Dato for udgivelse
13 Nov 2003 14:37
Dato for afsagt dom/kendelse
24. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.493.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
LSR 2-2-1227-0020
Dokument type
Kendelse
Emneord
Bindende forhåndsbesked, andelsbeskatning
Resumé
Ved afgørelse af en klage over en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, anså Landsskatteretten sig for kompetent til ved bedømmelse af sagen at inddrage en lovbestemmelse, som ikke var vedtaget ved Ligningsrådets afgørelse af den bindende forhåndsbesked.
Reference(r)
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3

A a.m.b.a. har haft anmodet om en bindende forhåndsbesked (SKM 2001.333.LR) konsekvensen af påbegyndelse af aktivitet i relation til opretholdelse af kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Klagen angår følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1: Vil A a..m.b.a. kunne opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af stabilisator ?

Ligningsrådet har svaret ”Se sagsfremstilling og begrundelse”. Herefter er svaret ”ja”, hvis A fremstiller stabilisatoren ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, men ”nej” hvis A indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end andelshaverne.

Spørgsmål 2: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af  tapioka ?

Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Spørgsmål 4: Vil A a.m.b.a. kunne opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af kartoffelstivelse i et kinesisk selskab ?

Ligningsrådet har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1. Svaret ”ja”, hvis A fremstiller stabilisatoren ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, fastholdes. Svaret ”nej”, hvis A indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end andelshaverne, fastholdes, hvis A selv driver aktiviteten, men svaret ændres til ”ja”, hvis aktiviteten drives i et datterselskab.

Spørgsmål 2: Svaret ”nej” fastholdes, hvis A selv driver aktiviteten (produktion og salg af tapioka), men svaret ændres til ”ja”, hvis aktiviteten drives i et datterselskab.

Spørgsmål 4: Svaret ”nej” ændres til ”Ja”, jf. nærmere Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Sagens oplysninger

A a.m.b.a. er et andelsselskab ejet af tre fabrikker, som alle er drevet som andelsselskaber. To af selskaberne har ca. 600 andelshavere hver, og det tredje selskab har ca. 1.000 andelshavere. Disse andelshavere er kartoffelavlere. Hovedformålet for A er at afsætte den kartoffelstivelse, som fremstilles af ejerne. Dette gøres dels ved direkte salg af kartoffelstivelsen eller ved fremstilling og salg af specialprodukter baseret på kartoffelstivelse, f.eks. kemisk modificeret stivelse. Produkterne afsættes over det meste af verden enten gennem egne salgskontorer eller gennem et veludviklet agentnet.

A’s salg af kartoffelstivelse eller kartoffelstivelsesbaserede produkter sker hovedsagligt til fødevareindustrien. Det karakteristiske for fødevareindustrien i disse år er en koncentrering i større og større enheder. Dette medfører som oftest, at indkøbsafdelinger centraliseres og antallet af leverandører drastisk skæres ned.

Med det begrænsede sortiment af varer, vil A hurtigt blive uinteressant som leverandør, og hvis der ikke ændres strategi, vil A hurtigt kunne miste sine markedsandele.

A har derfor besluttet at undersøge mulighederne for fremstilling af andre produkter, som kunne øge produktsortimentet. Det gennemgående træk i denne strategi er, at produkterne skal kunne fremstilles ud fra biprodukter, som opstår ved fremstilling af kartoffelstivelse: frugtsaft (proteinholdig) og kartoffelpulp (fiberholdigt), eller fremstilles ved processer, hvor der driftsøkonomisk kan konkurreres med andre producenter.

Herudover overvejer A at deltage i opførelsen af en ny fabrik i Kina. Ejerandelen for A forventes at blive på mere end 50 pct. A ejer i forvejen 27 pct. af aktierne i et kinesisk selskab, der forædler kartoffelstivelse. A har hidtil leveret noget af kartoffelstivelsen til denne fabrik, men grundet EU’s kvoteordninger kniber det med at fremskaffe de nødvendige råvarer til at opretholde ikke alene denne leverance, men også andre leverancer. Den planlagte kartoffelmelsfabrik skal forsyne den kinesiske forædlingsfabrik med kartoffelstivelse, men vil også herudover sælge kartoffelstivelse til eksterne købere.

