Dato for udgivelse
27 Nov 2003 12:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. november 2003
SKM-nummer
SKM2003.535.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 103/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, almindeligt erstatningsansvar
Resumé

Sælgerne i en selvfinansieret overdragelse af et overskudsselskab til en salgssum, der oversteg egenkapitalen med 60 % af selskabets skyldige skatter på ca. 8,5 mio. kr., var bekendt med, at køberens betaling af merprisen var motiveret i hensigten til at undgå at betale selskabsskatterne. Uanset at sælgerne havde betinget sig deponering af et beløb til dækning af skyldig skat på vilkår om frigivelse, bl.a. når der forelå en revisoropgørelse, som viste, at skatten ikke skulle betales, fandtes de ikke at have gjort tilstrækkeligt for at afværge skattevæsenets risiko. Højesteret fandt herefter, at sælgerne på uforsvarlig vis havde tilsidesat skattevæsenets interesser og pålagde dem derfor erstatningsansvar for skattevæsenets tab. Også de 2 banker, der havde medvirket ved overdragelsen på henholdsvis sælger- og købersiden, og som var blevet frifundet i landsretten (se SKM 2002.474), fandtes på uforsvarlig måde at have medvirket til selvfinansieringen. Bankerne blev derfor solidarisk med sælgerne dømt til at erstatte skattevæsenets tab.

Reference(r)

Dansk rets almindelige erstatningsregel


Parter

Anpartsselskabet HX under konkurs
(kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)

mod

A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A11, A12,
A13, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21,
A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31
(advokat Michael Rekling)

A10
(selv)

F1-Bank A/S
(advokat Tommy V. Christiansen)

A/S F2-Bank
(advokat Henrik Thorstholm)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Wendler Pedersen, Poul Søgaard, Niels Grubbe og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 16. januar 2002.

Appellanten, Anpartsselskabet HX under konkurs, har gentaget sin påstand.

De indstævnte har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet forklaring af ET.

Højesterets bemærkninger

Uanset at en del af selskabets midler blev deponeret i forbindelse med berigtigelsen af salget, erhvervede køberen selskabet for dettes egne midler i strid med forbudet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens dagældende § 115, stk. 2.

Ved salget opnåede sælgerne ud over egenkapitalen en merpris på godt 60 % af de skyldige skatter på ca. 8,5 mio, kr., og de var bekendt med, at køberens betaling af denne merpris var begrundet i en hensigt om at undgå at betale de skyldige skatter. Salget af selskabet havde således ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Under disse omstændigheder havde sælgerne særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser.

Sælgerne måtte indse, at der ved salget bestod en ikke ubetydelig risiko for, at betaling af de skyldige skatter ikke kunne undgås, og at risikoen herfor og for tab for skattevæsenet ville være særlig stor, hvis købesummen blev betalt med selskabets egne midler. Den samtidighed mellem overførslen af købesummen og af selskabets egne midler, som køberen betingede sig, bevirkede, at det måtte fremstå som en nærliggende mulighed, at der ville ske en sådan selvfinansiering.

I denne sag betingede sælgerne sig deponering af et beløb til dækning af skyldig skat på vilkår om frigivelse, bl.a. når der forelå en af en statsautoriseret revisor udarbejdet skattemæssig opgørelse, der viste, at den skyldige skat ikke skulle betales. Under de ovenfor anførte omstændigheder kan sælgerne imidlertid ikke anses for ved denne deponering at have gjort tilstrækkeligt for at afværge skattevæsenets risiko. Det forhold, at sælgerne skulle godkende opgørelsen, og at revisor skulle påse, at opgørelsen blev anvendt i selvangivelsen, medfører ingen ændring i bedømmelsen af deponeringens betydning.

Højesteret finder herefter, at sælgerne på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser og derfor har pådraget sig erstatningsansvar for skattevæsenets tab. Det bemærkes herved, at også tabet vedrørende de deponerede ca. 2,8 mio. kr. må anses for en påregnelig følge af det uforsvarlige forhold.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at skattevæsenet ved i december 1991 at tillade omlægning af selskabets regnskabsår begik en fejl, der kan føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningskravet.

Højesteret finder, at F1-Bank og F2-Bank begge på uforsvarlig vis har medvirket til den ulovlige selvfinansiering. De gjorde intet for at afværge risikoen for, at skattevæsenets interesser herved blev tilsidesat, og er derfor erstatningsansvarlige for skattevæsenets tab.

Højesteret tager herefter konkursboets påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De indstævnte, A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7, A8, A9, A11, A12, A13, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A22, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A30, A31, A10, F1-Bank A/S og A/S F2-Bank, skal in solidum til Anpartsselskabet HX under konkurs betale 2.789.656 kr. med procesrente fra den 16. maj 1998.

De indstævnte - med undtagelse af F1-Bank og F2-Bank -skal herudover in solidum til konkursboet betale procesrente af beløbet fra den 2. til den 16. maj 1.998.

De indstævnte skal i sagsomkostninger for landsret og Højesteret in solidum betale 450.000 kr. til Anpartsselskabet HX under konkurs.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.