. Den medvirkende køberbank blev solidarisk med sælger pålagt ansvar efter de almindelige erstatningsregler for skattevæsenets tab.

Reference(r)

Aktieselskabsloven § 115, stk. 4


Parter

A
(advokat Jørgen Horstmann)

mod

HX1 A/S under konkurs

og

HX2 A/S under konkurs ved kurator advokat Karl Stephensen
(kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)

og

F1-Bank A/S
(ved advokat Søren Jenstrup og advokat Kim Jybæk)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Wendler Pedersen, Peter Blok, Poul Søgaard og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. A afdeling den 8. marts 2002.

Appellanten, A, har påstået frifindelse over for de indstævnte HX1 A/S under konkurs og HX2 A/S under konkurs.

A har for det tilfælde, at han frifindes i forhold til konkursboerne, over for indstævnte F1-Bank A/S nedlagt påstand om, at banken dømmes til at betale 55.851,63 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

For det tilfælde, at landsrettens dom stadfæstes i forhold til konkursboerne, har A nedlagt påstand om, at F1-Bank A/S skal friholde ham for principalt ethvert idømt beløb, subsidiært et mindre beløb, som han måtte blive dømt til at betale konkursboerne.

Konkursboerne har påstået stadfæstelse.

F1-Bank A/S har påstået stadfæstelse. For det tilfælde, at A frifindes i forholdet til konkursboerne, har banken taget bekræftende til genmæle over for påstanden om betaling af 55.851,63 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Til brug for Højesteret er tilvejebragt nye oplysninger og afgivet nye forklaringer.

I F3-Banks skrivelse af 4. februar 1993 til G2 Holding ApS hedder det bl.a.:

"I henhold til aktieoverdragelsesaftalen af den 03.02.93 mellem A og Dem skal vi hermed bekræfte, at H1 A/S og H2 A/S har de i aftalen forudsatte midler på h.h.v. kr. 14.192.060,00 og kr. 3.752.731,00 i alt kr. 17.944.791,00 til rådighed, og vi skal samtidig bekræfte at begge beløb vil blive overført til Deres pengeinstitut via Danmarks Nationalbank med valør 05.02.93.

...

Vi skal endvidere anmode om at få oplyst, hvilket pengeinstitut vi skal overføre beløbet til snarest muligt og gerne inden kl. 11.00 den 04.02.93."

Forklaringer

Statsautoriseret revisor CN har bl.a. forklaret, at kontrakten blev underskrevet på hans kontor. Han var ikke involveret i, hvorledes pengene skulle overføres til og fra F3-Bank. Han selv, A, advokat JH og As bankrådgiver, afdelingsdirektør i F3-Bank, DA, deltog i et møde den 4. februar 1993 på advokat JHs kontor. De gennemgik på mødet det rent praktiske, og det blev aftalt, at F3-Bank skulle foretage sig det praktiske i forbindelse med pengeoverførslerne. Det blev ikke drøftet, hvorledes overførselsbrevene skulle udformes. Det fremgik jo klart af overdragelsesaftalens § 5, pkt. 5.2, at pengene skulle overføres til en konto for selskabet i Nationalbanken. Der var ikke andre dokumenter fremme på mødet vedrørende overførslerne end overdragelsesaftalen. Hans brev af 23. april 1993 til G1 A/S er at betragte som et bogføringsbilag til køber af selskabet for perioden 1. januar - 5. februar 1993. Formuleringen på brevets side 2 "Likvider overført til G2 Holding ApS" er ikke udtryk for det, der skulle ske. Formuleringen skyldes simpelthen, at linien ikke var lang nok. Teksten skulle i stedet have været: "Overført til selskabets konto i et pengeinstitut efter købers valg". I forbindelse med brevets udarbejdelse så han hverken overførselsbilagene, eller hvad der i øvrigt lå af materiale vedrørende overførslen, men alene kontoudtogene for selskaberne i F3-Bank. Brevet er udfærdiget af en af hans medarbejdere, SE, men på hans ansvar, og han har godkendt brevet, forinden det blev afsendt. Han husker ikke, om SE deltog i mødet den 4. februar hos advokat JH. I forbindelse med brevets udfærdigelse talte han hverken med F3-Bank eller med andre som f.eks. A eller SB. Det var på det tidspunkt hans opfattelse, at tingene kørte, som de skulle, idet der som ønsket fremkom en revisorredegørelse fra R1 om selskabets fremtidige drift. Der er for ham ingen tvivl om, at midlerne efter overdragelsesaftalen skulle overføres til selskabet i en bank efter købers ønske. Han havde ikke på det tidspunkt fantasi til at forestille sig, at man handlede med "gangstere", og at pengene ikke blev indsat på en konto for selskabet. Han så dengang hverken F3-Banks brev af 4. feb ruar 1993 til G2 Holding ApS eller F3-Banks brev af 5. februar 1993 til A.