Beskrivelse af de enkelte projekter

Stabilisatorprojektet

Proces

A ønsker at fremstille en stabilisator ved kemisk behandling og ekstraktion fra forskelligt plantemateriale. Den fremstillede stabilisator er godkendt som tilsætning til levnedsmidler.

Råvarer

Den påtænkte stabilisator vil kunne fremstilles ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse, kartoffelpulpen (fiber-delen) eller fra andet plantemateriale, som skal indkøbes.

Placering

Den geografiske placering er ikke endeligt afklaret. Da råvarerne til produktionen er den største udgift, og transportomkostningerne kan være afgørende, vil man vælge at lægge produktionen tæt på råvarerne. Dette betyder, at selve produktionen vil blive placeret i Danmark i tæt tilknytning til en kartoffelmelsfabrik eller i udlandet i en region, hvor der er let adgang til den anden type råvarer.

Økonomi

Når produktionen er fuldt udnyttet forventes den årlige omsætning at blive ca. 120 mio. kr.

Supplerende oplysninger

Stabilisatoren kan produceres ved hjælp af mange forskellige typer af plantemateriale, herunder kartoffelpulpen. De forskellige typer af plantemateriale giver hver især færdigvarer med forskellige egenskaber.

Fremstillingen af stabilisator er endnu på udviklingsstadiet, men det forventes, at det vil være kartoffelpulpen, der mængdemæssigt vil dominere produktionen, mens andet plantemateriale alene forventes anvendt i mindre mængder. Det kan dog ikke udelukkes, at andre typer plantemateriale end kartoffelpulpen kan vise sig at blive anvendt i et større omfang end forventet på nuværende tidspunkt. Dette afhænger af, hvorledes den kommercielle efterspørgsel vil være efter de forskellige færdigvarer.

Fremstilling af stabilisator baseret på kartoffelpulp forventes at ske fra et anlæg placeret i nær tilknytning til en kartoffelmelsfabrik i Danmark, mens fremstilling af stabilisator baseret på andet plantemateriale forventes at ske fra et anlæg placeret i udlandet i en region, hvor der er let adgang til den type råvarer, der skal anvendes ved fremstillingsprocessen. Såfremt omkostningerne til transport af råvarerne er af begrænset omfang, er der mulighed for, at en sådan produktion også placeres i Danmark.

Kartoffelpulpen forventes udelukkende indkøbt fra medlemmerne af A, mens andet plantemateriale udelukkende vil blive indkøbt fra fremmede.

Repræsentanten for A har præciseret, at fremstilling af stabilisator fra andet plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes gennemført for at opnå et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som leverandør af kartoffelbaserede produkter for de større kunder.

Tapiokaprojektet:

Proces

Fremstilling af tapiokastivelse ligner i store træk fremstillingen af kartoffelstivelse. Den største forskel er selvfølgelig råvaren, cassavarødder. Det er muligt at høste denne afgrøde næsten hele året, hvorfor produktion af tapiokastivelse foregår over en væsentlig længere periode i forhold til kartoffelstivelse. A har en bred know how fra dyrkning af landbrugsprodukter over levering af råvarer til fremstilling af stivelse.

Råvarer

Tapiokastivelse fremstilles ud fra cassavarødder. Planten dyrkes i tropiske-/subtropiske egne, specielt Thailand, Vietnam og Indonesien. Ud over cassavarødder skal der stort set kun bruges rent vand, samt energi i form af el og brændsel.

Placering

Cassavarødder kan ikke lagres ligesom kartofler. Når først de er høstet, skal de forarbejdes indenfor 2-3 dage. Så af hensyn til leverancer af råvarer er det nødvendigt at placere produktionen i umiddelbar nærhed af råvarerne. En naturlig placering vil derfor være i Thailand eller Vietnam.

Økonomi

Når produktionskapaciteten er fuldt udnyttet forventes den årlige omsætning af blive ca. 30 mio. kr.

Kartoffelstivelsesprojektet:

Proces

Processen er ikke forskellig fra den de danske kartoffelmelsfabrikker anvender ved fremstilling af kartoffelstivelse.

Råvarer

Kartoffelstivelsen fremstilles af kartofler indkøbt i Kina.

Placering

Kartoffelmelsfabrikken påtænkes placeret i Kina, hvor de fornødne råvarer er tilstede.

Økonomi

Hvis opførelsen af fabrikken gennemføres, forventes den årlige omsætning af blive ca. 150 mio. kr.

Repræsentanten har under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at projektet under spørgsmål 1 endnu ikke er igangsat. Projektet under spørgsmål 2 er igangsat i et vietnamesisk aktieselskab, hvor A ejer 80 % af aktierne. Projektet under spørgsmål 4 er endnu ikke er igangsat.

Til præcisering af spørgsmål 4 er det oplyst, at dette spørgsmål modsat de øvrige spørgsmål ikke omfatter produktion og salg i eget regi, men udelukkende produktion og salg af kinesisk fremstillet kartoffelstivelse i et kinesisk aktieselskab, hvor A forventes at ville eje mere end 50 % af den samlede aktiekapital.

Ligningsrådets afgørelse

Spørgsmålene er besvaret i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Vedrørende spørgsmål 1 kan A - når der henses til, at den påtænkte stabilisator kan fremstilles ud fra et af biprodukterne fra produktionen af kartoffelstivelse - opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af stabilisator. Det ligger imidlertid uden for den kooperative virksomhed, hvis A indkøber og forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end andelshaverne. Det er uden betydning, at fremstilling af stabilisator fra andet plantemateriale end kartoffelpulp udelukkende påtænkes gennemført for at opnå et så bredt sortiment, at A fortsat er interessant som leverandør af kartoffelbaserede produkter for de større kunder.

Vedrørende spørgsmål 2 kan A – når der henses til, at cassavarødder ikke fremstilles af andelshaverne i A – ikke opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegynder produktion og salg af tapioka.

Vedrørende spørgsmål 4 kan A - når der henses til, at råvarerne til den kartoffelstivelse, der skal produceres i Kina, ikke skal leveres af andelshaverne i A – ikke opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, hvis selskabet i samarbejde med en lokal partner påbegynder produktion af kartoffelstivelse i et kinesisk selskab.

Som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, dens forarbejder og praksis, som er nærmere gennemgået i den påklagede afgørelse side 6-7, må der anses at være meget snævre grænser for hvilke sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller omsætning hovedsageligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS 2000.229 må det anses for fastslået, at den lempelige beskatning af andelsforeninger efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 16, stk. 1, er forbeholdt andelsforeninger, der alene har et kooperativ formål og virke. Dette blev også udtrykt i betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og er endvidere kommet til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed, jf. betænkning 1244 af 18. december 1992 side 22. 

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har - på baggrund af en indstilling fra Landsskatterettens kontor, hvorefter der ved afgørelsen inddrages lov nr. 313 af 21. maj 2002 - udtalt, at styrelsen kan tiltræde det materielle resultat, men at retten ved at inddrage denne lov ved besvarelsen af spørgsmålene tiltager sig en kompetence, der retmæssigt tilfalder Ligningsrådet. Klagen bør behandles på det grundlag – herunder i særdeleshed det lovgrundlag – som var til rådighed for Ligningsrådet på tidspunktet for afgørelsen. På tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse var loven ikke vedtaget. Lovforslaget L 99 af 7. februar 2002 var ligeledes ikke fremsat.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at anden del af svaret på spørgsmål 1 (A indkøber eller forarbejder plantemateriale fra andre leverandører end andelshaverne) ændres til ”ja, hvis aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål 2 ændres til ”ja, hvis aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab”. Svaret på spørgsmål 4 ændres til ”ja.” 

Gennemførelse af aktiviteter, der alene baserer sig på råvarer fra ikke-medlemmer, kan ikke gennemføres af A, uden at kooperationsbeskatningen fortabes, men de planlagte aktiviteter kan gennemføres, hvis det sker i et aktieselskabsbeskattet datterselskab. 

A opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,  og § 16 (som affattet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994) for at opretholde sin beskatning som kooperativ produktions- og salgsforening, hvis de planlagte aktiviteter etableres i aktieselskabsbeskattede datterselskaber. 

Bestemmelserne for produktions- og salgsforeningers skattepligt som affattet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 bygger på ”Rapport fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen” (Betænkning nr. 1244 af 18. december 1992). Af betænkningens side 22 fremgår bl.a.:

”Kravene indebærer først og fremmest, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne. Det er således ikke tilstrækkeligt for at blive omfattet af bestemmelserne, at den pågældende forening har til formål at virke for medlemmernes interesser eller at fremme salget af medlemmernes produkter. Såfremt der udelukkende er tale herom, vil foreningen i stedet kunne blive omfattet af en af de andre skattepligtsbestemmelser.