Højesterets bemærkninger

Forholdet mellem konkursboerne og A

Fire dommere - Hermann, Wendler Pedersen, Poul Søgaard og Jon Stokholm - udtaler:

Aftalen om overdragelse af H1 A/S og dettes datterselskab, H2 A/S, som overskudsselskaber havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Der er ikke i sagen oplysning om, at A skulle have kendskab til G2 Holding ApS.

Ifølge aftalen skulle købesummen, 17.026.941 kr., på overtagelsesdagen overføres fra købers pengeinstitut til sælgers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, samtidig med at selskabets midler, i alt 17.944.791 kr., stilledes "til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, med valør på overtagelsesdagen."

Handelen blev afviklet ved, at A på et tidspunkt, hvor adgangen til at disponere over overskudsselskabernes midler tilkom ham, instruerede selskabernes bank, F3-Bank, om at overføre selskabernes midler til købers pengeinstitut via Nationalbanken uden angivelse af, hvem der skulle være kontohaver, på betingelse af, at købesummen for aktierne overførtes til F3-Bank samme dag.

Vi finder, at A under disse omstændigheder må havde indset, at han som aktionær i de solgte selskaber stillede deres midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne, og at han dermed overtrådte aktieselskabslovens § 115, stk. 2.

Ved den gennemførte overførsel blev selskabernes midler indsat på G2 Holding ApS' konto, og tilbageførsel fra dette selskab, jf. lovens § 115, stk. 4, er udelukket. Vi tiltræder herefter, at A hæfter for overskudsselskabernes tab efter § 115, stk. 5, og stemmer derfor for at stadfæste dommen i forholdet mellem konkursboerne og A.

Dommer Peter Blok udtaler

Er forbuddet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, blevet tilsidesat, og kan køberen ikke tilbagebetale de udbetalte selskabsmidler, "indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne ... for selskabets tab", jf. §115, stk. 5. Denne bestemmelse må efter min opfattelse forstås således, at den alene omfatter aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet, som på det tidspunkt, da den omhandlede disposition blev truffet eller opretholdt, var vidende om de faktiske omstændigheder, som bevirkede, at dispositionen var i strid med forbuddet i stk. 2. Er der i forbindelse med salg af et overskudsselskab sket overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet derved, at selskabets midler i forbindelse med handelens berigtigelse er blevet overført til en konto tilhørende køberen, kan sælgeren herefter kun pålægges hæftelse efter stk. 5, såfremt det efter indholdet af overdragelsesaftalen eller det i øvrigt foreliggende kan anses for godtgjort, at sælgeren var vidende om, at overførselen skete til en konto tilhørende køberen. Uagtsomhed hos sælgeren - eller forsæt i form af dolus eventualis - er således efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at pålægge hæftelse efter stk. 5.

I den foreliggende sag var det i overdragelsesaftalens pkt. 5.2 bestemt, at selskabernes midler skulle "stilles til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank". Det fremgik ikke af denne bestemmelse, at selskabernes midler ville blive overført til en konto tilhørende køberen. Der foreligger heller ikke andre omstændigheder, som giver grundlag for at fastslå, at A var vidende herom. Ved denne vurdering kan der ikke lægges afgørende vægt på den formulering, som - i anden sammenhæng - er anvendt i den senere skrivelse af 23. april 1993 fra As revisor til G1 A/S.

Jeg finder herefter, at der ikke kan rejses krav mod A i medfør af aktieselskabslovens § 115, stk. 5, og stemmer derfor for at tage hans påstand om frifindelse til følge.

Der afsiges for så vidt angår forholdet mellem konkursboerne og A dom efter stemmeflertallet.

Forholdet mellem A og F1-Bank A/S

Samtlige dommere udtaler

Det er alene sælger af selskabet, A, og ikke F2-Bank A/S, som har overtrådt selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Det solidariske ansvar for skattevæsenets tab på 4.830.788 kr. kan derfor ikke udstrækkes til at omfatte selskabets videregående tab, der også omfatter renter efter skattelovgivningen, boomkostninger m.v. Banken var ikke rådgiver for A om den disposition, der udløser hans hæftelse for selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, og der foreligger heller ikke noget andet grundlag for at anse banken for selvstændigt erstatningsansvarlig over for A.

As påstande over for F1-Bank A/S kan herefter ikke tages til følge, og landsrettens dom stadfæstes derfor også i forholdet mellem disse parter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

A skal i sagsomkostninger for Højesteret til HX1 A/S under konkurs og HX2 A/S under konkurs betale i alt 125.000 kr. og til F1-Bank A/S betale 125.000 kr.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.