Det accepteres i et vist omfang, at andelsselskabet udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative virksomhed, såfremt denne virksomhed er ”et tilfældigt” biprodukt af virksomheden.”

Før lovændringen i 1994 fremgår af Vestre Landsrets dom af 28. marts 1990 i TfS 1990.190 (om Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste), at en aktivitet, der alene er baseret på samhandel med ikke-medlemmer, ikke kan gennemføres i selve andelsselskabet uden fortabelse af kooperationsbeskatningen. Det fremgår imidlertid også, at kooperationsbeskatningen kan opretholdes, hvis en sådan aktivitet gennemføres i et aktieselskabsbeskattet datterselskab. Der er henvist til, at Skattedepartementet ikke havde indvendinger imod, at aktiviteten fra den 1. januar 1979 blev overført til et anpartsselskab ejet af Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, jf. fremlagt kopi af forespørgslen fra selskabet samt Skattedepartementets svar af 22. juli 1982. Der var således i hvert fald indtil lovændringen i 1994 ikke noget til hinder for i et aktieselskabsbeskattet datterselskab at drive en aktivitet, der ikke kunne drives af andelsselskabet selv.

I Betænkningen fra 1992 har udvalget ikke stillet forslag om ændringer i relation til den koncernopbygning, som blev anvendt af en række andelsselskaber, herunder Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste. Af betænkningen side 99ff  fremgår, at udvalget har været opmærksom på, at der i koncernen kan indgå både kooperationsbeskattede og aktieselskabsbeskattede selskaber. Udvalget konkluderer, at misbrugsmuligheden primært ligger i anvendelse af forkerte afregningspriser mellem de kooperationsbeskattede og de aktieselskabsbeskattede enheder. Dette forhold er der efterfølgende lovgivet imod ved indførelsen af ligningslovens § 2.

Konstruktionen med et andelsselskab og underliggende aktieselskabsbeskattede enheder medfører ikke skattemæssige fordele. I Betænkningen fra 1992 påpeger udvalget som ulempe ved konstruktionen i relation til udnyttelse af underskud, at der ikke er mulighed for sambeskatning. Imidlertid vil overskud også medføre skattemæssige ulemper, idet en indkomst i et underliggende aktieselskab – inden den når ud på andelshaverens private hånd – vil være væsentligt hårdere beskattet, end hvis andelshaveren var direkte aktionær i aktieselskabet, jf. bilag vedlagt klagen (om beskatningsprofil for indkomst erhvervet af aktieselskab ejet af hhv. en kooperativ forening og direkte af andelshaverne).

Konstruktionen bliver derfor alene gennemført af kommercielle hensyn. Disse kan eksempelvis være organisatoriske hensyn, ønsket om at kunne optage fremmede investorer

eller fordi aktiviteten falder uden for det kooperative formål i selve andelsselskabet. Det fremgår da også af Betænkningens fra 1992, side 100, at ”koncerndannelser sker normalt på baggrund af almindelige forretningsmæssige overvejelser, og skattemyndighederne skal ikke indgå i en nærmere vurdering heraf.”

Den retstilstand, der var gældende indtil 1994, jf. sagen vedrørende Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, ses ikke ændret ved efterfølgende lovgivning eller domstolspraksis.

Rapporten afgivet den 18. december 1992 ligger til grund for lovforslaget fremsat den 27. oktober 1993 (Lovforslag L 46), som med enkelte ændringer blev vedtaget som lov nr. 374 af 18. maj 1994. Hverken loven eller lovforslaget med bemærkninger tager på ovennævnte punkter afstand fra den opfattelse, som er lagt til grund for afgivelsen af rapporten. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 20 i lovforslaget svarer definitionerne i de nye bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 15, stk. 1, og 16, stk. 1, til de tidligere definitioner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4 bortset fra, at produktions- og salgsforeninger nu kan sælge tjenesteydelser.

Vedrørende efterfølgende domspraksis kan Højesterets dom i TfS 2000.229 og Højesterets dom i TfS 1997.100 ikke begrunde, at aktiviteten i et underliggende aktieselskab også skal kunne rummes inden for den kooperationsbeskattede enheds andelsformål. Der ses heller ikke at være andre afgørelser, der støtter Ligningsrådets standpunkt.

Dicom-dommen i TfS 2000.229 – der nøje præciserer, hvilke aktiviteter, der i den konkrete sag ville medføre fortabelse af andelsbeskatningen – kan ikke anvendes til diskvalifikation af en hvilken som helst aktivitet i underliggende aktieselskaber. I den konkrete sag ville konstruktionen have medført, at der skete en sammenblanding mellem foreningens og medlemmernes aktivitet, og der ville ikke være økonomisk uafhængighed mellem foreningen og dens medlemmer.

Vedrørende Told- og Skattestyrelsens udtalelse er det bl.a. bemærket, at det er opfattelsen, at Landsskatteretten i det foreliggende tilfælde er kompetent til at træffe afgørelse i sagen på baggrund af de gældende lovregler. En vurdering  af de skattemæssige følger af en påtænkt disposition må naturligvis tage udgangspunkt i de retsregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages. Det vil ikke give mening, såfremt retten ved behandlingen af en klage over en bindende forhåndsbesked skulle være bundet af de retsregler, der var gældende på tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse. En sådan binding ses heller ikke at have hjemmel i skattestyrelseslovens § 20 A, stk. 1, samt § 23, stk. 1, nr. 6. Der er ikke tale om, at der er inddraget nye faktiske forhold, som Ligningsrådet ikke har haft mulighed for at tage stilling til. Der kan ikke være nogen forskel på, om retten anlægger en anden vurdering end Ligningsrådet på grund af en ændret lovgivning eller en ændret praksis, og var der eksempelvis afsagt en Højesteretsdom af betydning for den retlige bedømmelse, ville dette vel utvivlsomt ikke medføre, at Landsskatteretten ikke kunne tillægge dommen betydning. 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vedrørende spørgsmålene 1 og 2 ses problemstillingen alene at vedrøre, om kooperationsbeskatningen for A kan opretholdes, hvis et datterselskab udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke-medlemmer. På baggrund af de nedlagte påstande ses det således ikke at være bestridt, at kooperationsbeskatningen for A ikke kan opretholdes, hvis en sådan aktivitet udøves i A.

Vedrørende spørgsmål 4 ses problemstillingen at vedrøre, om kooperationsbeskatningen for A kan bevares, hvis et af A delvist ejet selskab i Kina udøver en aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke medlemmer.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der blev indføjet ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, og som var gældende på tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse, fremgår: ”andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 % af den samlede omsætning, og som – bortset fra normal forrentning af en  indbetalt medlemskapital – anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.”  

Af selskabsskattelovens § 16, stk. 1, fremgår det yderligere om produktions- og salgsforeninger, at foreningen har ”til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser”.  

Efter tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse er ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 som nyt 2. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, indføjet: ”Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.” Af lovens forarbejder fremgår, at det med bestemmelsen sikres, at kooperationsbeskattede andelsforeninger generelt kan eje aktier/anparter i selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål. Det fremgår af lovens § 18, stk. 11, at bestemmelsen også har virkning for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.

På baggrund af affattelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, som ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 kan det i relation til aktivitet, som baserer sig på råvarer fra ikke-medlemmer, tiltrædes, at anden del af svaret på spørgsmål 1 samt svaret på spørgsmål 2 ændres til ”ja”, hvis aktiviteten drives i et selvstændigt datterselskab.

Videre kan det tiltrædes, at svaret på spørgsmål 4 ændres til ”ja”. Det er herved lagt til grund, at aktiviteten ikke udøves af A selv, men i et delvist ejet kinesisk selskab.

Landsskatteretten ses i overensstemmelse med repræsentantens opfattelse ikke at overskride sin kompetence ved at inddrage lov nr. 313 af 21. maj 2002 ved behandlingen af klagesagen, således som Told- og Skattestyrelsen har gjort gældende. Det ses ikke fra styrelsens side at være bestridt, at ændringen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 får betydning for besvarelsen af spørgsmålene, som er indbragt for Landsskatteretten. Styrelsen har også vedrørende det materielle resultat tilsluttet sig Landsskatterettens kontors indstilling, som er i overensstemmelse med rettens afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter